Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk
from kofoedsskole.dk More from this publisher
29.07.2013 Views

Det ytrer sig bl.a. i en massiv retorik om pisk og gulerod og truslen om økonomiske sanktioner, hvis de ikke finder et job. Den negative motivation er ødelæggende for lysten til at deltage. ”Jeg kan sikkert alligevel ikke gøre det godt nok.” Det skaber let yderligere psykiske problemer i form af sociale fobier, angst, mindreværdsfølelser eller fremkalder psykosomatiske symptomer. Langtidsledige og socialt udsatte har ofte oplevelsen af, at de selv gerne vil have et arbejde og tjene deres egne penge. Men arbejds- markedet er noget fjernt og farligt, som de ikke magter at overskue. Og vejen dertil er uigennemskuelig. En vigtig forudsætning for et godt forløb med at overvinde de konkrete barrierer er derfor at overvinde angsten og oplevelsen af en uoverstigelig barriere i forholdet til samfundet. Den tredje vej Skolens tilgang kan betegnes som ”den tredje vej”, et alternativ til den klassiske, diagno- sticerende metode i behandling og til den “charity”-orienterede fremgangsmåde. Begge disse metoder indeholder en subjekt-objekt-relation. Den pædagogiske metode har et langt mere fremtrædende element af det gensidige subjekt-subjekt-forhold. Kernen i det pædagogiske arbejde betegnes som ”det fælles tredje”. Udgangspunktet for dette er aktiviteter, hvor begge parters energi, og engagement er rettet mod noget uden for dem selv og den specifikt hjælpemæssige situation. Det tilsyneladende centrum i det, der foregår, er en fælles handling – en aktivitet om noget fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens opmærksomhed primært rettet mod et fælles arbejde i stedet for mod den modtagende elev og dennes problemer. Det sker ud fra den vurdering, at det har en bedre effekt at “gå en omvej” over et møde på mere lige fod end at behandle problemerne direkte. I stedet for den direkte konfrontation med elevens vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige konflikter sættes der konkrete her og nu-erfaringer gennem fælles aktiviteter. Vi knytter således til ved talemåden, at ”handling gi’r forvandling.” Gennem nye erfaringer skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse, der ofte er præget af ringe selvværd og et dårligt forhold til omgivelserne. I det daglige praktiske arbejde på skolen er eleverne inddraget som deltagere og “medarbejdere”. Så godt som alle funktioner er organi- seret som en produktiv aktivitet, pædagogisk udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip 73

mellem elev og medarbejder sker gennem “det fælles tredje”. Dermed er skolen i meget høj grad også elevernes, og stoltheden og glæden ved at kunne sige: “Det har jeg lavet,” møder vi ofte i dagligdagen. Skolen som et minisamfund Eleverne er medansvarlige for orden og æstetik på skolen. Deres kunstneriske arbejder hænger på skolens vægge. Ofte kan man høre en bemærkning: “Se, det er mit billede,” eller en påtale til anden elev: “Pas på, du må ikke snavse til. Det er mig, der gøre rent her!” Det er f.eks. også eleverne, som udfører hovedparten af alt ombygnings- og vedligeholdelses. arbejde som led i optræningen. Dermed får de en oplevelse af, at skolen også er deres. De er ikke klienter eller brugere, men siger nu og da: ”Jeg arbejder på Kofoeds Skole.” En positiv følge af det er, at der ikke brug for ret megen kontrol på skolen. Vi har flyttet kontrollen fra at være en udefra kommende pegefinger til at være indarbejdet i os alle; ”egenkontrol” så at sige. Alle passer på tingene, der er kun få tyverier og næsten ingen agression. Kontrollen er internaliseret i kulturen og den enkelte. Ganske som i den gode familie 74 Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip og det velfungerende lille samfund. I teori- sproget hedder det ”School as a Minisociety”. Badeværelset i guld Skolens rengøring varetages af eleverne som et af arbejdsoptræningstilbuddene. Eleverne i Team Rent og Pænt, som også omfatter skolens vaskeri, er for en god dels vedkommende muslimske kvinder fra Mellemøsten. De er på vej fra den traditionelle husmoderrolle i hjemmet til en moderne vesteuropæisk livsform, hvor kvinderollen indbefatter integration i samfundslivet og arbejdsmarkedet. Denne elevgruppe begyndte at fylde på skolen i midten af 1990’erne, og nogle af indvandrerkvinderne deltog i et integrationsprojekt. De skulle optrænes i rengøringsfaget om formiddagen og lære dansk sprog og samfundslære om eftermiddagen. Men det var ikke uproblematisk. Nogle af de danske elever ønskede f.eks. ikke at spise ved det samme bord som indvandrerkvinderne. Så løste vi problemet med et snuptag. Eleverne blev delt i to rengøringshold, som havde hver sin del af skolen som ansvarsområde. Det ene team bestod af den danske, primært mandlige, gruppe og den anden af indvandrerkvin- derne.

