Redderen nr. 8 Oktober 2009

Nr. 8 Ok t O b e r 2009 32. årgang 

PrOtestmøde i københavn

REDDEREN 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør & Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes 

den Redder.dk, e er ved henvende 

se t redaktøren. 

Redaktionssekretær: 

Ebbe Vang 

Kontor ...... 43 95 87 27 

Mobil ........ 40 20 87 40 

Mail: ebbe@redder.dk 

2 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk 

Annoncer, sats & trykning: 

PE Offset A/S 

Tømrervej 9 - 6800 Varde 

Tlf. ............ 76 95 17 17 

Fax ........... 75 21 04 10 

E-mail: peoffset@peoffset.dk 

Oplag: 

4.500 stk. 

Redderen læses af reddere, brandmænd, 

ledere og andre medarbejdere 

i Falck koncernen, AMU-centre, 

tekniske skoler, hos pitaler og politikere 

samt beredskabs- og 

forvaltningschefer. 

ISSN nr. 1603-1660 

indhOld 

Leder ..................................... 3 

Farvel til Kaj Friberg - ja, nej eller måske? . . . . . . . . 4 

Roskilde Brandvæsen satte alle sejl til ........... 6 

Paramedicinerne runder fem år. ................ 8 

Rørerne stopper til i Nordsjælland. .............. 14 

Vi er i en tid med stadig forandring .............. 16 

Konference i Nyborg ......................... 17 

Vær vågen bag rattet ................... 17 

Vold og trusler på dagsordenen ........... 18 

Sundhedsordfører forbløffet 

over at reddere udelades. ..................... 20 

Historisk møde sendte klart signal .............. 22 

Pris for ekstraordinær redningsindsats ........... 24 

nOter 

husk at m e l d e adresseændring 

Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat 

kan få bladet på din nye adresse. 

Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og 

ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. 

Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, 

”Adresseændring”. 

Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Redderen”, 

”Abonnement” og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere 

”Bladet Redderen” og sende en mail. 

Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 

redderen nr. 8 2009

leder 

dem de andre ikke vil lege m e d? 

Regeringen har nedsat et akutudvalg, som skal vurdere kapacitet og organisering 

af fremtidens præhospitale beredskab set i lyset af den fremtidige sygehusstruktur. 

Udvalget skal desuden kigge på, hvordan regeringens mål om 15 minutters 

responstidsgaranti kan gennemføres. 

Det lyder alt sammen rigtig spændende, og som den altdominerende faggruppe på 

det præhospitale område – og den eneste, der specifikt er uddannet til akutarbejde 

ude i marken – har vi reddere masser af værdifulde input til udvalgsarbejdet. Til 

gavn for borgerne. 

Dygtigere reddere – fra assistenter til paramedicinere – udgør det fundament, som 

hele det præhospitale arbejde hviler på. Og det er os, der skal trække læsset, hvis 

regeringens yderst ambitiøse plan om max 15 minutters responstid skal føres ud i 

livet. 

Eneste problem er, at vi – igen – ikke er inviteret med til bords. Vores enorme 

viden, vores erfaringer og vores status som hverdagens eksperter ønsker man 

åbenbart ikke at gøre brug af. 

Er det fordi, vi måske kunne finde på at minde om, hvor mange landbaserede 

beredskaber én lægehelikopter svarer til? Tja, måske. 

Er det fordi, man ikke ønsker faglige organisationer i udvalget? Nej – Lægeforeningen 

og Dansk Sygeplejeråd er fundet værdige til en plads i udvalget, selv om 

især sidstnævnte gruppe kun har en perifer tilknytning til det præhospitale område. 

Mystisk. 

Vi beklager, hvis vi lyder en smule fornærmede, men det er svært ikke at blive lidt 

gnaven, når vi gang på gang holdes ude fra fora, der har direkte indflydelse på 

vores arbejde. 

Det er ikke lykkedes at få sundhedsministeren til at svare på, hvorfor redderne 

ikke har sæde i udvalget. Men nu får han så spørgsmålet fra Socialdemokraternes 

sundhedsordfører, og så kan han vel ikke længere bare ignorere det. 

Vi glæder os meget til at høre svaret. Og husk: Vi er ikke dem, der bærer nag. Du 

ringer bare – så kommer vi! 

nOter 

halv Pris til efterlønnere 

Og PensiOnister 

Selv om du som redder er på vej på efterløn eller pension, kan du fortsat 

modtage Redderen, endda til ”halv pris”. Det sker ved at beholde medlemskabet 

af RL (til halvt kontingent). 

Kontakt din lokale tillidsmand for at gøre brug af denne ordning, som kun 

omfatter reddere, der fratræder til efterløn eller pension. 

nOter 

Odense fyrer 

beredskabschef 

Peter Staunstrup er blevet afskediget 

som beredskabschef ved Odense 

Brandvæsen efter måneders uro 

om hans ledelsesmetoder, skriver 

Danske Kommuners hjemmeside. 

Peter Staunstrup, der har været 

beredskabschef siden 1995, kom i 

alvorlig modvind i kølvandet på en 

række artikler i Fyens Stiftstidende i 

juni og juli. Her anklagede en række 

tidligere og nuværende brandfolk 

ham for at skabe et dårligt arbejdsmiljø 

og behandle sine medarbejdere 

elendigt og uden respekt. 

På den baggrund indledte Odense 

Kommune en undersøgelse af forholdene 

i Odense Brandvæsen, 

og det er en midtvejsrapport fra 

arbejdspsykologen, som nu har ført 

til fyringen. 

Den fyrede brandchef var også 

formand for Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer (FKB). Han 

har dog meddelt FKB's bestyrelse, 

at han nedlægger sit hverv som 

formand og træder ud af bestyrelsen. 

Bestyrelsens næstformand, 

beredskabschef Jesper Djurhuus fra 

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, 

tager over som formand for FKB 

indtil næste generalforsamling om 

et års tid. 

har du en 

gOd histOrie? 

Fagbladet Redderen modtager gerne 

tips til historier eller emner, som 

vi kan tage op. 

Ambulanceområdet fylder af naturlige 

årsager en del i bladet. Men vi 

har et stærkt ønske om at afspejle 

hele reddergruppen i bladet, så ikke 

mindst kolleger fra assistance- og 

brandområdet opfordres til at komme 

med input. 

Henvendelse kan ske til redaktør 

Morten Andersen (se kontaktdata i 

kolofonen side 2). 

redderen nr. 8 2009 3

Jan Heine Lauvring 

farvel til ”kaj friberg” 

– ja, nej eller m å s k e? 

RL’s pensionsekspert 

beskriver perspektiverne 

af den såkaldte 

Danica-sag 

Af fællestillidsmand Jan H. Lauvring 

Såvel før som efter landsretssagen 

mod Danica, har jeg modtaget 

utallige forespørgsler på, hvorvidt man 

skulle beholde den frivillige ”Kaj Friberg” 

pensionsordning eller ej. 

Forud for retssagen har jeg som 

udgangspunkt fremført, at man burde 

afvente rettens afgørelse af, hvorvidt 

Danica juridisk og ved ”passiv” accept, 

virkelig kunne ændre betingelserne 

som varslet, og derved forringe ”Kaj 

Friberg” ordningen i en grad, der gør at 

4 

den enkelte forsikringstager nu alene 

på denne baggrund overvejer at opsige 

ordningen. 

Landsrettens dom blev som bekendt 

afsagt torsdag den 3. september i år, 

hvor Danica blev frikendt. 

Dette betyder, at Danica som varslet, 

nu kan medregne offentlige ydelser 

til fleksjobs, hvorved de kan undgå at 

udbetale den forsikringsydelse, den 

enkelte tidligere var berettiget til, typisk 

når arbejdsevnen er nedsat til mellem 

halvdelen og 2/3-dele. Dette vel og 

mærke uden præmienedsættelse! 

Netop elementet med halv udbetaling, 

var et af ”plusparametrene” for os da 

forsikringen blev tegnet og en væsentlig 

årsag til, at netop Danica, med denne 

”hyldevare”, dengang blev foretrukket 

og anbefalet frem for andre selskaber. 

Herudover finder jeg det betænkeligt, 

at Danica med dette ”kunstgreb” – 

formentlig med omkostningsbesparelser 

på flercifret millionbeløb – ser mere 

på ”bundlinien” end det den enkelte 

forsikringstager ved tegning af police 

blev stillet i udsigt i forhold til forsikringsdækning. 

Kan ”Kaj Friberg” ordningen 

opsiges helt eller delvis? 

Ja – der er flere muligheder f.eks: 

• Opsige forsikringen og overflytte evt. 

opsparing til nuværende arbejdsmar- 

kedspension eller anden pensions- 

ordning 

• Stoppe indbetalinger og lade poli- 

cen overgå til såkaldt ”fripolice” (visse 

omkostninger) 


• Opsige forsikringsdelen, men måske 

fortsætte opsparing (husk her der kan 

spares administrationsomkostninger 

ved at ”samle” opsparing et sted!) 

Forsikringen er en frivillig pensionsordning 

og dermed uden binding i den 

forstand, at opsparingen kan flyttes til 

anden pensionsordning. Det er dog ikke 

entydigt hvor meget det koster at flytte. 

For alle er dog gældende, at Danica vil 

kræve et gebyr på 1.250,- kr. 

Herudover vil der være forskellige 

”genkøbsregler” afhængig af om policen 

er tegnet før 1. juli 1994 (gamle ”genkøbsregler”). 

Her har den enkelte for et 

par år tilbage modtaget et ”tilbud” om 

overgang til nye regler, nogle måske har 

taget imod? Policerne før nævnte dato 

har således et sæt regler for omkostninger 

(gebyr + procentdel af opsparing) 

og de nye alene gebyr, men pt. også et 

såkaldt ”kursværn” på pct. 

Det skal dog for god ordens skyld 

nævnes, at der kan være enkelte med 

visse bindinger på deres forsikring, 

nemlig hvis ordningen tidligere har 

været via en anden arbejdsgiver eller 

tidligere arbejdsmarkedspensionsaftale. 

Dette er formentlig ganske få. 

Det kan således være meget individuelt 

og jeg vil anbefale at rette henvendelse 

omkring disse meget specifikke spørgsmål 

gældende for egen police til Willis 

I/S. Det er det firma Danica i dag ”lønner” 

for at administrere ”Kaj Friberg” 

ordningen. 

Du kan kontakte Willis på telefon 

88 13 96 00. Adressen på Willis er 

Tuborgvej 5, 2900 Hellerup og ved henvendelse 

på mail kan du kontakte 

tki@willis.dk (Tea Kirkeby). 

