Bilag 4 - Udledning og... - Masterpiece 5.0

www.niras.dk
terer en fortynding, som er i stand til at sikre overholdelse af miljøkvalitetskravene
for marine vandforekomster på strand eller vadeflader ved Måde kan vanskeligt
vurderes på det foreliggende grundlag.
Den totale fortynding: Flere fortyndingsmekanismer vil komme i spil ved forureningens
rejse fra depot til kanten af blandingszonen:
• Perkolatet, der undviger opsamlingssystemet og siver ned til grundvandsspejlet
vil fortyndes med grundvand, der i forvejen strømmer fra
længere ind i landet til kysten. Denne fortynding vurderes at være mindre
end en faktor 2 ved den aktuelle hydrauliske ledningsevne, gradient
og med antagelse af en opblandingstykkelse på 0,25 m, som ofte anvendes
til risikovurderinger /58/.
• Udsivning fra depotet vil i givet fald ske langs en kyststrækning på flere
hundrede metre, hvilket vil give en væsentlig større fortynding i forhold til
en punktudledning.
• Udstrømning af grundvand ved en kyst er kompliceret, se nedenfor.
• Som ved en punktudledning, vil der ske en fortynding i recipientens
blandingszone som følge af strøm, bølger og densitetsflow (dog ikke impulsstrømning,
da udsivning sker langsomt). På grund af mindre strøm i
udsivningsområdet, er denne fortynding dog mindre end udledningen
ved Capricornkaj.
De faktiske fortyndingsforhold på stedet kunne formentlig belyses nærmere ved
målinger af ledningsevnen i vandforekomster på strand og vadeflader som udtryk
for vandets saltholdighed.
Deponeringsbekendtgørelsens Bilag 2 /36/ angiver regler for hvordan fortynding i
overfladevand af eventuelt udsivende perkolat skal beregnes for deponeringsanlæg
beliggende umiddelbart ud til et marint overfladevandområde:
1. Man skal basere beregninger på, at 5 % af perkolatmængden udsiver.
2. Udsivning skal beregnes som én punktkilde ved kysten eller om nødvendig
flere punktkilder med minimum 100 meter imellem.
3. Fortyndingen i overfladevandområdet sættes til 10 med mindre der ligger
dokumentation for en højere fortynding.
Ad 1) Her regnes med at havnesedimentet skal ligge på et areal på i alt 20 hektarer,
og at det er her, hvor der kan dannes forurenet perkolat. Forudsat at der er
400 mm nettonedbør samt at 5 % undviger perkolatopsamlingssystemet fås en
teoretisk udsivende vandmængde på 4.000 m 3 /år.
Ad 2) Som følge af anlæggets størrelse kan der regnes med at udsivning sker i 3
punkter med 100 meter imellem.
Kystdirektoratet:
Udledning og fortynding af forurenet vand
71