Voldsramte kvinder - Lisegaarden

Voldsramte kvinder 

- Som udsættes for vold fra nuværende 

eller tidligere partner 

Udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Aalborg Universitet: 

Iben Beltoft Ørbæk & Betina Vestergaard 

1

Titelblad 

Denne opgave er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg 

Universitet, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra 

socialrådgiveruddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. 

Raportens tidsramme: 01.09.2009 - 07.01.2010 

Raportens titel: Voldsramte kvinder - Som udsættes for vold fra nuværende eller tidligere 

partner 

Projektgruppe: Gr. 26 - Iben Beltoft Ørbæk og Betina Vestergaard 

Vejleder: Eva Caspersen 

Forside reference: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/5FBF5543-07CA-40A9-8D78- 

CDFD747E6A68/273598/5cafef0e370541da91a6a5a8ceb126fa_vold.jpg 

Ekstra: Resume på engelsk 

Afleveringsdato 07.01.2010 

Bachelorprojekt 

Aalborg Universitet 

Iben Beltoft Ørbæk: 

____________________________________________________________ 

Betina Vestergaard: 

____________________________________________________________ 

2

Forord 

Denne Bacheloropgave omhandler kvinder i voldsramte parforhold. Mere specifikt hvad det 

psykisk og socialt gør ved kvinderne, at være i et voldeligt parforhold. Vold i familien er 

noget der samfundsmæssigt er meget fokus på, ikke desto mindre ses der dog mangelfulde 

tiltag i indsatsen ved socialt arbejde på området. Opgaven henvender sig primært til vejledere 

og medstuderende på socialrådgiverstudiet. 

Individuelt udarbejdede afsnit: 

Iben Beltoft Ørbæk: 

Voldsramte kvinders arbejdsliv 

Voldens konsekvenser for den voldsramte kvinde 

Voldens konsekvenser for samfundet 

Voldens natur/voldens former 

Voldsspiralen 

Posttraumatisk Belastningsreaktion 

Empowerment teori 

Politi 

Sundhedsvæsnet 

Handlemuligheder 

Værktøjskassen – at hjælpe en voldsramt kvinde 

Betina Vestergaard: 

Voldens omfang – LOKK Voksenstatistik 2008 

Forståelsen af partner vold – Kvinderne oplevelser/indre verden 

Voldens konsekvenser for voldsudøveren 

Voldens konsekvenser for børnene 

Voldens drivkraft/Hvad driver de voldelige partnere? 

Sorg og Krise teori 

Offer/Krænker identitet 

Regeringens handlingsplan 

Forebyggelse 

Krisecentre 

3

Indholdsfortegnelse 

Titelblad .............................................................................................................................................. 1 

Forord .................................................................................................................................................. 3 

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 4 

Indledning/emne ................................................................................................................................. 6 

Relevans ............................................................................................................................................... 6 

Begrebsafklaring – voldsramte kvinder ........................................................................................... 7 

Samfundets/omgivelsernes forståelse af partner vold/diskurser ................................................... 7 

Socialrådgiverens forståelse af vold mod kvinder ........................................................................... 9 

Problemfelt ........................................................................................................................................ 10 

Afgrænsning ...................................................................................................................................... 10 

Formål ............................................................................................................................................... 11 

Problemstilling .................................................................................................................................. 11 

Problemformulering ......................................................................................................................... 13 

Empowerment perspektivet ............................................................................................................ 13 

Projektdesign .................................................................................................................................... 17 

Metode ............................................................................................................................................... 18 

Voldens omfang - LOKK Voksenstatistik 2008 ............................................................................. 18 

Voldsramte kvinders arbejdsliv ...................................................................................................... 19 

Arbejdets funktion for voldsramte kvinder .......................................................................... 19 

Voldens betydning for arbejdslivet ...................................................................................... 20 

Voldsramte kvinders involvering af arbejdspladser og sagsbehandlere .............................. 21 

Arbejdspladsers mulighed for at hjælpe voldsramte kvinder ............................................... 21 

Anbefalinger i forhold til arbejdspladser ............................................................................. 22 

Sagsbehandlere på jobcentre og sygedagpengekontorer ...................................................... 22 

Anbefalinger til sagsbehandlere ........................................................................................... 23 

Forståelsen af partner vold – Kvindernes oplevelse/indre verden .............................................. 23 

Voldens konsekvenser for den voldsramte kvinde ........................................................................ 25 

Voldens konsekvenser for voldsudøver .......................................................................................... 25 

Straffeloven ........................................................................................................................... 26 

Voldens konsekvenser for børnene ................................................................................................. 26 

Forældreansvarsloven .......................................................................................................... 27 

Serviceloven ......................................................................................................................... 27 

Forvaltningsloven ................................................................................................................. 28 

Voldens konsekvenser for samfundet ............................................................................................. 28 

Voldens natur/voldens former ......................................................................................................... 28 

Voldsspiralen .................................................................................................................................... 29 

4

Voldens drivkraft/Hvad driver de voldelige partnere? ................................................................ 30 

Sorg og krise ..................................................................................................................................... 31 

Chokfasen ............................................................................................................................. 33 

Reaktionsfasen ..................................................................................................................... 33 

Bearbejdningsfasen .............................................................................................................. 34 

Nyorienteringsfasen ............................................................................................................. 34 

Posttraumatisk Belastningsreaktion ............................................................................................... 34 

Offer/krænker identitet ................................................................................................................... 35 

Offer – krænker – frelser trekanten ...................................................................................... 35 

Offer karakteristika .............................................................................................................. 35 

Krænker/forfølger karakteristika .......................................................................................... 36 

Frelseren/hjælperens karakteristika ...................................................................................... 37 

Empowerment teori .......................................................................................................................... 37 

Dimensioner af empowerment ............................................................................................. 38 

Regeringens handlingsplan.............................................................................................................. 41 

Forebyggelse ..................................................................................................................................... 42 

Krisecentre ........................................................................................................................................ 42 

Politi ................................................................................................................................................... 43 

Sundhedsvæsnet ............................................................................................................................... 44 

Handlemuligheder ............................................................................................................................ 44 

Værktøjskassen – at hjælpe en voldsramt kvinde ......................................................................... 45 

Case 1 – Mettes historie ................................................................................................................... 49 

Delanalyse – Case 1 Mettes historie ................................................................................................ 52 

Case 2 – Lises historie ...................................................................................................................... 54 

Delanalyse – Case 2 Lises historie ................................................................................................... 57 

Sammenfattende analyse ................................................................................................................. 59 

Konklusion ........................................................................................................................................ 65 

English Abstract ............................................................................................................................... 67 

Litteraturliste .................................................................................................................................... 69 

5

Indledning/emne 

Vi har valgt, at fordybe os i emnet voldsramte kvinder, interessen herfor udspringer dels af at 

Iben beskæftigede sig med emnet i sin eksamens synopsis i FO1 i sommer, endvidere 

provokeres vi af det statistiske billede der tegner sig af hvor mange kvinder, der udsættes for 

partner vold ikke alene i Danmark, men også internationalt og derfor ikke alene på det 

individuelle niveau men i høj grad også på samfunds niveau og transnationalt niveau. Vi 

finder emnet interessant ud fra et medmenneskeligt perspektiv, ud fra et samfundsperspektiv 

og i høj grad relevant ud fra et socialrådgiver perspektiv, i og med at vi stort set i alle grene af 

vores fag potentielt vil møde den voldsramte kvinde selv samt hendes mand og børn. Vi håber 

derfor også at denne fordybelse vil bidrage til at kvalificere os yderligere som kommende 

socialrådgivere på dette møde. 

Relevans 

Der findes mange myter og forestillinger om vold i familien, både om dem der udsættes for 

volden men også om dem der udøver volden. I sådanne forestillinger forenkles virkeligheden 

ofte og kvinden bliver direkte eller indirekte ansvarliggjort for at volden er forekommet. I 

bogen ”Den rette hjælp – til voldsramte kvinder” af Pia Rovsing Clemmensen fremhæves det 

jf. undersøgelsen SUSY 2000, ”at 65.000 kvinder hvert år i dette land rammes af fysisk vold 

eller voldstrusler, heraf 41.000 fra nuværende eller tidligere partner”, hun problematiserer 

videre at ”på trods af voldens udbredelse imødegås problemet i myndighederne udenfor 

krisecentrene typisk som et privat anliggende, som et individuelt personligt problem for den 

enkelte kvinde”. 1 Clemmensen forsøger, således at skabe en forståelse af vold mod kvinder 

som et samfundsproblem, et fælles anliggende – et socialt problem. I 1980 tilkendegav FN 

klart, at vold mod kvinder er den mest udbredte og skjulte forbrydelse i verden. Og det er 

også i FN’s Beijing-erklæring fra 1995 vi finder den mest dækkende fælles definition af 

begrebet ”vold mod kvinder” hvilket defineres som følgende ”Udtrykket vold mod kvinder 

betyder enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder 

fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, 

tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, der finder sted i det offentlige liv eller private liv.” 2 

Dertil forekommer volden i forskellige former såsom fysisk vold, seksuel vold, 

følelsesmæssig eller psykisk vold, verbal vold eller trusler, økonomisk vold og materiel vold, 

fælles for disse former er imidlertid kvindens undertrykkelse og mandens dominans. 

1 Clemmesen, Pia Rovsing: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder. s. 13. 

2 Formidlingscenteret for Socialt arbejde 2002: Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? 

6

Endvidere er det dokumenteret, at der forekommer vold i familien i alle samfundslag. 3 Vi 

finder det derfor meningsfuldt i denne opgave, at beskæftige os med det sociale problem vold 

i familien, nærmere afgrænset til at omfatte kvinder der udsættes for vold af deres nuværende 

eller tidligere partner. Vi ønsker, at undersøge hvordan vi som socialrådgivere i vores 

professionelle virke bedst støtter disse kvinder. 

Begrebsafklaring – voldsramte kvinder 

I nærværende opgave forstår vi begrebet ”voldsramte kvinder”, som kvinder der udsættes for 

handlinger jf. den norske psykolog Per Isdal, som definerer vold således: ”Vold er enhver 

handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handling skader, smerter, 

skremmer eller krenker, får den personen til at gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe 

den vil”. 4 Isdal vægter ved denne definition, at vold er en handling med et mål og hvor målet 

er at påvirke et andet menneske. Der bliver således også en magtforskydning i relationen 

mellem parterne. Endvidere indkredses voldsramte kvinder som tidligere nævnt, til kvinder 

der udsættes for ovenfornævnte handlinger i forbindelse med parforhold og enten fra 

nuværende eller tidligere partnere. 

Samfundets/omgivelsernes forståelse af partner vold/diskurser 

I forståelsen af partnervold kan der være flere forskellige forståelsesrammer eller diskurser i 

spil, på samme tid også hos professionelle om end måske på det ubevidste plan. I Den rette 

hjælp – til voldsramte kvinder fremfører Clemmensen, at et skridt på vejen til en forbedret 

hjælp, kunne være en tydeliggørelse af forskellige diskurser. Clemmensen opererer med fire 

diskurser: 

Psykologisk diskurs: Her ses volden som et psykologisk problem. Psykologiske forklaringer 

på volden er meget almindelige. Fokus er på mandens og kvindens psykiske baggrund og på 

hvilke årsager der kan være til at henholdsvis han og hun er blevet krænker og offer. 

Forklaringen søges i barndom og opvækst. Forklaringer i forhold til manden lægges i 

problemer med identitet, selvværd og manderolle. Tankegangen om social arv hører også til 

dette perspektiv hvor tankegangen er, at drenge der vokser op med vold selv har en tendens til 

at blive voldelige og piger der vokser op med vold, selv har tendens til at finde en voldelig 

partner. Dette er blot nogle generelle træk, der findes mange forskellige psykologiske 

3 Formidlingscenteret for Socialt arbejde 2002: Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? 

4 Clemmesen, Pia Rovsing: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder. s. 22 

7

etninger. Der findes også familieterapeutiske modeller, her i ses ofte på relationen mellem 

parterne, og her drages ofte den slutning at både kvinden og manden må finde alternative 

måder at forholde sig til hinanden på, herved ligestilles på en måde kvindens ikke-voldelige 

handlinger med mandens voldelige handlinger. Erfaringer fra udenlandske mande- og 

kvinderådgivninger har vist, at det er mest hensigtsmæssigt at have parterne i terapi hver for 

sig, samt at hun har brug for hjælp som offer og han som voldsudøver. 

Socialpolitisk diskurs: Her forklares volden ud fra et socialt perspektiv, som et socialt 

problem i dårligt stillede familier. Tanken er, at der ophobes negative følelser i manden pga. 

arbejdsløshed, materielle eller økonomiske problemer. Her fokuseres der på forskellige typer 

af årsagsforklaringer, nogle af disse kan være psykologiske, samt forklares ud fra geografiske 

eller kulturelle forhold, samt social arv. 

Kønsneutral diskurs: Her er det forestillingen om lighed, at mænd og kvinder er lige og frie 

individer, som er med til at hindre kvindens mulighed for at reagere og kommunikere, at hun 

er blevet mishandlet eller undertrykt. Kønsneutrale ord kan være partnervold, familievold 

eller husspektakler. Det fremføres også, at når der tales om ”køn” så refereres der til kvinder 

hvor mænd ofte omtales som ”mennesket”. I relation hertil, mener den engelske 

samfundsforsker Jeff Hearn, at det ville være relevant at gøre ”manden” som køn til genstand 

for forskning. I og med at det oftest er mænd som bruger vold, må manden som køn 

problematiseres. Hearn mener, at forskning i hvordan maskulinitet dannes og hvilken 

forbindelse dette har med vold, ville kunne kaste lys på problemet. Samt, at vold mod kvinder 

overordnet kan ses som et forsøg på at mindske kvinders magt og kvinders modstand mod den 

herskende magt fordeling. En anden vinkel på køn, er en forklaring på vold mod kvinder hvor 

kvinden skal leve op til mandens generelle billede af hvordan en kvinde skal være. 

Psykologen Else Christensen understøtter denne tankegang i bogen ”Vold ties ikke ihjel” fra 

1984, idet hun er inde på, ”at mænd der er voldelige, er konventionelle i deres holdninger til 

tilværelsen, specielt med hensyn til kønsroller.” 5 Således har den generelle opfattelse her i 

norden om, at der er ligestilling mellem kønnene også konsekvenser for forståelsen af vold 

mod kvinder, hvis vi alle er lige, kan det være svært for en kvinde, at fortælle at hun er udsat 

for vold i hjemmet. Clemmesen skriver videre ”I virkeligheden er der imidlertid ikke 

ligestilling mellem kønnene, idet undersøgelser viser at ligestilling langt fra er nået og 


8

undersøgelser viser, at voldens udbredelse er for omfattende til at kunne henvises til at være 

et problem for særlige afgrænsede grupper af kvinder. At vold mod kvinder overhovedet 

eksisterer i det omfang, det gør, har måske noget at gøre med manglende ligestilling.” 6 

Feministisk diskurs/Kønspolitisk diskurs: Centrale fælles begreber er her køn og magt og 

der lægges op til at mænds ansvar for vold i parforhold tydeliggøres. Dette understreges 

blandt andet ved benævnelsen ”mænds vold mod kvinder” modsat eksempelvis ”vold i 

parforhold”. Dertil lægges der op til, at det intentionelle understreges, nemlig ved at vold 

bruges for at opnå noget. Der søges ofte efter årsager til volden frem for hensigten med 

volden, altså et hvorfor mere end et hvad får han ud af det. Dermed bliver fokus i en 

behandlertankegang mere end i et køn og magtperspektiv. Inden for feministisk diskurs findes 

der selvfølgelig også forskelligheder, hvor nogle helt afviser behandlertankegangen og andre 

kombinerer praktisk psykologbehandling med et køn-, magt- og samfundsperspektiv. Andre 

forklaringer går på om man kan forklare mænds vold mod kvinder ud fra en patriarkalsk 

samfundsstruktur. Altså danner uligheder mellem kønnene et generelt grundlag for mænds 

vold og kontrol over kvinder i denne forståelsesramme. 7 

Om de tre først nævnte diskurser, skriver Clemmensen ”Diskurserne om volden som 

psykologiske problemer, sociale problemer og kønsneutrale kan medføre, at volden bliver 

opfattet som noget, der rammer en minoritet, og voldsramte kvinder kan blive udsat for 

marginalisering. Hvis problemet alene ses i den enkelte person, vil det betragtes som et 

afgrænset socialt eller individuelt problem og ikke et samfundsproblem. 8 

Socialrådgiverens forståelse af vold mod kvinder 

I undersøgelsen af Pia Rovsing Clemmensen som er en del af tidligere nævnte bog ”Den rette 

hjælp – til voldsramte kvinder”, har hun blandt andet interviewet fem forskellige 

socialrådgivere fra tre forskellige kommuner, tre mænd og to kvinder, dette kan naturligvis 

ikke bruges til at sige noget generelt om socialrådgiveres forståelse af vold mod kvinder, men 

blot vise nogle nuancer. Clemmesen når frem til, at sagsbehandlerne primært formulerer sig 

indenfor en psykologisk diskurs, magtperspektivet tages først ved nærmere eftertanke i 


7 Clemmesen, Pia Rovsing: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder. 


9

etragtning. Alle disse socialrådgivere bevæger sig dog inden for flere forskellige diskurser 

på samme tid, dog er den psykologiske diskurs den dominerende forståelsesramme. 9 

Problemfelt 

I sammenhæng med tidligere nævnte pointe omkring det, at se vold som et samfunds problem, 

finder vi det meningsfuldt overordnet at anlægge et empowerment perspektiv på temaet i 

projektet. Derudover finder vi det centralt at fokusere på det enkelte udsatte menneskes 

ressourcer i vores samfund, og med fokus på ressourcer mener vi, at empowerment som 

metode og perspektiv i socialt arbejde kan bidrage til en forbedring af den enkelte udsattes 

levevilkår samt være medvirkende til at vi som socialrådgivere bliver mere opmærksomme og 

mere eksplicit omkring vores brugeres ulige kår og tabuiserede emner, som eksempelvis vold 

i familien. Altså er vores forforståelse af sociale problemer i tråd med følgende udgangspunkt 

citeret fra Kokkinns indledning ”sosialt arbeid skal motvirke sosiale problemer og fattigdom 

spesielt. Sosialarbeidere har en vigtig rolle når det gjelder å delta i utvlingen av et mer 

humant samfunn.” 10 Med empowerment som perspektiv, sættes der dermed også en 

målsætning for den enkelte om at blive en ligeværdig deltager i samfundslivet, en deltager 

med muligheder og vilje til at håndtere og påvirke eget liv og rammerne omkring det, hvilket 

også synes at være omdrejningspunktet i forhold til voldsramte kvinder. 

