Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk
from kofoedsskole.dk More from this publisher
29.07.2013 Views

vanskeligheder. Og det gælder samfundets evne til inklusion af de svageste. Der skal også være plads til de knap så effektive og vel- lykkede, når eleverne forsøger igen at tage del i samfundets normale mekanismer og blive medaktører i dets fællesskaber, om muligt med job, familie og bolig, som alle andre. Længslen efter det gode liv ligger gemt i de fleste mennesker. Skolen har derfor også en opgave og rolle som fortaler for eleverne i det offentlige rum og som socialpolitisk aktør. Skolen tager aktivt del i samfundsdebatten og råber op, når vi ud fra vores erfaringer i mødet med eleverne og deres virkelighed oplever urimeligheder og uretfærdigheder. Det kan være på arbejds- eller boligmarkedet, i lovgivningen eller i det sociale hjælpesystems praksis. Når vi konstaterer, at det sker, siger skolen fra og protesterer mod medmenneskelig forråelse og samfundsmæssig uretfærdighed som eksklu- sion og frasortering, ulighed og udbytning, polarisering og intolerance, fordomme og had mod dem, som er anderledes. I denne udadvendte socialpolitiske opgave er det en særlig udfordring ikke at lade sig styre at ens egne partipolitiske præferencer. Det kræver en vis disciplin. Farvningen kan ske umærkeligt, og andre gange ses den tydeligt; men skolens mandat til at udtale sig i offent- ligheden stammer fra de erfaringer, som vi indsamler i mødet med eleverne og deres verden. Derfor er det så vigtigt, at vi i den socialpolitiske debat holder os til den viden og erfa- ring, som vi kan udlede fra vores elevers liv og levevilkår. I dette perspektiv må vi til gengæld ikke lægge fingrene imellem, når vi ser, at vore elever bliver udsat for konkrete overgreb eller forsømmelser fra myndighederne, eller der indføres bestemmelser og regler, som er urimelige eller forringer elevernes vilkår og muligheder for et godt liv. Den sociale eksklusion og fattigdommen har mange ansigter, og vi møder de fleste typer fattigdom hos vores elever. Det er på den baggrund, vi udtaler os i debatten som fortalere for bekæmpelsen af den nød og elendighed, som er deres. Og det er på den baggrund, vi handler i dagligdagen sammen med eleverne. En anden opgave er at dele erfaringer og metoder med kolleger og andre institutioner. Skolen inviterer ministre, borgmestre og andre politikere på besøg og arrangerer konferencer og seminarer flere gange hvert år. Skolens multihal, som blev bygget i 1998, danner rammen om mange af den slags arrangementer. Også skolens udgivelser: Kofoeds Avis, årsskriftet og de efterhånden mange bøger Værdighed i tiden Kap. 8. Kofoeds Skole i velfærdssamfundet 125

om skolens arbejde og metoder indeholder kritik af den herskende socialpolitiske orden og kommer med forslag til forbedringer. Skolens egen tv-kanal indgår også i dette arbejde. Fra passiv til aktiv – det sku være så godt … Kofoeds Skoles princip om hjælp til selvhjælp er efterhånden slået igennem i socialpolitikken. Fra slutningen af 1980’erne er velfærdssystemet blevet omprofileret. Vi er kommet af med den passive hjælp og har fået indført et aktivt socialt hjælpesystem. Daværende socialminister Aase Olesen, som i mange år var formand for Kofoeds Skoles bestyrelse (1995-2008), sagde således i 1990: ”Vores største udfordring i 90’erne er at få ryddet op efter 60’erne og især 70’erne og 80’erne! … Vi har ikke taget de mekanismer alvorligt, som Hans Christian Kofoed allerede i 1948 gjorde opmærksom på: ’Hjælpens natur er at trykke den ned, som modtager hjælpen, at gøre vedkommende ringere, få ham til at miste sin selvrespekt, at bringe ham i en ubehagelig afhængighedsstilling til den ydende part.’ I dag står vi derfor over for det problem, at alt for mange mennesker er afhængige af indkomster fra det offentlige … Vi skal væk fra blot at 126 Værdighed i tiden Kap. 8. Kofoeds Skole i velfærdssamfundet udbetale den ene eller den anden ydelse. Det er jo i virkeligheden fornærmende ligegyldighed, vi udviser over for de mennesker, der er kommet i klemme. Vi skal stille krav til folk, de skal i langt større grad end i dag gøre brug af egne ressourcer og tage ansvar for deres tilværelse. Hans Christian Kofoed bør ikke have levet forgæves – hans socialpolitiske idéer er mere aktuelle end nogensinde …” I 1998 gennemførtes “Den lille socialreform”, der afløste Bistandsloven fra 1976. I den nye sociallovgivning, hvor Serviceloven indgår sammen med Aktivloven og Retssikkerhedsloven, er de aktive principper overskriften for den offentlige sociale indsats – menne- sket skal være deltagere i samfundslivet, ikke bare efterlades i et samfund, der ikke har plads. Principperne er rigtige og gode. Reformbestræbelserne er imponerende og nærmest permanente. Forsøg og udvikling er højt prioriteret. Medarbejderne er højmotiverede og særdeles kompetente. Og beløbene, der anvendes, er astronomiske. Alligevel virker det ikke rigtigt godt. Trods alle reformer er det, som om “nissen flytter med.” Hvorfor, når hovedideen i den aktive socialpolitik er så indlysende rigtig? Fordi syste- met kommer før mennesket. Der mangler hu-

