Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Denne dobbelthed i skolens profil er så afgjort en udfordring i hverdagen – og i omverdenens forståelse af skolens rolle. Fordelen ved denne spredning og bredde i arbejdet er i- midlertid ikke mindst, at skolen fungerer som en dynamo for de allersvageste, der ikke blot efterlades i et tomrum præget af passivitet og opgivenhed. De skal også have en udfordring og chance for et bedre liv. Kofoeds Skole møder mennesker, som om de både kan og vil, for så sker der noget. Det er det første vigtige skridt på vejen mod at give eleverne initiativet i deres eget liv igen. Respekten for medmennesket Derfor skal hjælpen være tilrettelagt, så den inddrager hele det menneske, der søger hjælp, og hans eller hendes egne ressourcer i hjælpeprocessen. Det er af afgørende betydning for opfattelsen af målet og metodikken i godt socialt hjælpearbejde efter vores mening. Et centralt element i det er, at den, som søger hjælp, mødes med respekt og menneskelig varme. At man virkelig tager den anden part, den hjælpsøgende, alvorligt som et medmenneske, der bliver vist respekt. Som en person, der anerkendes som et selvstændigt og fuldværdigt individ og som partner i processen med egen identitet og eksistens. Den metode, som er en egentlig hjælp, er derfor hjælp til selvhjælp. Dermed peges på hjælpens og socialpædagogikkens dialektik og jævnlige dilemma med hensyn til at finde den rette balance mellem varm empati og omsorg på den ene side og konstruktiv og kølig udviklingshjælp, som kan indeholde krav, konfrontation og konsekvens på den anden side. Den praktiske realisering af den gyldne regels etiske grundprincip i hverdagen er formentlig en afgørende forudsætning for, at skolen – selvom eleverne er kommet med de mest forskelligartede problemer i rygsækken – kan opleves og fungere som et minisamfund fyldt med glade og ivrige mennesker. At blive set Alle mennesker har behov for ”at blive set”. Det er et nøglebegreb i forældres samvær med deres børn, og det er den første kvalitet i medmenneskeligt fællesskab. Bliver man slet ikke ”set”, eller bliver man set på en forkert måde, går der noget afgørende i stykker. Derfor er det bærende i elevens møde med skolen, at de bliver set som hele mennesker og mødt uden fordomme eller nedvurdering. Og som fuldværdige mennesker, der ikke blot Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip 69
er numre i systemet, ”tilfælde”, som vi, ”eksperterne”, skal behandle og bestemme over. Eleverne ses heller ikke som nogle stakler, som vi udelukkende skal tage os varmhjertet og godt af. Begge disse metoder er i bund og grund formynderiske og gør det andet mennesket ringere og mindre. De er ødelæggende for selvværdet. Derfor er det ”forbudt” for medarbejderne at synes, det er ”synd for” eleverne. Man kan selvfølgelig føle det i sit hjerte og udtrykke empati og omsorg, men i den basale pædagogiske situation møder vi ikke eleverne som nogle stakler. Eleverne ses i stedet som partnere i et fællesskab om et projekt, der handler om deres fremtid. Derfor er respekten så vigtig – at der også skal være interesse og varme knyttet til er en selvfølge. Og derfor er begreber som frihed, valg og ansvar centrale i vores omgang med hinanden. Princippet om det autentiske møde er altafgørende. Medinddragelse og medansvar “Kom, som du er,” er et af arbejdsprincipperne. Skolen kan sammenlignes med et fleksibelt arbejdende system af mere eller mindre finmaskede og indbyrdes forbundne net. Elev- 70 Værdighed i tiden Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip en kan således ganske let bevæge sig fra et niveau til et andet og begynde et mere intensivt og målrettet forløb, når tiden er moden. Glider han eller hun baglæns og nedad, så opfanges han af et mere fintmasket net, og der opstår ikke de store brud og ændringer. Processen fremad kan straks gå i gang igen fra et nyt udgangspunkt. En kedelig hverdag uden noget meningsfuldt at tage sig til kan let føre til, at man bliver utilfreds med tilværelsen og sig selv og måske begynder at drikke. Og alkohol og indestængte agressioner er en farlig cocktail. Hvis hverdagen får struktur og indhold, kan man i stedet bruge kræfterne positivt. Det gi- ver glæde og tilffredshed og lægger låg på de negative følelser. Medinddragelse og medansvar er nøgleord, for når der er brug for én, bliver man aktiv og positiv og får selvtillid og identitet. Det er filosofien på Kofoeds Skole, som er andet og mere end en varmestue for mennesker i social nød. Her må man selv yde sit, men så gælder også den positive jantelov: ”Du skal vide, at vi regner med dig.” De positive paragraffer omfatter også den unge mand, der møder sulten op på skolen med halvbeskidte cowboybukser, langt fedtet
- Page 19 and 20: Værdighed i tiden
- Page 21 and 22: Christians Sogns Arbejdsstuer Kofoe
- Page 23 and 24: Værdighed i tiden
- Page 25 and 26: Værdighed i tiden
- Page 27 and 28: Social forpligtelse og politisk han
