29.07.2013 Views

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kofoed var opdraget i den grundtvigske tradition,<br />

og i ungdomsårene 1921-25 var han lærer<br />

på Hoptrup Højskole i Jylland. Kofoed refererer<br />

ikke direkte til den grundtvigske pæda-<br />

gogik, når han beskriver idéerne med sin<br />

skole, men afgørende træk i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

virksomhed er parallelle til den traditionelle<br />

højskole.<br />

Kofoed betragtede da også sin skole som en slags<br />

højskole for de arbejdsløse. En folkehøjskole<br />

i storbyen for de ressourcesvage og underprivilegerede.<br />

Det sociale eller socialpædago-<br />

giske aspekt i skolens virksomhed måtte imid-<br />

lertid føre til mange forskelligheder, både<br />

hvad angår elevgruppe, emne- og fagvalg i<br />

undervisningen og undervisningens praktiske<br />

gennemførelse.<br />

Kofoed kaldte sit sociale arbejde for ”byens<br />

højskole”. Dermed gav han en omfattende<br />

tydningsramme for <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Ikke blot<br />

for menneskesynet, men også for forståelsen<br />

af skolens mål og metode.<br />

Kofoed ville have eleverne ind i højskolens<br />

ånd, vække deres livsinteresse og tro på frem<strong>tiden</strong><br />

gennem beskæftigelse ved arbejde og<br />

uddannelse.<br />

Formålet var således folkeoplysning, kompetenceudvikling<br />

i bred forstand, empowerment,<br />

50<br />

<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />

Kap. 3. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s folkelige grundlag<br />

udvikling af levekompetencer og ”mestring af<br />

livet”, men ikke direkte at uddanne eleverne<br />

til specielle fag.<br />

Det tydeligste vidnesbyrd om, hvordan Kofoed<br />

selv så på skolens identitet i forhold til højskolerne,<br />

har han givet i en redegørelse fra 1948,<br />

hvor han var medlem af en regeringskommission,<br />

der behandlede ungdommens forhold.<br />

Han siger da:<br />

”Denne skole er blevet noget i retning af byens<br />

højskole. <strong>Skole</strong>n for livet for disse unge ... <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> adskiller sig i mangt og meget fra<br />

den almindelige højskole, hvad midler angår,<br />

men målet er det samme.”<br />

I et udkast til en redegørelse for, hvad <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> er og vil, som man fandt blandt <strong>Kofoeds</strong><br />

efterladte papirer, siger han videre:<br />

“Det synes at være vanskeligt at definere, hvad<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> er, og dog er det så ligetil. <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> er ikke en hjælpeinstitution i almindelighed.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> er en skole – en skolefor<br />

livet, således som enhver skole bør være. …<br />

Yderst få af de unge, som kommer til <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>, kommer, fordi man gerne vil lære noget.<br />

… Nej, tværtimod, man kommer til skolen,<br />

fordi man har sociale problemer. Det bliver altså<br />

skolens opgave at tage de unge med de sociale<br />

problemer, som de kommer med. Prøve at

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!