Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

Efter lov om kommunernes styrelse tilkommer der således ikke borgmesteren nogen
indholdsmæssig instruktionsbeføjelse overfor udvalgene eller forvaltningens
arbejde for udvalgene. Dermed har en borgmester ikke nogen ret til at diktere sagernes
materielle indhold. En borgmester kan dermed heller ikke afgøre sager på
udvalgenes vegne, medmindre sagen har en sådan hastende karakter, at den ikke
kan nå at blive forelagt, hverken udvalget, udvalgsformanden eller kommunalbestyrelsen,
jf. Preisler og le Maire, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer,
2000, s. 143, kommentaren til § 31, stk. 1.
Tilsynet finder på den baggrund, at Peter Brixtofte har overskredet sin kompetence
som borgmester dels ved at give forvaltningen pålæg om udarbejdelse at et
ændret notat til Plan- og Miljøudvalget, og dels ved at afskære udvalgsbehandlingen
af skema A og B.
Tilsynet finder endvidere, at underskrivelsen af skema A og B, hvorved Farum
Kommune påføres økonomiske forpligtelser, er sket uden bevillingsmæssig
hjemmel og at daværende borgmester Peter Brixtofte ved underskrivelsen uden at
have bevilling har handlet i strid med lov om kommunernes styrelse § 31, stk. 2
(nugældende § 31, stk. 3), hvoraf det fremgår, at han som borgmester havde pligt
til som formand for kommunalbestyrelsen at sørge for, at ingen udgift blev afholdt
uden bevilling, jf. § 40, stk. 2 (uændret), hvoraf det fremgår, at bevillingsmyndigheden
alene er hos byrådet.”
Vedrørende eventuelt erstatningsansvar for Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen bemærkede
tilsynet, at Farum Kommune i forbindelse med straffesagen havde indtalt erstatningskrav
mod begge for et eventuelt tab som følge af det manglende fornødne plangrundlag, og at tilsynet
på den baggrund ikke fandt anledning til at foretage sig videre.
Med hensyn til eventuelt erstatningsansvar for medlemmer af plan- og miljøudvalget og byrå-
det udtalte tilsynet:
”Den uvildige undersøgelse, kommissoriepunkt 9.3.3, konkluderer, at igangsætning
af byggeriet ikke kan give anledning til erstatningskrav mod medlemmer af
Farum Byråd eller nuværende kommunalt ansatte, foruden daværende borgmester
Peter Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif Frimand.
Den uvildige undersøger har på det oplyste grundlag vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt
grundlag for at fastslå, at Plan- og Miljøudvalgets flertal burde have
indset, at der var tale om en ulovlig beslutning.
Til grund for denne vurdering anføres bl.a., at det første dispensationsnotat ikke
klart eller entydigt oplyste, at Farum Byråd ikke under nogen omstændigheder
kunne dispensere i den konkrete situation. Det kan derfor ifølge den uvildige un-
- 97 -