Det ytrer sig bl.a. i en massiv retorik om pisk<br />

og gulerod og truslen om økonomiske sanktioner,<br />

hvis de ikke finder et job. Den negative<br />

motivation er ødelæggende for lysten til at deltage.<br />

”Jeg kan sikkert alligevel ikke gøre det<br />

godt nok.” Det skaber let yderligere psykiske<br />

problemer i form af sociale fobier, angst, mindreværdsfølelser<br />

eller fremkalder psykosomatiske<br />

symptomer.<br />

Langtidsledige og socialt udsatte har ofte<br />

oplevelsen af, at de selv gerne vil have et arbejde<br />

og tjene deres egne penge. Men arbejds-<br />

markedet er noget fjernt og farligt, som de<br />

ikke magter at overskue. Og vejen dertil er<br />

uigennemskuelig.<br />

En vigtig forudsætning for et godt forløb med<br />

at overvinde de konkrete barrierer er derfor at<br />

overvinde angsten og oplevelsen af en uoverstigelig<br />

barriere i forholdet til samfundet.<br />

Den tredje vej<br />

<strong>Skole</strong>ns tilgang kan betegnes som ”den tredje<br />

vej”, et alternativ til den klassiske, diagno-<br />

sticerende metode i behandling og til den<br />

“charity”-orienterede fremgangsmåde. Begge<br />

disse metoder indeholder en subjekt-objekt-relation.<br />

Den pædagogiske metode har et langt<br />

mere fremtrædende element af det gensidige<br />

subjekt-subjekt-forhold.<br />

Kernen i det pædagogiske arbejde betegnes<br />

som ”det fælles tredje”. Udgangspunktet for<br />

dette er aktiviteter, hvor begge parters energi,<br />

og engagement er rettet mod noget uden for<br />

dem selv og den specifikt hjælpemæssige<br />

situation.<br />

Det tilsyneladende centrum i det, der foregår,<br />

er en fælles handling – en aktivitet om noget<br />

fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens<br />

opmærksomhed primært rettet mod et fælles<br />

arbejde i stedet for mod den modtagende elev<br />

og dennes problemer. Det sker ud fra den vurdering,<br />

at det har en bedre effekt at “gå en omvej”<br />

over et møde på mere lige fod end at behandle<br />

problemerne direkte.<br />

I stedet for den direkte konfrontation med elevens<br />

vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige<br />

konflikter sættes der konkrete her og<br />

nu-erfaringer gennem fælles aktiviteter.<br />

Vi knytter således til ved talemåden, at ”handling<br />

gi’r forvandling.” Gennem nye erfaringer<br />

skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse,<br />

der ofte er præget af ringe selvværd<br />

og et dårligt forhold til omgivelserne.<br />

I det daglige praktiske arbejde på skolen er<br />

eleverne inddraget som deltagere og “medarbejdere”.<br />

Så godt som alle funktioner er organi-<br />

seret som en produktiv aktivitet, pædagogisk<br />

udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet<br />

<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />

Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip<br />

73

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!