Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Share Embed Flag
Download ePaper

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk
from kofoedsskole.dk More from this publisher
29.07.2013 Views

elske Herren din Gud ..., og din næste som dig selv.” Jesus sagde: “Du svarede rigtigt. Gør det, så skal du leve.” (Luk. 10, 25-29). I Lukasevangeliet er det dobbelte kærlighedsbud sat sammen med – og danner indledningen til fortællingen om den barmhjertige samaritan – og dermed er meningen illustreret så klart som vel muligt. Evangeliets kærlighedsdimension er også indeholdt i Jesu indbydelse i Matthæusevangeliet: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Matt. 11, 28-29). Evangeliet indeholder budskabet om en glæde og et fællesskab, som omfatter også dem, som føler sig håbløse og kasserede. End ikke den ringeste i menneskets øjne er fremmed og uvelkommen i evangeliets budskab. Tværtimod, kærlighedens tjeneste blev af Jesus selv sat ind under gudstjenestens synspunkt med ordene: “Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matt. 25, 40). Den lidende næste, hvad enten hun eller han er usympatisk eller sympatisk, enten han er elsket eller forhadt, enten hans nød er selv- forskyldt eller uforskyldt, får således Jesu ansigtstræk. Så er han – denne næste – ikke til at komme udenom. Vil jeg have med Gud at gøre, må jeg også have med næsten at gøre, og så er evigheden ikke mere noget fjernt og fremtidigt. Ansigt til ansigt med vores lidende næste står vi med evighedens alvor over den afgørelse, vi træffer. Kofoed valgte som motto for sin skole den såkaldt gyldne regel, der findes som en del af bjergprædikenen: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.”(Matt. 7,12). Dette motto var malet på væggen i forhallen til den gamle skole i Dronningensgade. Den gyldne regel er i øvrigt ikke i sig selv en kristen læresætning, men findes udbredt i praktisk taget alle kulturer og religioner. Dette motto, som indeholder humanitetens og den menneskelige relations grundlov, er karak- teristisk for Kofoeds syn på skolens arbejde. Alt i alt betyder det, at Kofoeds Skole er åben for enhver, som beder om hjælp. Værdighed i tiden Kap. 1. På kristent grundlag 29

Et optimistisk menneskesyn Kofoed har ikke selv givet en sammenhængende fremstilling af sin opfattelse af kristendommen. Dertil var han for travlt optaget af at praktisere buddet om næstekærlighed. Men spredt i hans artikler og i erindringsbogen ”Slået ud – Nej!” fra 1945 finder man så mange bemærkninger, at det er muligt at stykke et helhedsindtryk sammen. Kofoed var besjælet af et grundlæggende posi- tivt og optimistisk syn på livets muligheder: Gud skabte menneskelivet rigt og stort, og alt er omfattet af Guds kærlighedsvilje. Der er derfor ikke plads til en grundlæggende resignation eller kynisme. Som skabt i Guds billede har mennesket en suveræn identitet og et umisteligt værd, og vi lever alle under samme vilkår med frihed, valg og ansvar i tiltalens og fællesskabets jeg-du-forhold. Ingen er helt alene. Kofoed var ikke naivt optimistisk, men hans tro på den positive kraft i livet var så stærk, at han ikke kunne acceptere tanken om, at nogen skulle være dømt på forhånd til et elendigt liv – kasseret og udstødt af deres medmenne-sker. Social nød skyldes ikke en iboende nødvendighed i tilværelsen, ingen er henvist til at lide ondt, fordi skabermagten har villet det. 30 Værdighed i tiden Kap. 1. På kristent grundlag Det var ellers den opfattelse, Kofoed mødte hos mange af de arbejdsløse, der kom til sko- len. En opfattelse, han bekæmpede. På trods af vanskeligheder og problemer bevarede han en grundlæggende optimisme, ikke funderet i ham selv og hans egen formåen, men i en større magt, som han tjente med sine hænder og åndsevner. Kofoed følte selv, at han havde modtaget alt af denne magt, og at han med arbejdet blot gav det videre til andre. ”For mig er Gud indbegrebet af al styrke, magt og vælde. Denne guddomskraft står til min disposition, men den betyder intet, før jeg tager den ind i mit liv og tilegner mig den, som var den min egen,” sagde han. Kofoed kunne derfor aldrig give eleverne ret, når de kom og berettede om deres ofte kyniske og ulykkelige livssyn, der sagde, at kun den stærkeste har ret, og at livet grundlæggende var en kamp om overlevelse. Dette ødelagte livssyn, som prægede mange elever, var en af Kofoeds og skolens fjender, som han af al magt ville bekæmpe. Men livet, som mennesket var tænkt at skulle leve, kunne forkrøbles på mange måder, bl.a. af arbejdsløsheden, som undergravede et fundamentalt træk ved mennesket, den medfødte skaberevne. For Kofoed betød arbejdet uen-