Hvor forholdet til Danica længe har 

været ”anstrengt”, har der været et rigtig 

godt samarbejde med Willis. Blot bør 

man huske på, at dette selskab, foruden 

rådgivning bl.a. også lever af at tegne 

forsikringer! Forinden valget om evt. 

opsigelse eller ændring af police beslut- 

tes, vil det under alle omstændigheder 

være en god ide på skrift at sikre sig, de 

konkrete omkostninger der måtte være 

forbundet hermed. 

Kan ”Kaj Friberg” ordningen 

undværes i dag? 

For mange ja. For nogle måske og for 

enkelte nej: 

Umiddelbart ja – hvis din nuværende 

arbejdsmarkedspension dækker dit 

behov forsikringsmæssigt i forhold til 

erhvervsevnetab og dødsfaldsdækning, 

hvilket i dag vil være tilfældet for 

mange. Dette ud fra det faktum at ”Kaj 

Friberg” ordningen i dag – i modsætning 

til tidligere – for langt de fleste kun 

udgør et ”supplement” til den nuværende 

arbejdsmarkedspension i Pension 

Danmark. 

Måske for de der har ”forpligtigelser” 

der evt. retfærdiggør en supplerende 

dækning ved tab af arbejdsevne og/eller 

i tilfælde af dødsfald. I forhold til dødsfaldsdækning 

bør du samtidig her ”indtænke” 

den dækning du som ansat er 

omfattet af via medlemskabet af Falcks 

Personaleforening. 

Nej for de hvor pensionsalderen er 

umiddelbart forestående eller man bare 

af personlige årsager ønsker en meget 

stor forsikringsdækning. I dette tilfælde 

vil en opsigelse/ændring, alene ud fra 

det rent omkostningsmæssige, være 

uhensigtsmæssig. 

Samlet set er der – i modsætning til 

da ”Kaj Friberg” ordningen blev aftalt og 

udbredt – ingen redder der i dag ikke 

har en pensionsopsparing til alderdommen 

eller som forsikringsmæssigt ikke 

er rimeligt dækket ved helt eller delvis 

erhvervsevnetab, dødsfald eller kritisk 

sygdom som min. frem til alder 62 år, 

der er den typiske tilbagetrækningsalder 

fra arbejdsmarkedet. Ved dødsfald og 

kritisk sygdom op til alder 65 år! 

Forinden en evt. opsigelse af forsikringsdækningen, 

vil jeg dog kraftigt 

anbefale at søge ”professionel” bistand 

hvis du er det mindste i tvivl. Det kan 

være ens bankrådgiver eller en anden 

person man har tiltro til i den sammenhæng. 

Landsklubben kan ikke påtage 

sig et rådgivningsansvar for den enkelte 

i denne situation, al den stund det drejer 

sig om individuelle aftaler og med baggrund 

i private forhold, herunder husstandsindkomst, 

civil stand m.v.. 

Det kan dog konstateres at mange i 

dag er væsentligt overforsikret – specielt 

på tab af erhvervsevne delen. 

Dette for mange i en grad hvor der 

endog vil være tale om modregning i en 

evt. offentlig førtidspension, grundet forsikringsmæssig 

”overdækning”. 

Dette netop ved kombination af 

arbejdsmarkedspension, med samtidig 

dækning af andre ordninger, som fx den 

i dag ”supplerende” Danica forsikring! 

D.v.s. at man i givet fald kan betale en 

forholdsvis dyr præmie samtidig med 

der kan blive tale om ”modregning” i 

en offentlig førtidspension i tilfælde af 

udbetaling fra denne forsikring! Frem 

for betaling af præmie til evt. ”overdækning”, 

vil en øget opsparing for mange 

være et godt alternativ. Det vil være 

for omfattende med en komplet gennemgang 

af disse ”modregningsregler” 

her, men det bør fx din bankrådgiver 

umiddelbart kunne forklare og rådgive 

omkring. 

Ovenstående er ”den korte version”. 

Ønskes der en evt. uddybning, sker 

det bedst ved at stille spørgsmål i konferencen 

”Forsikring og Pension” på 

Reddernet. Her vil jeg så forsøge at 

vejlede til en opklaring. Håber dog at 

nærværende har givet svar på nogle af 

de spørgsmål der er og har været. 


RB’s nye ambulancer og resten af vognparken mødte de deltagende reddere. 

(Arkivfoto). 

rOskilde brandvæsen satte 

alle sejl til 

Køge-reddere fandt ikke 

endelig afklaring på flot 

iscenesat informationsmøde 

Af Flemming F. Kyster 

Der blev ikke sparet på noget, da 

Roskilde Brandvæsen (RB) den 

15. september afholdt informationsmøde 

for et større opbud af reddere. 

Fra 1. februar 2010 skal det kommunale 

brandvæsen overtage ambulancekørslen 

i Køge, Greve og Solrød fra 

Falck, og derfor skal der ansættes et 

større antal ambulancefolk. 

Bladet Redderen var ikke inviteret til 

informationsmødet, men ifølge nogle 

af dem, der deltog i mødet, havde 

Roskilde Brandvæsen sat alle sejl til for 

at imponere de fremmødte. 

6 

Superflot arbejdsplads 

- Hele arsenalet af brandkøretøjer, 

ambulancer, akutenheder, både – ja 

sågar en racerbil – var rullet frem. Og 

så var der plancher og fotos over det 

hele. Der var virkelig gjort noget ud 

af det, fortæller Køge-redder Anders 

Klinge. Hans kollega Michael Jensen 

var også lidt benovet: 

- Roskilde Brandvæsen præsenterede 

sig fra sin allerbedste side, og det 

gjorde de rigtig godt, fastslår Michael 

Jensen. Anders Klinge tilføjer: 

- Vi fik en rundvisning på stationen, 

og det er en superflot arbejdsplads, de 

har, med fitness, solarium, billard med 

videre. Helt samme faciliteter kommer 

der naturligvis ikke i Greve og Køge, 

siger Anders Klinge med et smil. 

Lidt skepsis 

Også selve mødet, hvor beredskabschef 

Carsten Iversen og andre repræsentanter 

fra brandvæsenet og Ros- 

kilde Kommune informerede, får fine 

karakterer af de to reddere. 

Der var dog elementer, som de hørte 

med nogen skepsis. Det fremgik, at 

hvis ambulancefolkene i de nye områder 

viste sig at være overbebyrdede i 

aften- og nattetimerne, så etablerede 

man blot endnu et beredskab. 

- Deres set-up ligner det, vi har nu 

– og vi har mange overarbejdsminutter. 

Så hvordan hænger dét sammen, 

og hvor sandsynligt er det, at man vil 

punge ud til et ekstra beredskab, lyder 

det fra Michael Jensen. 

Emnet er ganske centralt, for uden 

overarbejdsminutter er Roskildes FOAoverenskomst 

ikke voldsomt forskellig 

fra 3F’s. Men MED minutbetaling har 

Køge-tillidsmand Rikard Krog udregnet 

forskellen til omkring 72.000 kroner 

årligt for en Køge-redder på døgnvagt, 

som går fra 3F- til FOA-overenskomst 

(se evt. Redderen nr. 6). 

- Hele det lønspørgsmål synes jeg 

ikke, jeg fik en afklaring på, mener 

Anders Klinge. 


Michael Jensen (th) og Anders Klinge (midterst) var 

sammen med kollega Jakob Arlt til informationsmøde i Roskilde. 

Nyt på tre måneder 

Michael Jensen hæftede sig ved, at 

Roskilde Brandvæsen mente sig i stand 

til at bygge nye stationer i Greve og 

Køge inden 1. februar. 

- Vi fik at vide, at man lå i forhandlinger 

om at overtage grunde. ”Vi er 

enige om, at I skal starte om godt fire 

måneder?”, blev der spurgt. Jo jo, lød 

svaret, og man havde en entreprenør 

(de kunne ikke lige huske navnet), der 

kunne bygge stationerne på tre måneder. 

Det har jeg godt nok svært ved at 

tro på, siger Michael Jensen, som nærmere 

forventer brug af pavilloner eller 

lignende den første tid. 

Sober tone 

Niels Gerlach, formand for Reddernes 

Landsklub, deltog også i mødet. Han 

følte, at enkelte punkter blev ”oversolgt” 

lidt. Blandt andet kunne han 

som medlem af TUR (Transporterhvervets 

Uddannelsesråd) ikke genkende, 

at Roskilde Brandvæsen skulle være 

aktiv i TUR, endsige have medvirket 

i at udforme redderuddannelsen. Et 

udsagn om, at RB har ”flere” censorer 

på ambulanceuddannelsen, fandt han 

også lidt flot, da der ifølge RL-formanden 

er tale om to. 

- Men ros til Roskilde Brandvæsen 

for et fint arrangement, som blev 

afholdt med en sober tone og i en god 

ånd. Også ros for, at de lod mig som 

RL-formand komme til orde. Jeg betonede, 

at vi naturligvis er kolleger, uanset 

hvilken virksomhed, vi kører for. 

redderen nr. 8 2009 

Jeg ønsker, vi også fremover kan samarbejde 

med redderne i dette område. 

- Desuden slog jeg til lyd for, at det 

ikke er på ringere løn- og arbejdsvilkår, 

at aktører skal kunne vinde 

udbud. Vi skal ikke have forhold som 

på busområdet – vi skal ikke kunne 

spilles ud mod hinanden. Min holdning 

er, at det bedst sikres ved, at vi alle 

arbejder under den samme og den 

bedste overenskomst, nemlig 3F’s, 

siger Niels Gerlach. 

Korte kommandoveje 

Et af de positive elementer, som 

Anders Klinge og Michael Jensen bed 

mærke i denne aften, var fremhævelsen 

af korte kommandoveje hos RB. 

- Man gav et eksempel, hvor man 

havde taget beslutning om en ny procedure 

i løbet af blot 14 dage. Der 

trykker de jo lige på de knapper, der 

virker i forhold til Falck, som er stor, 

topstyret og ”tung”, når det gælder 

beslutninger eller nye tiltag. 

- Desuden lød det som om, at der 

var midler nok til at udvikle ambulancetjenesten, 

og at man var fremme i 

skoene og ambitiøse på dette område. 

Det tiltalte mig meget, fastslår 

Anders Klinge. 

Ifølge de to reddere var RB’s præsentation 

ganske vellykket. I al fald 

var især et antal yngre reddere fra 

hovedstaden mest optaget af – groft 

sagt – hvor de kunne skrive under. 

Reddernes løn- og arbejdsvilkår skal ikke være den parameter, 

der afgør udbud, påpegede RL-formand Niels Gerlach. 

Svær afvejning 

Selv er Anders Klinge og Michael Jensen 

ikke afklarede efter mødet. Sidstnævnte 

siger: 

- Det kommer an på, hvad Falck kan 

tilbyde – og hvor! Jeg er glad for at 

arbejde i Falck og vil nødig gå ned i 

løn. Men jeg er også glad for at arbejde 

i Køge, så det må blive en afvejning, 

når jeg har flere fakta på bordet. Det 

kunne da være spændende at være 

med til at opbygge en ny ambulancestation 

og være med til at præge tingene. 

