You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I 1953 udtrykte skolens nytiltrådte forstander,<br />
pastor Erhard Jørgensen (1953-1968), det<br />
således:<br />
”Målet for os alle, der arbejder med den opgave,<br />
Hans Christian Kofoed har overladt os,<br />
er det ene at gøre skolen til et fristed for nødstedte,<br />
ulykkelige og ensomme mennesker på<br />
vej udad og nedad. Et fristed, hvor hjælpen, der<br />
ydes, rummer rejsning i sig. Hvor evangeliets<br />
forkyndelse består, ikke i ord, men i dette, at<br />
her møder enhver, der søger vor hjælp, ikke en<br />
institution, men et medmenneske.”<br />
<strong>Skole</strong>ns karakter af at tilhøre ”livsverdenen” og<br />
ikke ”systemverdenen” er derved et moderne<br />
udtryk for, at skolens grundlag er folkeligt.<br />
Interaktionen og fællesskabet mellem delta-<br />
gerne, elever og medarbejdere, får derved<br />
karakter af ikke-fremmedgjorte og gensidige<br />
personlige relationer gennem såkaldte<br />
herredømmefri ”kommunikative handlinger”.<br />
Jeg-du-forholdet er dermed centralt.<br />
Hjælp til selvhjælp er således både et middel<br />
(her og nu) og et mål (der sigtes mod).<br />
54<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 2. Diakoni i teori og praksis – en teologisk belysning<br />
Folkelighed som aktør i samfundet og en<br />
stemme i socialpolitikken<br />
Dertil kan også høre nogle udadvendte kende-<br />
tegn ved skolen som frivillig organisation: At<br />
man fungerer som barometer for nye eller uløste<br />
sociale problemer i samfundet og i forbindelse<br />
med det kan eksperimentere og fungere<br />
som alternativ eller supplement til de store offentlige<br />
velfærdssystemer.<br />
I den forbindelse har skolen en opgave som<br />
fortaler og advokat for eleverne og som kritiker<br />
af samfundet, socialpolitikken og velfærdsapparatet,<br />
når skolens erfaringer fra mødet og<br />
arbejdet med eleverne giver anledning til det.<br />
”Folkelig” i flere betydninger<br />
At begrebet ”folkelig” bruges meget bredt,<br />
kommer bl.a. til udtryk ved, at der i de seneste<br />
årtier har været en række partier i Folketinget,<br />
som hver især har haft ordet ”folkeparti” som<br />
en del af deres navn. Disse partier har haft<br />
yderst forskellige værdier og har i deres interessevaretagelse<br />
i mange henseender stået<br />
i modsætning til hinanden.<br />
Det illustrerer, at begrebet ”folkelig” almindeligvis<br />
anvendes uden værdimæssigt indhold,<br />
men primært refererer til en forestilling<br />
om vælgermæssig bredde og dermed demo-
Change language