Afgrænsning 

Vi har valgt, at lægge vores fokus på kvinder som udsættes for partnervold, fordi vi mener 

dette er relevant ud fra ovenstående problemstilling. Vi er opmærksomme på, at der er 

kommet et stigende fokus på vold mod kvinder med handicap. Der er ved hjælp af 

regeringens handlingsplan fra 2002 blevet rettet mere fokus på denne problematik. 11 Det er et 

problem for kvinder som sidder i kørestol at kunne komme på krisecentre, der blev i 2003- 

2004 bevilliget penge til ombygning af enkelte krisecentre, således at det kunne blive muligt 

at modtage kvinder i kørestol. For en kvinde med handicap kan det være sværere at være 

udsat for vold, da hendes handicap skaber en øget sårbarhed. 12 

Endvidere er vi opmærksom på at kvinder med anden etnisk herkomst end dansk også ofte 

bliver udsat for vold. Krisecentrene oplevede en stigende repræsentation af etnisk 

9 Clemmesen, Pia Rovsing: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder. 

10 Kokkinn, Judy: Profesjonelt sosialt arbeid. Kap. 1 s.17. 

11 Bjerre, Lise mf. Vold mod kvinder med handicap. 

12 http://www.voldoghandicap.dk 30.12.09 

10

minoritetskvinder, hvilket desværre betød at centrene følte en stigende magtesløshed, da de 

ikke var gearet til at tage sig af disse kvinders problemer. Problemet her er tit at kvinderne 

bliver straffet dobbelt; dels ved at blive udsat for vold, samt ved at risikere at blive sendt 

tilbage til hjemlandet i tilfælde af skilsmisse. 13 

Endvidere er det ikke kun kvinder som udsættes for vold, men mænd kan også være 

voldsramte. Mændene har bare sværere ved at fortælle om dette. Mænd kan også som 

kvinderne komme ud i krise situationer, og risikerer i denne situation også at leve som den 

undertrykte i et voldeligt forhold. Partnervold mod mænd har ikke i Danmark været belyst på 

samme niveau som når vi taler om vold mod kvinder. 14 

Formål 

Hovedformålet med dette projekt er at få et indblik i hvad der er karakteristisk for voldsramte 

kvinders livssituation samt finde frem til, hvordan vi som socialrådgivere kan kvalificere 

indsatsen i mødet med disse kvinder. Altså er formålet todelt og opgaven vil således have dels 

et beskrivende sigte samt en handlingsorienteret vinkel. Sekundært er det projektets formål, at 

sætte empowerment som begreb på individ niveau i relation til dels den enkelte voldsramte 

kvindes livssituation, samt på samfundsniveau i relation til voldsramte kvinder som et 

samfundsmæssigt problem. Altså som tidligere nævnt er det primære formål med projektet, at 

udvide vores egen samt vores medstuderendes horisont hvad angår vold i familien, og dermed 

også i form af, med øget viden, at kvalificere vores handlemuligheder i relation til netop 

denne problematik. Samt at inspirere til forebyggende initiativer hvor dette måtte være 

relevant, som et led i bekæmpelse af vold mod kvinder. 

Problemstilling 

Vi har indledningsvist beskrevet partner vold/vold i familien som et omfattende 

fænomen/problem, men hvorfor er det så også relevant og aktuelt netop at kvalificere 

indsatsen? En netop udkommet rapport fra Servicestyrelsen, beskæftiger sig netop med dette i 

”Kommunernes beredskab i forhold til vold – En spørgeskema undersøgelse om 

kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold” 15 . 

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvis partnervold og æresrelateret vold, 

som er sendt ud til alle landets kommuner. Vi vil kun her referere til de fund der relaterer sig 

13 http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/CEDAW/etniskvold/ 16.12.09 

14 Helweg-Larsen Karin mf.: Vold mod mænd i Danmark. 

15 Olsen, Bente Marianne: Kommunernes beredskab i forhold til vold. 

11

til den del der omfatter partnervold. Der er 88 % svarende til 86 kommuner der har besvaret 

skemaet om partnervold. Undersøgelsen fokuserer på følgende fire områder af partnervold: 

Registrering af henvendelser, særligt beredskab, information til borgerne samt 

samarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerne. I relation til først nævnte, er der 

ikke noget lovkrav om at kommunerne skal føre statistik omkring det samlede antal 

henvendelser fra enkeltpersoner til kommunen. Og de fleste kommuner har således heller ikke 

noget overblik over dette. Dog svarer 72 % svarende til 59 kommuner at de har haft 

henvendelser om partnervold, men at de ikke opgør antallet af enkeltsager, mens 8 % 

svarende til 7 kommuner oplyser, at de registrerer disse og at de gennemsnitligt har haft 12 

henvendelser om partnervold indenfor de sidste 12 måneder, hvoraf langt de fleste vedrørte 

kvinder. I relation til et ”særligt beredskab” angiver 21 % svarende til 18 af kommunerne, at 

de har et sådan til personer over 18 år. I 27 % af kommunerne er der ansatte der er særligt 

uddannede til at tage sig af henvendelser om partnervold, dette svarer til 22 kommuner. 46 % 

af kommunerne eller 38 kommuner, svarede at man har en familierådgiver, der kan yde støtte 

og vejledning, efter hvad der er beskrevet i SEL § 109 stk. 4 (Denne paragraf er dog kun 

gældende for kommuner der er beliggenhedskommune for et midlertidigt botilbud for 

voldsramte kvinder ed bøn). 56 % eller 47 kommuner der har et eget midlertidigt 

botilbud/krisecenter og/eller en formaliseret aftale med eksterne partnere om et sådan 

botilbud. 53 % eller svarende til i alt 25 kommuner, har botilbud der kan rumme kvinder uden 

børn. Med hensyn til udformningen af en skriftlig politik vedr. arbejdet med partnervold, er 

det kun 3 kommuner der har et sådan, hvilket svarer til 3,5 %, der har udformet en politik på 

området. Endvidere i relation til information til borgerne, er det 22 % eller 19 kommuner, der 

har udarbejdet informationsmateriale til borgerne om deres tilbud til personer berørt af 

problemstillinger om partnervold. Sidst i forhold til samarbejdspartnere, har 47 % svarende til 

40 kommuner svaret at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i tilfælde af 

konkrete sager om partnervold. Flest kommuner samarbejder med et eller flere 

kvindekrisecentre ca. 90 % /36 kommuner samt med politiet henholdsvis 65 %/26 kommuner. 

I denne undersøgelse konkluderes det altså, dels at det ikke var muligt at sige noget generelt 

omkring antallet af henvendelser. I forhold til at have et særligt beredskab viser 

undersøgelsen, at det blot er mellem en femtedel og en fjerdedel der har et sådan. Derudover 

har næsten igen af kommunerne udarbejdet en skriftlig politik på området. I undersøgelsen 

fremhæves det, at dette aspekt kan ses på baggrund af den tradition, der er på voldsområdet, 

12

hvor opgaven historisk er blevet og stadig i vid udstrækning bliver varetaget på 

kvindekrisecentre og primært i privat regi. 16 

I den rette hjælp – til voldsramte kvinder, argumenterer Clemmensen videre, at indsatsen for 

voldsramte kvinder stadig ikke er god nok, samt at volden reelt set ikke er anerkendt som et 

socialt problem. Hun mener, i tråd med ovenstående undersøgelses fund, at man bl.a. kan se 

dette på kommunernes generelle mangel på formuleret politik på området. Hun mener også, at 

krisecentrene fungerer som billige løsninger på omfattende sociale problemer, samt at 

krisecentrene er for almindelige kvinder og børn, alligevel rummer disse beboere der er 

behandlingskrævende. Clemmensen fortsætter: ”Der ydes megen god hjælp til voldsramte 

kvinder fra engagerede enkeltpersoner ansat i krisecentre og i forskellige offentlige 

myndigheder, men det er ofte på trods af de muligheder, der er til rådighed 

personalemæssigt, i lovgrundlag og i praksis. Efter selv at have arbejdet i et krisecenter i 16 

år vil jeg vove den påstand, at indsatsen stadig væk ikke er god nok. Hvis en voldsramt kvinde 

skal have en reel mulighed for at forlade en voldelig mand, skal hun have den rette hjælp. 

Den hjælp, der tilbydes kvinderne, afspejler de rådende samfundsmæssige holdninger til 

volden.” 17 

Ovenstående problematikker har således affødt følgende problemformulering. 

Problemformulering 

”Hvad karakteriserer voldsramte kvinders livssituation og hvad kan vi som 

socialrådgivere gøre for at kvalificere den socialfaglige indsats i mødet med voldsramte 

kvinder?” 

Empowerment perspektivet 

Vi vil i dette afsnit, introducere opgavens overordnede teoretiske perspektiv ”empowerment”, 

da empowerment begrebet dækker over meget forskelligt og peger i flere forskellige 

retninger, lige fra managementteorier til personlighedsudvikling, har vi i opgaven forsøgt kun 

at redegøre for netop den del af empowerment spektret der er relevant for perspektivet i denne 

opgave. 

16 Olsen, Bente Marianne: Kommunernes beredskab i forhold til vold. 


13

Empowerment er en tilgang der overvejende er udviklet i USA, Canada og England. I 

1970’erne var empowerment hovedsagligt et begreb der fandt anvendelse i relation til 

undertrykte gruppers selvorganisering samt sociale bevægelsers kamp mod etnisk, politisk og 

økonomisk undertrykkelse i den tredje verden. Begrebet blev udbredt verden over med bogen 

”de undertryktes pædagogik” af Paulo Freire (Latinamerika) fra 1974, som definerede 

empowerment som evnen til at ”forstå sociale, politiske og økonomiske modsætninger og 

evnen til at handle mod virkelighedens undertrykkende elementer” 18 Altså har empowerment 

sit udgangspunkt i en kritisk forståelse af samfundet. En ”konfliktteoretisk model” hvor 

samfundet er præget af konflikter, uligheder og tvang, hvor konflikter håndteres gennem 

”kamp” og hvor magt og afmagt hænger sammen med menneskers samfundsmæssige 

placering. Empowerment handler om menneskers muligheder for at influere samfundet uden 

dog nødvendigvis at være revolutionære, men forholder sig kritisk til den professionelles rolle 

samt relationer mellem mennesker generelt. 19 Empowerment er således udviklet i et samfund 

med en anderledes historie, kultur og samt velfærdsudvikling end den danske. Den danske 

velfærdsudvikling som er baseret på en solidarisk tankegang med universalitetsprincippet som 

bærende element med finansiering over skatten, står naturligvis i kontrast til for eksempel 

USA, hvis udvikling mere er karakteriseret ved konkurrence, udlicitering og 

forsikringsprincipper, samt en anden organisering af det sociale arbejde og med en større grad 

af velgørende og frivilligt arbejde end vi kender til her i landet. Dog kan man sige, at lige 

netop denne opgaves tema alligevel nærmer sig ved, at en stor del af det sociale arbejde med 

netop voldsramte kvinder udspiller sig på krisecentre, i privat regi og med en grad af frivillig 

arbejdskraft. Samtidig hævder flere forskere og praktikere i stigende grad, at det giver 

mening, at overføre empowerment til danske forhold. 20 

Indledningsvist i artiklen ”Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk 

handlingsorienteret socialforskning?” i tidsskriftet Social kritik, skriver professor John 

Andersen følgende om empowerment: ”Empowerment er et begreb, der sætter fokus på 

processer, hvor igennem underprivilegerede grupper bliver i stand til at modvirke afmagt. 

Målet er refleksive og myndige mennesker og aktører, med stemme og handlingskapacitet i et 

inkluderende samfund.” og han definerer endvidere empowerment således: ”som processer 

hvorigennem underprivilegerede individer, sociale grupper og (lokal)samfund forbedrer 

18 Andersen, John: Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning? s. 63. 

19 Andersen, Maja Lundemark mf.: Empowerment på dansk. 


14

deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og 

symbolske ressourcer.” eller mere direkte ”at sætte i stand til og give evne til” Og fortsætter, 

at ”et sådant empowerment begreb kan med fordel kobles til det dynamiske begreb om social 

eksklusion og sætter fokus på de økonomiske, sociale, kulturelle, politiske og symbolske 

magtmekanismer, som over tid fastlåser individer og grupper i en underprivilegeret 

afmagtssituation med et begrænset handlingsrum.” 21 

Andersen argumenterer i nævnte artikel for, en teoretisk kvalificering af begrebet 

empowerment på det velfærds- og bypolitiske felt. Det drejer sig således om, at lægge et 

forandringsorienteret og samfundskritisk syn på analyser af underprivilegerede gruppers 

position i samfundet, og hvor fokus bliver på social forandring gennem social mobilisering og 

hvor produktion af viden skal ses som et led i forandring af tingenes tilstand. Empowerment 

begrebet bruges meget forskelligt alt afhængig af sammenhæng. I denne opgave ses 

empowerment imidlertid som John Andersen også beskriver i før nævnte tekst som: ”En 

samfundskritisk, transformativ Paulo Freire agtig variant, der fokuserer på kollektiv 

bevidstgørelse og opbygning af handlingskapacitet i forhold til forbedring af 

socioøkonomiske og sociokulturelle rettigheder og livsbetingelser for underprivilegerede 

grupper. Det samfundsforandrende, transformative empowermentperspektiv sætter direkte 

fokus på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder (de objektive livsbetingelser eller 

mulighedsstrukturene) og ændringerne i den subjektive bevidsthed, selvopfattelse og 

kollektive handlingskapacitet.” 22 

Empowerment begrebet er således brugbart i relation til underprivilegerede eller 

disempowerede gruppers situation, hvilket vi i denne opgave også indledningsvist 

argumenterer for i forhold til voldsramte kvinder. Altså kan man sige, at empowerment 

forudsætter disempowerment i en eller anden forstand. Det kan være økonomisk/materiel, 

politisk eller statusmæssig forstand. Hvilket vil sige, at empowerment kun giver mening hvis 

der på en måde bygges på en konfliktorienteret samfundsopfattelse. En opfattelse af, at 

samfundets ressourcer, status og magt er ulige fordelt. Helt basalt handler transformative 

empowerment strategier således om betingelser og kapaciteter for ændringer af ulige 

fordelinger af livschancer, samt ikke mindst om sociale rettigheder. 

