Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk
from kofoedsskole.dk More from this publisher
29.07.2013 Views

delig meget, næsten alt. Arbejdet er ikke nogen forbandelse, men, skrev han, ”livets største velsignelse givet mennesket af Gud.” At hjælpe ikke prædike Kofoed troede på evangeliets budskab, og han byggede en skole, der har sit grundlag og sit forbillede i Jesu liv og gerning, fyldt med medleven og medfølelse, omsorg og kærlighed. Grundlaget er troen på barmhjertighedens, nådens og fællesskabets Gud. En elevs forhold til skolen og omvendt må derfor altid betragtes som åbent og fremadrettet. Dvs. at intet menneske kan afskrives, da mulighederne for en værdig tilværelse er til stede i ethvert menneske og i ethvert fællesskab. Evangeliet rummer et menneskesyn, der bryder de mure ned, som vi går og bygger op omkring hinanden. Evangeliet peger på, at til den menneskelige tilværelse hører der altid en positiv bekræftelse af den enkelte: Der er nogen, der holder af dig, der er nogen, der har brug for dig, der er noget, du kan. Din eksistens er værdifuld og vigtig. Uanset at der er nedbrydende kræfter, som virker overalt i samfundet, i det menneskelige fællesskab og i den enkelte, både som noget, man er offer for og gør sig selv og andre til offer for, så betragter vi ikke disse nedbrydende kræfter som det sidste ord i sagen. Det kan se håbløst ud, men det er aldrig håbløst. Uanset tilstand og forhold hos eleven sker mødet mellem skole og elev i lyset af, at ethvert menneske er af uendelig værdi. Uanset hvad mennesket har gjort eller ikke gjort, så elsker Gud hver eneste af os. Det er både en teologisk og praktisk erkendelse, at evangeliet har konsekvenser for vores holdninger til vores medmennesker og især til dem, som er i vanskeligheder, de mislykkede, udstødte, socialt fortabte og undertrykte. Men det var også en given ting for Kofoed, at hans skole ikke skulle bruges til mission. Heller ikke en mere eller mindre åbenlys blandingsform, som man ofte ser i kristeligt-socialt arbejde, fandt han rigtig. Der skulle ikke være nogen som helst tvivl om, hvad formålet var. Det var at hjælpe. Ikke at prædike og omvende. Hjælpen skulle være uden bagtanke og skjulte motiver. Når man hjælper, så hjælper man. Mission og forkyndelse hørte for Kofoed hjemme i en anden sfære. Værdighed i tiden Kap. 1. På kristent grundlag 31

Et værdimæssigt enzym Skolens kristne grundlag er ikke meget synligt i hverdagen. Der er f.eks. ikke religiøse symboler på væggene. I alt det synlige lig- ner vi resten af samfundet. Denne ”lave profil” kan ligefrem udfordre og fremkalde kritik fra vores kristeligt-sociale søsterorganisationer: ”I burde være mere tydelige,” mener nogle. Det har vi netop valgt ikke at være. Kristendommens menneskesyn anvendes ikke for at forkynde og omvende folk, men som et afsæt og udgangspunkt for at hjælpe mennesker. Den etiske fordring, næstekærlighedsbuddet og den gyldne regel er retningsgivere for vores handlinger. Det kristne grundlag er derfor ikke en fanfare, som udbasuneres på skolens gange, men en kraftkilde og et værdimæssigt enzym, som forhåbentligt gennemsyrer vores faktiske handlinger. Det kristne menneskesyn er det historiske grundlag for og tæt sammenvævet med det moderne humanistiske menneskesyn. F.eks. indledes FN’s verdenserklæring fra 1948 om menneskerettighederne med at fastslå ”menneskets iboende værdighed”. 32 Værdighed i tiden Kap. 1. På kristent grundlag Berømte eksempler fra historien er den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske revolution i 1789 med begreberne frihed, lighed og broderskab. De universelle menneskerettigheder, som i sti- gende grad ses som fælles etisk grundlag, er åndshistorisk en afledning af kristendom- mens etik – født som de er i vores del af verdens- samfundet. Det samme gælder socialismens utopiske forestillinger om et fremtidigt idealsamfund, hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov. Også velfærdssamfundet og dets filosofiske grundlag er i sine kerneværdier et barn af den kristne næstekærlighedsetik. I praksis er det jo en form for ”den barmhjertige samaritans samfund”. ”Hemmeligheden er det kristne” Selvom skolen ikke skilter direkte med sit kristne grundlag, så mærkes det i hverdagen. At der er noget særligt ved Kofoeds Skole, får vi ofte meldinger om fra besøgende. En engelsk pædagogstuderende, som havde fulgt vores arbejde et halvt års tid, var til en afsluttende samtale. Han var meget optaget af det hele: Hvad er hemmeligheden ved skolens arbejde? Vi gik kompasset rundt:

