You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 1.<br />
Anatomi <strong>og</strong> fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling.<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong><br />
Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende<br />
<strong>og</strong> andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i<br />
forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække<br />
har den kunne købes via internettet i b<strong>og</strong>form udgivet på mit eget forlag, men nu er<br />
den tilgængelig via internettet på hjemmesiden www.dbhome.dk/a<strong>og</strong>f/ hvorfra den <strong>og</strong>så kan<br />
hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så<br />
nemt som muligt.<br />
Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den<br />
vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på<br />
svaret.<br />
For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få<br />
den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du <strong>og</strong>så sikker på at andre ikke har lavet<br />
om på den.<br />
Jeg håber at du/I får glæde af siderne.<br />
Med venlig hilsen.<br />
Palle Hougaard
Spørgsmål<br />
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 2.<br />
1. Beskriv hjertets placering, størrelse <strong>og</strong> form.<br />
2. Beskriv hjertets opbygning, dets vævstyper <strong>og</strong> disses funktion.<br />
3. Beskriv hjertets inddeling, klapsystemer <strong>og</strong> klappernes funktion.<br />
4. Beskriv det lille- <strong>og</strong> store kredsløb.<br />
5. Beskriv hjertets ledningssystem <strong>og</strong> dets funktion.<br />
6. Beskriv hjertets egen blodforsyning, arterier/vener.<br />
7. Beskriv hjertets arbejde herunder, systole, diastole, slagvolumen <strong>og</strong> minutvolumen samt<br />
hjertelyde.<br />
8. Beskriv EKG samt EKG`s relation til hjertecyklus, systole <strong>og</strong> diastole.<br />
9. Beskriv EKG`s relation til hjertemuskelcellernes automati, de- <strong>og</strong> repolarisering.<br />
10. Definer blodtryk <strong>og</strong> beskriv de elementer, der indgår i definitionen samt deres indflydelse på<br />
BT.<br />
11. Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed.<br />
12. Beskriv baro/kemo receptorernes beliggenhed, funktion <strong>og</strong> forbindelse til det vasomotoriske<br />
center.<br />
13. Beskriv hjertets nerveforsyning, sympatisk <strong>og</strong> parasympatisk.<br />
14. Definer puls <strong>og</strong> nævn hvor puls kan måles.<br />
15. Beskriv nervesystemets påvirkning af hjerte <strong>og</strong> kredsløb ved blodtryksfald, hypotention.<br />
16. Beskriv opbygning af arterier, vener <strong>og</strong> kapillærer samt deres funktioner.<br />
17. Beskriv venepumpens funktion, muskel- <strong>og</strong> thoraxpumpen.<br />
18. Tegn <strong>og</strong> beskriv mekanismerne ved den kapillære filtration <strong>og</strong> absorption.<br />
19. Beskriv lymfekarrenes opbygning <strong>og</strong> funktion samt forbindelse til øvrige kredsløb.<br />
20. Beskriv forskellen på en thrombe <strong>og</strong> en embulus samt hvor i kredsløbet de hyppigst opstår.<br />
21. Forklar med egne ord definitionen på chok <strong>og</strong> nævn mindst 3 former for chok..<br />
22. Forklar begreberne angina pectoris <strong>og</strong> AMI.<br />
23. Hvad betyder bradycardi, tachycardi <strong>og</strong> asystoli?
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 3.<br />
