Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
telsen af friskolerne og folkehøjskolerne samt<br />
andelsbevægelsens mange aktivitetsområder.<br />
Engagement i egentligt socialt arbejde har<br />
været relativt sjældent i den grundtvigske<br />
bevægelse.<br />
Sociologisk har grundtvigianismens tilhængere<br />
haft tradition for at være lidt bedre stillede<br />
end Indre Missions.<br />
Velkendte skarpskårne og kritiske litterære<br />
fremstillinger er f.eks. Hans Kirks ”Fiskerne”<br />
og Kaj Munks ”Ordet”, som beskriver de ”vakte”<br />
bønders magelige folkekirkelige grundtvigia-<br />
nisme kontra de ofte dømmesyge og ekskluderende,<br />
”sandt troende” indremissionske<br />
husmænd og fiskere, som samledes i<br />
missionshusene.<br />
De to retninger er nu og da polemisk blevet<br />
karakteriseret i retning af, at Indre Missions<br />
tilhængere repræsenterer den mørke og livsangste,<br />
bibeltro og ”stærke” tro, mens grundtvig-<br />
ianismen er den lyse og glade, kulturåbne og<br />
”udvandede” kristendom.<br />
Tidligere tiders skarpe modsætninger mellem<br />
disse to oprindelige vækkelsesbevægelser er<br />
efterhånden udvisket markant.<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har med sit grundtvigske<br />
”kristne og folkelige grundlag” nu og da stået<br />
lidt alene i den diakonale verden. Forskellighederne<br />
har især været på to områder:<br />
• I Kristendomsopfattelsen, herunder især<br />
synet på forholdet mellem mission og so-<br />
cialt arbejde. <strong>Skole</strong>ns arbejde har ikke<br />
noget missionsformål, hverken manifest<br />
eller latent. Og ikke noget religiøst præg<br />
i den daglige profil.<br />
• I den metodiske grundforståelse: <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong>s metodiske koncept er knyt-<br />
tet til princippet om hjælp til selvhjælp<br />
og anvendelsen af en pædagogisk ar-<br />
bejdsmodel.<br />
<strong>Skole</strong>ns arbejdsprincipper indeholder<br />
en grundlæggende protest mod almisse-<br />
princippet i hjælpearbejde.<br />
Forbindelse til folkehøjskoletanken<br />
Med dobbeltbegrebet ”kristen og folkelig”<br />
som skolens åndelige grundlag er der endvidere<br />
bygget en eksplicit bro til de grundtvigske<br />
folkehøjskoler. Netop dette begrebspar er<br />
et identitetsskabende kendetegn ved folkehøjskolerne.<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> og højskolerne er<br />
dermed kort sagt af ”samme familie”.<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 3. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s folkelige grundlag<br />
49
Change language