21 Andersen, John: Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning? s. 60-61. 


15

Empowerment bygger således på et bestemt menneskesyn, samt funderes på konkrete 

holdninger som igen er forudsætningen for en bestemt strategi og metode med nogle bestemte 

principper. Dog er empowerment ikke en metode i almindelig forstand, da der ikke er tale om 

en systematisk fremgangsmåde eller procedure, hvilket faktisk står i kontrast til 

empowerment, hvor der mere er tale om en dynamisk proces, hvor produktet hele tiden 

udvikles af brugerne. 23 I valget af empowerment som teoretisk perspektiv i denne opgave, 

bliver det således et projekt der placerer sig i den kritisk teoretiske tradition, idet at formålet 

med at fremføre projektets pointer, således i et empowerment perspektiv både bliver et forsøg 

på, indenfor vores begrænsede platform soc2006 at skabe opmærksomhed omkring 

problematikken voldsramte kvinder samt et forsøg på at se metodiske muligheder for at 

forbedre den enkelte voldsramte kvindes situation. Samtidig kritisk teoretisk fordi 

empowerment bygger på et bestemt menneskesyn eller et bestemt sæt af værdier/idealer om 

man vil, som vi ønsker at stå ved og være eksplicit omkring. I et senere afsnit fremføres flere 

centrale empowerment teoretiske elementer, som skal ses i forlængelse af denne introduktion. 

Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt hviler således også på en kritisk opfattelse af 

temaet kombineret med indlevelsesprægede teorier. 


16

Projektdesign 

Tema 

Forståelse af 

problematikken 

- Voldens omfang 

- Lokk 

- Kvinders arbejdsliv 

- forståelsen af 

volden 

- Case - Mette 

- Case - Lise 

Indledning: Emne + Relevans + 

Begrebsafklaring 

Problemfelt 

Afgrænsning 

Formål 

Problemstilling + Problemformulering 

Metode 

Tema 

Teori 

- Sorg og Krise 

teori 

- Offer/krænker 

identitet 

- Post traumatisk 

stress 

Delanalyse på case 1 + case 2 

Projektdesign 

Sammenfattende analyse 

Handleforslag 

Konklusion 

Tema 


- Værktøjskassen 

- Lovgivning 

- Empowerment 

17

Metode 

Metodisk har vi valgt at tage udgangspunkt i et projektdesign. Vi har valgt at arbejde ud fra 3 

temaer, da dette giver os en struktureret fremgangsmåde og derved sørger for den røde tråd 

gennem hele projektet. Det første tema er til for, at give et overblik over problematikken. 

Det andet tema omhandler teori om Sorg og Krise, Offer/Krænker teori samt Posttraumatisk 

Belastningsreaktion. I det sidste tema vil vi inddrage Empowerment som tjener som vores 

overordnede perspektiv på opgaven. 

Voldens omfang - LOKK Voksenstatistik 2008 

Flere undersøgelser viser at vold mod kvinder er stigende. Der er stadig mange kvinder som 

årligt udsættes for fysisk vold og som lever i frygt for volden. LOKK laver årligt en 

årsstatistik for at følge og dokumentere udviklingen for de kvinder og børn, der bor på 

krisecentrene. Størstedelen af kvinderne som er udsat for vold bliver udsat for partnervold, det 

vil sige vold fra en tidligere eller nuværende partner. For 89 % af de kvinder, som har været 

udsat for partnervold er voldsudøveren en tidligere eller nuværende partner. For 73 % af de 

kvinder som bliver udsat for partnervold, er voldsudøveren deres nuværende ægtemand eller 

samlever, mens det er for 18 % af kvinderne, er deres tidligere ægtefælle/samlever eller 

tidligere kæreste, der udøver volden. 24 

Ifølge tabel 4 fra LOKKs årsstatistik kan man se hvilke voldsformer, kvinderne i deres 

seneste forhold har været udsat for. Størstedelen havde i 2008 været udsat for psykisk vold 

(94 %), hvorimod størstedelen i 2007 havde været udsat for fysisk vold (96 %). 25 Psykisk 

vold kan være for eksempel verbal trussel mod kvinden, en ydmygelse, psykisk tvang og 

andre former for integritetskrænkelser. Psykisk vold kan være mindst lige så krænkende, 

truende og skadende som fysisk vold. Ofte udøves den fysiske vold og den psykiske vold i 

samspil og herved forstærkes konsekvenserne af volden. 26 

Tabel 5 fra LOKKs årsstatistik viser i procent hvilke voldstyper kvinderne har været udsat 

for, størstedelen har været udsat for at blive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller 

lignende (87 %). 56 % har været udsat for at blive sparket, slået med knyttet hånd eller med 

en genstand. 40 % har været udsat for at blive kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe 

24 http://www.lokk.dk/Billeder/publikationer/statistikker/Voksenstatistik2008.pdf 



18

eller lignende. 37 % har været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller 

skydevåben. 27 

Voldsramte kvinders arbejdsliv 

Med henblik på en helhedsorienteret indsats er det hensigtsmæssigt også at se på volden i 

relation til voldsramte kvinders arbejdsliv, i og med at volden som regel er ødelæggende for 

kvindens selvværd, samt i det hele taget besværliggør det at have og fastholde et arbejde. I en 

ny undersøgelse der netop beskæftiger sig med voldsramte kvinders arbejdsliv, fremhæves det 

blandt andet at social kontakt med kollegaer modvirker social isolation blandt voldsramte. 

Derudover opbygger faglig anerkendelse af kompetencer et større selvværd, en faglig identitet 

samt økonomisk uafhængighed. Undersøgelsen ”Voldsramte kvinders arbejdsliv – en 

undersøgelse af sammenhængen mellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet.” 

er et led i ”Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn i familien 

2005-2008”. 28 Baggrunden for undersøgelsen er at data fra danske kvindekrisecentre viser, at 

blot 20-25 % af beboerne er i arbejde, hvorimod 71 % af den kvindelige befolkning som 

helhed har lønarbejde, hvilket således indikerer at der kan være en sammenhæng mellem 

partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet. 29 En befolkningsundersøgelse fra Statens 

Institut for Folkesundhed om partnervolds sundhedsmæssige og arbejdsrelaterede 

konsekvenser underbygger førnævnte indikatorer fra krisecentrene, ved at kvinder der er udsat 

for fysisk vold, har større sandsynlighed for dårligt helbred, større sygefravær og ringere 

samarbejdsrelationer end kvinder, der ikke er udsat for fysisk vold. 30 Voldsramte kvinders 

problemer med sygefravær og samarbejdsrelationer på arbejdet indikerer således også at 

volden rækker ud over privatsfæren og kan virke hæmmende for disse kvinders muligheder 

for at deltage i samfundet generelt. I følgende afsnit finder vi det derfor meningsfuldt at 

fremhæve de væsentligste, af denne undersøgelses, resultater og anbefalinger i relation til 

denne opgaves formål. 

Arbejdets funktion for voldsramte kvinder 

Overordnet giver kvinderne i undersøgelsen udtryk for at arbejdet har en positiv betydning for 

deres situation. De fremhæver den faglige og sociale anerkendelse de kan få på arbejdet samt 

at tilknytningen til arbejdsmarkedet bidrager til at de kan være rollemodeller for deres børn. 


28 Schacke, Janne: Voldsramte kvinders arbejdsliv. 

29 Schacke, Janne: Voldsramte kvinders arbejdsliv. s. 19. 

30 Helweg-Larsen, Karin m.fl.: Sundhedsmæssige og arbejdsrelaterede konsekvenser af partnervold – Resultater 

fra befolkningsundersøgelsen 2000. 

19

Arbejdspladsen nævnes også som et frirum for volden. Undersøgelsen kan dog ikke 

dokumentere at have en direkte effekt på voldens karakter eller påvise at det at have et arbejde 

i sig selv kan stoppe volden. Arbejdet kan siges at modvirke voldens nedbrydende effekt på 

kvindernes selvværd, men kan måske også samtidig medvirke til at kvinderne kan udholde at 

være i det voldelige forhold i længere tid grundet ”de pauser” arbejdet giver i samværet med 

den voldelige partner. 

Voldens betydning for arbejdslivet 

Hvor det i ovenstående ikke er helt klart i hvilket omfang arbejde påvirker volden i hjemmet, 

er det i undersøgelsen i midlertidig helt tydeligt at partnervold har negativ indvirkning for 

kvindernes arbejdsliv. Dette fremgår af følgende resultater: 77 % af de kvinder der har 

deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som har haft et arbejde indenfor de sidste 3 år, har 

oplyst, at voldsudøver i et eller flere tilfælde har udstrakt chikanen/volden til også at omfatte 

deres arbejdssituation. 31 

Dette ses blandt andet ved at: 

- 35 % af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver nedgør deres arbejde. 

- 57 % af kvinderne har været udsat for at voldsudøver er jaloux på deres kollegaer. 

- 30 % af kvinderne har været udsat for at skulle aflevere deres løn til voldsudøver. 

- 31 % af kvinderne har været udsat for at voldsudøver ikke tager sig af børn, eller der 

kan være risiko for at børn lider overlast, mens kvinderne er på arbejde. 

- 38 % af kvinderne har været udsat for, at voldsudøver direkte chikanerer eller er 

voldelige mod dem, når de er på arbejde f.eks. via trusler over telefonen, ved 

personligt fremmøde og/eller ved ravage på arbejdspladsen. 32 

Endvidere fremgår det af interviewmaterialet at når voldsudøver lader chikanen eller volden 

omfatte kvindens arbejdsliv, så kan dette være en måde at demonstrere sin magt i parforholdet 

på. Dertil tillægges kvindernes arbejde ingen værdi, hvorfor det også bliver kvindernes eget 

problem at forene arbejdsliv og privatliv, hvilket kan udgøre et konkret problem i forhold til 

eks. børnepasning. Det fremgår også af undersøgelsen, at omkring et brud, synes der at være 

særligt risiko for at kvinden opsøges af voldsudøver på arbejdspladsen. Således har 15 % af 

de kvinder der har været udenfor arbejdsmarkedet de sidste 3 år, oplyst at frygt for at blive 



20

fundet af voldsudøver har været en medvirkende årsag til, at de ikke har noget arbejde. 

Endvidere har 83 % af de medvirkende kvinder som har haft arbejde indenfor de sidste 3 år 

oplyst, at følger fra volden på en eller flere måder har haft negativ indflydelse på deres 

arbejde. Dette kan udmønte sig på forskellig vis: 

Symptomer på stress: 71 % lider af træthed, 65 % er grådlabile og 64 % har 

koncentrationsproblemer. 

Højt sygefravær: 30 % har ekstra sygemeldinger på grund af vold. 

Dårlig social tilknytning til kollegaerne: 55 % er bekymrede for hvad kollegaerne tænker 

og 35 % har problemer med at være i det sociale fællesskab med kollegaerne. 

Disse faktorer kan influere i sådan en grad, at kvinderne kan have svært ved at fokusere på 

arbejdsopgaverne, dette sammenholdt med et højt sygefravær, kan det være tiltagende svært at 

nå arbejdsopgaverne. Hvilket igen kan have negativ tilbage virkning på kvindernes selvværd. 

Derudover kan dette også være medvirkende til at kollegaer stempler kvinderne som dårlige 

medarbejdere i mangel på forståelse, hvorved de risikerer at blive udstødt af det sociale 

fællesskab på arbejdspladsen. Dette kan kvinderne også selv bidrage til ved at isolere sig fra 

kollegaerne, hvilket kan bunde i skyld og skamfølelse over den vold de er udsat for, eller i det 

hele taget i manglende overskud til at indgå i sociale relationer. Altså kan kvindernes 

problemer med at fastholde et arbejde som følge af volden i sidste ende betyde, at de bliver 

fyret eller selv siger op. Dette er sket for 24 % af de kvinder i undersøgelsen, som har været i 

arbejde indenfor de sidste 3 år. 

Voldsramte kvinders involvering af arbejdspladser og sagsbehandlere 

57 % af undersøgelsens kvinder har fortalt deres arbejdsplads om volden, og 51 % har fortalt 

det til en kommunal sagsbehandler. Undersøgelsen viser også, at kvinderne har været udsat 

for vold i lang tid inden de har fortalt dette til nogen. Endvidere er dette som oftest først sket 

efter et voldsomt overfald eller et brud med voldsudøver. Oftest er arbejdspladsen blevet 

involveret før en sagsbehandler. 

Arbejdspladsers mulighed for at hjælpe voldsramte kvinder 

Når arbejdspladsen har fået viden om at en medarbejder er voldsramt, kan den tilbyde hjælp. 

Denne hjælp kan være med til at fastholde medarbejderen i arbejdet samt hjælpe til, at finde 

en vej ud af volden. 75 % af undersøgelsens kvinder der har modtaget hjælp fra 

arbejdspladsen, har i høj grad eller delvist oplevet, at en eller flere af de hjælpemuligheder de 

21

er blevet tilbudt, har gjort en positiv forskel. Nogle af disse hjælpemuligheder kan være: 

Støtte og opfølgning i form af samtaler med en kollega eller leder, henvisning til relevante 

myndigheder på området, fleksibilitet/sygemeldinger ved fx en midlertidig sygemelding eller 

nedsat arbejdstid samt sikkerhedsforanstaltninger i form af vekslende mødetider eller en 

screening af arbejdstelefonen. 

Anbefalinger i forhold til arbejdspladser 

Undersøgelsen har resulteret i en række anbefalinger, vi vil i det følgende fremhæve nogle af 

disse. 

- At der indarbejdes et beredskab i personalepolitikken. 

- Et beredskab der omfatter håndtering af medarbejdere der er i krise. 

- Retningslinjer for hvordan man foretager en svær samtale med en medarbejder der 

viser tegn på mistrivsel. 

- Støtte i form af psykologsamtaler, fleksible arbejdstider og arbejdsopgaver. 

- Viden om hvor man kan søge yderligere råd og vejledning. 

- Tage stilling til hvilke konkrete støttende, fleksible og sikkerhedsmæssige 

foranstaltninger virksomheden har mulighed for at gøre brug af. 

Et beredskab for hvordan en arbejdsplads vil hjælpe voldsramte kvinder, kan indarbejdes i en 

almen kriseberedskabsplan. Endvidere er det væsentligt at arbejdspladsen jævnligt 

kommunikerer personalepolitikken ud til medarbejderne, således at de er klar over at de kan 

henvende sig med deres problemer samt et signal om at disse vil blive taget alvorligt. 

Sagsbehandlere på jobcentre og sygedagpengekontorer 

Sagsbehandlere i jobcentre og på sygedagpengekontorer har den primære opgave, at hjælpe 

borgere med at få eller fastholde et arbejde. 83 % af kvinderne i undersøgelsen har oplyst at 

de har haft kontakt til en kommunal sagsbehandler. Her af har 51 % haft kontakt vedr. 

beskæftigelse, 51 % omkring økonomi, 49 % vedr. bolig, 36 % vedr. helbred, 42 % vedr. børn 

og 51 % har haft kontakt om vold. 50 % har oplyst at have kontakt vedr. mere end 3 

problemstillinger. Sagsbehandlerne i jobcentrene stiller sig positivt overfor at hjælpe 

kvinderne, men efterlyser samtidig mere viden om partnervold og mere samarbejde på tværs 

af forvaltningerne. De oplever i flg. undersøgelsen at det kan være svært at tale med 

kvinderne om volden, når de ikke selv kan hjælpe dem med at komme ud af den. Endvidere 

oplyser de, at være usikre omkring hvilken hjælp kvinderne har brug for og hvem de kan 

22

henvende sig for at spørge til råds om dette. Som før nævnt er fokus i jobcentrene på det at få 

eller fastholde et arbejde, under hensyntagen til de problemer, volden medfører. 

Anbefalinger til sagsbehandlere 

Det anbefales jf. undersøgelsen for at hjælpe voldsramte kvinder med at få eller fastholde et 

arbejde, at sagsbehandlere i jobcentre får viden om partnervold samt den indflydelse volden 

kan have på arbejdslivet. Denne viden kan etableres på flere niveauer. Blandt andet fremføres 

det at der organisatorisk kan udpeges nøglemedarbejdere i kommunen, som har kendskab til 

partnervold. Derudover findes der på www.voldmodkvinder.dk en pjece om partnervold til 

kommunale sagsbehandlere, og fra slutningen af 2009 vil der på samme website kunne 

downloades webbaseret undervisningsmateriale om partnervold. Det fremføres også, at det er 

hensigtsmæssigt at sætte fokus på den helhedsorienterede og koordinerede sagsbehandling i et 

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de instanser der kan hjælpe kvinden med at 

komme ud af volden, inddrages. Aktiverings og jobtilbud vil således bedre kunne målrettes, 

når de parter der kan hjælpe omkring voldsproblematikken i hjemmet også er i spil. 

