Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

Lånet på 200 mio. kr. i BG Bank var den 31. december 2001 blevet udbetalt til kommunen,
der allerede før jul havde rettet henvendelse til banken herom. Peter Brixtofte og Leif Frimand
Jensen blev i den forbindelse i den såkaldte hovedsag fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens
§ 155, idet de tiltalte i forening havde optaget lånet den 28. december 2001, uagtet at
beslutning herom ikke var truffet af byrådet, og uagtet at kommunens årsbudget for 2001 ikke
indeholdt fornøden bevilling eller rådighedsbeløb til de over for banken oplyste formål med
lånet. Det blev endvidere fundet bevist, at de tiltalte efterfølgende ved ændring af byrådsmødereferatet
søgte at sløre den rette sammenhæng. Det blev lagt til grund, at de tiltaltes åben-
lyse motiv var at søge at forbedre kommunens nøgletal over for Indenrigsministeriet og herunder
at fordølge den truende manglende overholdelse af kassekreditreglen, hvilken fordøl-
gelse hindrede en muligt ellers indiceret indgriben fra Indenrigsministeriets side med henblik
på at sætte Farum Kommune under administration, hvilket alt måtte betegnes som en uberetti-
get fordel for Peter Brixtofte, hvorfor forholdet for begge tiltaltes vedkommende blev henført
under straffelovens § 155, 2. pkt. 1
Ved brev af 12. februar 2002 meddelte Frederiksborg Amt, Miljøafdelingen, Farum Kom-
mune, at amtet vurderede, at Rørmosevej 12, matr.nr. 7b Farum by, Farum, skulle kortlægges
som forurenet svarende til vidensniveau 2 efter lov om forurenet jord. Amtet henviste til, at
kommunens undersøgelse af ejendommen havde vist, at jorden var forurenet med tjærestoffer,
olie og tungmetaller. Amtet henledte opmærksomheden på, at kortlægningen indebar, at der
ikke kunne bygges eller graves på grunden uden tilladelse fra amtets miljøafdeling. 2
Ved brev af 1. marts 2002 opfordrede Farum Kommunes advokat under henvisning til det
igangværende oprydningsarbejde amtet til at undlade den varslede kortlægning. 3
Vedtagelsen af lokalplan 32 blev af en borger påklaget til Naturklagenævnet, der den 10. april
2002 afgjorde, at lokalplanen ikke kunne danne grundlag for lokalplanpligtigt byggeri, men
alene kunne opretholdes som rammelokalplan. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at lokalplanen
efter sit eget indhold forudsatte, at der skulle vedtages en yderligere plan, før det
1 Hillerød Rets dom af 10. april 2007 og Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009. Dommene er medtaget
beretningens bilag som bilag 9.1 og 9.2 til beretningen.
2 522-5,f2,b239ff
3 522-5,f2,b302f
- 21 -