Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Sammenfatning af resultatet
af Forskningskortlægning
af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse
samt praksisundersøgelse
1
Baggrund
Det overordnede formål med Socialministeriet/ Servicestyrelsens projekt, Efteruddannelse,
temadage og undervisningsmateriale om børns sprog (efterfølgende refereret til som Sprogpakken)
er, jf. udbudsmaterialet, at kvalificere pædagogers arbejde i forbindelse med:
• Identifikation af de børn hvor der er en formodning om at de har behov for sprogstimulering
• Valg af indsats og pædagogisk metode/aktiviteter der skal iværksættes på baggrund
af sprogvurderingens resultater
• Vejledning af forældrene om hvordan de kan skabe et godt sprogligt miljø i hjemmet
Det fremgår endvidere at Sprogpakken skal baseres på den nyeste viden og forskning om
hvordan børns sprog bedst kan understøttes i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene samt
på en undersøgelse af eksisterende praksis.
I forbindelse med efteruddannelsespakken er der derfor blevet udarbejdet en systematisk
forskningskortlægning bestående af tre dele (Kortlægning af behov for sprogvurdering, effektive
sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse) og en praksisundersøgelse af forskere
og medarbejdere fra Center for Børnesprog. Disse er blevet udarbejdet og anvendt
som grundlag for 1) undersøgelsen af om der findes pålidelige indikatorer der kan anvendes
som grundlag for at identificere børn der har behov for sprogvurdering; 2) udvælgelsen
af de pædagogiske sprogindsatser der er bedst evidens for; 3) udarbejdelsen af konkrete
undervisningsmaterialer inden for de udvalgte indsatsområder samt 4) fastlæggelse af den
pædagogiske udformning af 4- og 6-dages kurserne som udgør kernen i Sprogpakken. Pga.
disse formål – samt en meget kort tidshorisont – er forskningskortlægningen baseret på
eksisterende internationalt publicerede review (hvis tilgængelige) samt artikler i perioden
2007-2010 der er identificeret ved hjælp af egne søgninger (se neden for). Forskningskortlægningen
vil derfor ikke nødvendigvis indeholde al tilgængelig litteratur. Både forskningskortlægningen
og praksisundersøgelsen er tilgængelig på www.sprogpakken.dk.
Forskningskortlægningen og praksisundersøgelsen har fungeret som udgangspunkt for beskrivelsen
af Sprogpakkens målhierarki hvor indhold i uddannelsesprogrammerne samt
deres forventede og afledte effekter er opstillet grafisk (se nederst). Målhierarkiet er blevet
anvendt som internt styringsredskab under udarbejdelsen af efteruddannelsesforløbet og vil
desuden blive anvendt som introduktion til indholdet af kurset for kommende kursister og
andre interesserede.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
2
Forskningskortlægningen
Som omtalt ovenfor er der i forbindelse med Sprogpakken gennemført en systematisk forskningskortlægning
bestående af tre dele (I-III). En systematisk forskningskortlægning er en
litteraturgennemgang med fokus på et bestemt forskningsspørgsmål der forsøger at identificere,
vurdere, udvælge og sammenfatte al forskning af høj kvalitet der er relevante for
dette spørgsmål. Dette medfører bl.a. at kun forskning der står højt på evidensstigen, er
medtaget (fx at der kun inddrages studier hvor effekten af interventionen er undersøgt i
studier hvor der indgår en kontrolgruppe og som er baseret på tilfældig udvælgelse). Denne
forskningskortlægning er udarbejdet efter de metodiske principper der gælder for systematiske
forskningskortlægninger.
Forskningskortlægningen sammenfattet nyeste evidensbaserede viden omkring følgende
spørgsmål:
- Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn og indikatorer der i særlig grad er
velegnede til at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats og som derfor
skal sprogvurderes?
- Hvilke metoder (inkl. redskaber), strategier og aktiviteter der er mest effektive i forhold
til at udvikle og understøtte børns sprog hos både sprogligt velfungerende børn og børn
med sproglige problemer både i dagtilbuddet og i hjemmet?
- Hvordan forældre bedst kan inddrages i sprogarbejdet?
- Hvilke former for efteruddannelse af pædagogisk personale der har haft dokumenteret
positiv effekt på børns sprog?
I forskningskortlægningen har vi først identificeret allerede eksisterende review og derefter
lavet selvstændige søgninger efter artikler i perioden 2007-2010 (overordnet beskrivelse af
anvendte procedurer for at identificere relevante studier inkl. inklusionskriterier, søgeord,
referenceliste med identificerede artikler, referenceliste med inkluderede artikler for hver
del af kortlægningen samt relevante forbehold er placeret i Appendiks der findes på www.
sprogpakken.dk).
