Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Barmhjertighed og selvrespekt
Det er erfaringsmæssigt svært at yde et andet
menneske hjælp – og måske endnu sværere
at være henvist til at modtage hjælp – uden
at den modtagendes menneskeværdighed
antastes.
Derfor må [man] undgå barmhjertighedssynspunktet
i sin formidling af hjælpen Det
har man størst mulighed for at praktisere –
dér hvor man respekterer det medmenneske,
der trænger til hjælp og beder om den – ved
at stille krav til ham om at gøre en indsats til
gengæld for det, der ydes ham, så han får det
som sin ret – og ikke som almisse, hvor smukt
denne end kan være motiveret.
Eleverne ved, at skolen er deres, at den er til
for deres skyld – og ikke for sin egen. De ved
– eller lærer hurtigt at vide – at her bliver man
ikke taget til hjertet af en barmhjertigheds-
institution – men her stilles man over for til-
skyndelsen til – ja kravet om – at gøre en indsats
for sig selv og sin fremtid. Denne indsats
– og den alene – er betingelse for hjælpen.
Erhard Jørgensen. 1959.
Barmhjertighed er ikke nok
Hvis man vil nøjes med barmhjertigheden,
kommer man alt for let om ved det ... man har
forvekslet socialt ansvar med barmhjertighedsgerninger.
Man har fortabt sig i historien om
den barmhjertige samaritan og dannet sine idealer
ud herfra. Når bare man yder hjælp, mener
man, alt er godt. I historien om den barm-
hjertige samaritan er det imidlertid det bløde
hjerte og øjeblikket, der er skildret, men hvad
med fremtiden? I det sociale arbejde må der
også være noget, der hedder social forståelse
og forudseenhed.
H.C. Kofoed. 1929.
Værdighed i tiden
Kap. 11. Citater af kordegn Kofoed m.fl.
167