Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Farvel Kofoed – farvel bums
Det var dengang i starten af halvfjerdserne,
da jeg gik rundt på Christianshavn uden en
nikkel på lommen. Jeg var lige begyndt at
spille, og det gav ikke noget. Ofte når jeg stod
og manglede til en ti-styks, tænkte jeg på at
frekventere ”Sjasen”. Men nej, man har vel
læst sin ”Sult” af Knud Hamsun! Så hellere
bomme til en pils eller to og købe daggammelt
brød hos bageren.
På den måde kunne man da bilde sig selv ind,
at man var professionel, at man levede af det.
Men midt i det hele lå så Kofoeds Skole og
lyste rødt i solen. At gå derhen og snuppe sig
et bad hver anden dag, det var i orden. Det
blev man ikke mindre professionel af, selvom
man osse var tvunget til at komme barbersprit
på, mens bademesteren så på.
Og et enkelt slips i tøjafdelingen, det ku’ da
heller ikke skade. Og de bukser dér, de er da
egentlig meget pæne, dem tager vi osse med.
Og jakken dér – indtil man til sidst lignede
en af de pænere – når jeg selv skal sige det –
bumser fra Kofoeds Skole. Og det var jo netop
det man var – en bums. Og hva’ så? Så længe
man havde sin selvrespekt, var alt i orden og
livet værd at leve.
180
Værdighed i tiden
Kap. 11. Citater af kordegn Kofoed m.fl.
Senere, da kuglerne begyndte at rulle, tog jeg
en vemodig afsked med hr. Kofoed. Det gik
således for sig: En dag da jeg som sædvanlig
var gået op i tøjafdelingen for at se på “ugens
slips”, sagde ”tøjmor” til mig: ”Er du ikke begyndt
at tjene guld? Så må du også selv ud og
købe dit tøj!”
Der stod jeg. Pludselig gik det op for mig,
at verden havde forandret sig. At jeg ikke
længere var den sorgløse bums – sorgløs forekom
det mig nemlig i hint sentimentale øjeblik,
at livet indtil da havde været – men et almindeligt
pengedyr i en almindelig pengeverden.
Fløjtende gik jeg ud gennem porten for sidste
gang. Farvel Kofoed. Farvel bums. Ses vi
igen? Måske – hvem ved.
Kim Larsen.
Sangeren. 1988.