De fleste af de undersøgelser der indgår i forskningskortlægningen, er fra USA eller England
hvor der er en anden organisering af førskoletilbud. De fleste undersøgelser er således baseret
på såkaldte ”preschools” som minder mere om den danske børnehaveklasse end om
børnehaven, ligesom det pædagogiske arbejde varetages af ”teachers”. Ikke desto mindre
vurderer vi at undersøgelsernes konklusioner i vid udstrækning er relevante for den pædagogiske
praksis i danske dagtilbud. For ikke at forstyrre læsningen – og få den til at virke
mindre relevant – har vi i forskningskortlægningen valgt at ”oversætte” terminologien til en
dansk kontekst, fx i stedet for at bruge termen ”teacher” eller ”daycare educator” anvendes
termen pædagog etc.
Selvom vi således har valgt undersøgelser baseret på det højeste evidenstrin er der alligevel
en række generelle begrænsninger ved fortolkningen og som peger på vigtigheden af yderligere
studier (begrænsninger der er relateret til hver af de tre dele fremgår af forskningskortlægningen
samt Appendiks på www.sprogpakken.dk): 1) mange studier er baseret på små
grupper af børn; 2) mange studier mangler hensyn til individuelle forskelle; 3) metoderne
er undersøgt med forskellige effektmål, forskellige kontrolgrupper og forskellige standardiserede
test hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne direkte; 4) der mangler
opfølgningsstudier i de fleste undersøgelser, dvs. langtidseffekten er ikke kendt; 5) det er
sjældent muligt at separere et- og tosprogede børn. Disse begrænsninger skal tages med i
vurderingen af resultatet.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Tidligere
identificeret
sprogforsinkelse
Køn
Sprogvanskeligheder
i familien
Forældrenes uddannelsesmæssige
baggrund
Social adfærd
3
I: Identifikation af børn med behov for sprogvurdering. Findes der pålidelige indikatorer?
I forskningskortlægningens del I gennemgås den forskning der har undersøgt, hvilke tegn
og indikatorer der i særlig grad er velegnede til at udpege børn som har brug for en særlig
sproglig indsats og som derfor skal sprogvurderes.
Hvis barnet (dvs. før tre år) har haft en (identificeret) tidlig sproglig forsinkelse, er der en
forhøjet risiko for at barnet også er forsinket ved treårsalderen (dog med store forskelle
på tværs af studier). Samtidig viser forskningskortlægningen at sammenhængen mellem
tidlig og sen sprogtilegnelse ikke er stabil for alle børn. Op til 20% af børn der ikke
i udgangspunktet havde sproglige forsinkelser/problemer får det over tid. Imidlertid
tyder undersøgelserne på at tidlig sproglig forsinkelse ville kunne anvendes som indikator
for at identificere en vis andel af børn der har en større sandsynlighed for at have
sproglige forsinkelser/problemer og derfor skulle sprogvurderes. Det er dog helt afgørende
at påpege at disse resultater er baseret på en ”diagnosticeret” sproglig forsinkelse
på et givet tidspunkt, dvs. barnet er identificeret som sprogligt forsinket på basis af en
standardiseret test. Hvis dagtilbuddet skal kunne anvende tidligere sproglige forsinkelser
som grundlag for at afgrænse den børnegruppe der har brug for en sprogvurdering
i 3-års alderen, forudsætter det at barnets sproglige forsinkelse på et tidligere tidspunkt
er blevet identificeret ved hjælp af en pålidelig test og at denne viden er tilgængelig for
dagtilbuddet. Denne indikator vil derfor næppe kunne anvendes af mange dagtilbud.
Undersøgelserne peger konsekvent på at piger er lidt hurtigere i sprogtilegnelsen end
drenge, men forskellen er generelt lille. Samtidig viser undersøgelserne også at drenge
er lidt mere tilbøjelige til at have sproglige forsinkelser/sproglige problemer end piger.
Denne indikator er derfor ikke anvendelig i forhold til at udpege børn der skal sprogvurderes.
Børn hvis forældre selv har haft sproglige problemer har større risiko for selv at få sproglige
problemer. For langt de fleste børn vil sprogproblemer i familien dog ikke have
betydning for deres egen sprogudvikling.
Børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse har en mindre forøget risiko for at
være sprogligt forsinkede. Her er navnlig morens uddannelse afgørende. Effekten er dog
ikke stor og kan ikke anvendes til sikker identifikation af børn der skal sprogvurderes
og det kræver desuden adgang til information om forældrenes uddannelse.
Undersøgelserne viser at nogle børn med sproglige forsinkelser/sproglige problemer
også har sociale og adfærdsmæssige problemer, men det står klart at ikke alle børn
med sociale og adfærdsmæssige problemer kan have sproglige forsinkelser/sproglige
problemer. Forskningskortlægningen understøtter derfor ikke anvendelsen af sociale og
adfærdsmæssige problemer som en indikator til at identificere børn der må formodes at
have et behov for sprogstimulering og derfor skal sprogvurderes.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Tosproget
baggrund
4
De her inkluderede studier viser at børn med en tosproget baggrund har større sandsynlighed
for at have sproglige kompetencer, der ligger under etsprogede børns. Dette
indikerer ikke i sig selv at børnene har sproglige problemer og er til en vis grad forventeligt
da forskningen viser at det tager lidt længere tid at tilegne sig to sprog end et. Dog
er gabet mellem etsprogede børn og primært tosprogede børn med en ikke-vestlig baggrund
større end hvad kan forklares ud fra barnets tosprogede situation. Forskningen
peger på at forskelle i tosprogede familiers generelle økonomiske situation og uddannelsesniveau
kan have betydning for den relativt store forskel der kan observeres her
(ikke-vestlige familier har generelt en mindre gunstig økonomisk situation og et lavere
uddannelsesniveau end gennemsnittet hos etsprogede familier).