- Page 29 and 30: I kort form kan man udtrykke centra
- Page 31 and 32: Et optimistisk menneskesyn Kofoed h
- Page 33 and 34: Et værdimæssigt enzym Skolens kri
- Page 35 and 36: Værdighed i tiden
- Page 37 and 38: Værdighed i tiden
- Page 39 and 40: • Den ”brede vej”, som er mer
- Page 41 and 42: 4. Diakoni er handling og har til o
- Page 43 and 44: 6. Grundlaget er troen på barmhjer
- Page 45 and 46: Værdighed i tiden
- Page 47 and 48: Værdighed i tiden
- Page 49 and 50: man nu og da har kunnet støde på
- Page 51 and 52: Kofoed var opdraget i den grundtvig
- Page 53 and 54: En skole med rygstød i folket I bo
- Page 55 and 56: I 1953 udtrykte skolens nytiltrådt
- Page 57 and 58: Værdighed i tiden
- Page 59 and 60: Værdighed i tiden
- Page 61 and 62: Siden har skolen udviklet sig på m
- Page 63 and 64: Eleverne Skolens centrale målgrupp
- Page 65 and 66: få procent til, at der nu er en li
- Page 67 and 68: else af og respekt for det enkelte
- Page 69: nævnte tilbud indgår i hovedsagen
- Page 73 and 74: Det skyldes selvfølgelig, at det,
- Page 75 and 76: mellem elev og medarbejder sker gen
- Page 77 and 78: 3. Skolen skal arbejde med bredt an
- Page 79 and 80: Værdighed i tiden
- Page 81 and 82: Værdighed i tiden
- Page 83 and 84: Repræsentantskabet mødes normalt
- Page 85 and 86: Daglig ledelse og drift Skolen er o
- Page 87 and 88: Ugentlige ledermøder En gang ugent
- Page 89 and 90: Finansiering Skolen har driftsovere
- Page 91 and 92: trakterne i samklang med, at vi der
- Page 93 and 94: Optimistisk kan man mene, med et le
- Page 95 and 96: Eleverne udfører således i stort
- Page 97 and 98: Værdighed i tiden
- Page 99 and 100: Værdighed i tiden
- Page 101 and 102: handlingsplaner, strategierne, der
- Page 103 and 104: To principper for ledelse: organisk
- Page 105 and 106: 3. Her er de kombineret med de blø
- Page 107 and 108: 106 Evt. også dens begrundelse, se
- Page 109 and 110: Etik i ledelsen Ledelse indebærer
- Page 111 and 112: Værdighed i tiden
- Page 113 and 114: Værdighed i tiden
- Page 115 and 116: iterende at høre på, men det gik
- Page 117 and 118: Udspringer af civilsamfundet Hemmel
- Page 119 and 120: En hybrid Man kan spørge, om den s
er numre i systemet, ”tilfælde”, som vi, ”eksperterne”,<br />
skal behandle og bestemme over.<br />
Eleverne ses heller ikke som nogle stakler,<br />
som vi udelukkende skal tage os varmhjertet<br />
og godt af. Begge disse metoder er i bund og<br />
grund formynderiske og gør det andet mennesket<br />
ringere og mindre. De er ødelæggende<br />
for selvværdet.<br />
Derfor er det ”forbudt” for medarbejderne at<br />
synes, det er ”synd for” eleverne. Man kan<br />
selvfølgelig føle det i sit hjerte og udtrykke<br />
empati og omsorg, men i den basale pædagogiske<br />
situation møder vi ikke eleverne som<br />
nogle stakler.<br />
Eleverne ses i stedet som partnere i et fællesskab<br />
om et projekt, der handler om deres fremtid.<br />
Derfor er respekten så vigtig – at der også<br />
skal være interesse og varme knyttet til er en<br />
selvfølge. Og derfor er begreber som frihed,<br />
valg og ansvar centrale i vores omgang med<br />
hinanden. Princippet om det autentiske møde<br />
er altafgørende.<br />
Medinddragelse og medansvar<br />
“Kom, som du er,” er et af arbejdsprincipperne.<br />
<strong>Skole</strong>n kan sammenlignes med et fleksibelt<br />
arbejdende system af mere eller mindre finmaskede<br />
og indbyrdes forbundne net. Elev-<br />
70<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 4. Hjælp til selvhjælp - det pædagogiske grundprincip<br />
en kan således ganske let bevæge sig fra et<br />
niveau til et andet og begynde et mere intensivt<br />
og målrettet forløb, når <strong>tiden</strong> er moden.<br />
Glider han eller hun baglæns og nedad, så opfanges<br />
han af et mere fintmasket net, og der<br />
opstår ikke de store brud og ændringer. Processen<br />
fremad kan straks gå i gang igen fra et<br />
nyt udgangspunkt.<br />
En kedelig hverdag uden noget meningsfuldt<br />
at tage sig til kan let føre til, at man bliver<br />
utilfreds med tilværelsen og sig selv og<br />
måske begynder at drikke. Og alkohol og indestængte<br />
agressioner er en farlig cocktail.<br />
Hvis hverdagen får struktur og indhold, kan<br />
man i stedet bruge kræfterne positivt. Det gi-<br />
ver glæde og tilffredshed og lægger låg på de<br />
negative følelser.<br />
Medinddragelse og medansvar er nøgleord,<br />
for når der er brug for én, bliver man aktiv og<br />
positiv og får selvtillid og identitet. Det er filosofien<br />
på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, som er andet og mere<br />
end en varmestue for mennesker i social nød.<br />
Her må man selv yde sit, men så gælder også<br />
den positive jantelov: ”Du skal vide, at vi regner<br />
med dig.”<br />
De positive paragraffer omfatter også den<br />
unge mand, der møder sulten op på skolen<br />
med halvbeskidte cowboybukser, langt fedtet