delig meget, næsten alt. Arbejdet er ikke<br />

nogen forbandelse, men, skrev han, ”livets<br />

største velsignelse givet mennesket af Gud.”<br />

At hjælpe ikke prædike<br />

Kofoed troede på evangeliets budskab, og<br />

han byggede en skole, der har sit grundlag<br />

og sit forbillede i Jesu liv og gerning, fyldt<br />

med medleven og medfølelse, omsorg og<br />

kærlighed.<br />

Grundlaget er troen på barmhjertighedens,<br />

nådens og fællesskabets Gud. En elevs forhold<br />

til skolen og omvendt må derfor altid betragtes<br />

som åbent og fremadrettet. Dvs. at intet menneske<br />

kan afskrives, da mulighederne for en<br />

værdig tilværelse er til stede i ethvert menneske<br />

og i ethvert fællesskab. Evangeliet rummer<br />

et menneskesyn, der bryder de mure ned,<br />

som vi går og bygger op omkring hinanden.<br />

Evangeliet peger på, at til den menneskelige<br />

tilværelse hører der altid en positiv bekræftelse<br />

af den enkelte: Der er nogen, der holder<br />

af dig, der er nogen, der har brug for dig,<br />

der er noget, du kan. Din eksistens er værdifuld<br />

og vigtig.<br />

Uanset at der er nedbrydende kræfter, som<br />

virker overalt i samfundet, i det menneskelige<br />

fællesskab og i den enkelte, både som noget,<br />

man er offer for og gør sig selv og andre til offer<br />

for, så betragter vi ikke disse nedbrydende<br />

kræfter som det sidste ord i sagen. Det kan se<br />

håbløst ud, men det er aldrig håbløst.<br />

Uanset tilstand og forhold hos eleven sker mødet<br />

mellem skole og elev i lyset af, at ethvert<br />

menneske er af uendelig værdi. Uanset hvad<br />

mennesket har gjort eller ikke gjort, så elsker<br />

Gud hver eneste af os. Det er både en teologisk<br />

og praktisk erkendelse, at evangeliet har<br />

konsekvenser for vores holdninger til vores<br />

medmennesker og især til dem, som er i vanskeligheder,<br />

de mislykkede, udstødte, socialt<br />

fortabte og undertrykte.<br />

Men det var også en given ting for Kofoed, at<br />

hans skole ikke skulle bruges til mission. Heller<br />

ikke en mere eller mindre åbenlys blandingsform,<br />

som man ofte ser i kristeligt-socialt<br />

arbejde, fandt han rigtig.<br />

Der skulle ikke være nogen som helst tvivl om,<br />

hvad formålet var. Det var at hjælpe. Ikke at<br />

prædike og omvende. Hjælpen skulle være<br />

uden bagtanke og skjulte motiver. Når man<br />

hjælper, så hjælper man. Mission og forkyndelse<br />

hørte for Kofoed hjemme i en anden<br />

sfære.<br />

<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />

Kap. 1. På kristent grundlag<br />

31

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!