Svarnøgle<br />
1. <strong>Hjerte</strong>t, Cor, er placeret i mediastinum i thorax ca 1/3 til højre <strong>og</strong> 2/3 til venstre for midtlinien<br />
af strenum. Har størrelse som individets knyttede hånd, kegleformet med apex fremad nedad<br />
mod venstre til diafragma <strong>og</strong> basis opad bagud mod højre.<br />
2. <strong>Hjerte</strong>t er opbygget af 3 lag:<br />
* Endocardium, inderst: Bindevævshinde beklædt med endotel, der nedsætter<br />
gnidningsmodstanden ved blodstrømmen.<br />
*Myocardium, mellem: <strong>Hjerte</strong>muskulatur, pumpefunktion.<br />
* Pericardium, yderst: Dobbelt serøs bindevævshinde indvendig beklædt med mesotel +<br />
lidt serøs væske, der nedsætter gnidningsmodstanden ved pumpevirksomheden.<br />
Inderste hinde, pericardium viscerale/epicardium. Yderste hinde, pericardium<br />
parietale.<br />
3. <strong>Hjerte</strong>t er delt i en højre <strong>og</strong> en venstre del af septum cordis. Hver halvdel er igen delt op i h./<br />
v. atrium <strong>og</strong> h./v. ventrikel af annulus fibrosus - bindevævsring, der adskiller muskulaturen i<br />
atrier <strong>og</strong> ventrikler samt danner hjertets klapper.<br />
Mellem h. atrium <strong>og</strong> ventrikel 3 fligede tricuspidalklapper <strong>og</strong> mellem v. atrium <strong>og</strong> ventrikel 2<br />
fligede bicuspidalklapper/ mitralklapper.<br />
Mitral- <strong>og</strong> tricuspidalklapperne er forsynet med chordae tendineae, senetråde til<br />
papilærmuskler i ventriklernes bund.<br />
Mellem h. ventrikel <strong>og</strong> a. pulmonalis pulmonalklapper, semilunærklapper. Mellem v. ventrikel<br />
<strong>og</strong> aorta aortaklapper, semilunærklapper.<br />
Alle klappernes funktion er at sikre blodstrømmen i en retning, hindre tilbageløb.<br />
4. Lille kredsløb, lungekredsløbet:<br />
* Vena cava superior/inferior → h. atrium → h. ventrikel → arteria pulmonalis →<br />
lungekapillærer → 4 venae pulmonales → v. atrium.<br />
Store kredsløb, systemkredsløbet:<br />
* V. atrium → v. ventrikel → aorta → perifærer kapillærer → vena cava superior/inferior<br />
→ h. atrium.<br />
5. <strong>Hjerte</strong>ts ledningssystem består af sinusknuden øverst i højre atrium, AV- knuden i septum<br />
cordis mellem atrier <strong>og</strong> ventrikler, det Hiske bundt i ventrikel septum <strong>og</strong> Purkinjefibrene i<br />
ventriklernes muskulatur.<br />
Sinusknuden har automati, fungerer selvstændigt, <strong>og</strong> udsender elektriske impulser, der breder<br />
sig over begge atrier = atriekontraktion.<br />
Impulser, der når AV knuden, ledes videre gennem det Hiske bundt <strong>og</strong> Purkinjefibrene til<br />
ventriklernes muskulatur = ventrikelkontraktion.<br />
Sinusknuden er hjertets pacemaker <strong>og</strong> udsender impulser med en frekvens på 60 - 70 x min.<br />
Andre celler i AV knuden <strong>og</strong> det Hiske bundt kan <strong>og</strong>så udsende impulser, men med en lavere<br />
frekvens. AV knuden 40 - 60 x min. Det Hiske bundt 15 - 40 x min., træder i kraft hvis<br />
sinusknuden “svigter”.<br />
<strong>Hjerte</strong>ts ledningssystem spec. sinusknuden påvirkes af det autonome nervesystem, sympaticus<br />
stimulerer, parasympaticus hæmmer.<br />
6. <strong>Hjerte</strong>t forsynes med blod fra a. coronariae dxt. <strong>og</strong> sin., der afgår fra aorta lige over<br />
aortaklapperne.<br />
Tilbageløb via sinus coronaria, der indmunder i h. atrium.
