You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kratisk legitimitet. Mere indirekte søger man<br />
måske at bygge bro til forestillinger om autenticitet<br />
og rodfæstethed etc. – kontra det<br />
elitære.<br />
Især i 1960’erne og et par årtier derefter var en<br />
ofte forekommende brug af begrebet ”folkelig”<br />
og ”folkeligt engagement” koblet sammen med<br />
– som regel ideologisk-politisk motiverede –<br />
samfundskritiske græsrodsaktiviteter og folkebevægelser<br />
på den ekstreme venstrefløj. Jf.<br />
det revolutionære slogan: ”Et undertrykt folk<br />
har altid ret.” Under<strong>tiden</strong> har disse bevægelser<br />
været udpræget elitære eller sekteriske.<br />
I de senere årtier har den modsatte fløj i det<br />
politiske spektrum også taget folkelighedsbegrebet<br />
til sig, ikke mindst ved at knytte det<br />
til begrebet ”det tavse flertal” og senere det<br />
”nationale”.<br />
Disse vekslende forståelser og anvendelser<br />
af begrebet ”folkelig” er næppe umiddelbart<br />
i samklang med den måde, begrebet bruges<br />
i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s kontekst som udtrykt i<br />
vedtægten.<br />
I <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>-sammenhæng er indholdet<br />
af ordet ”folkelig” – sammen med den centrale<br />
grundtvigske teologiske og pædagogiske<br />
betydning af begrebet – mest nærliggende<br />
forstået som ”civilsamfund” og ”livsverden”<br />
i modsætning til ”systemverden” og ”statslig-<br />
offentlig”.<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 3. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s folkelige grundlag<br />
55
Change language