Samarbejdet kan eksempelvis foregå som rundbordssamtaler med arbejdspladsen, andre 

forvaltninger, krisecentre, egen læge eller andre relevante samarbejdsparter omkring de 

initiativer, der iværksættes. Her er det dog vigtigt, at være opmærksom på at kvinden giver 

samtykke til hvilke oplysninger der må udveksles og med hvem. Her i kan der således være et 

konkret stykke motivations arbejde for sagsbehandleren, i at få kvinden til at give de 

nødvendige samtykke erklæringer. 33 

Forståelsen af partner vold – Kvindernes oplevelse/indre verden 

Det kan være svært at forstå, hvordan en kvinde kan blive i et parforhold i flere år med en 

mand, som udøver psykisk og fysisk vold mod hende, hvilket kan være i form af trusler, 

ydmygelser, skyld osv. Men nogen gange kan alternativet opleves som ubærligt, fx hvis 

alternativet er, at hendes mand vælger at begå selvmord, hvis hun går fra ham. Hvilket 

resulterer i, at hun kan have en oplevelse af at skulle leve resten af sit liv med et mord på 

samvittigheden. Denne skyldfølelse kan skyldes, at manden flere år i træk har udøvet psykisk 

vold i form af at give kvinden skylden for, at han kan blive meget vred. Dette kan gøre det 

svært for hende at løsrive sig fra denne skyld, som han har pålagt hende. 

I mange parforhold hvor volden er en del af parforholdet bliver der ofte ikke talt åbent om 

følelser og indre oplevelser. Udfordrende følelser som vrede eller sorg, kan være svære at tale 


23

om i familien. Derfor bliver der ikke talt om følelser og oplevelser, hverken inde i familien 

eller udadtil til i forhold til omgivelserne. Hvis den ene part har svært ved at indgå i 

menneskelige relationer, så bliver parrets omgangskreds meget begrænset eller måske helt 

væk. Kvinden har ingen veninder, hun kan tale med, så for at kunne være i sit parforhold 

bliver hun nødt til at gå på kompromis med egne behov for at tilfredsstille sin mands behov. 

Pga. tavsheden omkring mandens følelsesmæssige vredesudbrud, oplever kvinden en 

ensomhed, da hun selv skal bære på smerten og skuffelsen over det ægteskab, som ikke var, 

som det hun drømte om. 

De mænd og kvinder som vælger at blive i et parforhold, hvor der udøves psykisk eller fysisk 

vold, finder på en eller anden måde nogle strategier, sådan at de kan overleve i det. Det er 

ikke sikkert, at de strategier er så sunde og udviklende, men det gør at personen kan overleve 

volden. 

Uanset hvilken vold, der er tale om i et parforhold og uanset hvem, der udøver volden, så er 

der store konsekvenser. Konsekvenserne kan være mange og forskellige. Det at blive i et 

parforhold, hvor psykisk eller fysisk vold indgår, har konsekvenser fx trusler om vold, selve 

volden, opgivelse af drømme, ensomhed, angst, depression osv. Samtidig har det også 

konsekvenser, hvis parforholdet brydes pga. volden fx kan nogle af konsekvenserne være 

skyld, ensomhed, forladthed, trusler, angst osv. 34 

Feministisk teori, hvor partnervold forklares med samfunds- eller kulturforhold. Kort sagt ses 

samfundet som patriarkalsk, og mænds vold mod kvinder forstås i forlængelse heraf som 

mandens forsøg på at opretholde dominansen over kvinden. Behandlingen vil typisk sigte på 

at bevidstgøre manden om årsagerne til volden og på, at parterne får et ligeværdigt forhold, 

som er baseret på tillid i stedet for frygt. 

Systemteori og familieteori, hvor volden forklares med familiemæssige forhold. Vold er 

udtryk for en dysfunktionel familie, og begge parter bidrager til, at konflikten eskalerer. 

Behandlingen består i parterapi, hvor der arbejdes på at forbedre parternes evne til at 

kommunikere med hinanden og løse konflikter. 

Psykoterapeutisk teori og kognitiv adfærdsteori, hvor volden ses som udslag af individuelle 

problemer. Personlighedsafvigelse, tidlig traumatisering eller andre problemer under 

opvæksten kan medføre, at nogle personer er tilbøjelige til at begå vold. Volden betragtes som 

et fysisk symptom på et følelsesmæssigt problem. Behandlingen består enten i psykoterapi 

eller i kognitiv adfærdsterapi. 35 

34 Nilsson, Marianne Peterstrand: Vold i parforhold. Den indre verden hos mishandlede kvinder. 

35 Clausen, Susanne: Behandlingsprogrammer for voldelige mandlige partnere. s. 3-4 

24

I de følgende afsnit vil vi fremhæve nogle af de konsekvenser volden har, da det er afgørende 

at forholde sig til evt. som ansat i en myndigheds funktion, da viden om disse konsekvenser er 

bidragende til at danne baggrund for en helhedsvurdering. 

Voldens konsekvenser for den voldsramte kvinde 

I relation til arbejdsmarkedet i pilotundersøgelsen ”Voldsramte kvinders arbejdsliv” fortæller 

kvinderne at de har forskellige former for psykiske og fysiske lidelser der direkte eller 

indirekte har influeret på deres arbejdsliv, også efter at volden er ophørt. Af psykosomatiske 

lidelser nævner de især langvarige hovedpine, depression, ekstrem træthed, dårlig mave og 

problemer med at trække vejret samt stort koncentrationsbesvær og problemer med at sove 

om natten. Flere af kvinderne i denne undersøgelse beretter også, at de har svært ved at få 

hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen som enlige forsørgere, dette er naturligvis ikke 

kun et problem for voldsramte kvinder, men som voldsramt er de fleste psykisk nedbrudte og 

har derfor mindre overskud til at klare de mange praktiske problemer der kan være forbundet 

med at være ene forsørger. Der til kommer, ”at andre undersøgelser viser at mange 

voldsramte kvinder har et svagere socialt netværk som følge af voldens isolation.” 36 

Voldens konsekvenser for voldsudøver 

Voldsudøveren føler skam og skyld. Det er ikke noget de taler om med nogen, og ofte går de 

længe med angsten om at det skal komme frem. Nogle mænd har svært ved at identificere sig 

med det faktum at det er dem som er ansvarlige for volden i hjemmet. Det er vigtigt, at 

voldsudøveren får den rette hjælp til at forstå at det er ham som er ansvarlig for volden. Hertil 

kan det siges, at hvis de ikke får den rette hjælp er der stor sandsynlighed for at han udfører 

vold igen i et nyt forhold. 37 Mændene udtaler selv, at det ikke handler om hvor hård en straf 

de risikere at få ved at slå deres samlever, når de først er oppe at køre handler det mere om 

kvinden foran dem. Man kan ikke true manden til at holde op med at slå. 38 

Det er strafbart ifølge dansk lovgivning at udfører vold mod et andet mennesker. Vi har derfor 

valgt i det følgende at inddrage nogle af de paragraffer, som kan siges at være nogle af de 

konsekvenser der er for voldsudøveren. Vi er bevidste om, at der er flere end nedenstående 

paragraffer, som kan anvendes når vi snakker om voldsudøveren, men vi har valgt at inddrage 

dem, som vi finder mest relevante at trække frem her i projektet. 

36 Jensen, Vibeke Lybecker: Voldsramte kvinders arbejdsliv. s. 30. 

37 Hensen, Per I. Dialog mod vold. 

38 Munkholm, Henrik mf.: I kærligheden vold. Om mænds jalousi og vold mod kvinder. s. 8-9 

25

Straffeloven 

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at 

modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart 

går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det 

angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. 

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis 

overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. 

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på 

retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en 

fanges eller tvangsanbragt persons rømning. 

§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til 

afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at 

være af forholdsvis underordnet betydning. 

§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke. 

§ 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller 

tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var 

mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af 

alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der 

må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. 

Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, 

medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, 

der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. 

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med 

bøde eller fængsel indtil 3 år. 

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig 

skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft 

betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig 

skærpende omstændighed. 

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme 

eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år. 

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov 

beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles 

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. 

Voldens konsekvenser for børnene 

Børn der er vidner til vold i hjemmet, kan være i fare for selv at gentage forældrenes mønster, 

når de vokser op. Drenge kan have tendens til at blive ham, der fører knytnæven mod sin 

kæreste. Og piger kan i deres opvækst have fået et så forvrænget billede af kvindekønnets 

værd, at de accepterer at få tæsk som en naturlig del af deres voksenliv. Børn i familier med 

vold indgår ofte ligesom deres mor i en proces hvor volden normaliseres, virkelighedsbilledet 

ændres langsomt. Ofte har volden mod barnets mor været overhørt eller overværet af barnet 

selv. Vold mod moren kan også være vold mod barnet - om ikke andet så psykisk. Børn fra en 

voldsramt familie kan enten være meget aggressive eller unaturlig stille. Børn der har været 

vidner til vold viser ofte tegn på forstyrrelser i form af utryghed, angst, lavt selvværd og 

26

adfærdsvanskeligheder eller kan også selv vise voldelig adfærd. 39 Det er vigtigt, at kunne 

støtte barnet i at bryde tavsheden omkring volden. Det jager angsten på flugt så barnet får 

energi til at arbejde positivt med sine traumer. Hvis barnet ikke får bearbejdet sine oplevelser, 

kan risikoen for at barnet får posttraumatisk reaktioner og psykiske problemer som voksen 

øjes. Dette kan dog rettes op ved at barnet fik, forbedrede sine livsvilkår og den helt rette 

omsorg. 40 

Vi har valgt i det følgende at inddrage de paragraffer vi finder relevante i forbindelse med 

vores projekt og som kan ses som relevante i forhold til konsekvenserne for børnene, men 

selvfølgelig også som en konsekvens for moderen. Vi er opmærksomme på, at der kan findes 

andre paragraffer som også kunne være relevante i forhold til konsekvenserne for børnene. 

Forældreansvarsloven 

§ 6. Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har 

de fælles forældremyndighed. 

§ 8. Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de har ophævet 

samlivet eller er blevet separeret eller skilt, eller deres ægteskab er blevet omstødt. 

§ 10. Forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at 

en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen 

for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske 

hertil. 

§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige 

om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller 

om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fælles 

forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde. 

§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få 

orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet 

samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden 

ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i 

børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om 

forældremyndighedsindehaveren. 

Stk. 2. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få 

orientering om generelle sociale aktiviteter på barnets skole og børneinstitution fra den 

pågældende skole og institution og har adgang til at deltage i disse aktiviteter. 

Serviceloven 

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre 

opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under 

forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 

39 Mogensen, Britta mf. Solidaritet eller klientgørelse. s. 128 - 129 

40 Formidlingscenteret for Socialt Arbejde 2002: Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? s. 18 

27

Forvaltningsloven 

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig 

straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse 

er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at 

varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til 

fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 

3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse 

og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær 

forfølgning, 

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af 

påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges 

forretningsvirksomhed, 

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte 

oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 

7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at 

beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller 

forretningsforhold. 

Voldens konsekvenser for samfundet 

Udover de menneskelige konsekvenser, må partnervold formodes at koste samfundet dyrt i 

form af udgifter til eksempelvis dagpenge/sygedagpenge, sundhedsvæsnet, psykologhjælp, 

politi og retsvæsenet. 

Voldens natur/voldens former 

Ifølge materialet ”Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde” som er en del af 

kampagnen ”Stop volden mod kvinder – bryd tavsheden” udarbejdet af Formidlingscenteret 

for Socialt Arbejde” antager volden mange forskellige former og kategoriseres som følgende: 

Fysisk vold: fx slå, skubbe, sparke, bide, nappe, ryste, true med våben, kvæle, kværke, 

brændemærke, forhindre i søvn, låse inde, forsøge at myrde. 

Seksuel vold: fx tvinge til sex, sadomasochisme, prostitution eller til at sove med vennerne, 

urinere på kvinden for at nedværdige hende, fuldbyrdet voldtægt. 

Følelsesmæssig eller psykisk vold: fx råbe ad, kritisere konstant, fortælle hende at hun er 

grim eller ubrugelig, optræde jaloux eller ekstremt kontrollerende, nægte at tale til hende 

eller krænke hende, forhindre hende i at se familie eller venner, ydmyge hende foran børnene 

eller andre, fortælle hende at hun er skør og skulle være på et psykiatrisk hospital, ødelægge 

hendes værdifulde kontakter, forfølge hende overalt, forhindre hende i at arbejde eller 

studere. 

28

Verbal vold eller trusler: fx true med at fjerne eller bortføre børnene, med at smide hende ud, 

med selvmord, med at dræbe hende, med ”altid” at kunne finde og skade hende, med at 

mishandle børnene og hende, eller med at gå fra hende, ødelægge hendes jobmuligheder eller 

hendes karriere. 

Økonomisk vold: fx nægte at give hende penge eller adgang til bankkontoen, lade hende tigge 

om hver en krone, kun give hende kostpenge og samtidig øde penge på sig selv, kræve bilag 

for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån. 

Materiel vold: fx at ødelægge hendes ejendele eller tvinge hende til at forlade hjemmet uden 

sine møbler og andre ting, gøre det svært for hende at opnå eget bolignummer (ved fælles 

lejet bolig), eller svært for hende at få sin andel af boligen realiseret ved fælles ejerbolig. 41 

Voldsspiralen 

Psykisk vold bruges i disse forhold systematisk og velovervejet og denne efterlader kvinden 

svag, afkræftet, uden selvværd og usikker på hvad der kommer. Tegn på ømhed fra manden 

øger denne usikkerhed, hvilket voldsmanden bruger som strategi for at få fuld kontrol over 

kvinden. Et mønster som også kendes fra torturstudier. Typisk vil kvinden fornægte eller 

bagatellisere det der er sket, samt være tilbøjelig til at påtage sig skylden for det skete. 

Den psykiske nedbrydning af voldsramte kvinder kalder forsker Eva Lundgren fra 

Sociologisk Institut på Uppsala Universitet for ”voldens normaliseringsproces”. Volden 

indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen, efter noget tid bliver det 

svært at skelne mellem hvad der er normalt og hvad der ikke er. Lundgreen har i sin analyse 

af disse forhold taget udgangspunkt i en forståelse af volden som mandens middel til at 

bevare sin kontrol og magt over kvinden. Dette tjener til at opretholde hans billede af sig selv 

som mand. For at nå sine mål bruger han: 

Kontrolleret vold: Denne form er rettet mod kvinden alene, den sker ofte uden vidner, og 

manden bestemmer graden af vold. 

Kontrolleret isolering: Manden forhindrer eller vanskeliggør kvindens omgang med venner 

og slægtninge. Han forhører hende, låser hende inde og ydmyger hende overfor bekendte. 

Kontrol ved hjælp af skiftende ømhed og vold: Manden ønsker at være den eneste der trøster 

kvinden. Det er ikke ualmindeligt at mishandling afsluttes med voldtægt, når manden er blevet 

seksuelt ophidset af volden. 42 

41 Formidlingscenteret for Socialt Arbejde 2002: Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? 

29

I voldsforhold udvikler kvinden strategier for at forhindre volden i at opstå og for at overleve i 

forholdet. Hendes reaktioner er følgende: 

Fortrængning af volden årsag: I begyndelsen kan volden forklares som ulykkestilfælde, men 

med tiden dukker volden op uden at kunne forklares. Grænsen for hvad hun normalt ikke vil 

acceptere udviskes. En skyldfølelses opbygges. Hun påtager sig skylden for volden. 

Tab af referencerammer: Når kvinden tilintetgøres psykisk, mister hun sansen for at skelne 

mellem ”en almindelig manderolle” og ”en voldelig manderolle”. Hun tilpasser sig og 

underkaster sig manden. 

Isolation: Når kvinden isoleres fra sociale kontakter, kommer manden til at dominere hende 

følelsesmæssigt. Hun bliver afhængig af ham. 

Tab af selvtillid: Ved at blive udsat for vekslende vold og varme mister kvinden gradvist sin 

selvtillid, indtil hun har tilpasset sig mandens vold og hans motiv til volden. Hun begynder at 

se sig selv med mandens øjne. Den følelsesmæssige afhængighed af ham forstærkes. I denne 

proces påvirkes kvindens personlighed gradvist til at forstærke hende i et negativt selvbillede. 

