Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

Købet blev efter debat enstemmigt vedtaget. Det blev ved vedtagelsen understreget, at bor-
gerne i forbindelse med kommune- og lokalplan ville få indflydelse på arealets anvendelse og
bebyggelsesprocent, og at ”den grønne kile” (33a) skulle bevares som sådan. Det fremgår
ikke, hvorledes den fornødne tillægsbevilling skulle finansieres, jf. kommunestyrelseslovens §
40, stk. 3. Bevillingen omfattede ikke de med købet forbundne omkostninger. 1
Tidligere medlem af Farum Byråd, Flemming Oppfeldt (V), har forklaret:
”Forespurgt om vidnets kendskab til beslutninger vedrørende køb og salg af fast
ejendom, forklarede vidnet, at det var hans område som medlem af økonomiudvalget.
Adspurgt om bevilling af omkostninger til berigtigelse af handlerne i form
af tinglysningsafgift og evt. advokatomkostninger etc. forklarede vidnet, at borgmesteren
fik bemyndigelse til at handle. Vidnet gik ud fra, at det var forvaltningens
opgave at regne disse omkostninger ind. Vidnet har aldrig spekuleret på,
at det var noget de som byrådsmedlemmer skulle forholde sig til. Borgmesteren
fik sin principielle bemyndigelse fra økonomiudvalget - det var så det.” 2
Tidligere medlem af Farum Byråd, Hans Carl Nielsen (A), har forklaret:
”Vidnet husker ikke noget om beslutningerne om køb og salg af fast ejendom eller
beslutningsgrundlaget, men beslutningerne i økonomiudvalget har han været med
til at træffe.
Adspurgt om bevillinger til handelsomkostninger forklarede vidnet, at det har han
ikke hæftet sig ved. Han var jo ikke ejendomsmægler dengang.” 3
Leif Frimand Jensen har forklaret:
”Udgangspunktet var, at byrådet ikke på forhånd ville lægge sig fast på en pris,
for så låste man forhandlingerne i nedadgående retning. Vidnet havde været med i
forhandlingerne omkring købet af Rørmosegård, Hjortefarmen og Farum Hovedgade
ved rundkørslen (køb og salg af seks ejendomme). Når handlerne skulle afsluttes
foregik det i 99,9 % af tilfældene i enrum mellem Peter Brixtofte og modparten,
og derefter fik forvaltningen at vide, hvilken pris der var blevet aftalt.” 4
1 337-3,f2,b5
2 316-217,b11f
3 316-221,b10
4 316-240,b3
- 14 -