Forskningskortlægningen viser altså en vis sammenhæng mellem de nævnte risikofaktorer
og sprogtilegnelsen på gruppeniveau. Det viser sig også at risikofaktorer som disse ikke er
tilfældigt fordelt, dvs. børn hvis sprogtilegnelse er ”truet” af én risikofaktor, har også større
sandsynlighed for at være truet af andre. Det centrale budskab fra forskningskortlægningen
er imidlertid at selvom nogle faktorer på nuværende tidspunkt synes at korrelere med
sproglige forsinkelser og/eller sprogproblemer hos børn, så er de for unøjagtige til at blive
brugt til pålidelig identifikation af individuelle børn, både når de anvendes enkeltvis og i
kombination med andre.
For det første gælder sammenhængen (slet) ikke for alle børn. Faktisk er sammenhængen
i de fleste tilfælde så svag at de fleste børn hvor en eller flere risikofaktorer optræder ikke
vil være negativt påvirket af faktoren. For det andet er alle de studier der har undersøgt
betydningen af risikofaktorer for sprogtilegnelsen, baseret på klar identifikation af tilstedeværelsen
af risici i de involverede grupper og baseret på indledende screening eller test af
forældre eller børn.
Dette betyder ikke at viden om hvilke faktorer der på gruppeniveau ser ud til at have en
negativ indflydelse på børns sprogtilegnelse, er ubrugelig. Dette er en vigtig baggrundsviden
for vurdering af det enkelte barn. Det betyder imidlertid at vi med vores nuværende
vidensgrundlag kan konstatere at de kendte risikofaktorer hverken er eksklusive eller tilstrækkelige
til at træffe beslutning om hvorvidt et barn skal sprogvurderes eller ej. På denne
baggrund udvikles der i Sprogpakken ikke noget redskab med tjeklister som man kan identificere
risikobørn ud fra fordi det dels ikke vil være effektivt (kun en begrænset andel af
børn for hvem disse risikotegn vil optræde, vil have sproglige forsinkelser), dels fordi det
kan give en falsk tryghed (de børn der ikke har en risikobaggrund, men alligevel er sprogligt
forsinkede, bliver overset). Derudover øges risikoen for ikke at identificere den gruppe af
børn hvor ingen risikofaktorer optræder, men som alligevel har eller er i risikozonen for
udvikling af sproglige problemer. I Sprogpakken introduceres der i stedet grundigt til den
forventede (typiske) sprogtilegnelse. Risikofaktor der kan føre til sproglige forsinkelser/problemer
beskrives også sammen med begrænsninger i brugen af disse.
Vi har tilsvarende heller ikke lavet en kort tjekliste over sproglige indikatorer fordi det
ville være det samme som at indføre en ”før-sprogvurdering”, men på et ringe metodisk
grundlag. Når Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen er
baseret på en norm-refereret sammenligning med børn på samme alder, skyldes dette vores
viden om at det er den bedste måde at identificere børn med sproglige forsinkelser på. Ved
at indføre en kort tjekliste der ikke fungerer metodisk godt, risikerer man som ved brug
af tjekliste for risikofaktorer at skabe en falsk tryghed. Sprogpakken introducerer i stedet
grundigt til den forventede (typiske) sprogtilegnelse som pædagogerne har en empirisk baseret
forventning om hvad børn typisk kan sprogligt på forskellige alderstrin. Fraværet af en
sproglig tjekliste betyder ikke − som det også var tilfældet i forbindelse med risikofaktorer
− at sproglige observationer af det enkelte barn, ikke er vigtige for at identificere de børn
der har brug for en sprogvurdering. Det er tværtom vigtigt at pædagogerne i dagtilbuddet
observerer det enkelte barn og tager eksplicit stilling. Et barn bør ederfor progvurderes ved
mindste tegn på en sproglig forsinkelse – eller ved mindste usikkerhed i vurderingen.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
5
På grundlag af vores nuværende viden er den overordnede anbefaling at den mest effektive
måde at finde børn med sproglige forsinkelser/sproglige problemer at sprogvurdere alle
børn. I Sprogpakken introducerer vi til det nye materiale som Socialministeriet har fået
udviklet Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen som er
velegnet til at identificere børn med sproglige forsinkelser. Hvis denne strategi (sprogvurdering
af alle børn) ikke vælges, anbefales det generelt at have opmærksomhed på alle børn, at
inddrage forældrene i overvejelserne, at der tages eksplicit stilling til hvert enkelt barn, og
at alle børn hvor det pædagogiske personale har den mindste mistanke om mulige sproglige
forsinkelser, bliver sprogvurderet
II: Forskningskortlægning af effektive
sprogindsatser i dagtilbud
I forskningskortlægningens anden del undersøgte vi spørgsmålet om hvilke metoder der er
mest effektive til at understøtte sprogtilegnelsen hos børn i dagtilbudsalderen. Børn lærer
sprog primært fra voksne via implicitte læringsstrategier (børnene er ikke bevidste om hvad
de lærer), og derfor er barnets miljø og de voksnes måder at bruge sproget på helt afgørende
for børns muligheder for at tilegne sig sproget. Interaktionen og dialogen mellem pædagoger
og børn har en helt særlig privilegeret rolle (se Teorier om sprogtilegnelse på www.