Det manglende selvværd tapper hendes styrke, så hun ikke kan iværksætte en forandring af 

sin situation. 43 

Ifølge Eva Lundgren kan man sige, at konsekvensen af normaliseringsprocessen bliver, at 

kvinden gradvist mister sit selvværd. Først sigter kvindens tilpasningsstrategi at forhindre 

volden i at forekomme, siden gennem tilpasning internaliserer hun mandens vold, hans 

motiver og krav til hende, hvilket svækker hendes egen handle- og dømmekraft. Og 

tilpasningsstrategien udvikler sig således overtid til en overlevelsesstrategi. Endelig kan 

kvinden blive så traumatiseret, at hun opgiver overhovedet at have en strategi og bliver 

opgivende og handlingslammet. 44 

Voldens drivkraft/Hvad driver de voldelige partnere? 

Det der kan få voldsudøveren til at slå kan være jalousi, jalousi er en følelse, der kan opstå, 

når man er bange for at miste sin særstilling hos et menneske til fordel for en rival. Mændene 

kommentere selv, at de efter et sådan voldsomt jalousiudbrud godt med deres rationelle 

fornuft kan se, at deres handlinger var tåbelige og overdrevne. Voldelige handlinger kan af 




30

den enkelte voldsudøver opleves som en løsning af en vanskelig situation. Al vold er en 

handling, der udspringer af en følelsesmæssig tilstand, et sæt af tanker som personen har med 

i sin bagage. Mistroen overfor partneren kan udvikle sig til en form for paranoide 

vrangforestillinger. Manden fantaserer ofte om alt det, der sker bag hans ryg. Og lige meget 

hvor meget hans partner benægter, mener han at det kun er et forsøg på at dække over de 

reelle begivenheder. De jalousiplagede mænd kan godt selv se, at deres følelser og 

handlemåder er problematiske, og der kan derfor opstå en form for selvhad. 45 

Sorg og krise 

Sorg og krise teorien handler om, hvordan mennesker reagere når de bliver udsat for sorg og 

krise i deres hverdag og hvordan omgivelserne kan hjælpe. Ikke mindst for at nævne hvilken 

betydning ens netværk og beredskab har. 

Alle mennesker bliver udsat for sorg eller bekymring i løbet af tilværelsen. Det sker for 

eksempel, hvis en, man holder meget af, bliver syg og dør. Hvis et ægteskab går i stykker. 

Hvis man mister arbejdet på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Eller hvis man bliver udsat 

for overfald eller vold. 

Reaktionerne er selvfølgelig forskellige fra menneske til menneske og afhænger af flere ting. 

Dels af opvæksten og hvilken tilknytning, man har haft til den eller det, man har mistet. Dels 

hvordan man har det på det tidspunkt, hvor ulykken rammer. Så sker der som regel det, at 

man i en periode er ude af stand til at bruge sin almindelige, sunde fornuft. Men ved gode 

venners, familiens og professionel støtte gennemlever man sorgen. Man frigør sig fra fortiden 

ved efterhånden at forstå, hvad man har mistet. Man finder en ny hverdag og kan se, at 

fremtiden trods alt indeholder muligheder, oven i købet ofte nye muligheder. 

En stor sorg eller ulykke er naturligvis altid forbundet med en voldsom forandring. Det bliver 

aldrig det samme igen. Nogle kommer godt igennem sorgen, men andre lukker sig inde og 

bliver nedtrykte, bange og truer måske med at tage deres eget liv. Sorg og glæde er vel lige så 

integreret en del af vores sjæleliv, som ilt er nødvendig for kroppens overlevelse. I bogen 

Sorg og Krise gør Lis Hillgaard og co fra begyndelsen meget ud af at understrege de alment 

menneskelige aspekter. 

Sorg er altid en reaktion på tab, krise er en reaktion på en sjælsrystende begivenhed, som 

traume og der behøver ikke at være et traume i et tab. Sorgen er en afgørende del af de fleste 

terapeutiske processer. Freuds ord var i sin tid, at terapien kan afsluttes, når klienten har 

45 Munkholm, Henrik mf.: I kærlighedens vold. Om mænds jalousi og vold mod kvinder. s. 17-26 

31

fundet en stabil evne til at sørge. Svære tab berører således personlighedens dybeste sind, og 

vi rammes samtidigt eksistentielt. Derfor kan professionelt arbejde med menneskelivets tab og 

traumer ikke sættes ind i en sorgmodel. Sorg er en tilstand og ikke en proces. Sorgarbejde er 

derimod en proces, et forandringsarbejde, og denne proces kan vi forholde os til på forskellige 

måder og beskrive forskelligt. Opgaverne med at bearbejde sorgen består i at man med tiden 

og på mange forskellige niveauer erkender, hvad man har været udsat for, mestrer sorgens 

følelser, udvikler nye strategier i det forandrede liv, og flytter sin følelsesmæssige energi, dvs. 

adskiller sig fra det, der var, og knytter til det, der er, og jo mere kompliceret og traumatisk 

man rammes, jo vanskeligere kan det blive at tage den nødvendige del af sin skæbne til sig. 

Det er i en analyse af tilknytningen til det, man har mistet, at man forstår, hvad det er, man 

skal forandre, dvs. adskille sig fra. Denne analyse er selvfølgelig ikke aktuel i den akutte 

sorgproces, hvor man af mange gode psykologiske grunde går i en slags symbiose med det, 

man har mistet. Fx det døde barn fylder gennem et godt stykke tid mere hos forældrene end de 

levende børn. 46 

Et hvert modent forhold mellem mennesker handler om det paradoks, at man skal være så 

tilpas adskilt, at man kan være ”hjemme” hos sig selv for at kunne være sammen på en god og 

fleksibel måde. Og under denne vinkel udfordres denne eksestentielle alenehed livet igennem 

af det faktum, at vi som sociale dyr har behov for kontakt med andre på linje med at vi har 

behov for mad og drikke (Bowlby). Hvis man ikke magter dette tilknytnings- og 

adskillesdilemma, som intensiveres, når vi rammes af traumatiske tab, så er det, at 

sorgarbejdet ikke fører til den nødvendige udvikling. Det, man har mistet eller frygter at 

miste, objekttabet, udvikler sig til et selvtab. 47 

En traumatisk krise er altid forbundet med en form for tab. Det kan fx være tab af 

arbejdsevne, et ægteskab der går i stykker, et familiemedlem der dør, forældre der mister et 

barn, eller hvis man udsættes for vold. En akut krise er dermed en psykisk reaktion på en 

udefra kommende begivenhed som man ikke selv har været herre over. Der er forskel på 

hvordan den enkelte reagerer på sådanne begivenheder. Det skyldes at vi alle sammen er 

forskellige, med forskellige baggrund og psyke. Mange ting spiller ind, hvis man skal forsøge 

at forstå hvorfor den ene har lettere ved at bearbejde et tab end en anden, og nogle er 

voldsomt sårbare overfor tilsyneladende små tab, mens andre ikke påvirkes i nævneværdig 

46 Hillgaard, Lis, Lis Keiser og Lise Ravn: Sorg og krise. 

47 Davidsen-Nielsen, Marianne og Nini Leick: Den nødvendige smerte. Om tab, sorg, og adskillelsesangst. 

32

grad. Men nogle af de ting der med sikkerhed betyder noget for dette er vores opvækst, og 

tidligere erfaringer i ungdoms og voksenliv. Er der fx tidligere ubearbejdet kriser i bagagen, 

skal der måske ikke så forfærdelig meget til før der kommer en voldsom reaktion. 

Når en person rammes af en traumatisk krise, slår den almindelige måde at tænke og handle 

på ikke længere til. De redskaber vi plejer at bruge til at løse problemer, er ikke tilstrækkelige, 

og vi kan ikke se nogen udvej. Det udløser et følelsesmæssigt kaos, som gør det helt eller 

delvist umuligt at se nogen fremtid, vores verdensbillede og fremtidsplaner synker i grus. Der 

mærkes et væld af blandende og ofte modsatrettede følelser, såsom fortvivlelse, angst, skyld, 

vrede og hysteri. Fornuften forsvinder for en tid, og erstattes af disse stærke og skræmmende 

følelser. Typisk vil den kriseramte føle at tankerne kører i ring, og måske gentage sig selv, 

eller tale usammenhængende. På det tidspunkt forekommer det usandsynligt at livet 

nogensinde bliver normalt igen, og at vi kan komme videre som et helt menneske. 

Selvom kriser kan have vidt forskellige forløb, kan de alligevel inddeles i følgende faser: 

Chokfasen 

Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den kriseramte kan føles som en evighed. Fasen 

er præget af at vi har svært ved at forstå hver der er sket, og prøver at fornægte det, eller tror 

det er et mareridt. Kriseramte personer i chokfasen kan opføre sig som om de er afsindige, 

fuldstændig ude af trit med normale handlingsmønstre og fx at skrige, græde uhæmmet, 

smadre ting eller bliver fuldkommen handlingslammet eller overdrevent rolige - situationen 

taget i betragtning. Chokfasen varer fra få minutter til nogle døgn, og afsluttes med at den 

kriseramte er nødt til at erkende hvad der er sket. Typisk vil personen senere have svært ved 

at huske noget fra denne fase. 

Reaktionsfasen 

I reaktionsfasen går alvoren op for den kriseramte, som hengiver sig til sine følelser, og 

græder, er fortvivlet eller raser. Den varer uger eller måneder og opleves uhyre smertefuld, 

når kaos og voldsomme reaktioner blandes med angst, skyldfølelse og vrede. Måske ønsker 

den kriseramte endda at være død. Virkeligheden kan være så forfærdelig, at den må 

erkendes. Personen vil forsøge at forstå hvorfor ´det´ skete, og vende tilbage til dette emne 

igen og igen, uden at kunne få et svar. ´Hvorfor lige mig´ vil også være et tilbagevendende 

spørgsmål. Selvom erkendelsen er indtruffet, vil den ligge fjernt fra virkeligheden. Især kan 

årsagerne sommertider fordrejes og skyld fralægges eller påtages når det modsatte 

33

virkeligheden er tilfældet. Nogen forsøger i denne periode at undertrykke eller fortrænge sine 

følelser, men er indvendigt fortvivlede. Dyb gråd er vigtig i denne fase, da den virker 

befriende og sørger for at vi giver slip på vores følelser, men det kan forekomme 

skræmmende, idet man kan frygte at man aldrig mere holder op med at hulke. - Dyb gråd 

varer imidlertid sjældent mere end 10 minutter, herefter vil den enten ophøre eller gå over i en 

lettere gråd afbrudt af pauser. I denne periode er der fare for at den kriseramte kommer til at 

isolere sig fra omverdenen, der kan virke truende og ligegyldig. Reaktioner af legemlig 

karakter er almindelige, og mange oplever søvnforstyrrelser eller hallucinationer. 

Bearbejdningsfasen 

Bearbejdningsfasen varer fra nogle måneder op til 1 år. Den kriseramte opnår en accept af 

situationen, begynder at forholde sig til realiteterne og få et mere realistisk billede af det 

hændte. Dog er det almindelig, at det mistede idealiseres og fremstår i et perfekt skær, som 

ikke er dækkende for virkeligheden. Den kriseramte er ikke længere helt opslugt af traumet, 

men begynder at orientere sig mod fremtiden. Langsomt letter den tunge dyne af fortvivlelse 

der har betydet at alt andet var ligegyldigt og uden mening. Det tager tid, og nogen ting bliver 

aldrig det samme, men nye værdier får lov til at få sin plads. Alligevel er det fortsat 

nødvendigt at tale om sorgen og mærke og give efter for sine følelser. Dette er fortsat en 

vigtig del af bearbejdningen, også selvom det kan være svært for omverdenen at 

bearbejdningen tager så lang tid. 

Nyorienteringsfasen 

Denne fase har ikke nogen egentlig afslutning idet den dækker tiden efter traumet, når denne 

er bearbejdet. Traumet indgår nu som en del af de samlede livserfaringer personen har, men 

ofte vil denne fortsat være sårbar på fx mærkedage eller lign. Billedet af den eller det mistede 

og fortiden er blevet mere nuanceret og troværdigt. Men vil på nuværende tidspunkt igen have 

overskud til at etablere sociale forhold til andre mennesker, og har ikke længere behov for 

hele tiden at dele sin sorg med andre. 48 

Posttraumatisk Belastningsreaktion 

Følgende træk er karakteristiske i forbindelse med posttraumatisk belastningsreaktion: Angst 

forbundet med en irrationel frygt for, at oplevelsen skal gentage sig. Voldsomme mareridt, 

som ofte handler om at blive forfulgt. Koncentrationsbesvær med tvangsmæssigt vedholdende 

48 Hillgaard, Lis, Lis Keiser og Lise Ravn: Sorg og krise. 

34

erindringsbilleder af angstoplevelserne. Derudover er kronisk depression, isolationstendenser, 

samt psykosomatiske symptomer ligeledes karakteristisk. 49 

Offer/krænker identitet 

Offer – krænker – frelser trekanten 

Offer og krænker træk indgår grundlæggende i vores personlighedsstruktur. Når vi er under 

pres bliver disse træk mere markante, og yderlighederne oplever vi hos de mennesker, som i 

deres opvækst er blevet udsat for omsorgssvigt. Når vi mødes af mennesker med markante 

offer og krænker træk rammer det lige ind i vores egne personlige mønstre. Fx bliver vi bange 

eller aggressive når vi møder mennesker, der krænker os. Når vi møder et offer, oplever vi 

måske frustrationen eller medfølelsen, og det kan undertiden være svært at opretholde den 

professionelle attitude, som er mest gavnlig for den person. Offer trekanten beskriver en 

dynamik som ofte udspiller sig i vores nære relationer. Vi veksler dynamisk mellem offer, 

krænker eller frelser adfærd, men har ofte en foretrukken rolle, som vi slæber med os gennem 

livet. Dette betyder at vi ofte ser os selv kørt fast i bestemte mønstre og samspil, som gentager 

sig igen og igen. Offertrekanten beskriver en dynamik, som findes i mange familier. En 

person har normalt en primær rolle, som er den rolle man typisk ”hookes op på”, når man 

indgår i dette mønster med andre. Samtidig er man i stand til at bevæge sig dynamisk frem og 

tilbage mellem rollerne i relationen, så offeret bliver krænker, krænkeren frelser, frelseren 

offer etc. Et eksempel på dette, kan være moderen, der er pga. sin frelser rolle, forsøger at gå 

ind og løse nogle problemer for sit barn. Barnet er i starten villigt i offerrollen, men efter en 

tid, bliver det irriteret, skælder ud på sin mor, og bliver dermed krænkeren, og moderen går så 

over i offerrollen. Faderen kommer til, og skælder ud på barnet, der igen går i offerrollen. 

Moderen føler en afmagt, der nu kommer i form af irritation over manden, som hun nu 

skælder ud (hvorefter han går i offerrollen), hvilket får barnet til at tale faderens sag (frelser) 

og sådan kan det fortsætte frem og tilbage mellem rollerne. 

Offer karakteristika 

Offer adfærd er karakteriseret ved det, vi kalder ydmyg adfærd, som kan antage flere former, 

men hvor man generelt lader andre mennesker vade ind over ens grænser: påtager sig skyld, 

fremstår skrøbelig og ofte kraftløs, er meget emotionel, specielt omkring smertefulde/triste 

49 Cullberg, Johan: Dynamisk Psykiatri. 

35

følelser, for mange empatiske følelser, og for lidt kontrol over følelserne, beder om hjælp – 

verbalt/non-verbalt. 

Offer delen er meget i kontakt med sine egne følelser, og bliver ofte følelsesmæssigt 

oversvømmet. En af de grundlæggende følelser, der ofte kan trigge en offer del, er den 

grundlæggende separationsangst, dvs. angsten for at blive forladt af andre. Offeret påtager sig 

skylden for alt vad der foregår, og vender bebrejdelser og andet ind mod sig selv, og kan i den 

forbindelse være selvdestruktiv. Offerets strategi er at knytte mennesker til sig gennem sin 

svaghed og sit behov for hjælp og støtte. Man kan sige, at der ligger en genskabelse af 

”symbiosen”, hvor offeret søger en form for sammensmeltning i relation, så det ikke bliver 

forladt. Offeret vil ofte gøre meget, for ikke selv at tage ansvar. Offeret udøver det, man kan 

kalde ”kontrol uden magt”, dvs. offerets skjulte styrke ligger i at kunne kontrollere andre 

mennesker gennem offer adfærd. I dette benytter offeret sig af mekanismen – idealisering – 

overfor andre mennesker, der på den måde gøres til bedre end en selv. Samtidig rummer offer 

personen et paradoks, der består i at vedkommende beder om hjælp, men samtidig har en 

oppositionel del, der betyder at andre ofte ikke får reel indflydelse på offeret. 

