Værdighed i tiden - Kofoeds Skole

iterende at høre på, men det gik vel an, hvis
ellers vi fulgte de statslige standarder uden
for meget vrøvl.
Men at det ville ende med assimilation i det
nye enstrengede offentlige system – det lå ligesom
i luften.
Fra bagsmæk til fortrop
I løbet af 80’erne svingede pendulet til den
modsatte side. Det blev klart for planlæggerne,
at det nok ikke var femårsplaner, der
skabte den bedste dynamik og udvikling i samfundet.
At centrale monopoler nok kunne sikre
ensartethed, men næppe kreativitet, kvalitet
og valgfrihed.
Lidt efter lidt opstod en ny interesse fra samfundets
side for det private initiativ og de private
hjælpeorganisationers rolle i det sociale
arbejde. Det frivillige sociale arbejde kom ind
i varmen igen; ikke blot som tålte partnere,
arvet fra fortiden, men nu set som det nødvendige
korrektiv og den igangsættende udfordring
for de store offentlige systemer.
Siden har Socialministeriet og EU gennem
bevilling af meget store midler til forsøgs- og
udviklingsarbejde understøttet denne nye positive
vurdering af de frivillige organisationers
indsats.
114
Værdighed i tiden
Kap. 7. Kofoeds Skole som en del af civilsamfundet
De private partnere, der både kan være store
veletablerede organisationer, små lokale grupper
i lokalsamfundet eller enkeltpersoner med
nye idéer, bliver igen taget alvorligt som faktorer,
der både kan afhjælpe konkret nød og
vise nye veje i det sociale arbejde. Måske er
de også lidt billigere.
Derved kommer der igen nye sociale initiativer
– nu med direkte statslig opmuntring og
økonomisk støtte – på de udækkede områder
i samfundet. For nogle af initiativerne erken-
des det efter et stykke tid, at de er så livs-
kraftige, nødvendige og kvalificerede, at de
opnår en egentlig permanent kontrakt med
det offentlige.
De frivillige organisationer er nu ikke mere
på udviklingens bagsmæk, men er blevet den
nødvendige fornyelses fortrop.