sprogpakken.dk).
Dette forhold afspejles i resultatet af forskningskortlægningens del II. Den sprogindsats der
er bedst undersøgt og som er mest effektiv i forhold til at udvikle og understøtte børns
sprog, er dialogisk læsning. Derudover har vi identificeret en række undersøgelser der har
afprøvet de understøttende sprogstrategier der udgør kernen i dialogisk læsning og afprøvet
dem i forbindelse med samtaler i hverdagen. Begge strategier handler om hvordan den
voksne stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier
til at bringe barnet sprogligt på banen – og derved at støtte barnets sproglige udvikling.
Børn lærer også sprog via eksplicit læring (børn gøres af de voksne opmærksom på hvad de
skal lære). Eksplicit læring kan foregå i alle situationer (også i forbindelse med dialogisk læsning
og samtaler i hverdagen) via mere målrettede indsatser der systematisk planlægges og
hvor mere systematiske og eksplicitte metoder anvendes. Systematisk betyder at læringen
følger en bestemt rækkefølge der er baseret på forskningsbaseret viden om hvordan børn
lærer. Forskning viser fx at lydlig opmærksomhed er en nødvendig forudsætning for senere
læsekompetencer, og at mange af de naturlige milepæle i udviklingen af lydlig opmærksomhed
finder sted mens barnet går i dagtilbud. En systematisk indsats i forhold til læse- og skrivefærdigheder
vil derfor give det enkelte barn mulighed for at udvikle den lydlige opmærksomhed.
Systematiske indsatser kan sagtens tilrettelægges så de følger børns interesser og
det der motiverer barnet. Eksplicit refererer til at den voksne hjælper barnets indlæring ved
at gøre det klart for barnet hvad det er det skal tilegne sig i forbindelse med aktiviteten.
Målrettede metoder kan både anvendes på gruppeniveau i forhold til at planlægge større
tematiske forløb for alle børn og på et individuelt niveau til at sikre at det enkelte barn med
fokuserede og særlige behov får den indsats barnet har brug for.
Hvilken indsats der er mest effektiv i en given situation handler om målet for indsatsen
(både for det enkelte barn eller på gruppeniveau), og indsatserne kan integreres (læs også
om tematisk sprogarbejde nedenfor). Alle tre indsatstyper understøtter alle børns sprogtilegnelse,
men kan målrettes og tilpasses så de er særligt gode til at understøtte børn med
fokuserede og særlige behov.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
6
1) Dialogisk læsning
I stedet for den traditionelle højtlæsning hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver
dialogisk læsning at den voksne læser på en måde der skaber mere sproglig interaktion fra
barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen bliver barnet
udfordret rent intellektuelt hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder og stimulerer
barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning er i sin oprindelige form sammensat af tre
overordnede strategier som kan bruges under hele læseprocessen, nemlig brug af teknikker
der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål); give feedback under læsningen
(fortolk og udvid) samt støtte under læsningen der passer til barnets udvikling (opmærksom).
Dialogisk læsning består af en række understøttende strategier som anvendes før, under
og efter læsningen og som der introduceres til i Sprogpakken:
- Relatere til barnets erfaringer
- Opfølgende spørgsmål (dog meget effektfuld for produktivt sprog)
- Positivt feedback
- Åbnende spørgsmål
- Udvidelser
- Følge barnets interesse
- Kommentere
- Imitation
Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til at understøtte specifikke kompetencer som
at lære børn bestemte ord og til at understøtte narrativiske kompetencer og kombineres
med mere eksplicitte metoder hvor barnet gøres opmærksom på hvad målet for aktiviteten
er. Dialogisk læsning er mest effektiv i forhold til de produktive talesproglige kompetencer,
men kan også understøtte barnets tilegnelse af skriftsprogskoncepter hvis der refereres
eksplicit til dette i forbindelse med læsningen. Dialogisk læsning kan også anvendes mere
generelt som udgangspunkt for gode samtaler. Børn med fokuserede eller særlige behov har
brug for mere dialogisk læsning end børn med typisk sprogtilegnelse for at få et positivt udbytte.