Men samtidig er jeg helt bevidst om, 

at Roskilde Brandvæsen viste sig frem 

i sit stiveste puds, og at det ikke nødvendigvis 

er så lyserødt. Men jeg tror, 

jeg sender en ansøgning og ser, hvad 

der sker. Der er i øvrigt heller ingen, 

der siger, at de ansætter mig, påpeger 

Michael Jensen. 

Falck, Roskilde – eller tømrer 

Anders Klinge er også i tvivl. 

- Hvis Falck tilbyder mig en toskiftet 

vagt i Nykøbing, så hænger det ikke 

sammen. Men nu må vi se, hvad 

det bliver til. Jeg vil ikke udelukke 

Roskilde – eller at jeg går tilbage og 

bliver tømrer. Jeg er i syv sind – det er 

vi mange, der er. 

- Jeg har for nylig læst bogen ”Hvem 

har flyttet min ost”, som handler om forandring 

– og om at forandring kan være 

positivt. Ikke desto mindre er jeg virkelig 

ked af, at folkene på station Køge nu 

bliver spredt for alle vinde, for vi er som 

én stor familie. 

7

Tema: Paramedicinere i fem år 

1) Status 

Der er sket forbløffende 

meget på de fem år. 

Vi er gået fra ét prøvehold 

til at være markant 

repræsenteret landet over. 

Det har været en hård kamp 

at få paramedicinerne på landkortet 

i alle regioner, men det er lykkedes. 

De er kommet for at blive, og de er 

blevet en anerkendt del af sundhedsberedskabet. 

Desuden har paramedicinerne fået flere og flere 

anvendelsesmuligheder – de er på ambulancer, akutbiler, 

lægebiler, i forbindelse med overflytninger samt 

de kan indgå på lægehelikoptere. 

Morten Kelsen • Paramediciner • Formand for Dansk Paramedicinsk Selskab 

8 

Pa r a m e d i c i n e r n e 

r u n d e r fem år 

For godt fem år siden – i sommeren 2004 – blev 

det første hold paramedicinere uddannet. Niveau 

3 behandler eller ”Ambulancebehandler med 

særlig kompetence” lød benævnelsen dengang. 

Paramedicinerne har ekstra kompetencer til 

især indgivelse af medicin, men uddannelsen 

fik en træg start, fordi amterne forsvandt og de 

nye regioner lige skulle finde deres ben. Ildsjæle 

holdt imidlertid uddannelsen i live, og de seneste 

par år er det gået stærkt. 

I dag er der 200-250 paramedicinere landet over, 

og tallet stiger fortsat. 

2) Betydning for redderfaget 

Både det faglige niveau og omverdenens syn på redderne 

har fået et løft med paramedicinerfunktionen. 

Vi har ofte hørt fra eksempelvis praktiksteder, at man 

er overraskede over, hvor godt uddannede vi er, og 

hvad vi kan. Og at de er helt trygge ved at sende 

paramedicinerne ud i felten. 

For os som ambulancefolk har paramedicinerfunktionen 

betydet meget. Mange har stået med patienter 

og vidst, hvad der skulle gøres, men har ikke kun- 

I anledning af den nylige fem års ”fødselsdag” har 

Redderen bedt forskellige personer på området 

give deres bud på disse tre spørgsmål: 

1) Hvis du skal gøre status for uddannelsens første 

fem år, hvordan lyder den så? 

2) Hvad har paramedicineruddannelsen betydet for 

redderfaget – selvopfattelse, omdømme etc.? 

3) Hvordan ser fremtiden ud for paramedicinerne - 

udbredelse, virke, uddannelsesmæssige ændringer? 

visiOn Om ”niveau 4” 

net/måttet give den relevante behandling. Desuden 

har det givet flere muligheder for faglig og personlig 

udvikling, for dem der ønsker det og som har de fornødne 

kvalifikationer. 

3) Fremtiden 

Nu hvor uddannelsen fylder fem år, var det passende 

at overveje eventuelle ændringer. Hvad vil vi fremadrettet? 

Har vi behov for nye kompetencer, og er det 

noget, vi ikke behøver? Mange vil gerne intubere – er 

det hensigtsmæssigt? Der findes jo i dag rigtig mange 

metoder til denne løsning, men det kræver, at det er 

noget, man har i hænderne hver dag for at have den 

fornødne rutine – det kunne tilknytning til hospitaler 

sikre. 

På længere sigt har jeg en vision om et ”Niveau 4”, 

hvor den teoretiske del bliver markant styrket. Samtidig 

ser jeg for mig, at en sådan ny gruppe får det 

ene ben i sundhedsvæsenet. At de måske deler tiden 

mellem skadestue/akutmodtagelse og præhospitalt 

arbejde. Begrundelsen er, hvis de skal være rigtig 

skarpe og agere på ekstra højt niveau, så skal de 

have konstant rutine og erfaring, og ikke ligge og køre 

ikke-behandlingskrævende sygetransporter. 

Antalsmæssigt tror jeg, vi skal op på 350-400 paramedicinere 

på landsplan. 


1) Status 

Paramedicinerne er 

i dag kommet solidt 

på banen og er bredt 

respekteret. 

Uddannelsen lå lidt 

underdrejet i en periode, 

men regionerne er virkelig 

begyndt at efterspørge paramedicinere 

– blandt andet her i Region 

Syddanmark – og der er derfor travlhed 

på uddannelsen. Det er dejligt at se, at den indsats, 

RL/RFK og Dansk Ambulance Råd, med støtte fra 

3F og FOA, har lagt i at løbe uddannelsen i gang, er 

lykkedes. 

John Larsen • FTR Fyn • Sidder i Ambulancegruppen og Dansk Ambulance Råd for 

Poul Anders Hansen • Overlæge • Præhospital leder, Region Nordjylland 

RL 


Efter hvad vi hører rundt omkring, er både regioner, 

læger og andre samarbejdspartnere særdeles godt 

tilfredse med paramedicinerne. De synes, at de har 

et meget højt niveau. 

De har fortjent anerkendelsen, for de reddere, der 

tager uddannelsen, tager det utroligt seriøst. De har 

nOget af det 

bedste der er sket 

1) Status 

Paramedicinerne er 

noget af det bedste, 

der er sket indenfor 

ambulancetjenesten og 

indenfor akutområdet i 

mange år. Med de kompetencer, 

de har fået, gør de 

virkelig en stor forskel. 

2) Betydning for faget 

Redderne er vokset både personligt men også i 

almen anseelse. Eksempelvis på skadestuerne har 

de meget større respekt for ambulancetjenestens 

folk nu, end de havde for fem år siden. Paramedicineruddannelsen 

har helt sikkert givet et løft til faget. 


uddannelsen er 

fOr alvOr løbet i gang 

en meget lav dumpeprocent, og det er ikke fordi, det 

er let stof. Det er fordi, de er dygtige og går ind i det 

med liv og sjæl. 

Uddannelsen har givet større respekt for ambulancefolkene. 

Vi har fået sat fokus på, hvor meget vi kan. 

3) Fremtiden 

Jeg mener ikke, det er tid til store reformer af uddannelsen. 

Uddannelsen giver et rigtig godt fundament, 

og nogle regioner udvider så med ekstra medikamenter 

og procedurer. Så der sker altså en løbende 

udvikling og tilpasning rundt omkring. 

Jeg mener, at assistent, behandler og paramediciner 

er en god ”trappe” at have. Det kan godt være, regionernes 

ønsker gør, at behandlere og paramedicinere 

får lidt mere i værktøjskassen. Men samtidig er det 

vigtigt, at niveauerne følges ad, så der ikke bliver et 

stort hul mellem trinnene. 

Med hensyn til anvendelse af paramedicinerne, 

så ser vi dem nu brugt i nogle af ambulancerne 

– bla. i Region Hovedstaden, hvor man har fjernet 

akutbilerne. 

3) Fremtiden 

Fremtiden ser lys ud – forstået på den måde, at det 

er en gruppe, der altid vil være brug for. Jeg tror ikke, 

de skal overtage hele ambulancetjenesten. Men 

de skal være der og kunne dække ind og hjælpe 

behandlerne, når deres kompetencer ikke slår til. 

I Nordjylland har vi paramedicinere rundt om i regionen, 

som bliver kaldt ud på relevante meldinger. 

Behandlere kan også ringe efter paramedicinere, 

hvis de ikke samtidig er kaldt med ud, og det fungerer 

rigtig godt. 

Vi vil givet se flere paramedicinere herhjemme i 

fremtiden. I Nordjylland har vi 38 og kommer nok op 

på cirka 50. 



10 

justeringer i vente 

1) Status 

Der er sket rigtig meget. I de fem år, der er gået, er 

der uddannet ganske mange paramedicinere. Regionerne 

har haft et forskelligt behov afhængig af de 

lokale planer for den præhospitale indsats. Både når 

paramedicinerne kører i en akutbil og når de kører 

som behandlere på en akutambulance, har de haft 

lejlighed til at anvende de opnåede kompetencer 


Opnåelse af kompetence som paramediciner forudsætter 

en betydelig erfaring som ambulancebehandler 

og med en formel teoretisk og praktisk 

uddannelse bygget ovenpå. 

Jeg tror, vi har behov for at udbrede kendskabet til 

paramedicineres kompetencer for at vi kan udfolde 

potentialet i paramedicineruddannelsen. 

1) Status 

Fra en beskeden start, 

hvor Frederiksborg og 

Nordjyllands amter 

gik forrest, er paramedicinerne 

blevet godt 

udbredt og er ved at blive 

indarbejdet i alle regioner. 

Især inden for det seneste år 

er der sket en rivende udvikling – i 

2009 når vi op på otte hold med 12-16 

mand på hvert hold. Paramedicinerne har vist, at de 

gør en forskel. Ikke mindst på hjerteområdet, ved 

traumer og apopleksipatienter. 

Christina Brønner • Uddannelsesleder, paramedicineruddannelsen • University College Nordjylland 

2) Betydning for faget 

Det er altid svært, når en ny faggruppe starter op. 

Andre kan være i tvivl om, hvad har de af kompetencer?, 

tager de noget fra vores arbejdsområde? - og 

så videre. 

Kjeld Martinussen • Vicedirektør i Sundhedsstaben 

3) Fremtiden 

Jeg forventer, at der 

fremadrettet skal 

ske en justering af 

uddannelserne, ikke 

alene for paramedicinerne 

men også for 

ambulancebehandlerne. 

Der er allerede nu sket en 

opgradering af ambulancebehandlerne 

i flere regioner. 

