You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
taget bolig i det offentlige socialsystem. Det er<br />
alt for ofte vores elevers oplevelse, og sådan<br />
har det været i årtier. Det er, som om det er blevet<br />
skæbne, og vores elever er blandt ofrene.<br />
Så må skolen træde ind i sin rolle som elevernes<br />
advokat, som fortaler og som den, der<br />
protesterer.<br />
At der i denne situation også kan være en udfordring<br />
og et dilemma, må ikke forties. Eleverne<br />
har et forhold til deres sagsbehandler, og<br />
skolen har ofte en samarbejdsrelation, under<strong>tiden</strong><br />
af økonomisk art, med de pågældende<br />
myndigheder. Så opgaven er under<strong>tiden</strong> den<br />
at være ”snilde som slanger og milde som<br />
duer,” så vi hverken svigter den enkelte,<br />
umuliggør fremtidigt samarbejde eller går på<br />
kompromis med vores overordnede etiske mål<br />
og forpligtelser.<br />
Borger-klienterne<br />
I velfærdssystemet betegnes den, der modtager<br />
hjælp, nu med den neutrale betegnelse<br />
”borger”. Men han eller hun ses fortsat som<br />
klient. Bureaukratiets stereotyper er ikke<br />
sjældent fremherskende, og her bliver man<br />
ofte foranstaltet, visiteret, sorteret og henvist.<br />
Der er ingen tvivl om, hvem der har magten<br />
og bestemmer over hvem. Historierne fra virkelighedens<br />
liv, som vi hører fra vores elever,<br />
er talrige og deprimerende. Her er det sim-<br />
pelthen nødvendigt med en form for revolution<br />
af samme art, som da den aktive socialpolitik<br />
blev indført.<br />
Situationen forekommer noget paradoksal: Vi<br />
er midt i en udvikling bl.a. med udliciteringer,<br />
hvor et af hovedmålene er at øge borgenes<br />
selvbestemmelse. De skal have mulighed for at<br />
træffe kvalificerede valg. Frihed til at opleve<br />
sig som myndige og ansvarlige beslutningstagere<br />
i de væsentlige ting i deres eget liv.<br />
Målet er mere kvalitet og frihed, men i praksis<br />
er bureaukratiet og formynderiet blot taget til.<br />
De føler sig som – eller er – ofre for systemet.<br />
Følgen er ofte frustration, fremmedgørelse og<br />
fjendtlighed.<br />
Man kan godt stramme og præcisere målsætningerne<br />
i handle- og jobplanen, uden at det<br />
går ud over friheden, respekten og åbenheden<br />
i forholdet til klienterne, men det kræver andre<br />
metoder end de formynderiske og ydmygende<br />
systemer, som anvendes.<br />
Det må betegnes som lidt af en selvmodsigelse,<br />
et paradoks, at en aktiv socialpolitik<br />
opererer med tusindvis af ”borger-klienter”,<br />
som er ”aktiverede”. Disse passive sprogformer<br />
afslører med al tydelighed, at det er systemet,<br />
som agerer.<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 8. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i velfærdssamfundet<br />
129