Dialogisk læsning kombineret med systematiske og eksplicitte metoder der indbygger
aktiviteter før, under og efter læsningen med fokus på fx ord eller lydlig opmærksomhed
har større effekt end typisk dialogisk læsning, og er derfor særlig velegnede til børn med
fokuserede og særlige behov.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Tematisk
sprogarbejde
(gruppeniveau)
7
2) Understøttende sprogstrategier i forbindelse
med samtaler i hverdagen
Forskningskortlægningen viser at de interaktive strategier som også indgår i dialogisk
læsning kan anvendes i andre kommunikative sammenhænge, bl.a. samtaler i hverdagen.
Som det var tilfældet med dialogisk læsning er brug af understøttende sprogstrategier i
samtaler en kommunikativ metode der er særligt velegnet til at styrke børns talesproglige
kompetencer, og som kan anvendes i forbindelse med alle dagligdags aktiviteter. Ved at
den voksne konstant er opmærksom på egen brug af disse strategier, inddrages barnet aktivt
i samtalen. Brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med samtaler i hverdagen
er derfor særlig effektiv mht. at øge (det ekspressive og receptive) ordforråd og de
narrative kompetencer. Men som med dialogisk læsning kan alle sproglige kompetencer
styrkes såfremt den voksne vælger at fokusere eksplicit på det.
De vigtigste strategier der undervises i i Sprogpakken er at:
- følge barnets interesse
- bruge åbnende spørgsmål
- vente på barnets svar
- fortolke og udvide hvad barnet siger
- hjælpe barnet med at sætte ord på
- forklare ord barnet ikke kender i forvejen
- relatere til noget barnet kender
- udnytte de sproglige kompetencer barnet har i forvejen
- ikke rette barnets fejl direkte
Brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med samtaler i hverdagen styrker
alle børns sprog, men børn med fokuserede og særlige behov har i endnu højere grad
end andre brug for dem, og i større omfang før det virker positivt. Brug af understøttende
strategier kombineret med systematiske og eksplicitte metoder der skaber fokus på fx
ord eller lydlig opmærksomhed øger effekten, og er derfor særlig velegnede til børn med
fokuserede og særlige behov.
3) Målrettede indsatser
Tematisk sprogarbejde er en konkret implementering af den viden fra forskningskortlægningens
del II der understreger betydningen af en målrettet systematisk strukturering af
sprogarbejdet. Tematisk sprogarbejde indebærer planlægning og udførelse af aktiviteter i
både dagtilbud og hjemmet inden for rammen af et specifikt tema. Der er udarbejdet en
model til planlægning af det strukturerede tematiske sprogforløb der indbefatter særlig
opmærksom omkring mål, metoder, implementering i dagtilbud og barnets hjem og ikke
mindst evaluering af forløbet. Denne model anvendes som led i udarbejdelsen af konkrete
sproglige forløb der kan indgår i en langtidsplanlægning af aktiviteter på stuen. Formålet
med det strukturerede tematiske sprogarbejde er dels at eksponere barnet for mange sammenhængende
oplevelser der præsenterer barnet for det samme sproglige indhold i forskellige
sammenhænge og dels at anvende eksplicitte læringsstrategier der gør målet for aktiviteten
klart for barnet. Undersøgelser viser at brug af eksplicitte metoder støtter barnets
sprogtilegnelse effektivt, ikke mindst de læse- og skriveforudsætninger som barnet har brug
for når de starter i skole. En systematisk tilgang sikrer desuden at dagtilbuddet
understøtter alle aspekter af tilegnelsesprocessen, dvs. både
talesproglige færdigheder og læse- og skriveforudsætninger.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Fokuserede
indsatser
(individniveau)
Forældrene skal
involveres
8
Forskningskortlægningens del II viser at børn der efter sprogvurderingen placeres i fokuseret
og særlig indsats kan have særlig gavn af mere målrettede indsatser med brug af eksplicitte
metoder som hjælper barnet til at fokusere på hvad det skal lære i en given situation.
Barnets sproglige profil som brugen af Socialministeriets materiale udmunder i, tegner et
detaljeret billede af barnets sproglige kompetencer og kan vise hvor barnet i særlig grad
har udfordringer med sproget, og hvor der derfor skal sættes ekstra ind. Denne viden kan
udnyttes til at planlægge en indsats for det enkelte barn som bygger på de indsatser der er
introduceret til ovenfor og som tilgodeser de særlige behov det enkelte barn har.
Indsatsen kan med fordel foregå i grupper. Det er muligt at udforme tematisk sprogarbejde,
der er møntet på hele børnegruppen så det tilgodeser de individuelle behov som børn med
sproglige forsinkelser og/eller sproglige problemer har, hvorved et inkluderende perspektiv
understøttes.
Inddragelse af forældre i sprogarbejdet
I forbindelse med denne del af forskningskortlægningen var det også muligt at uddrage
nogle principielle forhold omkring inddragelse af forældrene i sprogarbejdet.
