Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Det ytrer sig bl.a. i en massiv retorik om pisk og gulerod og truslen om økonomiske sanktioner, hvis de ikke finder et job. Den negative motivation er ødelæggende for lysten til at deltage. ”Jeg kan sikkert alligevel ikke gøre det godt nok.” Det skaber let yderligere psykiske problemer i form af sociale fobier, angst, mindreværdsfølelser eller fremkalder psykosomatiske symptomer. Langtidsledige og socialt udsatte har ofte oplevelsen af, at de selv gerne vil have et arbejde og tjene deres egne penge. Men arbejds- markedet er noget fjernt og farligt, som de ikke magter at overskue. Og vejen dertil er uigennemskuelig. En vigtig forudsætning for et godt forløb med at overvinde de konkrete barrierer er derfor at overvinde angsten og oplevelsen af en uoverstigelig barriere i forholdet til samfundet. Den tredje vej Skolens tilgang kan betegnes som ”den tredje vej”, et alternativ til den klassiske, diagno- sticerende metode i behandling og til den “charity”-orienterede fremgangsmåde. Begge disse metoder indeholder en subjekt-objekt-relation. Den pædagogiske metode har et langt mere fremtrædende element af det gensidige subjekt-subjekt-forhold. Kernen i det pædagogiske arbejde betegnes som ”det fælles tredje”. Udgangspunktet for dette er aktiviteter, hvor begge parters energi, og engagement er rettet mod noget uden for dem selv og den specifikt hjælpemæssige situation. Det tilsyneladende centrum i det, der foregår, er en fælles handling – en aktivitet om noget fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens opmærksomhed primært rettet mod et fælles arbejde i stedet for mod den modtagende elev og dennes problemer. Det sker ud fra den vurdering, at det har en bedre effekt at “gå en omvej” over et møde på mere lige fod end at behandle problemerne direkte. I stedet for den direkte konfrontation med elevens vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige konflikter sættes der konkrete her og nu-erfaringer gennem fælles aktiviteter. Vi knytter således til ved talemåden, at ”handling gi’r forvandling.” Gennem nye erfaringer skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse, der ofte er præget af ringe selvværd og et dårligt forhold til omgivelserne. I det daglige praktiske arbejde på skolen er eleverne inddraget som deltagere og “medarbejdere”. Så godt som alle funktioner er organi- seret som en produktiv aktivitet, pædagogisk udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip 73
mellem elev og medarbejder sker gennem “det fælles tredje”. Dermed er skolen i meget høj grad også elevernes, og stoltheden og glæden ved at kunne sige: “Det har jeg lavet,” møder vi ofte i dagligdagen. Skolen som et minisamfund Eleverne er medansvarlige for orden og æstetik på skolen. Deres kunstneriske arbejder hænger på skolens vægge. Ofte kan man høre en bemærkning: “Se, det er mit billede,” eller en påtale til anden elev: “Pas på, du må ikke snavse til. Det er mig, der gøre rent her!” Det er f.eks. også eleverne, som udfører hovedparten af alt ombygnings- og vedligeholdelses. arbejde som led i optræningen. Dermed får de en oplevelse af, at skolen også er deres. De er ikke klienter eller brugere, men siger nu og da: ”Jeg arbejder på Kofoeds Skole.” En positiv følge af det er, at der ikke brug for ret megen kontrol på skolen. Vi har flyttet kontrollen fra at være en udefra kommende pegefinger til at være indarbejdet i os alle; ”egenkontrol” så at sige. Alle passer på tingene, der er kun få tyverier og næsten ingen agression. Kontrollen er internaliseret i kulturen og den enkelte. Ganske som i den gode familie 74 Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip og det velfungerende lille samfund. I teori- sproget hedder det ”School as a Minisociety”. Badeværelset i guld Skolens rengøring varetages af eleverne som et af arbejdsoptræningstilbuddene. Eleverne i Team Rent og Pænt, som også omfatter skolens vaskeri, er for en god dels vedkommende muslimske kvinder fra Mellemøsten. De er på vej fra den traditionelle husmoderrolle i hjemmet til en moderne vesteuropæisk livsform, hvor kvinderollen indbefatter integration i samfundslivet og arbejdsmarkedet. Denne elevgruppe begyndte at fylde på skolen i midten af 1990’erne, og nogle af indvandrerkvinderne deltog i et integrationsprojekt. De skulle optrænes i rengøringsfaget om formiddagen og lære dansk sprog og samfundslære om eftermiddagen. Men det var ikke uproblematisk. Nogle af de danske elever ønskede f.eks. ikke at spise ved det samme bord som indvandrerkvinderne. Så løste vi problemet med et snuptag. Eleverne blev delt i to rengøringshold, som havde hver sin del af skolen som ansvarsområde. Det ene team bestod af den danske, primært mandlige, gruppe og den anden af indvandrerkvin- derne.