Et optimistisk menneskesyn<br />

Kofoed har ikke selv givet en sammenhængende<br />

fremstilling af sin opfattelse af kristendommen.<br />

Dertil var han for travlt optaget af at<br />

praktisere buddet om næstekærlighed. Men<br />

spredt i hans artikler og i erindringsbogen<br />

”Slået ud – Nej!” fra 1945 finder man så mange<br />

bemærkninger, at det er muligt at stykke et<br />

helhedsindtryk sammen.<br />

Kofoed var besjælet af et grundlæggende posi-<br />

tivt og optimistisk syn på livets muligheder:<br />

Gud skabte menneskelivet rigt og stort, og alt<br />

er omfattet af Guds kærlighedsvilje.<br />

Der er derfor ikke plads til en grundlæggende<br />

resignation eller kynisme. Som skabt i Guds<br />

billede har mennesket en suveræn identitet<br />

og et umisteligt værd, og vi lever alle under<br />

samme vilkår med frihed, valg og ansvar i<br />

tiltalens og fællesskabets jeg-du-forhold. Ingen<br />

er helt alene.<br />

Kofoed var ikke naivt optimistisk, men hans<br />

tro på den positive kraft i livet var så stærk, at<br />

han ikke kunne acceptere tanken om, at nogen<br />

skulle være dømt på forhånd til et elendigt liv<br />

– kasseret og udstødt af deres medmenne-sker.<br />

Social nød skyldes ikke en iboende nødvendighed<br />

i tilværelsen, ingen er henvist til at<br />

lide ondt, fordi skabermagten har villet det.<br />

30<br />

<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />

Kap. 1. På kristent grundlag<br />

Det var ellers den opfattelse, Kofoed mødte<br />

hos mange af de arbejdsløse, der kom til sko-<br />

len. En opfattelse, han bekæmpede. På trods<br />

af vanskeligheder og problemer bevarede han<br />

en grundlæggende optimisme, ikke funderet<br />

i ham selv og hans egen formåen, men i en<br />

større magt, som han tjente med sine hænder<br />

og åndsevner.<br />

Kofoed følte selv, at han havde modtaget alt<br />

af denne magt, og at han med arbejdet blot<br />

gav det videre til andre. ”For mig er Gud indbegrebet<br />

af al styrke, magt og vælde. Denne<br />

guddomskraft står til min disposition, men den<br />

betyder intet, før jeg tager den ind i mit liv<br />

og tilegner mig den, som var den min egen,”<br />

sagde han.<br />

Kofoed kunne derfor aldrig give eleverne ret,<br />

når de kom og berettede om deres ofte kyniske<br />

og ulykkelige livssyn, der sagde, at kun den<br />

stærkeste har ret, og at livet grundlæggende<br />

var en kamp om overlevelse. Dette ødelagte<br />

livssyn, som prægede mange elever, var en<br />

af <strong>Kofoeds</strong> og skolens fjender, som han af al<br />

magt ville bekæmpe.<br />

Men livet, som mennesket var tænkt at skulle<br />

leve, kunne forkrøbles på mange måder, bl.a.<br />

af arbejdsløsheden, som undergravede et fundamentalt<br />

træk ved mennesket, den medfødte<br />

skaberevne. For Kofoed betød arbejdet uen-

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!