Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En skole med rygstød i folket<br />
I bogen ”På trods af arbejdsløshed” skriver<br />
Poul Kjær om skolens grundlag og identitet:<br />
”Det var Grundtvig, som lærte os om det<br />
folkelige, og ud fra hans opfattelse kan det<br />
kristelige og det folkelige i virkeligheden ikke<br />
skilles ad, fordi vi møder det kristne i et fællesskab,<br />
i en folkelig sammenhæng. Grundtvig<br />
sagde som bekendt “menneske først og kristen<br />
så,” dvs. evangeliets ord kan nå os, fordi vi<br />
først har fået de menneskelige livsforhold og<br />
sammenhænge givet. Herunder også dette at<br />
leve i et folk.<br />
Selvom H.C. Kofoed næppe kan siges at have<br />
været grundtvigianer, er udtrykket folkeligt dog<br />
kommet med i hans skoles fundats, og han taler<br />
da også i sin bog “Slået ud – Nej!” om kampen<br />
mod arbejdsløsheden som en folkesag og<br />
om sin skoles indsats for dansk ungdom. Han<br />
havde da også været højskolelærer. Han og<br />
hans venner ønskede, at skolen skulle have<br />
en opbakning ude i folket. Det skulle med andre<br />
ord ikke blot være en lille gruppes skole,<br />
og det skulle ikke være en offentlig institution.<br />
Eleverne kom ude fra folket og skulle efter et<br />
ophold igen deltage i folkets liv som aktive medlemmer.<br />
De hørte med i folkets enhed uanset<br />
medgang eller modgang.<br />
52<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 3. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s folkelige grundlag<br />
<strong>Skole</strong>n skulle således have et rygstød i folket<br />
og i folkets ønske om et sådant arbejde. Udtryk<br />
herfor er de mange besøg, skolen får, og det<br />
er breve, anmodninger om foredrag, indsamlinger,<br />
penge og gaver, henvendelser om tøj<br />
og møbler osv. Derfor er her også bestyrelse,<br />
repræsentantskab og under<strong>tiden</strong> mere eller<br />
mindre organiserede støttekredse.<br />
Alt dette er ikke blot med til at skaffe private eller<br />
ikke-offentlige midler til veje, der giver muligheder<br />
i arbejdet, som de paragrafbundne mid-<br />
ler ikke tillader. Nej, det er også alt sammen<br />
med til at holde skolens sjæl i live. Den dag,<br />
der ikke mere er et kristent og folkeligt grundlag,<br />
ikke mere findes et kristent menneskesyn<br />
og en folkelig opbakning bag skolen, er der blot<br />
tale om en offentlig institution som så mange<br />
andre.”<br />
Civilsamfundsidentitet<br />
<strong>Skole</strong>ns civilsamfundsidentitet har gennem<br />
<strong>tiden</strong> været udfordret på forskellig vis, især<br />
i forhold til, at en stor og gennem årene stigende<br />
grad af skolens finansiering kom fra det<br />
offentlige. Den afgørende overskridelse af tærsklen<br />
til det offentlige kom i 1976, da skolen<br />
kom på finansloven. Igennem årene har der<br />
været mange andre varianter af den offentlige<br />
finansieringsform, bl.a. pulje- og projektfinansiering.<br />
Dele af skolens helhed , f.eks. værk-
Change language