De forældreprogrammer som indgår i forskningskortlægningens del II, er meget forskellige
i fokus, intensitet og mål. Der gøres både brug af universelle programmer (omfattende alle
forældre i et dagtilbud/en skole) og programmer målrettet udvalgte højrisikofamilier. De
sidste er oftest længerevarende og mere intensive.
En del programmer er brede (dvs. de inkluderer en række forskellige udviklingsområder
inkl. sprog), mens andre er mere fokuserede på understøttelsen af sproglige færdigheder.
Samlet set peger forskningskortlægningen dog på at det er meget vigtigt at inddrage forældre
aktivt. De indsatser der både foregår i dagtilbud og i hjemmet er mest effektive. Derudover
ser det ud til at brugen af fx brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med
dialogisk læsning og samtaler i hverdagen som er beskrevet ovenfor, har en større positiv
effekt på børnenes sprog hvis det er forældrene der anvender dem.
De fleste af programmer som indgår i forskningskortlægningen, er meget omfattende – og
omfatter regelmæssige hjemmebesøg - og kan som sådan ikke direkte omsættes til en dansk
kontekst. Der er dog en række træk som kan inspirere til hvordan inddragelsen af forældrene
i sprogindsatsen kan foregå.
- Forældrene skal involveres i processer omkring understøttelsen af barnets sprog og effekten
af indsatsen
Forældrene bør inddrages aktivt i resultatet af sprogvurderingen (hvis en sådan er foretaget)
som kan bruges som afsæt til at tale om hvilke sproglige mål der er vigtige at nå
(fx styrkelse af ordforrådet eller af den lydlige opmærksomhed) og hvordan disse mål
kan støttes både i dagtilbuddet og i hjemmet. I forlængelse deraf bør forældrene løbende
orienteres om hvordan barnet støttes i dagtilbuddet og holdes opdateret om de aktiviteter
og strategier børnehavepersonalet bruger for at opnå de sproglige mål der er valgt.
Det er også vigtigt at inddrage forældrene i en evaluering, både i forhold til hvor ofte de
planlagte aktiviteter faktisk finder sted (både i dagtilbuddet og i hjemmet) og i forhold
til resultatet af indsatsen, dvs. har de aktiviteter der igangsættes i dagtilbuddet og hjemmet
den ønskede effekt.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Konkrete sprogunderstøttende
aktiviteter
Forældrene skal
vejledes
Forsknings-
baseret viden
9
- Forældrene skal inddrages aktivt i konkrete sprogunderstøttende aktiviteter
Det styrker barnets sprogtilegnelse hvis forældrene inddrages i de aktiviteter der foregår
i dagtilbuddet fx ved at læse bøger derhjemme som passer til det aktuelle tema der
arbejdes med i dagtilbuddet, eller hvis forældrene får en liste med de ord som er særligt
i fokus.
- Forældrene skal vejledes direkte i brugen af understøttende aktiviteter i hjemmet
Forældrene bør vejledes helt konkret i dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier
ved at der tales om strategierne til forældresamtaler, forældremøder og/eller instruktion
via Sprogpakkens videomateriale (som nogle studier har vist har en særlig
positiv effekt). Hvis forældrene oplever problemer, kan det pædagogiske personale vise
forældrene hvordan de skal gøre.
III: Kortlægning af pædagogisk efteruddannelse
der understøtter effektive
sprogindsatser i dagtilbud
Formålet med den tredje del af forskningskortlægningen var at søge evidensbaseret viden
om hvilke principper for pædagogisk efteruddannelse som Sprogpakken skulle baseres på.
Resultaterne er imidlertid også mere alment interessant og kan anvendes som inspiration
for de kommunale tiltag for at gøre pædagoger bedst muligt kvalificeret til at varetage den
sproglige opgave. Kun forskning der specifikt har undersøgt hvordan efteruddannelsesprogrammer
bedst kan tilrettelægges med henblik på at øge det pædagogiske personales kompetencer
til at understøtte børns sprogtilegnelse, er inkluderet. Kun få studier har undersøgt
effekten af efteruddannelsen på børns sprogtilegnelse.
Forskning viser overordnet set at efteruddannelsesprogrammer kan have en effekt, men at
dette ikke altid er tilfældet. Forskningskortlægningen peger på en række faktorer der understøtter
effekten, og nedenfor beskriver vi hvordan Sprogpakken inddrager disse faktorer
i det omfang det er muligt.
- Efteruddannelsesprogrammet skal give pædagoger forskningsbaseret viden om tilegnelsen
af de sproglige dimensioner som er mål for indsatser
Forskningen peger på en mangel på opdateret viden blandt pædagogisk personale omkring
sprogtilegnelsesprocessen, hvilke faktorer der påvirker tilegnelsen af talesproglige
kompetencer, læse- og skriveforudsætninger og hvilke indsatser der understøtter
tilegnelsen. Praksisundersøgelsen viser samtidig at det pædagogiske personale selv mener
at de har tilstrækkelig viden. Dette kan derfor skabe en forhindring for tilegnelsen
af stoffet i efteruddannelsesforløbet der kræver opmærksomhed fra undervisernes side.