- Page 23 and 24: Værdighed i tiden
- Page 25 and 26: Værdighed i tiden
- Page 27 and 28: Social forpligtelse og politisk han
- Page 29 and 30: I kort form kan man udtrykke centra
- Page 31 and 32: Et optimistisk menneskesyn Kofoed h
- Page 33 and 34: Et værdimæssigt enzym Skolens kri
- Page 35 and 36: Værdighed i tiden
- Page 37 and 38: Værdighed i tiden
- Page 39 and 40: • Den ”brede vej”, som er mer
- Page 41 and 42: 4. Diakoni er handling og har til o
- Page 43 and 44: 6. Grundlaget er troen på barmhjer
- Page 45 and 46: Værdighed i tiden
- Page 47 and 48: Værdighed i tiden
- Page 49 and 50: man nu og da har kunnet støde på
- Page 51 and 52: Kofoed var opdraget i den grundtvig
- Page 53 and 54: En skole med rygstød i folket I bo
- Page 55 and 56: I 1953 udtrykte skolens nytiltrådt
- Page 57 and 58: Værdighed i tiden
- Page 59 and 60: Værdighed i tiden
- Page 61 and 62: Siden har skolen udviklet sig på m
- Page 63 and 64: Eleverne Skolens centrale målgrupp
- Page 65 and 66: få procent til, at der nu er en li
- Page 67 and 68: else af og respekt for det enkelte
- Page 69 and 70: nævnte tilbud indgår i hovedsagen
- Page 71 and 72: er numre i systemet, ”tilfælde
- Page 73: Det skyldes selvfølgelig, at det,
- Page 77 and 78: 3. Skolen skal arbejde med bredt an
- Page 79 and 80: Værdighed i tiden
- Page 81 and 82: Værdighed i tiden
- Page 83 and 84: Repræsentantskabet mødes normalt
- Page 85 and 86: Daglig ledelse og drift Skolen er o
- Page 87 and 88: Ugentlige ledermøder En gang ugent
- Page 89 and 90: Finansiering Skolen har driftsovere
- Page 91 and 92: trakterne i samklang med, at vi der
- Page 93 and 94: Optimistisk kan man mene, med et le
- Page 95 and 96: Eleverne udfører således i stort
- Page 97 and 98: Værdighed i tiden
- Page 99 and 100: Værdighed i tiden
- Page 101 and 102: handlingsplaner, strategierne, der
- Page 103 and 104: To principper for ledelse: organisk
- Page 105 and 106: 3. Her er de kombineret med de blø
- Page 107 and 108: 106 Evt. også dens begrundelse, se
- Page 109 and 110: Etik i ledelsen Ledelse indebærer
- Page 111 and 112: Værdighed i tiden
- Page 113 and 114: Værdighed i tiden
- Page 115 and 116: iterende at høre på, men det gik
- Page 117 and 118: Udspringer af civilsamfundet Hemmel
- Page 119 and 120: En hybrid Man kan spørge, om den s
- Page 121 and 122: Værdighed i tiden
- Page 123 and 124: Værdighed i tiden
Det ytrer sig bl.a. i en massiv retorik om pisk<br />
og gulerod og truslen om økonomiske sanktioner,<br />
hvis de ikke finder et job. Den negative<br />
motivation er ødelæggende for lysten til at deltage.<br />
”Jeg kan sikkert alligevel ikke gøre det<br />
godt nok.” Det skaber let yderligere psykiske<br />
problemer i form af sociale fobier, angst, mindreværdsfølelser<br />
eller fremkalder psykosomatiske<br />
symptomer.<br />
Langtidsledige og socialt udsatte har ofte<br />
oplevelsen af, at de selv gerne vil have et arbejde<br />
og tjene deres egne penge. Men arbejds-<br />
markedet er noget fjernt og farligt, som de<br />
ikke magter at overskue. Og vejen dertil er<br />
uigennemskuelig.<br />
En vigtig forudsætning for et godt forløb med<br />
at overvinde de konkrete barrierer er derfor at<br />
overvinde angsten og oplevelsen af en uoverstigelig<br />
barriere i forholdet til samfundet.<br />
Den tredje vej<br />
<strong>Skole</strong>ns tilgang kan betegnes som ”den tredje<br />
vej”, et alternativ til den klassiske, diagno-<br />
sticerende metode i behandling og til den<br />
“charity”-orienterede fremgangsmåde. Begge<br />
disse metoder indeholder en subjekt-objekt-relation.<br />
Den pædagogiske metode har et langt<br />
mere fremtrædende element af det gensidige<br />
subjekt-subjekt-forhold.<br />
Kernen i det pædagogiske arbejde betegnes<br />
som ”det fælles tredje”. Udgangspunktet for<br />
dette er aktiviteter, hvor begge parters energi,<br />
og engagement er rettet mod noget uden for<br />
dem selv og den specifikt hjælpemæssige<br />
situation.<br />
Det tilsyneladende centrum i det, der foregår,<br />
er en fælles handling – en aktivitet om noget<br />
fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens<br />
opmærksomhed primært rettet mod et fælles<br />
arbejde i stedet for mod den modtagende elev<br />
og dennes problemer. Det sker ud fra den vurdering,<br />
at det har en bedre effekt at “gå en omvej”<br />
over et møde på mere lige fod end at behandle<br />
problemerne direkte.<br />
I stedet for den direkte konfrontation med elevens<br />
vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige<br />
konflikter sættes der konkrete her og<br />
nu-erfaringer gennem fælles aktiviteter.<br />
Vi knytter således til ved talemåden, at ”handling<br />
gi’r forvandling.” Gennem nye erfaringer<br />
skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse,<br />
der ofte er præget af ringe selvværd<br />
og et dårligt forhold til omgivelserne.<br />
I det daglige praktiske arbejde på skolen er<br />
eleverne inddraget som deltagere og “medarbejdere”.<br />
Så godt som alle funktioner er organi-<br />
seret som en produktiv aktivitet, pædagogisk<br />
udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip<br />
73
Change language