Krænker/forfølger karakteristika 

Krænker adfærd er karakteriseret ved aggressiv betonet adfærd, som virker 

grænseoverskridende for andre mennesker. Aggressionen kan tage flere former, og kan 

udtrykkes fx gennem: Vrede, raseri, skælden ud, fysisk vold osv. Sarkasme, nedladenhed, 

placering af skyld på andre. Afstandstagen, ignorering, vender ryggen til osv. Handler. 

Hvordan vi reagerer på krænker adfærd, hænger meget sammen med det vi selv har med os i 

bagagen, og den rolle vi eventuelt selv slæber rundt på. Krænkeren har meget lidt kontakt 

med egne og andres følelser, og hører ikke efter når vedkommende fortæller om ting, selv 

meget svære personlige ting. Når der kommer følelsesudbrud, er de ofte baseret på en 

underliggende vrede og aggression. Afmagt er en af de ting, der ofte trigger en krænkerside. 

Krænker siden fremstår som meget stærk, men er drevet af en underliggende angst for 

tilknytning, og for tæt kontakt og nærhed med andre mennesker. En af 

overlevelsesstrategierne er derfor, at kunne klare sig og fremstå som stærk og magtfuld. En af 

krænkerens indre strategier, er at gøre andre personer dårligere og situationerne dårligere. 

Gennem dette undgår krænkerdelen at mærke smerten ved ikke at kunne have tilknytning og 

får det man inderst inde ønsker. Krænkeren beskrives som havende magt uden kontrol. For 

krænkeren er det meget angstprovokerende, hvis andre mennesker får indflydelse på det 

følelsesmæssige plan. Krænkerens adfærd tilsigter at lægge alle ubehagelige følelser udenfor 

36

sig selv, og over på andre, specielt skyld. Krænkerens ubehagelige følelser og modgang, er 

altid andres skyld, og handler om noget andre tænker, føler og gør. 

Frelseren/hjælperens karakteristika 

Frelseren er ofte den, der ser ud til at have overskud til at klare ting for andre. Frelseren 

fremstår normalt som en energisk og sympatisk person, der altid er klar når nogen har brug 

for hjælp. Frelseradfærden er karakteriseret ved: Venlighed. Hjælpsomhed og omsorg, 

nærvær. Empati. 

Frelseren er meget empatisk, og er særligt i kontakt med hvordan andre har det og hvilke 

følelser de har i sving. Man kan sige, at de følelsesmæssigt har antennerne uden på. 

Mennesker, der er i overskud og som kan selv, tiltrækker ikke i samme grad en frelsers 

opmærksomhed, som mennesker der måske har det skidt. Frelseren strategi kan ofte være 

baseret på to ting. Denne ene strategi handler om at mærke andre og andres følelser og behov, 

frem for at forholde sig til sine egne. Dvs. det at ”være over i andre”, bliver i princippet et 

forsvar mod at konfrontere og mærke det, som er svært inde i en selv. Den anden strategi 

handler om, at man gennem at gøre noget for andre (ofre), opnår anerkendelse og følelser af at 

bliver værdsat, have betydning – værdi, og måske noget, der kunne minde om at være elsket. 

Da frelsernes mønster er baseret på, at der er nogen, som indtager offer rollen, vil frelseren 

ofte i sin strategi umyndiggøre offeret, og reelt forsøge at fastholde offeret i mønsteret. Mange 

frelsere har også et bevidst eller ubevidst ønske om – når jeg frelser dem vil de elske mig – og 

det sker jo bare ikke. Så frelseren kan opleve mange skuffelser, og når det sker, kan frelseren 

enten gå over i offer rollen og agere som martyr, eller gå i krænker rollen og bebrejde eller 

skælde ud på eller presse den anden person tilbage i offerrollen. 50 

Empowerment teori 

I dette afsnit introduceres de dele af empowerment spektret, som siden relateres til opgavens 

empiriske indhold. 

De tre niveauer: I empowerment sondres der også mellem de tre niveauer som udøves på 

individ-, gruppe- og (lokal)samfundsniveau, og hvor der først rigtigt er tale om empowerment 

når brugere og professionelle sammen arbejder på alle niveauer samtidigt. 51 

50 Davidsen-Nielsen, Marianne og Nini Leick: Den nødvendige smerte. 


37

Empowerment handler også om at ændre på ”horisontale relationer mellem aktører på 

samme niveau”, fx ved at flere grupper af voldsramte står sammen i kampen mod vold, for at 

ændre på de ”vertikale magtrelationer i samfundet”. Kunne fx også være arbejdslediges 

rettigheder i forhold til at få et job og have en indkomst. 

Altså handler vertikal empowerment om: ”At grupper eller hele lokalsamfund styrkes i 

forhold til magtcentre og handlesammenhænge på højere niveauer i samfundet. Det kan for 

eksempel være i forhold til national lovgivning eller kommunens politiske og administrative 

prioriteringer eller i forhold til overordnede diskurser og politiske programmer. Vertikal 

empowerment er altså styrkelse af magtpositioner opad i forhold til de professionelle og 

systemerne.” 

Hvorimod horisontal empowerment handler om: ”At styrke handlekraftige netværk mellem 

aktører på samme niveau f.eks. i klientgrupper i samme situation eller grupper inden for et 

stigmatiseret boligområde.” 52 

Empowermentprocesser er kontekst afhængige samt af hvilke befolkningsgrupper det drejer 

sig om. Idet at det største problem for nogle grupper kan være, udstødelse fra arbejdsmarkedet 

og dårlig økonomi, mens for andre grupper noget helt andet. 

Dimensioner af empowerment 

Ved nedenstående empowerment dimensioner er nogle vigtigere end andre for bestemte 

grupper i forhold til deres specifikke situation. 

Identitetsempowerment eller social empowerment omhandler kort, at ændre en negativ 

individuel ”taberidentitet” til en positiv kollektiv ”vinderidentitet”. Dette kan ske gennem 

dannelsen af netværk, der bryder med individualiseringen af sociale problemer og fremmer 

skabelsen af en ny kollektiv identitet ud fra en fælles forståelse af årsagerne til afmagt. 

Statusmæssig empowerment relaterer til identitetsempowerment og drejer sig om 

muligheden for at ændre gruppers omdømme, image og deres sociale anseelse. F.eks. ved at 

arbejde for at ændre en moralsk stempling af grupper, som sammen anses for at besidde 

negative sociale værdier og egenskaber. Det kunne f.eks. gøre sig gældende, ved at skabe 

modforestillinger til eks. synspunkter om, at ledighed primært skyldes adfærdsmæssige 


38

mangler hos individer. Statusmæssig empowerment drejer sig derfor ofte om, at udfordre og 

ændre på en opfattelse af underprivilegerede grupper som ”ofre med mangler” til en opfattelse 

der i stedet bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte. 

Politisk eller demokratisk empowerment definerer John Andersen i tidligere nævnte tekst 

som: ”Politisk eller demokratisk empowerment er repræsentation, tilstedeværelse og 

opbygning af konkret handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det 

politiske og forvaltningsmæssige system.(…) Demokratisk empowerment sætter fokus på de 

sociale, økonomiske og kulturelle betingelser for at opbygge underprivilegerede gruppers 

praktiske handlingskapacitet i forhold til at skabe et mere retfærdigt samfund” 53 

Altså handler empowerment processer både om at styrke disse gruppers position gennem 

mobilisering og bevidstgørelse, men også om at opnå anerkendelse udenfor ens egen gruppe. 

Institutionel empowerment kan ses på flere måder. Det kan være i form af politiske, civile 

og sociale rettigheder gennem statslig lovgivning eller retslig regulering eller via 

ressourcetildeling til NGO’ere og anerkendelsen af disse som høringspartnere i 

lovgivningsprocessen. I Danmark kan dele af den frivillige sektor såsom patientforeninger, 

handicaporganisationer osv. fungere som interesseorganisationer der tiltrækker ressourcer og 

bliver således også en kvalificeret part i hele den politiske proces. 

Implementering af empowermentprocesser ved bestemte individer og grupper, handler således 

om at disse understøttes i dels bedre at kunne håndtere deres livssituation (subjektiv 

hverdagsempowerment), samt at influere de vilkår, hvilket de lever under (objektive 

ændringer i meningsstrukturene). Eller man kan sige, at det bliver en veksel mellem på den 

ene side, at opnå en bedre selvstyring (den subjektive dimension), samt på den anden side, at 

få en større kontrol med de samfundsskabte kår (den objektive dimension). 54 

I begrebet empowerment ligger der en opfattelse af magt. Og magtperspektivet i 

”empowermentorienteret” socialt arbejde indebærer, som Andersen udtrykker det i tidligere 

nævnte tekst, ”at brugere som får større medbestemmelse, ikke nødvendigvis reducerer den 

professionelles rolle i det sociale arbejde. Idealet er snarere, at den samlede magt og 


54 Andersen, John: Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning? 

39

kompetence til ændring af en uønsket situation øges, dvs. et ”vinder-vinder” spil.” 55 Hvilket 

fra brugerens synspunkt vil sige, bedre muligheder for dels at påvirke eget liv, samt de ydre 

betingelser der danner rammerne omkring det. 

Endvidere i empowerment synspunktet ligger, at viden først og fremmest kommer fra 

klienterne, og at socialarbejdere derfor bør anvende viden i tråd med klienternes ønsker, for at 

give dem magt over deres eget liv. Hvis vi hermed ser empowerment i et mere praksis 

orienteret perspektiv anser Croft og Beresford (1994), en deltager involverende tilgang som 

værdifuld, i det mennesker har ret til og også gerne vil være involveret i beslutninger samt 

handlinger, der vedrører dem. En involvering som man kan sige, afspejler selve 

værdigrundlaget for socialt arbejde, ved at det øger ansvarligheden, samt bidrager til, at de 

forskellige tilbud får mere effekt og i virkeligheden er med til at fremme det sociale arbejdes 

mål. 

Croft og Beresford har fire elementer i deres syn på deltagerinvolverende praksis: 

”Empowerment indebærer, at man bekæmper undertrykkelse og gør det muligt for folk at tage 

kontrol over de forhold, der påvirker dem.” 

”At give folk kontrol til, at definere deres egne behov og have indflydelse på beslutninger og 

planer.” 

”At udstyre folk med personlige ressourcer til at tiltage sig magt ved at udvikle deres 

selvtillid, selvværd, selvhævdelse, forventninger, viden og færdigheder.” 

”At organisere forvaltningen, så den er åben for folks deltagelse.” 56 

Opsummerende til dette afsnit, kan man sige at empowermentperspektivet omhandler det, at 

udvikle en bedre evne til selvstyring (den subjektive dimension), eller som minimum 

redskaber til bedre at håndtere svære livsbetingelser, samt opnåelse af en bedre kontrol med 

de samfundsmæssige betingelser (den objektive dimension). Et vekselvirkningsforhold der 

både kan operere på individ, familie, nabolags, lokalsamfunds, regional, nationalt og 

kontinentalt niveau. Afhængigt af selvfølgeligt hvilket niveau der sættes ind på. På 

mikroniveau arbejder f.eks. psykologer og socialarbejdere med enkeltindivider og familier. 57 

Empowerment kan altså ses som en brugbar strategi i arbejdet med marginaliserede, 

undertrykte og udstødte, men også med såkaldte ”almindelige mennesker” som befinder sig i 


56 Payne, Malcolm: Teorier i socialt arbejd. 

57 Andersen, John: Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning? 

40

en midlertidig situation hvor de har brug for støtte. Meget kort kan man sige, at empowerment 

handler om selvbestemmelse og involvering. 

Regeringens handlingsplan 

Regeringen lavede en handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder i 2005, denne er i 

første omgang blevet lavet for at gøre opmærksom på den stigende problematik i forbindelse 

med den rette hjælp til kvinderne. Regeringen vil både styrke de eksisterende aktiviteter og gå 

nye veje for at forstærke støtten til voldsofrene og bremse volden i hjemmet. Der er stadig 

flere og flere kvinder som melder sig på Krisecentrene rundt om i landet, men desværre må 

krisecentrene afvise nogle af kvinderne, da der ikke er plads til dem alle. Eller også skyldes 

det at udslusningen ikke fungerer optimalt. Derfor ønsker regeringen, at gøre indsatsen for 

hjælpen til kvinder bedre – ikke kun i form af plads på krisecentrene, men også i form af 

vejledning om volden og ydermere forebyggelse for at volden ikke sker igen. Der gøres også 

opmærksom på de kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, da disse er blevet flere og 

flere på de danske krisecentre og det viser sig ofte at de opholder sig længere der end de 

danske kvinder. Regeringen ønsker at gøre opmærksom på at det ikke kun er kvinderne som 

rammes når der er vold i hjemmet. Børnene er mindst ligeså udsat, ikke mindst når deres mor 

tager på krisecenter og børnene bliver taget med, de bliver rykket væk fra alt det de kender, 

deres hjem og deres sociale netværk. De er derfor socialt udsatte og kræver en mere speciel 

indsats 

Hertil skal der også lægges fokus på voldsudøveren, da der skal være flere og bedre 

rådgivningssteder til disse. Resultatet fra de eksisterende rådgivninger hentyder til at der skal 

laves flere lignende tilbud rundt om i landet. Da mange kvinder ikke kender til de 

støttemuligheder der er, hvis de udsættes for vold, er der brug for en massiv 

informationsindsats til de voldsramte kvinder. Der er rigtig gode erfaringer med 

overfaldsalarmer til kvinderne, derfor vil regeringen sikre, at kvinder, der er udsat for vold fra 

tidligere samlever eller ægtefæller skal tilbydes en sådan alarm. Det er yderst vigtigt at 

kvinderne kan føle sig trygge udenfor krisecentrene. Ved tilfælde af vold i hjemmet er det i 

dag kvinderne som flytter ud af hjemmet og på krisecentre. Men regeringen mener, at det ville 

være bedre hvis voldsudøveren blev fjernet fra hjemmet. De mener også, at denne model 

kunne formodes at gøre et stærkere indtryk på voldsudøveren, da han efterfølgende skal bede 

om at måtte vende tilbage til hjemmet. 

41

For at gøre forebyggelsen så god som muligt er det vigtig ifølge regeringens handlingsplan at 

de berørte myndigheder orienteres om, hvilke muligheder der samlet er for at støtte ofrene, 

også udenfor deres eget fagfelt, således menes der, at kunne blive sat tidligere og mere 

målrettet ind. Det skal sikres, at ofre for vold i hjemmet får den støtte de har behov for af både 

politi, myndigheder og de frivillige organisationer. Det indebærer et tværfagligt samarbejde. 

Evalueringen af handlingsplanen fra 2002 (2002-2004) siger, at den har formået at bidrage til 

at emnet ikke er så tabu ramt længere. Tavsheden omkring vold mod kvinder er blevet brudt. 

Der peges på at der stadig mangler større indsats for børnene i de voldsramte familier og 

etniske minoritetskvinder. Der anbefales også at man får etableret en landsdækkende 

manderådgivning. 58 

Forebyggelse 

I regeringens handlingsplan skriver de, at de ønsker at der skal være flere overfaldsalarmer, så 

kvinder kan føle sig trygge udenfor krisecentrene. Man kan forebygge volden ved at mændene 

får den rette hjælp til at stoppe deres handlinger, hertil har regeringen bevilliget 5,8 millioner 

kroner årligt i en fireårig periode. Midlerne bevilliges blandt andet til at udbygge og styrke 

behandlingstilbuddet. Den 1. maj 2005 blev tilbuddet landsdækkende, idet Dialog mod Vold 

(DMV) åbnede afdelinger i Odense og Århus. For at få den bedste målrettet forebyggelse af 

mænds vold mod kvinder mener regeringen, at det er vigtigt at de forskellige fagfolk kender 

til hinandens muligheder for at gribe forbyggende ind, og for at støtte såvel som ofre som 

voldsudøveren. Det er vigtigt at samarbejdet mellem aktørerne styrkes. 59 

Krisecentre 

Størstedelen af krisecentrene i Danmark er selvejende institutioner eller foreninger med 

samarbejds- eller driftsaftale efter Servicelovens § 109, dvs. uden en selvstændig bestyrelse 

og organisatorisk placeret direkte under kommunen eller regionen. I 2008 oplyser 

krisecentrene (baseret på informationer fra 34 krisecentre), at de i alt har 666 pladser fordelt 

på 334 pladser til kvinder og 349 pladser til børn. De samlede antal pladser varierer fra 5 på 

det mindste krisecenter til 168 pladser på det største. Nogle krisecentre har en fast 

pladsnormering til henholdsvis kvinder og børn, mens andre har et antal værelser, hvor det 

vurderes, hvor mange børn der kan flytte med ind på krisecentret. 60 I Danmark findes der i alt 

58 http://www.lige.dk/files/PDF/voldshandlingsplan2005.pdf 27.12.09 

59 http://www.lige.dk/files/PDF/voldshandlingsplan2005.pdf 27.12.09 

60 Barlach, Lise: LOKK voksenstatistik 2008. Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen s. 67-70 

42

41 krisecentre, fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. 61 Formålet med krisecentrene er at afbøde 

skadevirkningerne af partnervold samt fremme og fastholde et liv uden vold. Ydermere er 

formålet at yde beskyttelse, sikkerhed, krisehjælp og social-, pædagogisk samt psykologisk 

rådgivning. Endvidere er det Krisecentrenes formål at yde ambulant rådgivning. 62 

Krisecentrene tilbyder midlertidig ophold, samt vejledning og et fællesskab med andre i 

samme situation. Der findes ingen behandlingstilbud på krisecentrene, men det er hjælp til 

selvhjælp, når de voldsramte kvinder taler sammen indbyrdes eller med personalet på 

centrene. På krisecentrene er der krav om, at kvinderne er selvhjulpne i forhold til at kunne 

klare hverdagen som indkøb, madlavning, tøjvask, passe børn, såvel som at få dagligdagen til 

at fungere sammen med de øvrige beboere. Kvinderne betaler et mindre beløb for ophold på 

et krisecenter. Krisecentret formidler kontakt til hjemkommune angående ophold og betaling. 

