Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

ditet (spørgsmål 4) sammenholdt med Jørgen Wessbergs notat 1 forklarede vidnet,
at de 650 mio. kr. i salgsprovenu blev baseret på, at salg af 160.000 m 2 til 4.130
kr. pr. m 2 gav 652 mio. kr., og dertil kunne man lægge golfarealet og salget af tjenesteboligerne
på 34 mio. kr. samt industrihjørnegrunden. Det var et forsigtigt
skøn, da de samlet var langt over 750 mio. kr. Adspurgt om at der i Jørgen Wessbergs
notat står udgifter for 400 mio. kr., forklarede vidnet, at der i notatet var
mange fejl og forkerte forudsætninger, som vidnet ikke havde taget stilling til,
herunder usikkerheden om liggeomkostninger. Det var også et rigtigt ingeniørnotat,
da mange udgifter ikke bare skulle indkasseres, men kunne være et forhandlingsspørgsmål.
…
Alt, hvad der skete, efter vidnet stoppede som borgmester den 13. maj 2002, vil
han ikke tage ansvar for. Det gælder også forvaltningen af Farum Nordby, som er
gjort dårligt.”
Palle Mikkelsen, økonomichef i Farum Kommune 1998-2000, har forklaret: 2
”En del af udviklingen i Farum Kommune ville blive anderledes, hvis Farum Kaserne
kunne blive udstykket og solgt. Gennemsnitsindkomsten steg i forvejen betydeligt
mere i Farum Kommune end i Frederiksborg Amt generelt. Det var lykkedes
for Peter Brixtofte at sætte skatten ned år efter år og foretage en væsentlig
udbygning i kommunen samtidig. Hvis der kom flere indbyggere med indkomster
over gennemsnitsindkomsten, så gennemsnittet kunne øges, ville der være grundlag
for yderligere at nedsætte skatten, hvilket igen ville tiltrække skatteydere med
bedre indkomst. Købet af kasernen muliggjorde en udvidelse af befolkningstallet
med måske 1000 nye skatteydere. Peter Brixtofte regnede meget på, hvad det ville
betyde i forhold til, at der så også ville komme flere børn til kommunen osv.
Kommunen havde eksempelvis 4 folkeskoler og den private Marie Kruse skole.
De ekstra børn ville fylde skolerne op.”
Lars Carpens (V), borgmester 2002-2007, har forklaret: 3
”Adspurgt om økonomien i kasernehandlen og betydningen for den kommunale
økonomi forklarede vidnet, at alt nu er solgt til NCC og Arkitektgruppen, ligesom
de sidste rater er betalt, og alle terminerne er overholdt. Det er vidnets indtryk, at
kommunens salg af Farum Kaserne efter fradrag af afholdte udgifter nu kan gøres
op således, at det endte med at gå i nul. Altså en nul-forretning. Det er dog ikke
utryk for, at kommunen ikke kunne have tjent penge på Farum Kaserne, men der
gik politisk kamp i det. Plangrundlaget skulle på plads, Naturklagenævnet kom
ind over, og der løb enorme liggeomkostninger på, ligesom konjunkturerne var
utroligt uheldige for kommunen. Havde plangrundlaget været på plads fra først af
1 184-39,f1,b507ff. Notatet er medtaget i beretningens bilag 3, indeholder ifølge kommunens svar til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet ”opdaterede budgetter vedrørende Farum Kaserne og Rørmosegård/Hjortefarmen”.
2 316-33,b7
3 316-237,b12-13
- 47 -