Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk
Foto: James Balog / Getty Images
Vidste du
Forstil dig en dag, hvor du slukker for din mobiltelefon, lader
din mail passe sig selv og går tidligere hjem fra arbejde, bare
fordi du har lyst. Hvis dette er Utopia for dig kære læser, så sæt
dig ned stille og roligt i de 10 minutter, det tager at læse denne
artikel. For ifølge psykologen og primatologen Jill Byrnit burde
det scenario være mere normalt, end hvad faktum er i dag.
Mens vi andre har løbet rundt som myrer for at nå dagens
dont, har hun siddet blandt chimpanser og andre aber i Uganda,
Sydafrika og under mere vante himmelstrøg i Odense Zoologiske
Have og studeret deres adfærd. For de store menneskeaber
er vores nærmeste slægtning, og de er som et ekko
er den genetiske kode, som vi i tidernes morgen blev udstyret
med, vel at mærke før årtusinder af kulturel indflydelse har
lagt ekstra lag på den menneskelige genetik.
Som Danmarks eneste primatolog – en person der studerer
aber for at forstå mennesker bedre – har hun forstået så
meget, at med den genetiske sammensætning eller natur, som
mennesket er udstyret med, så er der ikke noget at sige til, at
stress er blevet en folkesygdom, der i øjeblikket breder sig
som en steppebrand.
"Jeg undrer mig faktisk mere over, at der ikke er flere, der
er bukket under for stress. Hvis man ser på vores arveanlæg,
så har de stort set ikke ændret sig i mange tusind år, samtidig
med at vi har skullet tilpasse os en galopperende udvikling. Arbejde
er gået fra at være et middel til overlevelse til at blive
det altdominerende og styrende element i vores liv. Vi er hele
tiden på, for det kræver det højteknologiske samfund af os,
derfor befinder vores nervesystem sig hele tiden i "det røde
• at symptomerne på stress er træthed, angst,
svigtende koncentration, ubeslutsomhed, hovedpine,
indre uro, rysten, søvnløshed og misbrug.
• at stress og depression ifølge Verdenssundhedsorganisationen
WHO vil blive en af de største
sygdomsfaktorer i år 2020.
• at over halvdelen af Finansforbundets medlemmer
har en arbejdsuge, der er over 38 timer.
• at moderat og forbigående stress kan styrke
immunforsvaret, men længerevarende stress
svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende
blodceller og antistoffer.
felt", siger hun og understreger, at "det røde felt" er en alarmtilstand,
som egentlig er ment som kroppens kriseberedskab i
særligt livstruende situationer. En tilstand, som vi ikke i længden
kan holde til at befinde os i.
Derfor mener hun også, at det stigende antal danskere, der
må sygemelde sig i længere tid på grund af stress, er et tydeligt
tegn på, at vi har nået grænsen for, hvordan vi kan leve
som mennesker, samtidig med at vi hænger nogenlunde psykisk
sammen.
Behov for tryghed og rutiner
Når det hænger sådan sammen, er det især, fordi vores arbejde
har udviklet sig så langt fra de betingelser, som vi som
art er skabt til at leve under, mener primatologen. Mennesket
er i bund og grund et flokdyr, og undersøgelser har vist, at
mennesket fungerer bedst i grupper af fire til seks personer.
På de moderne arbejdspladser mister mennesket sin flok,
når moderne virksomheder vil bryde rutinerne og fremme forandringerne
med skiftende team, projektarbejde, kontorbytte
og så videre. At kunne omgås og møde fremmede ses som en
kvalitet, mens man overser, at mennesket har brug for tryghed,
stabilitet og rutiner.
"Der bliver brugt mere og mere tid på at løse uoverensstemmelser
end at lave fagligt arbejde. Uoverensstemmelser,
der intensiveres, jo mere pres de ansatte er under. I stedet for
at forandre for forandringens skyld, burde virksomhederne i
stedet tage et pusterum og sige, nu tager vi den lige med ro og
ser tiden an. Men det er hverken moderne eller særligt attrak- ggg
• at 1.400 danskere dør hvert år som følge
af stress.
• at stress kan forebygges med sund kost,
motion og rigelig søvn.
• at næsten hver tredje medlem af Finans-
forbundet lider af stress.
Finans februar 007 1