I Sprogpakken vægter vi at introducere til nyeste relevante, forskningsbaserede viden,
både i form af introducerende tekster og webobjekter der kan bruges som opslagsværker

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Specifikt og klart
formuleret indhold
Konceptuel
ramme
Forbinder viden og
praksis
Individuel
feedback
Integrere den nye
forståelse
10
- Jo mere specifikt og klart formuleret indholdet i efteruddannelsesprogrammet er, dvs.
jo mere specifikke, veldefinerede og ”instruktive” strategier/indsatser der introduceres
til, desto større positiv effekt vil det have på det pædagogiske personales praksis
I Sprogpakken har vi valgt at uddrage konkrete og overskuelige strategier inden for de
sproglige indsatser som efteruddannelsesprogrammet bygges op omkring og introducere
til disse (vha. en række konkrete materialer), dels ved at inddrage øvelser i forbindelse
med undervisningen der konkretiserer brugen af disse for pædagogerne.
- Effekten af efteruddannelsesprogrammet styrkes hvis der præsenteres en konceptuel
ramme for hvorfor ny teori og konkrete strategier/indsatser er vigtige og der gives mulighed
for analyse og reflektoriske samtaler
Denne læringsmodel er helt central i Sprogpakken hvis koncept er bygget op omkring
de tre niveauer: viden, refleksion og handling (se Konceptdokumentet), og Sprogpakkens
indhold inden for alle tre hovedområder: sprogvurdering, sprogindsatser og forældrevejledning
er bygget op omkring dette koncept.
- Hvis efteruddannelsesprogrammet forbinder viden og praksis direkte, øges deltagernes
udbytte
Pædagoger er praktikere, og derfor er det essentielt at den nye teoretiske viden kan
forbindes og omsættes direkte til handling. Undersøgelser har dokumenteret at undervisning
af nye teknikker i den naturlige læringssituation (dagtilbuddet) understøtter
læringen. I Sprogpakken kobles teori og praksis gennem intensiv brug af praksiseksem-
praksiseksem-
pler (video- og webobjekter), ligesom en praksisopgave inddrages aktivt. Desuden er
webportalen udviklet sådan, at fx de forskellige videoobjekter (og andre webobjekter)
kan bruges af de lokale dagtilbud og fx indgå på personalemøder og lignende.
- Individuel feedback på egen pædagogisk praksis og støtte fra en vejleder er afgørende
Alle de studier der har undersøgt effekter af individuel vejledning, fandt at det havde
positiv indvirkning på effekten af efteruddannelsen (målt på pædagogernes praksis og/
eller børnenes sprogtilegnelse). Individuel vejledning med direkte feedback på egen
praksis virker fordi det giver den enkelte deltager mulighed for at afprøve nye tilgange
med guidet støtte fra en vidensperson, og fordi undervisningen kan individualiseres til
den enkeltes behov hvilket især er en fordel da det pædagogisk personales forudsætninger
varierer meget. Individuel vejledning til alle deltagere i Sprogpakken omkring egen
praksis er ikke mulig, men i Sprogpakken uddannes kommunale nøglepersoner der
er tiltænkt en efterfølgende rolle som vejleder i kommunerne. Derudover vil der være
konsulentbesøg i hver kommune som bl.a. kan understøtte nøglepersonernes funktion
som lokale vejledere og binde denne funktion sammen med webportalen som også skal
understøtte den enkelte deltager og det enkelte dagtilbud i det videre arbejde.
- Det styrker indlæringen hvis indholdet i undervisningen via praksisopgaver af deltagerne
skal omsættes til praksis fordi det hjælper med at integrere den nye forståelse af
børns sproglige udvikling med understøttende strategier der kan anvendes i den daglige
praksis
I Sprogpakken skal hver deltager udarbejde en praksisopgave hvor de strategier og metoder
der gennemgås i kurset via opgaven bliver relateret og brugt direkte i egen praksis

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Monitorerer sprogudviklingen
og ser
resultatet
Mere end én
person
Tilpasses
varigheden
11
- Efteruddannelsesprogrammets effekt på børns sprogtilegnelse øges hvis det pædagogiske
personale løbende monitorerer sprogudviklingen og ser resultatet som en del af en
evaluering og målretning af egen pædagogiske indsats
I Sprogpakken introduceres til styrker og begrænsninger i forbindelse med sprogvurdering
og vigtigheden af at følge progressionen på det enkelte barns niveau. Der
introduceres ligeledes til Socialministeriets nye sprogvurderingsværktøj der gør det
muligt at følge progressionen på det enkelte barns niveau og på gruppeniveau. Der
er imidlertid ikke forskningsbaserede og validerede sprogvurderingsværktøjer til rådighed
som løbende kan anvendes mellem 3 og 5 år, så derfor er det i begrænset omfang
muligt at udnytte dette potentiale. Det understreges alligevel i Sprogpakken at det er
nødvendigt at følge det enkelte barns sprogtilegnelse og tilpasse de sproglige indsatser
til barnets reaktioner og udvikling.