I takt med de ændringer, der i disse år sker i Regionernes 

akutberedskaber, vil der være behov for en 

fortsat styrkelse af den præhospitale indsats. Det er 

min vurdering, at paramedicinere vil får en større 

rolle i fremtidens præhospitale set-up. 

rivende udvikling 

Men i al fald her i Nordjylland har sygehusene forlængst 

fået et godt kendskab til paramedicinerne – 

også fordi man er med til at uddanne dem – og der 

er en gensidig respekt og et rigtig godt samarbejde. 

Jeg oplever, at paramedicinerne er blevet en integreret 

del af sundhedsvæsenet. Der er kommet et 

fælles sprog, en fælles indfaldsvinkel til opgaverne. 

3) Fremtiden 

Det er en gruppe, der er kommet for at blive. Man 

er ved at opbygge nyt præhospitalt setup i flere 

regioner, og hvordan det udmønter sig for paramedicinerne 

på længere sigt er svært at sige, men de får 

næppe mindre at lave eller færre opgaver. 

Med hensyn til uddannelsen, så trænger den efter 

disse fem år til at blive kigget nærmere på – og 

det samme med behandleruddannelsen. Tingene 

udvikler sig hele tiden, så der er brug for en frisk 

revidering, lige som man løbende gør på alle andre 

uddannelser. 


, Region Midtjylland • Formand for Nationalt Udvalgt for Præhospital Uddannelse (NUPU)

Kjeld Brogaard • Paramediciner • Ambulancechef, Falck, Region Nord 


1) Status: 

Jeg var med på det 

første hold paramedicinere, 

der blev uddannet. 

Vi var spændt på, 

hvordan de kompetencer, 

vi fik dengang, ville 

indvirke – og de har vist 

sig at gøre en forskel i mange 

situationer. 

Det, der blev sat i søen dengang, er blevet 

en succes. Ikke mindst her i det nordjyske er 

paramedicinerne blevet en helt naturlig del af det 

præhospitale arbejde. 

Redderne har løftet opgaven flot, og vores samarbejdspartnere 

troede på os. Politikerne og sundhedsvæsenet 

i Region Nordjylland har kunnet se 

effekten af det behandlingsløft, paramedicinerkonceptet 

har tilført det præhospitale område – et løft 

som var nødvendigt for at kunne føre den nye centraliserede 

sygehusstruktur ud i livet. 


Paramedicinerne har som ny gruppe skullet gøre sig 

fortjent til bred accept som ligeværdig samarbejdspartner, 

og det er lykkedes. 

Den profil, der blev lagt på potentielle paramedicinere 

fra starten, har været helt rigtig: Erfarne, fagligt 

mere l æ n g d e Og teOri 

1) Status 

Det lykkedes den styregruppe, som satte uddannelsen 

i gang, at skabe en ambitiøs uddannelse med et 

højt kvalitetsniveau fra starten. 

Niveauet er blevet bevaret, og nogle regioner har 

været meget visionære og har inddraget paramedicinere 

i stort omfang. 


For mig er der ingen tvivl om, at paramedicinerniveauet 

har styrket reddernes faglige identitet og 

det faglige niveau, og det har givet anerkendelse 

bredt i sygehusverdenen, hos sygeplejersker og 

læger. 

For redderne har det også betydet større udviklingsmuligheder 

for den enkelte. Man er ikke længere 

nødvendigvis ved endestationen som 27-årig færdiguddannet 

ambulancebehandler. 

Loftet er blevet højere, mulighederne flere, også 

internationalt. Det betyder også noget for unge, der 

overvejer at gå ind i faget. 

vi har bevist vOres v æ r d 

velfunderede folk, som også har den fornødne 

ydmyghed. Vi er stadig ambulancefolk, vi er stadig 

reddere – vi har blot fået flere kompetencer bygget 

oven i den uddannelse, vi har i forvejen. 

Faglig dygtighed og begge ben solidt plantet på 

jorden er de ingredienser, der skal sikre paramedicinernes 

fremtid. 

3) Fremtiden: 

I Nordjylland har vi fem døgndækkende paramedicinerbiler 

i drift og Regionen påtænker at indsætte 

yderligere to, således at syv paramedicinerbiler kan 

køre ud døgnet rundt og assistere kollegerne på 

ambulancerne, der hvor behovet er. De har vist, at 

det ikke behøver være læger eller sygeplejersker, 

der kommer ud som spydspidser. Det kan paramedicinerne 

sagtens håndtere, også fordi de har en 

god ven, de kan ringe til (lægeambulancen, red.), 

hvis der er behov for rådgivning eller behov for mere 

medicin, end instruksen foreskriver 

Konceptet fungerer så godt, at én lægeambulance 

er tilstrækkeligt til hele regionen. 

Paramedicinernes kompetencer er udvidet siden 

opstarten, blandt andet er dosis for indgift at Fentanyl 

hævet. Andre regioner kan have andre behov, 

og så kan de afstemme de stedlige paramedicineres 

kompetencer og beføjelser herefter. 

Jens Brock-Larsen • Konstitueret leder • 

3) Fremtiden 

Jeg beskæftiger 

mig med uddannelse, 

og jeg mener, 

det efter fem år er på 

tide, at paramediciner-uddannelsen 

bliver 

evalueret, revideret og 

udvidet (det gælder i øvrigt 

også behandleruddannelsen). 

Uddannelsens svaghed er dens korte 

længde. Jeg så den gerne udbygget til ”advanced” 

paramediciner med en længde på seks moduler af 

to måneders varighed. 

Desuden kunne man forestille sig, at anatomi og 

fysiologi på sygeplejerske-niveau i fremtiden blev 

blandt adgangskravene for at påbegyndte uddannelsen. 

Paramedicinerne er dygtige og erfarne folk, men vi 

kan godt styrke deres teoretiske baggrundsviden 

endnu mere. 


Dansk Præhospital Uddannelsescenter, Silkeborg 

11

Så lød startskuddet i Region Syd... 

Det var ikke svært at holde varmen i dagene omkring 

den 1. september 2009 i Region Syd. I hvert fald ikke 

hvis man var medarbejder i ambulancerøret. Dagen, 

hvor implementeringen af de nye ambulancekontrakter 

tog sin begyndelse, startede med indvielse af 

vagtcentralen på Odense Universitetshospital og så 

gik det ellers ”slag i slag” resten af dagen og dagene 

efter. Det nye beredskab i Billund (se billede), Fåborg 

akutbil, Døgndækning af lægebil i Svendborg. Lægebil 

i Esbjerg, Skærbæk akutbil (se billede). Fra indvielse 

til indvielse - fra station til station - fra den ene stolte 

medarbejder til den anden. 

Regionsrådsformand Carl Holst klipper snoren til den nye 

Falck-station i Billund 

Dialogen er nøglen til succes 

Stationsleder Henrik Nielsen har ansvaret for seks 

stationer i regioner. Henrik er meget ”klar i spyttet” på 

spørgsmålet om, hvad der er gået godt: ”Jamen, alt er 

jo gået godt. Vi har fået fuld valuta for den arbejdsindsats, 

vi har ydet. Reddernes engagement og fleksibilitet 

har gjort, at vi er kommet så godt igennem implementeringsfasen”. 

Èn ting er at komme godt fra start, ét andet er at 

kunne fastholde det gode. ”Vi skal holde kontrakterne 

tæt inde på livet. Holde fokus på de servicemål der er, 

og have et endnu tættere samarbejde mellem medarbejdere 

og ledere”, tilføjer Henrik, og slutter af med 

et budskab til de regioner, der endnu ikke har været 

igennem processen: ”Det handler virkelig om dialog 

og involvering af de utrolige ressourcer der er i vores 

mandskab”. 

12 

Udfordringerne er blevet rigtig positivt modtaget 

Også hos tillidsmand og paramediciner Hans Petersen 

er der tilfredshed. Hans fortæller: 

”Udfordringerne med de mange nye instrukser og visitationsretningslinier, 

procedurer, daglige rutiner o.s.v., 

er blevet utrolig positivt modtaget på vores station, alle 

har bakket godt op omkring de mange nye ting, samtidig 

med de har været meget aktive i forbindelse med 

opbygningen af vores nye station i Løgumkloster”. 

Tillidsmand St. Skærbæk, Hans Petersen 

og Stationsleder Henrik Nielsen 

Hans understreger, ligesom Henrik, vigtigheden af dialogen: 

”Der har hele vejen igennem været en tæt og 

behagelig dialog mellem vores Ambulanceansvarlige 

stationsleder Henrik Saaby Nielsen og Ambulancechef 

Niels Thorup, som er stærkt medvirkende til, at samarbejdet 

er så godt. 

Samarbejde, åbenhed og tæt dialog er for mig nøgleordene 

for det videre samarbejde for at fastholde og 

udvikle denne kontrakt”. I de nye kontrakter bliver vi, 

som Hans udtrykker det: ”målt og vejet”. Vi er stadig 

inde i en indkøringsfase, så vi er nok ikke færdig med 

at blive ”målt og vejet”, derfor er det vigtigt vi hele tiden 

holder fokus på aftalen” slutter Hans. 

Falck når det er allerbedst.. 

”Vi har klaret løftet og styrket det præhospitale beredskab. 

Det er en bragende succes, som vi skal være 

stolte af” siger Ambulancechef, Niels Thorup og tilføjer 

med et stort smil ”… ikke mindst af det store engagement 

både ledere og medarbejdere har vist i hele 

perioden op til den første september, og også efter. 

Det er Falck, når det er allerbedst”. 


Organisationsundersøgelse i 2010 

– din mening er vigtig, lad os høre 

den igen. 

Igen skal medarbejdernes stemme lyde i den danske 

del af Falck. I ugerne 2-5 i 2010 gennemføres der en 

organisationsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen 

er som sidst, at få et detaljeret billede af trivsel, 

tilfredshed og arbejdsklima hos medarbejderne i Falck. 

Et billede af hvordan det er gået siden sidst… 

”Sidst vi gennemførte en tilsvarende undersøgelse var 

i 2008. Det giver os rigtig gode muligheder for at følge 

en udvikling at vi har fået grønt lys for at gennemføre 

en ny undersøgelse allerede efter to år. Vi får et billede 

af, på hvilke områder, vi gør det godt, og på hvilke 

områder, vi stadig kan forbedre os. Jo bedre vi kender 

og forstår dette billede, jo bedre kan vi fokusere og 

prioritere vores indsats” siger HR-chef Lise Pagh, som 

også sidste gang arbejdede med organisationsundersøgelsen. 

Resultaterne skal bruges til noget 

Når først man som virksomhed har besluttet at gennemføre 

sådan nogle undersøgelser, er det helt centralt, 

at man bruger resultaterne til noget. Medarbejdere 

skal have oplevelsen af, at det nytter noget at svare 

på spørgeskemaet – at det er væsentligt for både den 

lokale arbejdsplads og helheden, at man deltager i 

undersøgelsen. 