Kvinderne behøver ikke at bo på et Krisecenter for at få vejledning. 63 

Politi 

Politiet skal ifølge Retsplejeloven (RPL) § 742, stk. 2 efter anmeldelse eller af egen drift 

efterforske, når der er rimelig grund til at antage, at der er begået et strafbart forhold. Dette 

gælder også med hensyn til vold i parforhold. Hvis der er synlige skader, skal sagen fra 

starten behandles som en straffesag. Politiet skal tage en samtale med parterne i enerum. Har 

volden medført skade skal politiet opfordre kvinden til at søge læge, hvis ikke kan politiet 

nøjes med beskrivelser i politirapporten. Når politiet har indledt en efterforskning vejleder de 

kvinden om reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat, om adgang til at få erstatning samt 

mulighederne for at få støtte ved en offerrådgivning. Der skal også udpeges en kontaktperson 

for kvinden hos politi eller anklagemyndighed. Derudover kan politiet udstede et tilhold mod 

voldsudøveren efter straffelovens § 265, et sådan tilhold gælder i 5 år. Der er også mulighed 

for at udstede et geografisk bestemt tilhold i forbindelse med en bortvisning, formålet med 

denne type tilhold er at danne en såkaldt ”sikkerhedszone” for den forurettede. Politiet har 

også mulighed for at benytte sig af ”bortvisning” eks. ved at bortvise en voldelig mand fra 

hjemmet, hvilket kan give kvinden mulighed for at pakke og flytte i fred. Derudover kan 

politiet instruere kvinden i ”sikker adfærd” i forhold til brug af mobiltelefon, internet og 

anden elektronisk kommunikation som kan spores til hende og evt. børns fysiske færden 

udenfor boligen. Endeligt kan politiet udlevere en overfaldsalarm til kvinder der er særligt 

61 https://www.dannerhuset.dk/default.aspx?func=article.view&menuAction=select&menuID=529&id=577 01.01.10 

62 https://www.dannerhuset.dk 01.01.10 

63 http://www.voldmodkvinder.dk 01.01.10 

43

udsatte for vold. Overfaldsalarmen er en mobiltelefon med GPS. 64 I 2008 havde 115 kvinder 

på krisecentre ansøgt om en overfaldsalarm, og 79 % havde fået en udleveret. 65 

Sundhedsvæsnet 

Dokumentation af vold kan også opnås via en læge- eller skadestue erklæring. Dokumentation 

fra sundhedsvæsnet kan man få flere steder. Kvinden kan gå til egen læge, lægevagten, 

skadestue eller modtagecenter for voldtægtsofre for at få en erklæring. Modtage- og 

behandlingscentre er særligt målrettet volds- og voldtægtsofre, disse har bl.a. samarbejde med 

retsmedicinsk afdeling om dokumentation af de fysiske følger af vold. Derudover er 

personalet uddannet til at behandle, rådgive og følge op på voldsofre. 66 


Formålet med dette afsnit er at give et overblik over socialrådgiveres handlemuligheder ud fra 

et bredt rådgivningsperspektiv, da vi ikke i denne opgave ønsker at begrænse os til en bestemt 

sektor, men netop finder det centralt i en helhedsorienteret tilgang at øge vores 

vidensgrundlag til at omfatte så mange foranstaltningsmuligheder som muligt i et forsøg på at 

yde de voldsramte kvinder en kvalificeret hjælp. Udover at være etisk forpligtet i form af 

vores værdigrundlag, er vi også i forvaltningsregi lovgivningsmæssigt forpligtet i 

Retssikkerhedslovens § 5, hvor i det fastslås at det er af stor betydning, at hjælpen 

tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. Derfor fastslås det at 

kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt og ikke kun i forhold til den konkrete 

form for hjælp, som en borger har søgt om. Voldsramte kvinder findes i alle samfundslag, og 

kompleksiteten af de voldsramte kvinders problemer vil være varierende. Derfor må den 

hjælp der tilbydes den enkelte kvinde også bero på en konkret vurdering af hvilke tilbud der i 

et helhedsorienteret perspektiv er de mest hensigtsmæssige. Følgende afsnit omkring 

værktøjskassen, kan bruges som inspiration/redskab i mødet med den voldsramte kvinde. 

Note: Mange voldsramte kvinder kommer ikke i kontakt med offentlige myndigheder omkring deres 

voldsproblematikker, de klarer situationen selv eller lever med volden, ud af de ca. 28.000 kvinder der årligt 

vurderes udsat for vold, er det kun knap 3.000 som melder volden til politiet og/eller bliver behandlet på 

sygehus. 67 

64 Schacke, Janne. Voldsramte kvinders arbejdsliv. 

65 LOKK Årsstatistik 2008. 


67 Helweg-Larsen Karin mf.: ”Mænds vold mod kvinder. Omfang, karakter og indsats mod vold – 2007. 

44

Værktøjskassen – at hjælpe en voldsramt kvinde 

Følgende redskaber/fokuspunkter har udgangspunkt i materialet ”Hvordan kommer vi den 

voldsramte familie i møde?” udarbejdet af Formidlingscenteret for Socialt Arbejde 2002. 

Rådgivning: I 2008 var der 15.256 henvendelser om rådgivning hos landets krisecentre. 68 

Krisecentrene driver en døgnåben hotline for voldsramte kvinder, som led i Regeringens 

handlingsplan. 69 Den private organisation Mødrehjælpen yder også rådgivning til voldsramte 

kvinder og børn, ved begge rådgivningstilbud er der mulighed for at være anonym. Derudover 

yder både politi og sundhedsvæsnet rådgivning, dog mere specifikt rettet mod problematikker 

relateret til eget område. Statsforvaltningen yder rådgivning i forhold til lovgivning og praksis 

omkring forældremyndighed og samvær efter separation eller skilsmisse. Der kan også være 

behov for børnesagkyndig rådgivning. 70 

Samtalen: Ved mistanke om, at en kvinde lever i et forhold hvor hun bliver mishandlet er det 

vigtigt at tale med hende om dette. Vægten i samtalen skal være på kvindens behov, 

erfaringer og frygt. Undgå egne forudfattede meninger og stil åbne spørgsmål. Indledningsvist 

handler det om at få afklaret om det handler om vold. 

Den akutte-hjælp: Det er vigtigt at praktisere aktiv lytning og skabe rammerne for en tryg 

samtale, samt at fortælle kvinden at loven forbyder at slå og true, samt at volden ikke er 

hendes skyld. Det er således centralt hurtigt at få skabt en kontakt med kvinden efter/ved et 

evt. overgreb, da hun sandsynligvis efter nogle få dage vil forsøge at bortforklare hændelsen. 

Det er også vigtigt, at være opmærksom på evt. tegn på voldtægt, da det ikke er ualmindeligt 

at mishandling ender med voldtægt, et forhold som kvinden typisk vil skamme sig over og 

derved have svært ved at fortælle om. Endvidere skal man være varsom med kritik, både af 

manden, kvinden eller deres indbyrdes forhold, da dette kan være fyldt med ambivalente 

følelser. For at det er muligt for kvinden at åbne op, er det vigtigt at hun har tillid til rådgiver, 

dette har hun kun, hvis rådgiver tror på det hun siger og hun kan mærke dette. Det kan være 

svært, at fortælle alt på én gang, hvorfor det er en god ide at tilbyde flere samtaler, samt 

spørge til hvordan rådgiver kan få kontakt såfremt hun ikke henvender sig igen og således 

lade hende forstå at hun ikke er glemt samt at der vil blive fulgt op på hendes situation. Som 

regel vil hun fortælle mere i senere samtaler. Oplys om tavshedspligt og skærpet 

68 

LOKK Årsstatistik 2008. Den samme kvinde kan have henvendt sig med flere forespørgsler. 

69 

Hotline telefon nr. 7020 3082 

70 

Schacke, Janne: Voldsramte kvinders arbejdsliv. 

45

underretningspligt. Det er afgørende at være opmærksom på, at det ”kan være farligt for 

kvinden, hvis hendes kontakt med dig kommer til mandens kendskab. Hvis du er nødt til at 

underrette andre, skal kvinden først spørges og give sit tilsagn.” 71 En canadisk undersøgelse 

viser at kvinders risiko for at blive myrdet er fem gange større, når hun har fortalt manden hun 

vil forlade ham, eller umiddelbart efter at hun har forladt ham. 72 Dertil kommer den praktiske 

hjælp, såfremt rådgiver vælger at gribe ind, så skal det være for at beskytte og sikre kvinden 

samt eventuelle børn, man kan konkret sige eks. ”Nu bestemmer jeg, at du (og dine børn) har 

brug for beskyttelse, for ikke at blive slået mere”, og så ordne det praktiske. Man kan også 

støtte kvinden i at forberede sig på, at komme hurtigt væk næste gang volden indtræder. 

Blandt andet ved, at hun pakker en ”sikkerhedstaske” indeholdende: Tøj til hende og børnene, 

hyggelige ting, penge eller hævekort, ekstra nøgler til boligen og evt. bilen, legetøj til 

børnene, medicin og recepter, telefon og adressebog, samt alle officielle papirer vedr. hende 

og børnene såsom vielsesattest, dåbsattester, pas, immigrationspapirer mv. 

Endvidere er det en god ide at afdække netværket, da hendes netværk ofte vil være lille eller 

ikke-eksisterende, grundet voldens isolations tendenser. Rådgiver kan derfor tale med kvinden 

om der er nogen hun kan betro sig til i forhold til evt. at forlade manden, om der er nogen hun 

kan bede om støtte, samt afklare hvem hun bestemt ikke kan betro sig til. Derudover er det 

centralt ikke at presse, hun må ikke presses til en beslutning om at forlade manden, hvis hun 

ikke er klar til det, såfremt beslutningen skal holde. Hvis hun dog giver udtryk for at ville 

forlade manden, kan rådgiver stille følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvad 

har du tidligere gjort for at beskytte dig selv og dine børn? Hvad virkede og hvad virkede 

ikke? Hvad skal der til for, at du føler dig mere sikker (end sidste gang)? Endeligt er det 

vigtigt, at give kvinden den information hun kan have brug for, relevante telefonnumre og 

adresser, samt at aftale en ny tid. 

På længere sigt: Rådgiver kan tale med kvinden om hvordan hun på længere sigt, kan få 

hjælp til at klare situationen, afklare hvem der kan hjælpe, og evt. få kontakt med familie og 

venner som hun har mistet forbindelsen med. Endvidere kan det være en hjælp, at gennemgå 

følgende punkter, i forbindelse med at forbedre sikkerheden i en evt. kommende nødsituation: 

Hvem kan hun kontakte for at få hjælp? Er der en telefon? Kan hun evt. signalere til naboen? 

Vil hun ringe til politiet eller give tegn til en anden om at gøre dette? Hvis hun og evt. børn 



46

skal flygte, hvilken flugtvej skal de bruge? Hvor kan de tage hen? Her kan et krisecenter 

anbefales på forhånd så hun kender stedet. Hvilke steder i boligen er farlige, steder hvor hun 

kan blive fanget? Hvor er der evt. en flugtvej? Er der våben i huset? Kan de fjernes? 

Endvidere bør rådgiver holde regelmæssig kontakt. 

Kvinden vakler måske, det er svært og kan tage lang tid at frigøre sig fra et voldeligt forhold. 

Kvinden skal sættes i centrum, ikke manden, da hun skal lære at fortælle om egne følelser og 

behov. For at skabe forandring, må hun føle smerten, hvis der er børn i forholdet, vil det ofte 

være smertefuldt at tale om dette, da kvinden typisk vil fortrænge at børnene lider, det kan 

således være afgørende at støtte kvinden til at tale om dette, samt om de konsekvenser volden 

har for børnene. At sætte ord på oplevelserne, kan hjælpe kvinden til at få indre billeder på 

plads. Efter en sådan proces med at tage ansvar for eget liv er igangsat, har kvinden brug for 

tid i enerum til at fokusere på sig selv. 

Hvis man når frem til at der er vold i en familie, skal man som hovedregel ikke tilbyde 

parsamtaler eller fælles terapi, kvinden vil ofte være for utryg til dette og opleve det som nye 

overgreb. Dertil vil vi gerne fremhæve følgende statement fra værktøjskassen, at ”al erfaring 

og forskning viser at mænd der slår, og som ikke får professionel hjælp, vil fortsætte med at 

slå i pressede situationer.” 73 Såfremt kvinden ønsker, at blive i parforholdet, er fokus at få 

stoppet volden og bearbejdet følgerne af volden. Hvis voldsudøver ikke er indstillet på at 

stoppe volden, forudsætter et liv uden vold, at forholdet ophører. Dette kan for kvinden 

medføre et liv i frygt for repressalier fra manden samtidig med at hun skal etablere sig på ny, i 

dette arbejde vil de kommunale sagsbehandlere være centrale aktører. 74 

Udover § 109 i Serviceloven, hvilket omhandler kvindekrisecentre, vil de paragraffer og 

tilbud, som kommunen kan tage i brug for at hjælpe den voldsramte kvinde ofte være 

målrettet en svagere gruppe af arbejdsløse eller socialt svage borgere. Det er således også et 

spørgsmål om at matche kvindens behov med de tilbud der er tilgængelige. I forhold til møder 

med det offentlige, kan det være en støtte for den voldsramte kvinde, at jf. Forvaltningslovens 

§ 8, at medbringe en bisidder, dette kan evt. være en professionel fra krisecentret, men også 

andre personer kvinden har tillid til kan varetage denne opgave. Efter et ophold på et 



47

krisecenter, har en del krisecentre oprettet efterværn, i form af grupper af kvinder der mødes 

efter de er flyttet fra krisecenteret. 75 

Note: Dertil er der som tidligere nævnt en række ting man derudover skal være opmærksom på såfremt den 

voldsramte har et handicap eller er en kvinde med ikke-dansk baggrund, som vi ikke vil komme nærmere ind på 

her, men henvise til litteratur listen samt div. links bagerst i opgaven. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt, 

at danne sig et billede af voldsmandens profil, i vurderingen af indsats og der er også behandlingsmæssige tilbud 

til disse som vi som nævnt heller ikke vil komme yderligere ind på i denne opgave. 

I relation til økonomi og bolig, hvis og når kvinden forlader manden, har hun sjældent nogle 

penge, altså kan hun i den akutte situation have brug for økonomisk hjælp til eks. mad og 

husleje, hjælp til etableringsstøtte, daginstitution eller psykologhjælp samt støttes i at få 

oprettet en bankkonto i eget navn. Det kan være relevant med hjælp til at lægge et budget. Det 

kan undersøges om hun kan få kommunal overlevelseshjælp. Vedr. bolig skal man være 

opmærksom på forhold som lejekontrakter og opsigelser af div. fælles gældsposter som 

telefon, forsikringer og lign. I det hele taget kan det være nødvendigt med juridisk hjælp i 

forhold til bodeling, har hun ikke råd til advokatbistand, kan hun få gratis juridisk bistand hos 

mødrehjælpen eller den lokale retshjælp. Kommunerne har desuden mulighed for at anvende 

deres anvisningsret til almene boliger til borgere med særlige sociale problemer i henhold til § 

59 i Lov om Almene Boliger. Endeligt kan kvinden søge om adresse og navne-beskyttelse i 

kommunens folkeregister. 