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 4.<br />
7. Systole: <strong>Hjerte</strong>ts arbejdsperiode, kontraktion af myocardiet.<br />
Diastole: <strong>Hjerte</strong>ts hvileperiode, afslapning af myocardiet.<br />
Frekvens: Antal systoler pr. min.<br />
Slagvolumen: ml. blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. systole = 70 - 80 ml.<br />
Minutvolumen: ml blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. min., frekvens x slagvolumen, ca. 5<br />
l. min.<br />
1. hjertelyd: Når mitral- <strong>og</strong> tricuspidalklapper lukker i begyndelsen af ventrikelcystolen.<br />
2. hjertelyd: Når aorta <strong>og</strong> pulmonalklapper lukker i begyndelsen af ven-trikeldiastolen.<br />
8. EKG, elektrokardi<strong>og</strong>ram, en grafisk registrering af de elektriske impulser i hjertet.<br />
P: Atriecystole<br />
QRST: Ventrikelcystole<br />
TP: Fælles diastole<br />
9. P: Depolarisering af muskelceller i atrierne.<br />
QRS: Depolarisering af muskelcellerne i ventriklerne.<br />
T: Repolarisering af muskelceller i ventriklerne.<br />
De isoelektriske linier, vandrette, er udtryk for, at cellerne er fuldt de- eller re-polariserede.<br />
10. BT er et produkt af minutvolumen <strong>og</strong> den samlede perifere modstand i <strong>blodkar</strong>rene. Ændring<br />
i BT sker ved ændring i minutvolumen, frekvens x slagvolumen, <strong>og</strong>/eller modstanden i<br />
<strong>blodkar</strong>rene, kontraktionstilstanden spec. i arteriolerne.<br />
11. Det vasomotoriske center ligger i medullea oblongata.<br />
12. Baroreceptorer/Pressoreceptorer i sinus caroticus <strong>og</strong> arcus aortae sender impulser til det<br />
vasomotoriske center om BT i de store arterier.<br />
Kemoreceptorer i glomus caroticum <strong>og</strong> arcus aorta sender impulser om blodets indhold af O 2 +<br />
H + (CO 2 ) til det vasomotoriske center.<br />
13. Parasympatiske nerver fra n. vagus <strong>og</strong> symp. nerver fra symp. nerveplexus i thorax ved hjertet.<br />
14. Puls er den rytmiske udvidelse af arterier, forårsaget af hjertets pumpearbejde, slagvolumen <strong>og</strong><br />
arteriernes elasticitet. Puls er normalt = hjertefrekvens.<br />
Puls kan føles, hvor arterier ligger overfladisk eller over en kn<strong>og</strong>le:<br />
a. radialis, a. carotis, a. femoralis, a. dorsalis pedis<br />
15. Trykændringer i de store arterier registreres af baroreceptorer i sinus caroticus <strong>og</strong> arcus aortae.<br />
Impulserne sendes til vasomotoriske center i medulla oblongata <strong>og</strong> bevirker flg. reaktion:<br />
* Parasympatisk tonus ↓:<br />
<strong>Hjerte</strong>frekvens ↑→ Minutvolumen ↑ = BT ↑.<br />
* Sympatisk tonus ↑:<br />
<strong>Hjerte</strong>frekvens ↑, slagvolumen ↑ → minutvolumen ↑ = BT ↑.