”Jeg håber meget, at kollegerne ser vigtigheden af 

dette og derfor bruger den nødvendige tid på at besvare 

undersøgelsen. Jo større svarprocent, desto bedre forståelse 

får vi af organisationen. Det er vigtigt at huske, 

at vi får et lokalt resultat på afdelinger med bare fem 

besvarelser, samtidigt med, at vi får et samlet resultat 

af, hvorledes medarbejderne i hele regioner eller Redningsdivisionen 

har det med de områder, vi spørger ind 

til. Det giver en stor forståelse for, hvordan vores trivsel 

er. 

Vi får også de første indikationer på, hvordan medarbejdere 

og ledere oplever den nye organisering i Redning” 

siger Afdelingsleder for leder- og medarbejderudvikling, 

Jan Johannesen, som også arbejder med undersøgelsen. 


Også glæde fra medarbejderside 

Medarbejderrepræsentanterne glæder sig også over, at 

Falck allerede efter to år gentager undersøgelsen. ”Jeg 

syntes det er rigtig positivt, at vi i 2010 skal have en ny 

organisationsundersøgelse. Resultaterne i 2008 var på 

en række områder meget positive, men på andre områder 

var der også udviklingspotentiale. Det bliver spændende 

at følge, hvorledes det ser ud i 2010. 

Jeg håber meget, at alle kollegerne vil bakke op, så 

vi får så godt og retvisende billede som overhovedet 

muligt” siger Niels Gerlach. 

Spørgeskemaet sendes til din private mailadresse 

Efter en forespørgsel hos 3F og CF, om der var mulighed 

for at bruge de samme mailadresser, som bruges 

til lønoplysningerne, fik vi svaret at "der lovmæssigt intet 

vil være til hinder for at foretage undersøgelsen som 

anført, den fremgangsmåde vil være i overensstemmelse 

med, hvad der ellers foregår i andre virksomheder, 

og vil opfylde kravene indeholdt i loven". Vi har derfor 

bedt Rambøll Management, der gennemfører undersøgelsen 

for os, om at anvende reddernes private mailadresser 

til at sende spørgeskemaet elektronisk. 

Vi er meget tilfredse med, at dette kan lade sig gøre” 

siger Lise Pagh og forklarer: ”Det giver en langt hurtigere 

og smidigere proces for os – og er meget hurtigere 

og nemmere for redderne. Det giver sig selv, ar Falck 

ikke bare vil/kan benytte reddernes private mails i tide 

og utide, men vi er rigtig glade for at der ikke er noget 

til hinder for at bruge mailadresserne i dette tilfælde. Vi 

håber meget at få reddernes opbakning til metoden ”. 

Hvis man ikke har en privat mailadresse, sender Rambøll 

naturligvis et papirskema. 

Yderligere information om organisationsundersøgelsen 

vil komme i næste nummer af Redderen, det nye kvartalsmagasin 

Hjælp samt på Falcks intranet. 

13

Morten Alstrand, tillidsmand i Helsingør. 

rørene stOPPer til i nOrdsjælland 

Nordsjællandske reddere 

oplever usynlig ledelse og 

overbebyrdede tillidsfolk 

efter røropdelingen 


Morten Alstrand, tillidsmand hos 

Falck Helsingør, blev noget overrasket, 

da han læste forrige udgave af 

Redderen. 

Heri stod der, at redderne på station 

Kolding havde blandede, men dog 

overvejende positive erfaringer med 

korpsets nye opdeling i ambulance-, 

brand- og assistancerør. 

- Det var jo glædeligt, men det forbavsede 

mig, for det er bestemt ikke den 

oplevelse, vi i Helsingør har haft med 

røropdelingen, siger Morten Alstrand. 

Han kontaktede derfor Redderen for 

14 

at fortælle om de nordsjællandske 

erfaringer, som ifølge tillidsmanden har 

været alt andet end positive. 

Savner morgenbriefing 

- Et af de største problemer er, at vi 

ikke længere har en daglig leder. Vi har 

ganske vist en stationsleder i ambulancerøret, 

men han har base i Fredensborg 

og skal dække flere stationer – så ham 

ser vi jo ikke just dagligt, fortæller Morten 

Alstrand. 

Tillidsmanden savner især de morgenbriefinger, 

man tidligere havde med en nu 

afgået udrykningsleder. 

- Vi fik informationer og kunne drøfte 

spørgsmål eller problemstillinger ansigt til 

ansigt. Nu er ledelsen usynlig. Man kan 

selvfølgelig prøve at ringe til de relevante 

ledere, men dels er det langt fra det samme 

som daglig kontakt ansigt til ansigt, 

og dels kan man tydeligt mærke, at dem 

i den anden ende er stressede og dårligt 

har tid, forklarer Helsingør-tillidsmanden. 

Ingen relation 

Ud over ambulancer har Helsingør 

også en assistancedel, og lederen af 

dette rør er fra tid til anden på stationen. 

Men det hjælper ikke på fraværet 

af ledelse, mener Morten Alstrand, der 

selv er niveau 2 behandler. 

- Det er delt skarpt op mellem rørene, 

så han kender ikke rigtig os (ambulancefolk, 

red.), og vi kender ikke rigtig 

ham. Vi har ikke nogen relationer. 

Gemmer sig for kolleger 

Morten Alstrand selv repræsenterer 

både 26 ambulancefolk og seks 

p-vognsreddere. I fraværet af en daglig, 

fysisk ledelse er det i vid udstrækning 

ham, kollegerne kommer til med 

spørgsmål og problemer. 

- Jeg kommer næsten i tvivl om, om 

jeg er tillidsmand eller stationsleder, 

for det er ALT, de kommer med. Jeg 

forstår det godt, for der er jo ikke 


Nogle gange går jeg faktisk 

og gemmer mig lidt, 

fordi jeg ved, at kolleger 

leder efter mig for 

at spørge om noget eller 

klage over noget... 

Tillidsmand Morten Alstrand, 

Helsingør 

andre at hive fat i – men det har fået et 

omfang, så jeg er ved at drukne i det. 

- Nogle gange går jeg faktisk og gemmer 

mig lidt, fordi jeg ved, at kolleger 

leder efter mig for at spørge om noget 

eller klage over noget, beretter Morten 

Alstrand, der som nybagt far i forvejen 

sagtens kan få tiden til at gå. 

Alibi-ledelse 

Ifølge tillidsmanden er størstedelen af 

kommunikationen fra ledelse og DPC 

til tillidsfolk og reddere nu flyttet over 

på mail. 

- Der kommer mails i store mængder, 

men de når altså ikke ud i alle led. Ikke 

alle reddere er fortrolige med pc’er og 

mailsystem, og uanset hvad kan man 

dårligt følge med i strømmen. 

- Det er alibi-ledelse. Hvis der er problemer, 

kan man fra A-side sige ”Se, 

vi sendte en mail om det på det og det 

tidspunkt. Så vi har ryggen fri”. Men 

hvad hjælper det, hvis kommunikationen 

ikke fungerer?, spørger Morten 

Alstrand. 

- Når så DPC skriver om et emne: 

”Dette skal tages op på morgenbriefingen”, 

så knækker filmen. Vi HAR ikke 

morgenbriefing, men det ved de åbenbart 

ikke, tilføjer han. 


Mange bolde i luften 

Tillidsmanden erkender, at der med 

ambulanceudbud og nyt præhospitalt 

set-up er og har været rigtig mange 

bolde i luften. Og at det derfor kan 

være svært at afgøre, hvor meget dét 

har indvirket på problemerne og hvor 

meget røropdelingen bærer skylden. 

- Men når der nu er så hektisk aktivitet, 

så var timingen for at indføre 

rørene måske heller ikke den bedste, 

påpeger han. 

Flere ressourcer 

Hvad kan man gøre ved problemerne? 

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, 

der skal flere ledere til – selv om det 

føles lidt mærkeligt at have det ønske, 

siger Morten Alstrand med et smil. 

- Men også bare større administrative 

ressourcer kunne hjælpe. Eksempelvis 

en kontordame, der stod for tøjbestilling, 

varebestilling og alt sådan noget 

rutinearbejde, som nu tynger os. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt eksempelvis 

en video-morgenbriefing mellem 

ambulancerørslederen i Fredensborg 

og redderne i Helsingør kunne hjælpe, 

er svaret et tøvende ja. - Det er lidt 

en halv løsning og også meget upersonligt, 

men det ville være bedre end 

ingenting, konstaterer Morten Alstrand. 

Fællestillidsmand Karsten Bendix Jakobsen. 

Uheldig struktur 

Han understreger, at hans kritik ikke retter 

sig mod bestemte ledere: 

- De gør, hvad de kan, men det er hele 

strukturen, der er noget galt med. Lederne 

har alt for meget om ørene, og jeg føler, 

at røropdelingen er et besparelsesprojekt, 

selv om man sagde, det ikke var tilfældet. 

At problemerne ikke begrænser sig til 

Helsingør, bekræftes af Karsten Bendix 

Jakobsen, fællestillidsmand i den nordlige 

del af regionen. Han oplever selv problemer 

på sin egen station, Fredensborg. 

”- Tillidsmandsgruppen i hele området 

har givet udtryk for samme opfattelse som 

Morten. Man klager over usynlig ledelse, 

nedskæringer i lederstaben, overbebyrdede 

ledere og et DPC, som er totalt overbebyrdet 

med arbejdsopgaver samt med 

en alt for underdimensioneret bemanding 

og derved dårlig servicering af os medarbejdere, 

siger Karsten Bendix Jakobsen. 

I princippet godt 

Hverken Morten Alstrand eller Karsten 

Jakobsen vil fuldstændig afskrive principperne 

bag røropdelingen. 

- Vi har selv efterspurgt mere fagspecifikke 

ledere, så intentionerne er gode nok. 

Men det er udførelsen og prioriteringen 

af røropdelingen, der har været alt, alt for 

dårlig, mener fællestillidsmanden.” 

Se regionsdirektørens kommentar på 

næste side 

15

”vi er i en tid m e d stadig 

fOrandring” 

Palle Kjeldsen, regionsdirektør 

i Region 

Øst, erkender, at rørstrukturen 

har haft en 

vanskelig fødsel. Men 

den er nødvendig for at 

imødekomme fremtidens 

krav, mener han 

- Vi har oplevet og vi vil til stadighed 

opleve, at mange forandringer skal ske 

samtidig, derfor vil det være et rammevilkår 

i Falck som i alle andre virksomheder, 

at vi skal udvikle os på flere 

fronter samtidig. 

Jeg ville gerne have ventet til ambulancekontrakterne 

var fuldt implementerede, 

men så havde jeg også undervejs 

savnet, at det var fuldt dedikerede 

og specialiserede ledere, der skulle 

håndtere de fuldstændigt ændrede 

driftsvilkår, vi i fremtiden skal arbejde 

under. 

