Bilag 4 - Udledning og... - Masterpiece 5.0

www.niras.dk
unormal udvikling i afkom). Generelt er stofferne i gruppen lipofile, dvs. fedtopløselig,
og dermed har de en lav opløselighed i vand. Dette er grunden til at stofferne
binder sig stærkt til organisk stof i sediment.
Blandt eksempler af stoffer i denne gruppe er naphthalen, phenanthren og
benz(a)pyren. Naphthalen (tidligere kendt som det lugtende stof i mølkugler),
består af to benzenringe og er forholdsvis flygtig. Phenanthren består af tre benzenringe,
mens benz(a)pyren består af fem ringe. Begge findes bl.a. i cigaretrøg,
og sidstnævnte er meget kræftfremkaldende.
To- og tre-ringede PAH’er er af særlig interesse, da disse er opløselige i intervallet
1-200 µg/l og kan derfor forekomme i vandfasen, således at der er risiko for
udledning til havet. PAH’er med flere ringe har generelt en ringere opløselighed.
3.4.1 Sorption
Evnen til at sorbere til sedimentet er den vigtigste egenskab for at bestemme
hvilken koncentration, der kan forekomme i vandfasen. Som ved tungmetaller,
kan sorption af PAH’er kvantificeres ved at bestemme en lineær fordelingskoefficient,
Kd, som er koncentrationen af tungmetallet sorberet til sediment (Cs) i forhold
til koncentrationen af tungmetallet opløst i vandfasen (Cw).
En tidligere rapport har fundet at hverken målte eller Kd-beregnede koncentrationer
overskrider vandkvalitetskravene, hvis der antages en fortynding på 10. Ved
beregning blev der anvendt foc = 0,043 /32/. Dette indikerer, at PAH’er ikke er
kritiske for håndtering af vandfasen.
3.4.2 Nedbrydning
PAH’er kan nedbrydes både aerobt og anaerobt. Det forventes at sediment både
i havnebassinerne og i tørrefelterne er anaerobt under de øverste centimeter
mens der står vand i tørrefelterne. Til gengæld kan vandfasen være aerob. På
denne måde er anaerob nedbrydning mest relevant for perkolat, der udsiver til
havet mens aerob nedbrydning er mest relevant for spildevand, der behandles
og udledes til Capricornkaj.
Alle bakterier, der nedbryder PAH’er er i stand til at optage PAH’erne, såfremt de
er opløst i vandfasen. Hvis PAH’erne er bundet til den faste fase, er det ikke
sikkert, at de er tilgængelige for nedbrydning. Normalt antages, at nedbrydning
af den bundne fraktion kun kan ske, hvis der først sker en masseoverførelse (fx
via diffusion eller desorption) fra den utilgængelige form til den opløste form.
Under visse forhold kan masseoverførelse være hastighedsbegrænsende, mens
under andre forhold kan det være selve nedbrydningen, der er hastighedsbegrænsende.
Aerob nedbrydning af PAH’er er typisk hurtigere end anaerob nedbrydning /30/.
Nedbrydning sker inde i bakteriernes celler og de lipofile PAH’er kan diffundere
gennem cellemembraner uden problemer. Aerob nedbrydning begynder med
Kystdirektoratet:
Udledning og fortynding af forurenet vand
23