Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

250.000 kr. excl. moms. Blåbjerg, som var ansat i kommunen på det tidspunkt
som konsulent, og som havde en fortid i entreprenørbranchen, havde et møde med
vidnet. Efter mødet skrev vidnet et notat til Leif Frimand Jensen med en indstilling
om, at enten kunne kommunen betale en erstatning på 300.000 kr. eller lade
handlen gå tilbage. Vidnet hørte ikke mere til det. Den 8. januar 2002 skrev vidnet
til borgmesteren om den ”bløde bund” med anmodning om en administrativ
borgmesterafgørelse. Her fik han heller ikke svar. Lars Bjerregaard Jensen var
konstitueret som kommunaldirektør omkring det tidspunkt, da Peter Brixtofte og
Leif Frimand Jensen var ude at rejse. Han havde fået til opgave at få løst hængepartierne.
Vidnet havde fortsat ikke fået tilbagemelding om, hvordan sagen om
spejdernes grund skulle løses. Lars Bjerregaard Jensen sagde, at han skulle se at få
løst problemet. Vidnet skrev så et brev og tilbød spejderne en kompensation på
300.000 kr. Han bad Lars Bjerregaard Jensen skrive med under. Hele den udleverede
korrespondance i sagen ligger i dag i en sag hos Erik Geert Pedersen, hvor
vidnet havde fundet det frem til i dag.
Adspurgt af advokat Lett om hvor langt handlen med Havremarken 10-14 var, da
problemerne opstod, forklarede vidnet, at den 29. november 2001 var aftalen blevet
godkendt af byrådet. Handlen var ikke endeligt berigtiget på grund af jordbundsforholdene.
Kommunen havde ikke fraskrevet sig ansvaret for jordbundsforholdene
i skødet. Det var landinspektøren, der havde skrevet skødet, og han
havde ikke fået besked om at tage forbehold. Vidnet havde sat landsinspektøren til
at skrive skødet, da det var ham, der skulle stå for opdelingen af grunden i forbindelse
med, at 1/3 skulle sælges. Det var ikke normalt, at en landsinspektør skrev
skøde. Kommunen havde heller ikke tidligere taget forbehold om ansvarsfraskrivelse
for jordbundsforholdene ved salg af mindre ejendomme. Advokat Kruse-
Madsen blev normalt af kommunen brugt til at skrive skøder, men her var det jo
bare en lille grund. Landinspektøren udfærdigede skødet efter de oplysninger, vidnet
havde givet ham, herunder indholdet af købsaftalen som Peter Brixtofte og
Christensen havde indgået mundtligt.
Adspurgt af advokat Schebye forklarede vidnet, at også det materiale, som EDCmæglerne
havde udarbejdet, fik landinspektøren. Det lå i sagen. Det gør det ikke
længere. 1 Vidnet mener ikke, det var almindeligt at tage forbehold for jordbundsforholdene,
og der var ikke i denne sag noget, der gav vidnet anledning til særligt
at være opmærksom på, at der skulle tages et sådan forbehold. Oprensningen af
grunden var sket på en anden del end den til spejderne solgte del. Ingen havde
sagt noget om, at der var eller kunne være problemer med blød bund.” 2
1 Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet efterfølgende ønsket at tilføje: ”I forbindelse med afhøringen i
Kommissionen havde jeg kun en svag erindring om hvorledes denne sag var blevet behandlet og afsluttet, efter
at jeg i januar 2002 havde tilskrevet Spejdernes Genbrug, og tilbudt dem en kompensation for den bløde bund.
Jeg erindrer om, at alle mine sager natten mellem den 6. og den 7. februar 2002 blev fjernet af juridisk konsulent
Steen Gensmann fra mit kontor i Farum Hovedgade 47. Efter denne dato har jeg ikke haft adgang til sagerne,
hvorfor Steen Gensmann og Geert Petersen har færdigbehandlet sagen. Jeg har efterfølgende gennemgået sagsmappen
sammen med juridisk konsulent Geert Petersen, og konstateret, at såvel EDC mæglerens udbud af ejendommen
som det færdiggjorte og tinglyste skøde til Spejdernes Genbrug, samt brevveksling herom befinder sig i
sagsmappen. For god ordens skyld vedlægges omtalte materiale i fotokopi som bilag i det fysisk fremsendte
materiale.”
2 316-66
- 71 -