Sådan siger regionsdirektør Palle 

Kjeldsen i en kommentar til den kritik, 

nordsjællandske 

reddere 

har fremført om 

røropdelingen 

(side 14-15). 

Han fortsætter: 

- Men den 

væsentligste 

årsag til, at man kan 

have oplevet en manglende 

synlighed i ledelsen har netop været, 

at specielt stationslederne på ambulanceområdet 

alle har haft personlige 

ansvarsområder for at få den store og 

krævende kabale til at gå op. Specialer 

som de har varetaget på vegne af hele 

Region Øst. 

16 

Umuligt at kunne alt 

Palle Kjeldsen formoder, at ambulanceredderne 

i Region Hovedstaden har 

læst beskrivelsen fra ambulancechef 

Jørgen Mieritz (Emergency-Nyt nr. 4) 

om alle de ændringer, ambulanceudbuddet 

har medført. 

- Verden bliver ikke helt mere den 

samme, og vi må ruste os til forandringer. 

Og det sker i en specialiseret 

verden. 

- Rørstrukturen er en følge af, at 

det er umuligt for alle ledere at være 

fuldt klædt på indenfor alle specialer. 

De samme ledere kan ikke længere 

tage en dybt faglig diskussion med en 

beredskabschef om en risikobaseret 

dimensionering og i næste nu indgå 

i en MUS-samtale med en paramediciner 

om dennes faglige udvikling, 

mener Palle Kjeldsen. Han konstaterer, 

at samdriften i Falck står foran 

en ændring – og det gælder også for 

lederne. 

Vil mande op 

- Men jeg kan kun beklage, at der 

ikke er en leder til stede i dagligdagen 

i Helsingør. Det er der på de fleste stationer, 

og det har vi også tilstræbt. Jeg 

må også erkende, at der har været for 

Jeg kan klart afvise, at 

rørstrukturen har været 

et besparelsesprojekt 

få ledere i dele af organisationen, og 

vi er i færd med at mande op på visse 

ledelsesområder, herunder på DPC, 

som også er nævnt i kommentarerne 

fra de nordsjællandske reddere, påpeger 

Palle Kjeldsen. 

Regionsdirektøren vil dog ikke 

bekræfte reddernes fornemmelse af, 

at besparelser har været et af målene 

med røropdelingen: 

- Jeg kan klart afvise, at rørstrukturen 

har været et besparelsesprojekt. 

Formålet har faktisk været, at redderne 

kan få en kvalificeret, faglig sparring 

i dagligdagen. Vi vil fortsætte ad den 

vej, og herunder også udvikle informations- 

og kommunikationsmodeller, der 

er afpasset efter dette, herunder kunne 

video-information måske være en farbar 

vej. 

- Men jeg er også sikker på, at vi i 

den daglige samarbejdsstruktur skal 

udvikle en specialiseret struktur. Også 

for fremtidens tillidsmænd vil det være 

vanskeligt at gabe over alle disse fagligt 

komplicerede områder, slutter Palle 

Kjeldsen. 


Onsdag den 30. september afholdt 

Brancheudvalget for brand og 

redning en arbejdsmiljøkonference på 

Hotel Nyborg Strand. Blandt deltagerne 

var repræsentanter fra Falck, 3F, 

FKB, FOA, landsklubben for D-brandfolk, 

Beredskabsstyrelsen samt en 

række andre fagfolk. 

På de følgende sider bringer vi beretninger 

fra konferencen. 


kOnference i nybOrg 

væ r vågen bag rattet 

Kurt Mark udfordrer 

de gængse sandheder 

om færdselssikkerhed 


Vicepolitikommissær Kurt Mark fik 

et mindre chok, da han for nogle 

år siden evaluerede et pilotprojekt, han 

havde været en af hovedkræfterne bag 

på vegne af fire danske kommuner. 

For at nedsætte kommunernes forsikringsomkostninger 

havde man ikke færre 

end 1100 medarbejdere på glatførekurser, 

køreteknik-kurser med videre. 

Tilbagemeldingerne var yderst positive, 

og alle parter bag projektet klappede hinanden 

på skuldrene. 

Problemet var bare, at det ikke havde 

nogen effekt. 

Et år efter kunne man ikke aflæse 

nogen positiv ændring på skades-statistikkerne. 

- Puha. Det var en ubehagelig erkendelse. 

Men hvad skal man så gøre, spurgte 

Kurt Mark sig selv. 

Ved at dykke dybere ned i tallene kunne 

han konstatere, at det ikke var manglen- 

de køretekniske evner, der forårsagede 

skaderne, men derimod alt overvejende 

simpel uopmærksomhed fra bilisternes 

side. 

Mental køreteknik 

Den erkendelse fik vicepolitikommissæren 

til at udvikle begrebet ”Mental 

køreteknik”, som slår til lyd for, at mental 

tilstedeværelse bag rattet er mindst lige 

så vigtigt som de køretekniske evner. 

Hvad hjælper sublime køreevner, hvis 

man knalder ind i en cyklist, mens man 

er optaget af at finde P3 på autoradioen? 

Sådan sat lidt på spidsen. 

Stor besparelse 

Falck i Nordsjælland blev efter en 

række alvorlige uheld for især områdets 

akutreddere interesseret i det nye koncept. 

Kurt Mark fik blandt andet slået fast 

over for akutredderne, at mens man sidder 

og studerer dataskærmen med 110 

kilometer i timen, så flytter bilen sig med 

31 meter i sekundet! 

Resultatet udeblev ikke: Fra at have 

skader for 1,2 millioner kroner om året 

røg tabskontoen ned på blot 100.000 

Jan Einer Nielsen, formand 

for brancheudvalget samt fællessikkerhedsrepræsentant 

i 

Falck, bød velkommen til konferencen. 

kroner årligt. 

Resultatet gjorde så stort indtryk i Falck, 

at alle ambulanceassistenter er blevet 

uddannet i mental køreteknik. 

Mange banale uheld 

I den forbindelse har Kurt Mark analyseret, 

hvad der forårsager skader under 

kørsel med blå blink i Falck. 

Man kunne tro, at der var en masse 

ulykker, der kunne henføres til høj hastighed. 

Men det var ikke tilfældet. At de 213 

forsikringsmæssige skader, der var i de 

to første måneder i 2006, skete de 176 

ved lavere end normal kørehastighed. 

En fjerdedel af alle skader skete faktisk 

ved igangsætning, eksempelvis hjemme 

på stationen (nærkontakt med porten for 

eksempel) eller ved igangsætning/vending 

på et ulykkessted. 

14 procent af skaderne skete i forbindelse 

med afslutning på udrykningskørsel. 

Og en femtedel af skaderne opstod i 

forbindelse med bakning. 

Ikke kun hastighed 

Det indikerer, at det langt fra kun er farten, 

der er problemet, påpegede Kurt 

17

Vicepolitikommissær Kurt Mark fortalte på underholdende og tankevækkende vis om mental køreteknik. 

Mark. Jo, når uheldet er ude (færdselsuheld 

er i øvrigt sjældent ”uheld”, men 

resultat af menneskelige fejl, påpegede 

politimanden), så forstærker høj fart 

bremselængde og skadernes alvor. 

18 

Men som påvist er det langt oftere 

andre faktorer end hastigheden, der spiller 

ind. 

Derfor er han noget træt af politikernes 

og myndighedernes ensidige fokusering 

vOld Og trusler 

På dagsOrdenen 

Brand- og redningsfolk 

er ikke længere ”fredede” 

– men hvad kan 

man stille op 


Engang forekom det ikke. Engang var 

det nærmest utænkeligt. Engang 

ville det have udløst store overskrifter og 

offentlig forargelse, hvis grupper udøvede 

vold eller fremsatte trusler mod brand- og 

ambulancefolk. 

Naturligvis har der altid været enkeltpersoner 

i nattelivet, som med stoffer eller 

alkohol i blodet opførte sig voldsomt og 

truende over for ambulancefolk, lige som 

eksempelvis psykisk syge kan være en 

uberegnelig udfordring. 

Men grundlæggende har det altid været 

en selvfølge, at brand- og redningsfolk var 

fredede. Naturligvis da – de kommer jo 

som neutrale redningsfolk for at hjælpe og 

redde liv. 

Sørgelig udvikling 

Men som mødet i Nyborg viste, så har 

forholdene desværre ændret sig på dette 

område. Det er et stort og nogen steder 

voksende problem, at grupperinger kaster 

med sten, spytter, sparker, optræder 

højlydt og truende på ulykkessteder, går 

i vejen eller saboterer sluknings- og redningsarbejde 

eller ligefrem lokker brand- 

og redningsfolk i baghold. 

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at 

unge mænd med ikke-vestlig baggrund 

fylder uforholdsmæssigt meget i denne 

sørgelige udvikling. 

Men hvordan skal vi tackle disse pro- 

Nogle gode råd 

Følgende gode vaner tager ifølge Kurt 

Mark kun tre uger at få ind på rygmarven: 

• Kontroller omgivelserne omkring bilen 

(lave hegn, store sten, børn bag bilen 

etc.) 

• Planlæg inden igangsætning, hvordan 

du nemmest og sikrest kører væk – især 

hvis du skal bakke 

• Indstil spejle, radio, sæde og fastgør sikkerhedssele 

INDEN igangsætning 

• Kontroller jævnligt lys, dæktryk mv. 

• Vær TIL STEDE bag rattet. Undgå 

distraktioner af enhver art – ikke kun 

mobiltelefoner er farlige. 

på farten, mens barbering, spisning af 

hotdog, indstilling af radio, indtagelse af 

varm kaffe og andre usmarte aktiviteter 

bag rattet ikke bliver genstand for store 

kampagner. 

Fra venstre er det vicepolitiinspektør 

Benny Ernst Øchkenholt, Københavns 

Politi, vicebrandchef Søren Brydholm, 

Københavns Brandvæsen og Søren 

Lundhild, viceberedskabschef i Slagelse. 

blemer, lød spørgsmålet til panelet, som 

bestod af Bjarne Skov Petersen, brand- 

og ambulancemand hos Københavns 

Brandvæsen, vicepolitiinspektør 

Benny Ernst Øchkenholt, Københavns 

Politi, vicebrandchef Søren Brydholm, 

Københavns Brandvæsen og Søren 

Lundhild, viceberedskabschef i Slagelse. 

Trusler mod familien 

Man kan med det samme fastslå, at 

mødet ikke gav nogen patentløsninger på 

problemet. Men der blev peget på mulige 

skridt ad den vej, der skal gås, lige som 

gode råd og erfaringer blev delt ud. 


Blandt andet anbefalede Bjarne Skov 

Petersen, at aktører på brand- og redningsområdet 

skulle få sig en voldspolitik. 