vanskeligheder. Og det gælder samfundets<br />

evne til inklusion af de svageste. Der skal<br />

også være plads til de knap så effektive og vel-<br />

lykkede, når eleverne forsøger igen at tage<br />

del i samfundets normale mekanismer og blive<br />

medaktører i dets fællesskaber, om muligt med<br />

job, familie og bolig, som alle andre. Længslen<br />

efter det gode liv ligger gemt i de fleste<br />

mennesker.<br />

<strong>Skole</strong>n har derfor også en opgave og rolle som<br />

fortaler for eleverne i det offentlige rum og<br />

som socialpolitisk aktør. <strong>Skole</strong>n tager aktivt<br />

del i samfundsdebatten og råber op, når vi ud<br />

fra vores erfaringer i mødet med eleverne og<br />

deres virkelighed oplever urimeligheder og<br />

uretfærdigheder. Det kan være på arbejds-<br />

eller boligmarkedet, i lovgivningen eller i det<br />

sociale hjælpesystems praksis. Når vi konstaterer,<br />

at det sker, siger skolen fra og protesterer<br />

mod medmenneskelig forråelse og<br />

samfundsmæssig uretfærdighed som eksklu-<br />

sion og frasortering, ulighed og udbytning, polarisering<br />

og intolerance, fordomme og had<br />

mod dem, som er anderledes.<br />

I denne udadvendte socialpolitiske opgave er<br />

det en særlig udfordring ikke at lade sig styre<br />

at ens egne partipolitiske præferencer. Det<br />

kræver en vis disciplin. Farvningen kan ske<br />

umærkeligt, og andre gange ses den tydeligt;<br />

men skolens mandat til at udtale sig i offent-<br />

ligheden stammer fra de erfaringer, som vi<br />

indsamler i mødet med eleverne og deres verden.<br />

Derfor er det så vigtigt, at vi i den socialpolitiske<br />

debat holder os til den viden og erfa-<br />

ring, som vi kan udlede fra vores elevers liv<br />

og levevilkår.<br />

I dette perspektiv må vi til gengæld ikke lægge<br />

fingrene imellem, når vi ser, at vore elever bliver<br />

udsat for konkrete overgreb eller forsømmelser<br />

fra myndighederne, eller der indføres<br />

bestemmelser og regler, som er urimelige eller<br />

forringer elevernes vilkår og muligheder<br />

for et godt liv.<br />

Den sociale eksklusion og fattigdommen har<br />

mange ansigter, og vi møder de fleste typer<br />

fattigdom hos vores elever. Det er på den baggrund,<br />

vi udtaler os i debatten som fortalere<br />

for bekæmpelsen af den nød og elendighed,<br />

som er deres. Og det er på den baggrund, vi<br />

handler i dagligdagen sammen med eleverne.<br />

En anden opgave er at dele erfaringer og metoder<br />

med kolleger og andre institutioner.<br />

<strong>Skole</strong>n inviterer ministre, borgmestre og andre<br />

politikere på besøg og arrangerer konferencer<br />

og seminarer flere gange hvert år. <strong>Skole</strong>ns<br />

multihal, som blev bygget i 1998, danner<br />

rammen om mange af den slags arrangementer.<br />

Også skolens udgivelser: <strong>Kofoeds</strong> Avis,<br />

årsskriftet og de efterhånden mange bøger<br />

<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />

Kap. 8. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i velfærdssamfundet<br />

125

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!