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 5.<br />
Kontraktion af arteriolemuskulatur → perifer modstand ↑ = BT ↑<br />
Stimulation af binyremarv → adrenalin/noradrenalin til blodet ↑ →forstærker den<br />
sympatiske tonus = BT ↑.<br />
* Påvirkning af respirationscentret:<br />
Øget respirationsdybde → venøse tilbageløb til hjertet ↑ p.g.a.thoraxpumpen →<br />
slagvolumen ↑ = BT ↑.<br />
16. Arterier <strong>og</strong> Vener:<br />
* Intima, inderst: Bindevævsmembran med endotel der nedsætter gnidnings-modstanden.<br />
I venerne danner intima veneklapper, der hindre tilbageløb.<br />
* Media, mellem: Glat muskulatur, tykkest i arterierne, kontraktion/dilatation.<br />
* Adventitia, yderst: Elastisk bindevævshinde. I de store arterier, 2 elastiske membraner<br />
på hver side af media, der medvirker ved blodcirkulation.<br />
Kapillærer er opbygget af endotel på basalmembran - diameter ca. 8 my.<br />
Opgaver: Arterier <strong>og</strong> vener: Transport af blod til <strong>og</strong> fra hjerte <strong>og</strong> lunger.<br />
Kapillærer: Stofudveksling mellem blod <strong>og</strong> omgivende celler/væv.<br />
17. Venepumpen “pumper” det venøse blod tilbage til h. side afhjertet.<br />
Muskelpumpen: Kontraktion af musklerne spec. i underekstremiteterne bevir-ker<br />
sammenklemning af venerne <strong>og</strong> blodet strømmer mod abdomen, da veneklap-perne hindre<br />
tilbageløb.<br />
Thoraxpumpen: Ved inspiration øges undertrykket i thorax <strong>og</strong> trykket i abdo-men stiger,<br />
herved “suges” blodet mod hjertet.<br />
Ved ekspiration mindskes trykket i abdomen <strong>og</strong> blodet løber hertil fra underekstremiteterne<br />
p.g.a. muskelpumpen.<br />
18.<br />
Nettotrykket i arterielle del af kapillær er positiv i udadgående retning = filtration. Nettotrykket<br />
i venøse del af kapillær er negativ i udadgående retning = absorption.<br />
19. Lymfekarrene er opbygget som venerne med enkelte glatte muskelceller samt klapper dannet<br />
af intima. Lymfekarrene modtager lymfe fra lymfekapillærerne → gennem lymfeknuder til de<br />
to store lymfegange:<br />
* Ductus thoracicus, indmunder i vena subclavia sin.<br />
* Ductus lymfaticus dexter, indmunder i vena subclavia dxt.<br />
20. En thrombe er en “blodprop”, et koagel af blodceller i vener eller arterier. Dannes hovedsalig i<br />
venerne i underekstremiteterne.<br />
En embulus er en løsrevet thrombe fra venerne, der med blodet føres gennem hjertet <strong>og</strong> ud i<br />
lungerne, hvor den kan forårsage en lungeemboli med infarkt, vævsdød.
Anatomi & Fysiol<strong>og</strong>i - en opgavesamling af Palle Hougaard<br />
<strong>Kredsløbsorganer</strong> - <strong>Hjerte</strong> <strong>og</strong> <strong>blodkar</strong> 6.<br />
21. Chok er et misforhold mellem hjertets minutvolumen <strong>og</strong> den aktuelle vaskulære kapacitet i<br />
<strong>blodkar</strong>rene, dvs. mindre blodmængde end der er plads til.<br />
Misforholdet bevirker BT ↓ <strong>og</strong> dermed så dårlig blodcirkulation, at cellernes stofskifte<br />
påvirkes.<br />
Choktyper: Hypovolæmisk, cardi<strong>og</strong>ent, infektiøst, allergisk <strong>og</strong> neur<strong>og</strong>ent,<br />
22. Angina pectoris, hjertekrampe er stærke smerter i brystet, ofte med udstråling<br />
til spec. v. arm. Årsag er iltmangel i myocardiet oftest pga. åreforkalkning i coronarkar,<br />
arteriosclerose.<br />
AMI: Akut myocardieinfarkt, blodprop i hjertet. Symptomer som ved angina pectoris, men<br />
kraftigere. Årsag: Tillukning af a. coronaria gren → lokal vævsdød i myocardiet.<br />
23. Bradycardi: Langsom hjertefrekvens.<br />
Tackycardi: Hurtig hjertefrekvens.<br />
Asystoli: Ingen systole/hjertefrekvens = <strong>Hjerte</strong>stop.