Altså retningslinjer for, hvad man skal 

og ikke skal finde sig i, og hvor og hvordan 

man kan få hjælp, hvis man bliver 

truet eller udsat for vold. 

Han havde selv for nogle år siden 

oplevet en ubehagelig situation, hvor 

en beruset eller påvirket ”patient” havde 

spyttet og taget fat i ham, så de tumlede 

ind i en butiksrude. 

- Han sagde, at han nok skulle finde 

mig og slå mig og min familie ihjel, fortalte 

Bjarne Skov Petersen. 

Et par måneder senere skulle Bjarne 

Skov Petersen vidne mod personen. 

Dommeren læste frejdigt ambulancemandens 

navn og adresse op, selv om 

han havde bedt om, at det ikke skete. 

Dette var naturligvis meget ubehageligt, 

selv om gerningsmanden fik 60 dages 

fængsel, og Bjarne Skov Petersen følte 

sig i det hele taget meget alene i situationen. 

Bisidder med 

I dag har brandvæsenet en voldspolitik, 

således at en leder er med som bisidder 

ved afhøringer og støtter op i retten. 

Desuden bliver alle hændelser registreret 

og fulgt op på, lige som brandfolkene 

instrueres i, hvordan de skal håndtere 

forskellige situationer, fortalte vicebrandchef 

Søren Brydholm. 

Københavns Brandvæsen kan ikke 

registrere en stigning i antallet af tilfælde 

med vold og trusler. Der er omkring 30 

”hændelser” årligt i ambulancetjenesten 

og lidt færre på brandområdet. 

Fire problemområder 

Ifølge Benny Ernst fra Københavns Politi 

er der fire områder i hovedstaden, som 

især byder på problemer: 

Amager (Christiania) 

Amager (Telemarksgade) 

Indre Nørrebro (Blågårds Plads, 

Mjølnerparken) 

Ydre Nørrebro (Tingbjerg, Voldparken) 

Desuden kan der opstå såkaldte spontane 

operationsområder. 

Forholdene i de nævnte områder kan 

være så grelle, at politiet laver kontaktpunkter 

uden for områderne med brand- 

og redningskøretøjer, så man kører ind 

samlet. Det kan forlænge responstiden 

betydeligt, så ballademagerne bevirker 

altså, at borgerne i deres eget lokalområde 

må vente længere på assistance. 


Svære dilemmaer 

”Kan det være ansvarspådragende at 

vente med at køre ind, og at en patient 

af den årsag dør?”, ville en i salen vide. 

Panelet mente ikke, man kunne klandre 

nogen for at forlange, at deres sikkerhed 

skal være i orden. Omvendt kunne det 

sikkert give dønninger i medierne og hos 

politikerne, hvis det værste skete. Så det 

er ind i mellem svære dilemmaer, redningsfolk 

bliver sat i på grund af nogle 

skruppelløse ballademagere. 

En deltager fra Århus Brandvæsen 

fortalte, at det århusianske politi løbende 

fastsatte trusselsniveauet, så brandfolkene 

hele tiden vidste, om det var relativt 

ufarligt at køre ind i belastede områder, 

eller om trykkogeren nærmede sig et 

farligt niveau. 

Brandfolk overvåges 

Søren Lundhild, viceberedskabschef i 

Slagelse, fortalte om en ny, foruroligende 

tendens, som udspiller sig i den vestsjællandske 

by. Unge ballademagere i 

Nordbyen i Slagelse er nemlig begyndt 

at overvåge og fotografere de brandfolk, 

der kommer for at slukke de påsatte 

brande i det belastede boligområde på 

Kierulffsvej. 

Proceduren er, at ved ild i containere 

eller biler i det fri, venter man på politiets 

ledsagelse. Ved eksempelvis brand i 

lejlighed kører man lige på. Bare i år har 

brandfolkene kørt 36 ture med ildspåsættelse 

i kvarteret. 

Viceberedskabschefen fremviste en 

dugfrisk artikel fra Sjællandske Medier, 

hvori en Slagelse-brandmand fortæller: 

”Vi har flere gange tidligere holdt standby 

på Valbyvej og ventet på at kunne 

køre ind i kvarteret, og så kommer de 

kørende i deres biler og fotograferer os. 

Det virker truende og meget ubehageligt. 

Vi har svært ved at opfatte det som 

andet end en form for chikane.” 

”Vi har også oplevet episoder, hvor 

brandmænd i deres hverdag, når de har 

fri og for eksempel køber ind, er blevet 

opsøgt af nogle af kvarterets unge, som 

går hen og stiller sig tæt på deres biler 

eller »bare« sender dem onde øjne.” 

Smadrede ruder 

Søren Lundhild kunne tilmed fortælle, at 

folk med brandmandsskilt på deres civile 

biler har oplevet at få smadret ruder på 

bilerne og at deres hustruer er blevet 

generet. 

- Det slider på folk, ikke mindst i et 

lokalsamfund, hvor man er knap så anonym. 

Beredskabet i Slagelse HAR forsøgt at 

få miljøet i tale: 

- På et tidspunkt tog vi ned efter fredagsbønnen 

og fortalte lidt om, hvem 

vi var og hvad vi lavede. Vi fortalte, at 

tilkaldebrandfolk er mennesker, som gør 

dette ved siden af deres arbejde for at 

hjælpe andre. ”De vil jer ikke noget ondt, 

de kommer for at hjælpe”, forklarede vi. 

Det hjalp en måned eller to – og så havde 

vi balladen igen. 

- Derfor mener jeg personligt, at det er et 

meget langt og sejt træk, der skal til – hele 

vejen nede fra småbrødrene og videre op, 

vurderede Søren Lundhild. 

Flere forslag 

Men hvordan skal man angribe problemerne 

i København, Århus, Slagelse og 

andre steder? 

Panelet og mødedeltagerne foreslog 

blandt andet, at man lavede en ensartet 

registrering landet over for at få et mere 

præcist billede af problemets omfang. 

Desuden kunne man ønske nationale 

handleplaner og en mere systematisk 

opsamling af erfaringer. 

Endelig mindede politiet om, at man 

kan give zoneforbud til personer, hvis de 

gentagne gange laver ballade og skaber 

utryghed. 

- Der er i høj grad også brug for en 

holdningsbearbejdning i visse samfundsgrupper. 

Vi skal have skabt eller genskabt 

respekten og forståelsen for myndigheder/ 

autoriteter, så de kan passe deres arbejde 

i fred, påpegede én. 

At folk uden for branchen savner forståelse 

for, hvor hårdkogte og hinsides 

al fornuft og dialog nogle af rødderne er, 

blev bekræftet af det latterbrøl, som en 

deltager vakte. Han fortalte nemlig, hvad 

Arbejdstilsynet havde belært ham og kollegerne 

om, at de kunne gøre for at forhindre 

farlige situationer og konfrontationer: 

Lære konflikthåndtering... 

BAR har i øvrigt besluttet at udarbejde 

en branchevejledning vedrørende vold og 

trusler, oplyste formand Jan E. Nielsen. 

19

Redderne er hverdagens eksperter, når det gælder indsatser uden for sygehusenes mure. Derfor kan de give værdifulde 

input til, hvordan en kommende præhospital strategi – herunder 15 minutters responstidsgaranti – kan fungere ikke blot i 

teorien, men også i praksis, mener Sophie Hæstorp Andersen (S). 

sundhedsOrdfører fOrbløffet 

Over at reddere udelades 

Sophie Hæstorp Andersen 

(S) vil afkræve sundhedsministeren 

svar på, 

hvorfor redderne ikke 

har sæde i regeringens 

Akutudvalg 


Reddere er uden sammenligning 

den største og vigtigste faggruppe 

på det præhospitale område. Alle 

ambulancer, paramedicinerbiler samt 

adskillige akutenheder er bemandet 

af reddere. Og det er den eneste fag- 

20 

gruppe, som er uddannet målrettet og 

specifikt til at arbejde præhospitalt. 

Derfor kunne man tro, at denne faggruppe 

var fuldstændig selvskreven, 

da et akutudvalg tidligere på måneden 

blev sammensat til at rådgive regeringen 

om den præhospitale indsats i 

fremtiden. 

Men nej - blandt de ni deltagere i 

sundhedsministerens akutudvalg var 

der ingen repræsentanter for redderne. 

Det vækker dyb undren hos 

Socialdemokraternes sundhedsordfører 

Sophie Hæstorp Andersen. Hun havde 

en klar opfattelse af, at den manglende 

invitation til redderne var en svipser, 

der ville blive rettet: 

- Allerede i sommer fik jeg en henvendelse 

fra blandt andre Reddernes 

Landsklub og 3F om, at de tilsyneladende 

ikke blev inviteret med i akutudvalget. 

Så jeg spurgte ministeren, om 

det ikke var en forglemmelse? Jo, det 

kunne han på tomandshånd egentlig 

godt se, og så troede jeg sådan set, at 

sagen var i orden. 

- Derfor var min forbløffelse stor, da 

jeg så Akutudvalgets sammensætning 

og kunne konstatere, at redderne igen 

ikke var inviteret, fortæller Sophie 

Hæstorp Andersen til ”Redderen”. 

Det er underligt 

- Jeg synes virkelig, det er underligt. 

Det er jo redderne, der er rygraden i 

vores ambulancetjeneste, og uanset 

hvor meget vi taler om lægehelikop- 


tere, akutenheder og så videre, så er 

det erfarne og dygtige reddere – som 

nu også omfatter paramedicinere – der 

udgør fundamentet på det præhospitale 

område. Det er eksempelvis 

begrænset, hvor meget sygeplejerskerne 

– som HAR fået sæde i udvalget 

– agerer ude i forreste front. Så det 

undrer mig såre, konstaterer sundhedsordføreren. 

Ifølge Sophie Hæstorp Andersen vil 

Socialdemokraterne forfølge sagen: 

- Nu har vi prøvet med det gode først 

og via de mere uformelle kanaler. Men 

når ministeren – eller folkene omkring 

ham – bliver ved med at dumme sig, 

så er jeg nødt til at råbe op. Så jeg 

vil med det samme stille spørgsmål til 

ministeren om, hvorfor redderne ikke er 


repræsenteret, erklærer sundhedsordføreren. 

Også ”Redderen” har spurgt 

Sundhedsministeriet om begrundelsen 

for, at redderfaget ikke er med i udvalget, 

men uden at få svar. 

Ikke overraskende 

To af de organisationer, der er fundet 

værdige til Akutudvalget, er Lægeforeningen 

og Dansk Sygeplejeråd. 

Begge har i Dagens Medicin løftet lidt 

af sløret for, hvad de vil arbejde for i 

Akutudvalget, og det er næppe noget, 

der vil støde deres egne medlemmer. 