- Effekten af efteruddannelsesprogrammet øges hvis mere end én person fra samme institution
deltager.
Pædagoger opfordres til at deltage to fra samme dagtilbud fordi det understøtter den efterfølgende
anvendelse og integration af viden i dagtilbuddets praksis. Temadagene har
også den funktion at administrative medarbejdere kender til kerneindholdet i Sprogpakken.
At flere pædagoger, nøglepersoner og administrative medarbejdere fra samme
kommune på forskellig vis deltager i Sprogpakkens kurser underbygger dannelsen af
lokale netværk som understøtter effekten af efteruddannelsespakken.
- Indholdet i efteruddannelsesprogrammet skal tilpasses varigheden af dette.
Sprogpakken har stor opmærksomhed på kun at inddrage viden der i snæver forstand
er nødvendig for kvalificeringen af arbejdet i forhold til sprogvurdering, sprogarbejde
og forældrevejledning for ikke at ”overloade” kursisterne, og dermed mindske effekten.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Identifikation
af børn der skal
sprogvurderes
Sprogarbejdet i
dagtilbuddene
12
Praksisundersøgelsen
Som led i Sprogpakken er der blevet gennemført en undersøgelse blandt pædagogisk personale
og andre nøglepersoner inden for området for at få indblik i det pædagogiske personales
nuværende praksis og behov i forhold til sprogarbejdet med børn i alderen 3-6 år.
Besvarelserne fra praksisundersøgelsen kan bidrage til at prioritere og målrette indholdet
af uddannelsesforløbene. Spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet på baggrund af input
fra en pilotundersøgelse. Over 400 pædagoger og andre fagpersoner der til daglig arbejder
indenfor praksisfeltet, besvarede skemaet i løbet af februar 2011.
Spørgeskemaet består af 3 dele indeholdende 3-5 spørgsmål der spørger ind til det pædagogiske
personales praksis i forbindelse med identifikation af børn der skal sprogvurderes,
sprogarbejdet i dagtilbuddet samt arbejdet med forældrevejledning. Spørgeskemaet er
kvantitativt og respondenterne kan kun vælge mellem faste svarkategorier. Der er imidlertid
mulighed for at skrive kommentarer efter hvert spørgsmål.
I den udarbejdede rapport kan alle besvarelser ses. Her fremhæves hovedresultaterne, bl.a.
set i relation til resultatet af forskningskortlægningen og deres betydning for Sprogpakken.
Undersøgelsen viser at praksis i forhold til sprogvurdering af treårige er forskelligartet på
tværs af dagtilbud og både lægger sig op af lovgivningen fra 2007 og 2010. Undersøgelsen
peger derfor på at der i Sprogpakken er behov for at præcisere gældende lovgivning ikke
bare på temadagene, men i selve kursusforløbet.
Undersøgelsen viser også at de fleste af de pædagoger der besvarer dette spørgsmål, vurderer
at de føler sig fagligt klædt på til opgaven med at identificere børn der skal sprogvurderes.
Der ligger en vigtigt opgave for Sprogpakken her fordi pædagogerne ikke umiddelbart
mener at dette er et problem, mens forskningskortlægningen netop peger på at det er meget
vanskeligt.
Resultatet af undersøgelsen viser at det pædagogiske personale først og fremmest prioriterer
sprogarbejdet i dagligdagen. Der vil derfor være et solidt fundament at bygge på i Sprogpakken
hvor et af de tre indsatsområder der fokuseres på, er at styrke brugen af understøttende
sprogstrategier i hverdagen.

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning - Sprogpakken.dk
Forældre-
vejledning
13
Det er imidlertid også interessant, fordi udenlandske undersøgelser viser at selvom pædagoger
prioriterer dette arbejde, er der langt fra hvad pædagoger siger de gør, til det de
faktisk gør. Dette understeger behovet for ”nye øjne” på og refleksion over egen praksis.
Spørgeskemaundersøgelsen understøtter derfor Sprogpakkens satsning på introduktion til
konkrete og enkle strategier til hvordan man kan tilrettelægge sprogarbejdet og behovet for
refleksion over egen praksis med udgangspunkt i konkrete videoeksempler hvor forestillet
adfærd og faktisk adfærd kan bringes i spil.
Undersøgelsen peger imidlertid også på at der er behov for Sprogpakkens tredje satsningsområde,
nemlig introduktionen til måder at arbejde mere struktureret med sprogarbejdet
på som forskningskortlægningen viste som en anden effektiv måde at understøtte børns
sprog på. Dette er både nødvendigt for at styrke arbejdet med læse- og skriveforudsætninger,
men også for at sikre at dagtilbuddet kommer omkring alle børn, især børn med særlige
behov.
Spørgeskemaundersøgelsen viste at selvom pædagoger i et vist omgang inddrager forældrene
i sprogunderstøttende aktiviteter, er der især behov for konkrete anbefalinger og
materialer der kan bruges til at vejlede forældrene direkte i hvordan de kan understøtte
deres børns sprog.