Bind 8: Kommunale ejendomme - Justitsministeriet - Publikationer

dersøger ikke afvises, at Plan- og Miljøudvalgets medlemmer, hverken vidste eller
burde vide, at det ændrede notat af 8. maj 2001’s forslag til beslutning var ulovlig.
På baggrund af den manglende klarhed fandt den uvildige undersøger ikke tilstrækkeligt
grundlag for at fastslå, at udvalgsmedlemmerne burde have indset, at
der var tale om en ulovlig beslutning.
Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har under sagens behandling haft individuelle
samtaler med følgende medlemmer af Plan- og Miljøudvalget i 2001: Sabine
Kirchmeier Andersen (A), Lars Gram (V) og Eric Christensen (F). Om indholdet
af disse samtaler henvises til nedenfor under sagens baggrund.
På grundlag af den uvildige undersøgelses resultater og samtalerne med ovennævnte
finder Tilsynet at kunne lægge til grund, at Plan- og Miljøudvalgets medlemmer
fik udleveret to dispensationsnotater, der havde forskellige konklusioner.
Dette må som udgangspunkt antages at give udvalgsmedlemmerne anledning til,
at der udvises særlig agtpågivenhed.
På grundlag af sagens oplysninger, er det Tilsynets opfattelse, at udvalgsmedlemmerne
må have været klar over, at det sidste notat var behandlet efter Peter
Brixtoftes indblanding i sagen.
Det er endvidere Tilsynets opfattelse, at det i det første dispensationsnotat klart
angives, at ungdomsboligprojektet på Rugmarken 37 ikke af forvaltningen skønnes
i overensstemmelse med byplanvedtægternes bestemmelser, hvorfor der skal
tilvejebringes en lokalplan og derved foretages nabohøringer.
Selv om notatet i de sidste afsnit vurderer den situation, at opførelsen sker inden
for byplanvedtægten, så afvises dette, idet byggeriet i så fald skulle være omfattet
at bygningsreglementets bestemmelser for boligbyggeri, der betegnes som uforeneligt
med planbestemmelserne i det pågældende erhvervsområde.
Det kan dog på baggrund af notatets udformning ikke afvises, at opfattelsen
blandt de medlemmer af udvalget, der stemte for beslutningen i Byrådet, har været
kendetegnet ved, at der ikke var tale om ulovligheder, fordi problemerne kunne
løses ved en række dispensationer.
Det kan således heller ikke afvises, at udvalgsmedlemmerne har antaget, at “den
værst tænkelige” konsekvens af at give dispensationerne ville være, at der skulle
gennemføres ny lokalplan med de fornødne procedurer i den forbindelse.
Det kan derfor endvidere heller ikke afvises, at de medlemmer af udvalget, der
stemte for byrådets beslutning, ikke kunne forudse, at den risiko for bl.a. standsning
af byggeriet, der var indeholdt i beslutningerne af 15. maj 2001, i forbindelse
med iværksættelse af en ny lokalplan, for dem ikke udgjorde andet end “et midlertidigt
teoretisk problem”.
- 98 -