Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og højskole, men nu skulle han have en realeksamen<br />
og derefter studentereksamen. Efter<br />
et afbrudt forløb i gymnasiet endte det imidlertid<br />
med en krise og et nervesammenbrud.<br />
Derefter havde han nogle gode år som<br />
højskolelærer på Hoptrup Højskole i Sønderjylland.<br />
Det var i årene 1921-1925, og denne<br />
tid har uden tvivl været afgørende for hans udvikling.<br />
Den gav ham også vigtige erfaringer,<br />
som blev anvendt senere.<br />
Da han vendte tilbage til København for at<br />
genoptage forberedelserne til teologistudierne,<br />
endte det galt igen, og han nåede aldrig<br />
at få en uddannelse. Kofoed udtrykker det selv<br />
således: ”Læreår er svære år.”<br />
Når sulten gnaver<br />
De følgende år var yderst svære for den unge<br />
Hans Christian. Som arbejdsløs var det meget<br />
småt med pengene. Han måtte også opleve at<br />
stå i de lange køer foran fabriksportene tidligt<br />
om morgenen og håbe, at han blev en af de heldige,<br />
som formanden prikkede ud, når han gik<br />
ned langs rækken og afgjorde, hvem der skulle<br />
have dagens job. Det gav sjældent arbejde og<br />
indtægt. Kofoed oplevede sultens gnaven og<br />
den truende depression og håbløshed.<br />
152<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 10. Betydningen af skolens urfortælling<br />
Det velfærdssamfund, vi kender i dag med<br />
dets forskellige former for offentlig understøttelse<br />
og de mange andre muligheder for hjælp,<br />
fandtes kun rudimentært. Kofoed beretter i sin<br />
erindringsbog ”Slået ud – Nej!”, hvordan han<br />
klarede sig igennem for mindre end ingenting.<br />
Maden bestod ofte af lidt havregrød og et par<br />
skiver brød. En god hjælp var torskehoveder,<br />
som han købte hos en venlig fiskehandler for<br />
de få skillinger, han kunne skrabe sammen.<br />
Kofoed oplevede i miljøet omkring sig, hvordan<br />
de arbejdsledige lidt efter lidt blev knækket<br />
og gav op. Mange forvandledes langsomt personlighedsmæssigt<br />
af de ydmygelser og den<br />
nød, som fyldte deres tilværelse.<br />
En mulighed var at ringe på dørene og forsøge<br />
at tigge en madpakke. Men tiggeriets selvdestruktive<br />
løsning på problemerne protesterede<br />
Kofoed voldsomt imod.<br />
Kofoed erfarede i disse år, at det materielle<br />
aspekt i nøden er betydningsfuldt, men han<br />
anså det ikke som det afgørende og vigtigste.<br />
Kofoed refererer således en arbejdsledig for<br />
at sige: ”Det er ikke mad, jeg forlanger, men<br />
menneskelig eksistensberettigelse.”
Change language