Jens Winther Jensen, formand for 

lægeforeningen, ønsker således blandt 

andet øget præhospital brug af speciallæger, 

enten via helikopter eller læge- 

akutudvalget 

bil. Og fungerende formand for Dansk 

Sygeplejeråd, Grete Christensen ønsker 

”adgang til et velfungerende præhospitalt 

beredskab, for eksempel i form 

af akutbiler, helikoptere med videre, 

bemandet med for eksempel sygeplejersker.” 

Afdelingschef i Sundhedsministeriet, Vagn Nielsen, bliver formand for udvalget. De øvrige medlemmer er: 

Lone de Neergaard, planlægningschef i Sundhedsstyrelsen 

Tina Jørgensen, planlægningschef Kommunernes Landsforening 

Freddy Lippert, præhospital leder i Region Hovedstaden 

Kjeld Martinussen, vicedirektør i Region Midtjylland 

Lone Christiansen, sundheds- og socialpolitisk direktør i Danske Regioner 

Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen 

Kirsten Kenneth Larsen, direktør i Dansk Sygeplejeråd 

Søren Varder, chefkonsulent i Finansministeriet 

Kilde: Dagens Medicin 

21

Fra venstre er det Morten Christensen, 3F Frederiksborg, Jesper Bronee, Brandfolkenes Organisation, Jakob Andersen, CF 

og Søren Andersen, 3F 

histOrisk m ø d e sendte 

klart signal 

200 reddere protesterede 

over urimelige 

arbejdsvilkår i Region 

Hovedstaden 


Der var langt fra siddepladser nok, 

da op imod 200 københavnske 

ambulancefolk den 1. oktober var samlet 

til stormøde hos 3F/Chaufførernes Fagforening 

i Københavns nordvestkvarter. 

Mødet var historisk, fordi det samlede 

ambulance- og sygetransportfolk fra 

hele regionen på tværs af faglige organisationer 

og arbejdsgivere. 

Således havde 3F/CF og Brandfolkenes 

Organisation indkaldt til mødet, og 

reddere fra Falck, Københavns Brandvæsen 

og Frederiksberg Brandvæsen 

mødte frem og sendte et utvetydigt signal 

til Region Hovedstaden. 

Anledningen til protestmødet var 

som bekendt den nye ambulance- og 

ST-struktur, som Region Hovedstaden 

startede den 1. september. 

Omlægningen, som ifølge redderne 

22 

har betydet markant færre beredskaber, 

omfattede også, at regionen selv overtog 

kommandoen over vagtcentralen, 

der styrer bilerne. 

Massive problemer 

Alt dette har medført massive problemer 

med ventetider samt uacceptable 

forhold for redderne, der ofte ikke får 

deres pauser og som knapt har tid til at 

genforsyne på ambulancerne. Tilmed 

har de fået mundkurv på af regionen, 

som truer med afskedigelse hvis man 

offentligt fortæller om problemer. 

Regionen har erkendt, at der var problemer 

de første dage. Men man har 

betegnet det som indkøringsvanskeligheder 

og hævdet, at forholdene nu var 

normaliseret. 

Men på stormødet, præcis en måned 

efter opstarten af den nye struktur, 

kunne adskillige reddere berette om, at 

problemerne langt fra er forsvundet. 

- Det er jo logik. Hvis man formindsker 

antallet af vogne, og samtidig deler op 

og dermed reducerer fleksibiliteten, så 

hænger det ikke sammen. Vi har, desværre 

forgæves, gennem to år forsøgt 

at påvirke politikerne, fordi vi kunne se, 

det ikke holdt vand, sagde CF-formand 

Jakob Andersen. 

Lavt blodsukker 

En redder fortalte om en arbejdsdag så 

hektisk og uden spisepauser, at hans 

blodsukker til sidst var helt i bund. 

- Vil de så bestille en ambulance til 

mig, hvis jeg går i sort, spurgte han. En 

anden opfordrede med et glimt i øjet 

regionen til at opstille pølsevogne ved 

skadestuerne, så man kunne snuppe lidt 

mad i farten. 

Men de kaotiske forhold skal tages 

dybt alvorligt, understregede panelet, 

som bestod af Morten Christensen, 

3F Frederiksborg, Jesper Bronee, 

Brandfolkenes Organisation, Jakob 

Andersen, CF samt Søren Andersen, 3F. 

- Det er jeres liv, ære og velfærd, der er 

på spil her, lød det. Også for borgerne er 

situationen uholdbar, for det kan betyde 

forskellen mellem liv og død, hvis ambulancefolkene 

ikke er friske og knivskarpe. 

Sig fra 

Opfordringen fra panelet lød blandt 

andet på at undgå ekstravagter i stor 


stil, da det kan give et forvrænget billede 

af, hvor mange folk/beredskaber, 

der er brug for. Desuden slog man til 

lyd for at – så vidt muligt – sige fra, hvis 

man blev overbelastet og ikke fik sine 

pauser. 

Kvartetten mindede blandt andet om, 

at man ifølge færdselsloven ikke må 

føre bil, hvis man ikke er frisk til det. 

Det fik flere til at indvende, at ”takken” 

for at sige fra formentlig ville blive en 

fyreseddel i postkassen. 

Deltagerne på stormødet blev imidlertid 

enige om en slags musketer-ed, 

nemlig at ALLE reddere på tværs af 

operatør og faglige organisationer ville 

reagere meget kraftigt på eventuelle urimelige 

fyringer. 

Fortæl om hændelser 

Et helt centralt budskab til deltagerne 

på mødet var at indberette uheldige 

eller urimelige hændelser, eksempelvis 

forsinkelser, manglende pauser, manglende 

styring, manglende tid til genopfyldning 

med videre. Kort sagt fortælle 

om det, hvis man har oplevet ”et beklageligt 

forløb ved ambulancedrift og ST”, 

som det formuleres. 

Det kan ske til denne mailadresse, og 

uden at ens navn bliver udbasuneret: 

region@rfk-kbh.dk 

Husk at opgive dato, tid og rapport 

nummer. 

Vigtig dokumentation 

- Vi er nødt til at have dokumentationen 

i orden, for ellers bliver vi fejet 

af. Hjælp os med at hjælpe jer ved at 

indberette uheldige forløb. Det behøver 

ikke kun være klare OK-brud, det kan 


også bare være forhold, der forpester 

tilværelsen som ambulance- og 

ST-redder i regionen, understregede 

panelet. 

Det har ikke været muligt at få en 

Udtalelse 

fra stormødet 

”I mere end et år har vores fag ge repræsentanter 

forsøgt at advare po t kerne om 

den far ge kurs, de var ved at dreje nd på 

med det nye ambu ance-setup. Desværre 

uden he d. 

Nu har det v st s g, at v havde ret, og at 

det kun er et spørgsmå om t d, før det 

koster menneske v. 

• V v kke acceptere, at po t kerne/ 

embedsmændene kke står ved deres 

ansvar. 

• V kan kke stå nde for, at befo kn ngen 

kke får den hjæ p, den har brug for, 

på grund af en uacceptabe forøget 

responst d. 

• V kan kke ængere acceptere, at v kke 

får vores overenskomstmæss ge sp sepauser. 

Der var massivt fremmøde til det historiske møde. 

kommentar til mødet og udtalelsen 

derfra fra regionsrådsformand Vibeke 

Storm Rasmussen (S) eller fungerende 

chef for regionens vagtcentral Jan 

Nørtved. 

• V v kke acceptere, at v b ver nægtet 

vores ytr ngsfr hed ved, at reg onen forsøger 

at g ve os mundkurv på forho d t 

vores arbejdsforho d. 

• Ambu ancefo kene arbejder ofte angt ud 

over deres norma e arbejdst d. Det v 

v kke acceptere ængere – der ska en 

bedre øsn ng t . 

Redderne har udv st en ekstrem fleks b - 

tet øbet af den første måned. Men nu må 

det være nok. Hv s dette setup fortsætter, 

må v som profess one e ambu ancefo k 

overveje, om v stad g kan forsvare at køre 

under d sse v kår. 

Løsn ngen er enke : Der ska væsent gt 

flere ambu ancer på gaden, så borgerne 

får det beredskab, de har krav på et 

moderne ve færdssamfund. 

Hv ke g ska der på bordet, før man nddrager 

ambu ancefo kene en d a og?” 

23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Pris fOr ekstraOrdinær 

redningsindsats 

Den Danske Redningsberedskabspris 2009 

blev primo oktober tildelt et hold fra Falck 

i Stenløse, der med en bemærkelsesværdig 

og ekstraordinær indsats nær Veksø reddede 

en to-årig dreng. 

Den lille dreng var faldet ned i en tre meter 

dyb og vandfyldt brønd på forældrenes grund, 

hvorfra det ikke umiddelbart var muligt at 

hjælpe ham op. 

Vandet stod drengen til hagen, men med 

ingeniørsnilde lykkedes det at få ham ud i gennem 

siden af brønden, hvor redningsmandskabet 

med rendegravere havde gravet et 

parallelt hul. Drengen blev – stærkt nedkølet 

– bragt til Rigshospitalet, men havde det efter 

omstændighederne godt. 

For den flotte redningsdåd modtog Egedal 

Redningsberedskab/Falck-holdet så Den 

Danske Redningsberedskabspris - statuetten 

”Grib livet” og 75.000 kroner. 

Prisoverrækkelsen fandt sted i Holmens 

Kirke, hvor Forsvarsministeriets kontorchef 

Susan Nielsen overrakte prisen til Egedal 

Kommunes beredskabschef Henrik Jørgensen. 

Og han var meget beæret. 

Stolte og rørte 

- Vi er naturligvis meget stolte og rørte over 

at modtage denne pris for vores holdindsats. 

Jeg ser det som et stort skulderklap til Egedal 

Redningsberedskab for det arbejde, vi udfører 

hver eneste dag, sagde Henrik Jørgensen. 

Den Danske Redningsberedskabspris blev 

stiftet i november 2006 af en række aktører 

og organisationer i det danske redningsberedskab. 

De involverede aktører og organisationer 

er Beredskabsforbundet, Centralforeningen 

for Stampersonel, Fag og Arbejde, Fagligt 

Fælles Forbund, Falck Danmark, Foreningen 

af Kommunale Beredskabschefer, Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark, 

Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, 

Landstalsmandsudvalget for Menige i 

Beredskabskorpset og Sønderjysk Frivillige 

Brandværnsforbund. 

Kilde: egedalkommune.dk og beredskabsinfo.dk. 

Prisen blev overrakt ved Holmens Kirke, hvor en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk 

blev indviet i 2006. På stenens sokkel ses en genoplivningskuffert med ”Star of Life”, samt et 

strålerør, en redningsvest og krogen fra en helikopter. 

UMM ID-nr. 42 506

Redderen nr. 8 Oktober 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?