Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af bestyrelsen besluttede målsætninger, strategier, politikker m.v. Orientering fra direktionen til bestyrelsen sker systematisk ved møder samt ved skriftlig og mundtlig rapportering. Rapporteringen omfatter bl.a. forhold vedrørende den økonomiske stilling, lønsomhed, udvikling og forhold af relevans for omverdenen. Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året og efter behov. I 2011 blev afholdt seks bestyrelsesmøder. afholdte bestyrelsesmøder i 2011 23. marts 2011 26. april 2011 30. maj 2011 15. august 2011 29. november 2011 15. december 2011 planlagte bestyrelsesmøder i 2012 20. marts 2012 30. april 2012 29. maj 2012 15. august 2012 26. november 2012 Bestyrelsen modtager løbende skriftlig orientering om Selskabets drift og stilling samt risici på væsentlige områder. Bestyrelsen træffer ud over beslutninger vedrørende betydende driftsforhold blandt andet beslutninger om kapitalgrundlagets størrelse og sammensætning, langsigtede forpligtelser, væsentlige politikker og revisionsforhold. Bestyrelsen gennemgår, tilpasser og godkender årligt forretningsordenen for direktionen og fastlægger herunder krav til den rapportering, der tilgår bestyrelsen og til kommunikationen i øvrigt mellem de to ledelsesorganer. Bestyrelsens formand og næstformand udgør formandskabet, der sammen med direktionen blandt andet tilrettelægger bestyrelsens møder. Formandens og i dennes fravær næstformandens specifikke opgaver er fastlagt i forretningsordenen. Bestyrelsen evaluerer årligt bestyrelsens og direktionens arbejde, resultater og sammensætning. Samtidig evalueres samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen vurderer årligt, hvorvidt der er anledning til at ajourføre eller styrke medlemmernes kompetencer i forhold til opgaverne. Desuden fastlægger bestyrelsen årligt sine væsentligste opgaver i relation til den løbende vurdering af direktionens arbejde og den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med Selskabet. ÅRSRAPPORT 2011 12 Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og øvrige direktionsmedlemmer. Direktionen har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de af bestyrelsen besluttede strategiske planer m.v. Medlemmer af direktionen er ikke medlemmer af bestyrelsen, men deltager typisk i bestyrelsesmøderne. regnskabsaflæggelse Bestyrelsen har ansvaret for, at årsrapporten og anden finansiel rapportering udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen, gældende standarder m.v. Bestyrelsen sikrer sig forud for offentliggørelse af finansielle rapporter, at disse er forståelige og afbalancerede og giver et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultat og pengestrømme. Desuden sikres, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler, herunder fremtidsudsigterne. risikostyring og interne kontroller Selskabet arbejder løbende på at identificere, analysere og styre væsentlige risici for at optimere Selskabet til gavn for interessenterne. Bestyrelsen vurderer de samlede risikoforhold og de enkelte væsentlige risikofaktorer, som er forbundet med Selskabets aktiviteter. Denne vurdering foretages efter behov og mindst én gang om året. Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for de vigtigste risikoområder, følger udviklingen og sikrer, at der foreligger planer til styring af de enkelte risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici. Bestyrelsen og direktionen har det overordnende ansvar for Selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. Selskabet har etableret risikostyrings- og interne kontrolsystemer for at sikre, at den interne og eksterne finansielle rapportering giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation. For at sikre et velfungerende kontrolmiljø vurderer bestyrelsen mindst årligt, om vedtagne politikker, manualer og procedurer inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er tilstrækkelige. Samtidig overvåges og kontrolleres løbende, at relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen overholdes. Kontrolaktiviteterne omfatter blandt andet manuelle, automatiske og fysiske kontroller og it-kontroller.
ÅRSRAPPORT 2011 13