Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
Værdighed i tiden - Kofoeds Skole Værdighed i tiden - Kofoeds Skole
vanskeligheder. Og det gælder samfundets evne til inklusion af de svageste. Der skal også være plads til de knap så effektive og vel- lykkede, når eleverne forsøger igen at tage del i samfundets normale mekanismer og blive medaktører i dets fællesskaber, om muligt med job, familie og bolig, som alle andre. Længslen efter det gode liv ligger gemt i de fleste mennesker. Skolen har derfor også en opgave og rolle som fortaler for eleverne i det offentlige rum og som socialpolitisk aktør. Skolen tager aktivt del i samfundsdebatten og råber op, når vi ud fra vores erfaringer i mødet med eleverne og deres virkelighed oplever urimeligheder og uretfærdigheder. Det kan være på arbejds- eller boligmarkedet, i lovgivningen eller i det sociale hjælpesystems praksis. Når vi konstaterer, at det sker, siger skolen fra og protesterer mod medmenneskelig forråelse og samfundsmæssig uretfærdighed som eksklu- sion og frasortering, ulighed og udbytning, polarisering og intolerance, fordomme og had mod dem, som er anderledes. I denne udadvendte socialpolitiske opgave er det en særlig udfordring ikke at lade sig styre at ens egne partipolitiske præferencer. Det kræver en vis disciplin. Farvningen kan ske umærkeligt, og andre gange ses den tydeligt; men skolens mandat til at udtale sig i offent- ligheden stammer fra de erfaringer, som vi indsamler i mødet med eleverne og deres verden. Derfor er det så vigtigt, at vi i den socialpolitiske debat holder os til den viden og erfa- ring, som vi kan udlede fra vores elevers liv og levevilkår. I dette perspektiv må vi til gengæld ikke lægge fingrene imellem, når vi ser, at vore elever bliver udsat for konkrete overgreb eller forsømmelser fra myndighederne, eller der indføres bestemmelser og regler, som er urimelige eller forringer elevernes vilkår og muligheder for et godt liv. Den sociale eksklusion og fattigdommen har mange ansigter, og vi møder de fleste typer fattigdom hos vores elever. Det er på den baggrund, vi udtaler os i debatten som fortalere for bekæmpelsen af den nød og elendighed, som er deres. Og det er på den baggrund, vi handler i dagligdagen sammen med eleverne. En anden opgave er at dele erfaringer og metoder med kolleger og andre institutioner. Skolen inviterer ministre, borgmestre og andre politikere på besøg og arrangerer konferencer og seminarer flere gange hvert år. Skolens multihal, som blev bygget i 1998, danner rammen om mange af den slags arrangementer. Også skolens udgivelser: Kofoeds Avis, årsskriftet og de efterhånden mange bøger Værdighed i tiden Kap. 8. Kofoeds Skole i velfærdssamfundet 125
om skolens arbejde og metoder indeholder kritik af den herskende socialpolitiske orden og kommer med forslag til forbedringer. Skolens egen tv-kanal indgår også i dette arbejde. Fra passiv til aktiv – det sku være så godt … Kofoeds Skoles princip om hjælp til selvhjælp er efterhånden slået igennem i socialpolitikken. Fra slutningen af 1980’erne er velfærdssystemet blevet omprofileret. Vi er kommet af med den passive hjælp og har fået indført et aktivt socialt hjælpesystem. Daværende socialminister Aase Olesen, som i mange år var formand for Kofoeds Skoles bestyrelse (1995-2008), sagde således i 1990: ”Vores største udfordring i 90’erne er at få ryddet op efter 60’erne og især 70’erne og 80’erne! … Vi har ikke taget de mekanismer alvorligt, som Hans Christian Kofoed allerede i 1948 gjorde opmærksom på: ’Hjælpens natur er at trykke den ned, som modtager hjælpen, at gøre vedkommende ringere, få ham til at miste sin selvrespekt, at bringe ham i en ubehagelig afhængighedsstilling til den ydende part.’ I dag står vi derfor over for det problem, at alt for mange mennesker er afhængige af indkomster fra det offentlige … Vi skal væk fra blot at 126 Værdighed i tiden Kap. 8. Kofoeds Skole i velfærdssamfundet udbetale den ene eller den anden ydelse. Det er jo i virkeligheden fornærmende ligegyldighed, vi udviser over for de mennesker, der er kommet i klemme. Vi skal stille krav til folk, de skal i langt større grad end i dag gøre brug af egne ressourcer og tage ansvar for deres tilværelse. Hans Christian Kofoed bør ikke have levet forgæves – hans socialpolitiske idéer er mere aktuelle end nogensinde …” I 1998 gennemførtes “Den lille socialreform”, der afløste Bistandsloven fra 1976. I den nye sociallovgivning, hvor Serviceloven indgår sammen med Aktivloven og Retssikkerhedsloven, er de aktive principper overskriften for den offentlige sociale indsats – menne- sket skal være deltagere i samfundslivet, ikke bare efterlades i et samfund, der ikke har plads. Principperne er rigtige og gode. Reformbestræbelserne er imponerende og nærmest permanente. Forsøg og udvikling er højt prioriteret. Medarbejderne er højmotiverede og særdeles kompetente. Og beløbene, der anvendes, er astronomiske. Alligevel virker det ikke rigtigt godt. Trods alle reformer er det, som om “nissen flytter med.” Hvorfor, når hovedideen i den aktive socialpolitik er så indlysende rigtig? Fordi syste- met kommer før mennesket. Der mangler hu-
- Page 75 and 76: mellem elev og medarbejder sker gen
- Page 77 and 78: 3. Skolen skal arbejde med bredt an
- Page 79 and 80: Værdighed i tiden
- Page 81 and 82: Værdighed i tiden
- Page 83 and 84: Repræsentantskabet mødes normalt
- Page 85 and 86: Daglig ledelse og drift Skolen er o
- Page 87 and 88: Ugentlige ledermøder En gang ugent
- Page 89 and 90: Finansiering Skolen har driftsovere
- Page 91 and 92: trakterne i samklang med, at vi der
- Page 93 and 94: Optimistisk kan man mene, med et le
- Page 95 and 96: Eleverne udfører således i stort
- Page 97 and 98: Værdighed i tiden
- Page 99 and 100: Værdighed i tiden
- Page 101 and 102: handlingsplaner, strategierne, der
- Page 103 and 104: To principper for ledelse: organisk
- Page 105 and 106: 3. Her er de kombineret med de blø
- Page 107 and 108: 106 Evt. også dens begrundelse, se
- Page 109 and 110: Etik i ledelsen Ledelse indebærer
- Page 111 and 112: Værdighed i tiden
- Page 113 and 114: Værdighed i tiden
- Page 115 and 116: iterende at høre på, men det gik
- Page 117 and 118: Udspringer af civilsamfundet Hemmel
- Page 119 and 120: En hybrid Man kan spørge, om den s
- Page 121 and 122: Værdighed i tiden
- Page 123 and 124: Værdighed i tiden
- Page 125: fundet - nogenlunde ordentligt og p
- Page 129 and 130: Hør blot hvor smukt det lyder i re
- Page 131 and 132: Men det er en gammel sandhed, at de
- Page 133 and 134: motiverende tvang, netop fordi vi h
- Page 135 and 136: Værdighed i tiden
- Page 137 and 138: Værdighed i tiden
- Page 139 and 140: er det netop denne bevægelse, som
- Page 141 and 142: Manhattan - kun højhuse Denne supe
- Page 143 and 144: Mangfoldighedernes hus ”Københav
- Page 145 and 146: Udviklinger må forudses at ske på
- Page 147 and 148: En anden mulighed er en traditionel
- Page 149 and 150: Værdighed i tiden
- Page 151 and 152: Værdighed i tiden
- Page 153 and 154: og højskole, men nu skulle han hav
- Page 155 and 156: For det første havde skolen i en
- Page 157 and 158: Centrale citater af Kofoed fra hans
