Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer
Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer
Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ente på 1 % lade 325.000 kr. udbetale til sælger, dels over for sælger at give afkald på kom-

munens utvivlsomme tilgodehavende efter refusionsopgørelsen på mindst 221.870,71 kr. 1

12.2. Den retlige ramme

12.2.1. Kommuners adgang til at erhverve fast ejendom

Spørgsmålet om kommuners adgang til at erhverve fast ejendom er ikke generelt reguleret i

lovgivningen. En kommunes adgang hertil skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige

grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse - kommunalfuldmagtsreglerne -

samt efter offentligretlige retsgrundsætninger om saglighed i forvaltningen. Det er antaget i de

kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at det efter almindelige

kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke

er en lovlig kommunal opgave at drive handel med fast ejendom. En kommune kan således

ikke erhverve fast ejendom alene med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

En kommune kan dog efter de nævnte grundsætninger erhverve fast ejendom med henblik på

at varetage kommunale formål, herunder plan- og miljømæssige formål. Det er i den forbin-

delse fast antaget, at en kommune kan erhverve jord med henblik på at sikre et tilstrækkeligt

udbud af byggegrunde i kommunen (kommunal jordforsyning). 2

Kommuner er i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom underlagt den almindelige kom-

munalretlige grundsætning om pligt til at handle økonomisk forsvarligt. Det indebærer blandt

andet, at kommunen højst må betale markedsprisen ved køb af en fast ejendom. Betales mere

vil det indebære en retsstridig begunstigelse af sælgeren. Det vil normalt ikke være i overensstemmelse

med kravet om økonomisk forsvarlighed, hvis kommunen erhverver og bygge-

modner jord, som forud for beslutningen herom ikke kan forventes at kunne sælges til en pris,

der dækker kommunens udgifter. Tilsidesættes pligten til at handle økonomisk forsvarligt, vil

de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har medvirket dertil, kunne pådrage sig et personligt

erstatningsansvar, jf. kommunestyrelseslovens § 61, stk. 3.

1

Hillerød Rets dom af 10. april 2007 og Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009. Dommene er medtaget

som bilag 9.1 og 9.2 til beretningen.

2

Se nærmere herom Karsten Revsbech, Kommunernes Opgaver. Kommunalfuldmagten mv., 2005, side 143ff,

Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 149 ff, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret,

2002, side 675 f, Carsten Henrichsen, Offentlig forvaltning, 2006, side 564 ff, samt Bendt Berg,

Almindelig forvaltningsret, 2007, side 115 ff.

- 5 -