- Page 159 and 160: Værdighed i tiden
- Page 161 and 162: Værdighed i tiden
- Page 163 and 164: Kofoeds Jakobskamp Mine tanker havd
- Page 165 and 166: 164 penge og kræver et stort medbo
- Page 167 and 168: Tøj er ikke kun beklædning Tøj e
- Page 169 and 170: Under ansvar og i engagement I den
- Page 171 and 172: De elementære behov Når talen fal
- Page 173 and 174: 172 Værdighed i tiden Kap. 11. Cit
- Page 175 and 176: Skolens middel i arbejdet De midler
vanskeligheder. Og det gælder samfundets<br />
evne til inklusion af de svageste. Der skal<br />
også være plads til de knap så effektive og vel-<br />
lykkede, når eleverne forsøger igen at tage<br />
del i samfundets normale mekanismer og blive<br />
medaktører i dets fællesskaber, om muligt med<br />
job, familie og bolig, som alle andre. Længslen<br />
efter det gode liv ligger gemt i de fleste<br />
mennesker.<br />
<strong>Skole</strong>n har derfor også en opgave og rolle som<br />
fortaler for eleverne i det offentlige rum og<br />
som socialpolitisk aktør. <strong>Skole</strong>n tager aktivt<br />
del i samfundsdebatten og råber op, når vi ud<br />
fra vores erfaringer i mødet med eleverne og<br />
deres virkelighed oplever urimeligheder og<br />
uretfærdigheder. Det kan være på arbejds-<br />
eller boligmarkedet, i lovgivningen eller i det<br />
sociale hjælpesystems praksis. Når vi konstaterer,<br />
at det sker, siger skolen fra og protesterer<br />
mod medmenneskelig forråelse og<br />
samfundsmæssig uretfærdighed som eksklu-<br />
sion og frasortering, ulighed og udbytning, polarisering<br />
og intolerance, fordomme og had<br />
mod dem, som er anderledes.<br />
I denne udadvendte socialpolitiske opgave er<br />
det en særlig udfordring ikke at lade sig styre<br />
at ens egne partipolitiske præferencer. Det<br />
kræver en vis disciplin. Farvningen kan ske<br />
umærkeligt, og andre gange ses den tydeligt;<br />
men skolens mandat til at udtale sig i offent-<br />
ligheden stammer fra de erfaringer, som vi<br />
indsamler i mødet med eleverne og deres verden.<br />
Derfor er det så vigtigt, at vi i den socialpolitiske<br />
debat holder os til den viden og erfa-<br />
ring, som vi kan udlede fra vores elevers liv<br />
og levevilkår.<br />
I dette perspektiv må vi til gengæld ikke lægge<br />
fingrene imellem, når vi ser, at vore elever bliver<br />
udsat for konkrete overgreb eller forsømmelser<br />
fra myndighederne, eller der indføres<br />
bestemmelser og regler, som er urimelige eller<br />
forringer elevernes vilkår og muligheder<br />
for et godt liv.<br />
Den sociale eksklusion og fattigdommen har<br />
mange ansigter, og vi møder de fleste typer<br />
fattigdom hos vores elever. Det er på den baggrund,<br />
vi udtaler os i debatten som fortalere<br />
for bekæmpelsen af den nød og elendighed,<br />
som er deres. Og det er på den baggrund, vi<br />
handler i dagligdagen sammen med eleverne.<br />
En anden opgave er at dele erfaringer og metoder<br />
med kolleger og andre institutioner.<br />
<strong>Skole</strong>n inviterer ministre, borgmestre og andre<br />
politikere på besøg og arrangerer konferencer<br />
og seminarer flere gange hvert år. <strong>Skole</strong>ns<br />
multihal, som blev bygget i 1998, danner<br />
rammen om mange af den slags arrangementer.<br />
Også skolens udgivelser: <strong>Kofoeds</strong> Avis,<br />
årsskriftet og de efterhånden mange bøger<br />
<strong>Værdighed</strong> i <strong>tiden</strong><br />
Kap. 8. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i velfærdssamfundet<br />
125