I forhold til beskæftigelse, såfremt kvinden er ledig eller sygemeldt vil dette som 

udgangspunkt være sagsbehandlere i jobcenteret og på sygedagpengekontoret der varetager 

denne indsats. Det kan være nødvendigt, at hjælpe kvinden med at ansøge om kontanthjælp, 

og være opmærksom på denne mulighed selv om hun ikke på pågældende tidspunkt er i stand 

til at være aktivt jobsøgende grundet sociale forhold jf. Lov om en Aktivsocialpolitik § 13 stk. 

5. I relation til at arbejde med beskæftigelsespotentiale er der en række af muligheder bl.a. i 

lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, i Lov om Social Service samt i Sygedagpenge 

Loven. 76 

Med hensyn til behandling, kan kommunen visitere til behandling i henhold til flere 

paragraffer. Det kan være i henhold til § 52 eller § 102 i Lov om Social Service, eller i 



48

henhold til § 82 i Lov om en Aktiv Socialpolitik. Derudover kan kvindens praktiserende læge 

visitere til 12 timers psykologbehandling, her skal kvinden dog betale 40 % af udgiften selv. 77 

Socialrådgiverne: Endvidere kan rådgivere være opmærksom på de muligheder der er for at 

få yderligere viden omkring problematikker hvor de vurderer behov her for, dels via de 

forskellige organisationers hjemmesider (se oversigt med links under litteraturlisten) samt 

benytte sig af VISO. VISO tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, 

kommuner, institutioner og tilbud, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO 

dækker følgende områder: Børn, unge og voksne med handicap, Udsatte børn, unge og 

voksne samt specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. 

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO viden inden for specialrådgivningsområdet. 

Case 1 – Mettes historie 

Følgende er en anonymiseret beretning fra hjemmesiden www.voldsramtekvinder.dk, som 

Landsforeningens overordnede formål er at skabe et netværk for voldsramte kvinder og skabe 

fokus på et område, som er tabubelagt. Foreningens stifter ønsker med hjemmesiden, at skabe 

et forum, hvor den voldsramte kan møde ligestillede under uforpligtende forhold og samtidigt 

ønsker vi at medvirke til at styrke forældrerollen og bevidstheden om, hvor vigtigt det er at 

holde fast i sit eget og barnets behov. I dette forum kan man helt anonymt komme med tanker, 

følelser og oplevelser. Den gensidige genkendelse mindsker følelsen af ensomhed og kan 

bidrage til at bryde tabuet oplyses der på hjemmesiden. 

Mette: ”Jeg mødte Peter i slutningen af 2005, på det tidspunkt boede jeg alene med mine to 

børn i Albertslund. Han var hvad alle kvinder drømte om, at en mand skulle være, sød, 

kærlig, opmærksom og han var der for mig. sådan var han det første halve år, derefter 

forandrede han sig langsomt, han blev jaloux over for min tidligere kæreste, børenes far, han 

begyndte at skubbe, kastede tøj efter mig, han gik ud og drak, tog stoffer, blev væk om natten, 

han slukkede for sin mobil, så jeg ingen mulighed havde for, at komme i kontakt med ham. 

Dagen efter kom han igen, undskyldte mange gange. Jeg tilgav ham da jeg var vildt forelsket i 

ham. Peter ville gerne have at vi skulle flytte sammen, sådan rigtigt sammen og så langt væk 

fra min x kæreste, som muligt. Peter var selvstændig tagdækker, men det holdt ikke længe, så 

gad han ikke det mere. Han var god til alt med pc, internet, netbank og koder, det var hans 

liv, og da jeg ikke havde noget at skjule for min kæreste, fandt han hurtigt ud af mine koder til 

dankort og til min netbank. Jeg var blevet gravid, (selv om at Peter havde sagt at han ikke 

kunne gøre nogle gravid) da syntes jeg at det var en god ide at flytte, for at få dæmpet Peters 

jalousi. Vi fandt et rækkehus i Roslev i Selde i Jylland; Peter valgte dog alligevel at have 

adresse et andet sted, da han ikke kunne forsørge os, så det var mig der skulle forsørge ham. 


49

Så begyndte problemerne, han blev værre og værre. Han havde hevet mig så langt fra alle, 

venner og familie, så nu kunne han bare gøre, hvad der passede ham. 

Hans jalousi blev meget værre, især når jeg skulle aflevere børnene til deres far. Når jeg kom 

tilbage blev jeg beskyldt for at have ligget og knaldet med min ekskæreste inde i bilen. 

Peter sagde at jeg blev mærkelig, når jeg kom tilbage efter at havde afleverede børnene. Jeg 

spurte altid inden om han ville tage med, men han havde altid en undskyldning. Og så fik jeg 

tæsk, han slog mig med en tommestok, kastede tændte smøger efter mig og hældte øl over mig. 

Han tog kvæler tag på mig, alt imens at jeg var højgravid. Jeg blev beskyldt for alt. Peter 

drak meget og oplyste mig om, at hvis han blev anholdt, kunne han altid give alkoholen 

skylden. Derefter tog han bare af sted og blev væk i flere dage. Når han havde tæsket mig, tog 

han min telefon, stikket til internettet, min pung og min bil hvorefter han kørte, så jeg ikke 

kunne komme nogle steder og ikke kunne komme i kontakt med nogen som helst. Når tæskene 

havde været så slemme at jeg blev nød til at tage på skade stuen, oplyste jeg at det var min 

kæreste der havde gjort det. På skadestuen gjorde de ingen ting ved det. Derefter tog jeg bare 

hjem. Peter var nu lige glad med om mine børn var tilstede, når han slog mig eller når vi var 

på besøg hos hans mor; så sagde han bare ”det er også altid dig, du skal altid lave drama 

når du er sammen med min familie”. 

Han løg for mig, om hvor han opholdte sig, han sagde at han var på besøg hos nogle af hans 

venner og når jeg sagde til ham at han løg for mig, og sagde at jeg vidste at han været hos 

hans ekskæreste, så gav han mig skylden, det var min skyld da jeg havde to børn med min 

ekskæreste. Alt det han beskyldte mig for, gjorde han selv. Ærlighed og kærlighed tror jeg 

ikke, at han ved hvad var, han troede på sine egne løgne, troede at det var sandheden. At alle 

de ting han gjorde, at det var ting at jeg gjorde. I 2007, da vi fik vores datter, havde han 

lovet, at alt nu skulle blive bedre, men allerede 14 dage efter at hun var født, brækkede han 

min næse, dette skete da vi var på besøg hos hans familie nytårs aften, søsteren slog det bare 

hen og sagde, at jeg bare skulle ligge mig til at sove, så var det overstået til i morgen. Da 

valgte jeg at anmelde ham, også fordi han smadrede side ruden i min bilen og stjålet mine 

nøgler til huset. Jeg ringede til politiet i Esbjerg, men de sagde bare, at de havde travlt, og at 

jeg måtte ringe til politiet dagen efter. Dagen efter ringer jeg igen til politiet i Skive, da jeg 

ikke kunne komme nogle steder og jeg var bange for, at han var hjemme hos mig. Peter lå og 

sov da de ankom og han gad ikke at åbne, til sidst åbnede han og politiet tog ham med på 

stationen. Da fik jeg også at vide, at han var efterlyst af politiet, for at have stjålet flere biler 

og kørt uden kørekort, politiet fortalte mig at han havde stjålet mv. siden 1997, med andre 

ord: han havde et meget langt straffe register, han var et meget kendt ansigt i Esbjerg. 

Derefter kom han i fængsel i 30 dage, allerede nogle dage senere stak han af. Han kom op på 

hospitalet hvor jeg lå med min datter, efter at min næse var blevet opereret. Han sagde til 

personalet på hospitalet, at han var en god ven til mig og at han gerne ville hjælpe og støtte 

mig med min datter. Derefter kørte han mig hjem. 

Da vores datter var 4 måneder gammel, havde jeg været ude og afleverer børene til deres far 

og som sædvanligt ville han ikke med. Da Jeg kommer hjem er det først han spørger om: var 

det godt at få et knald af ham, jeg ved ikke hvad han taler om. Jeg spørger hvad han taler 

om? og så siger Peter: ”jeg skal vise dig noget der vil gøre ondt på dig resten at dit liv”. 

Vores datter sov, han tog en dyne og lagde over hovet på hende og sagde til mig: ”jeg vil tage 

livet af hende, da jeg ved hvor meget dine børn betyder for dig, så kan du have den smerte 

resten af livet”. Han holdt mig væk fra hende så jeg ikke kunne komme hen til hende, Jeg 

kunne høre at hun skreg, så jeg løb uden for at råbte om hjælp og for at ringe til politiet. 

Peter låste mig ude, og igennem vinduet kunne jeg se vores datter, det eneste jeg kunne se, 

var at hun var rød i hoved. Peter gik i gang med at give hende overtøj på og sætte hende i en 

bærestol. Politiet kom efter 20 minutter, og da var Peter på vej over til busstopstedet med 

vores datter. Imens at jeg fortalte politiet hvad der var sket, var Peter gået tilbage og havde 

50

sat vores datter på køkkenbordet og så gik han. Til min store lettelse var min datter i live. 

Politiet fik fat i Peter og sagde at han skulle gå. Derefter kørte politiet min datter og mig til 

min egen læge, hvor min datter blev undersøgt. Hun havde røde udtrækninger rundt om 

øjnene, så hun havde været ved at blive kvalt. Peter tog min bil og kørte til Horsens og 

stillede min bil, derfra tog han videre med tog. Han ringede og fortalte hvor bilen stod. Jeg 

havde ingen penge til at hente den, så min ekskæreste betalte, så jeg kunne hente den. 

Peter forsatte med at genere mig, både ved at komme til bopælen og pr. telefon, derfor valgte 

jeg at flytte. En dag imens jeg var ude at køre, ringede telefonen og da jeg troede at det var 

vigtigt tog jeg den. Det var Peter der ringede og truede mig på livet, han sagde at han ville 

tage livet af mig og mine børn. Jeg kørte galt og kom på hospiteret, lægerne undersøgte os 

alle og jeg fik af vide, at der ikke var sket noget. Min mindste datter kastede op og skreg når 

jeg løftede hende op. Lægevagten oplyste at hun skreg på grund af chokket. Dagen efter tog 

jeg op til min egen læge, som sendte os til Viborg sygehus. Der fik jeg af vide, at hun havde 

fået hjernerystelse, og at der var tegn på at hun var blevet udsat for ruskvold. Sygehuset 

kontaktede politiet, kommunen og familiehuset. Jeg blev afhørt af politiet, jeg vidste ikke hvad 

de talte om. Vi, både Peter og jeg skulle gå i familiehuset, så de kunne finde ud af hvem af os 

det var der havde rusket vores datter. Peter og jeg flyttede ind i familiehuset, så personalet 

kunne observere hvem af os der ruskede vores datter. De fandt ud af, at det ikke var særligt 

sundt for mine børn og mig at vi var sammen med Peter. Derefter flyttede jeg og mine børn til 

Odense. Peter fandt ud af hvor vi boede, ved at sætte sig uden for mine børns fars hus, og 

derefter følge efter min ekskæreste, når han skulle over og hente sine børn. Senere kom han 

listende ind af døren i mit hus, jeg bad ham gå og ringede straks til politiet, da de endelig 

kom, var han gået. D. 26. december 2008, brød han ind i mit hus ved at smadre have døren, 

han stjal min pc og smadrede min bærbare computer. Jeg ringede til politiet, og de hørte at 

min veninde og jeg blev truet på livet og at han sagde: ”jeg slår jer ihjel”. Vi flygtede ind i 

sove værelset, hvor min datter lå og sov. Peter stak igen af i min bil, da politiet kom. Politiet 

opgav at finde Peter. Vi flyttede igen, min ekskæreste og jeg fandt en anden måde at vi kunne 

udveksle børnene på. Men da min ældste søn stadig gik i samme skole, fandt han os igen og 

denne gang truede han mig med, at slå alle dem jeg kendte, samt min familie ihjel, hvis vi ikke 

blev hos ham. Han satte en kniv for min strube og spærrede mig (sammen med vores datter) 

inde i 3 dage, endvidere tvang han mig til at holde nytårs aften sammen med ham. Hvorefter 

at jeg slap fri. Politiet sendte os derefter på Odense krisecenter. 

Peter fortalte mig senere hen, at han havde siddet uden for politistationen, da han vidste at 

politiet ville køre børnene og mig på krisecenter. Så der opsøgte han mig igen. Han ringede 

til personalet for at få oplysninger, men de fortalte ingen ting. Jeg bad krisecentret om hjælp 

til at få en overfalds alarm, og for at få tilhold og om hjælp til af få et sted at bo, men 

krisecentret ”gad” ikke hjælpe mig med noget, de sagde at jeg kunne tale dansk, så jeg kunne 

klare mig selv. Vi var der i 3 måneder. Imens jeg var på krisecenter oprettede Peter en 

hjemmeside, hvor han lagde billeder ind af mig, meget private billeder. Derudover skrev han 

over 250 mails til mig. Jeg fik breve fra RKI, om at jeg skyldte penge, mange penge. Jeg 

ringede for at høre hvad det drejede sig om. Da jeg konfronterede Peter med det, fortalte han 

at han havde lånt penge oprettet i mit navn. Jeg anmeldte dette til politiet, men de gjorde 

stadig ingen ting. På politistationen oplyste en meget ubehøvlet betjent mig om, at Peter 

havde krav på samvær med sin datter. Jeg bad om en overfaldsalarm og polititilhold, men 

dette nægtede betjenten. 

Jeg fandt selv en lejlighed på Sjælland. Jeg fik hemmelig adresse, men han fandt ud af hvor 

børnene og jeg var. Hans moster arbejde på kommunen i Esbjerg. Han ringede og generede 

mig, han fortalte at han havde fået af vide af sin moster hvor vi var. Jeg var nu så bange, jeg 

frygtede for børnenes og mit liv, men orkede ikke at flygte mere og valgte at blive boende, og 

turde ikke andet end at lege hans leg, når han ringede til mig. Jeg valgte at holde kontakten 

51

med ham, det var bedre at vide hvor han var og hvad han lavede, da jeg frygtede for at han 

lige pludselig ville stå uden for min dør. Politiet gjorde stadig ingen ting. Sanne Graffe stifter 

af Landsforeningen for Voldsramte kvinder tilbød mig at tage med mig på politistationen for 

at få en overfaldsalarm. Her blev vi mødt af en ubehøvlet og nedladende betjent. Han bad 

Sanne gå, men jeg ville gerne have at Sanne blev der, da jeg gerne ville have en bisidder. 

Først da Sanne oplyste at hun kom fra Landsforeningen for Voldsramte kvinder, fik tonen en 

anden lyd, han blev straks mere hjælpsom. Vi blev henvist til en betjent fra volds afdelingen, 

og han sagde straks, at han ville skaffe mig en overfalds alarm. 

Jeg bad kommunen om hjælp, da min økonomi var meget dårlig, og for at få et andet sted at 

bo, men de oplyste at jeg helst ikke skulle flytte mere, da mine børn havde brug for tryghed og 

at de ellers ville hente mine børn, og at de ikke kunne hjælpe mig med penge. Jeg har ikke 

betale husleje i september måned, så jeg går og venter på at mine børn og jeg bliver sat på 

gaden. Dags dato har jeg været i retten, da Peter har købt to telefoner i mit navn, men retten 

oplyste at de ikke kunne hjælpe mig. Men at jeg kunne klage. Jeg orker ikke at kæmpe mere og 

har mistet tilliden til politiet og systemet. Jeg er bare træt af alt, jeg er deprimeret, er psykisk 

nede.” 78 

Delanalyse – Case 1 Mettes historie 

I dette afsnit sammenholdes opgavens teori med Mettes historie. Denne beretning strækker sig 

over en periode på ca. 3-4 år, hvor casens hovedperson ”Mette”, fortæller om sit forhold med 

”Peter”. Hun indleder med en beskrivelse af da de to møder hinanden i 2005, hvor Mette er 

alenemor med to børn. Peter beskrives som ”drømmefyren” det første halve år. Hvorefter han 

langsomt forandrer sig til at være jaloux og tiltagende voldelig overfor Mette. Peter bruger 

flere af voldens former. Han benytter verbal vold og trusler, fysisk vold, følelsesmæssig og 

psykisk vold samt økonomisk og materiel vold. Den fysiske vold omfatter bl.a., at Peter 

begyndte med at skubbe og kaste med tøj efter hende, hvilket eskalerer til at han slår med en 

tommestok, kaster med tændte cigaretter og hælder øl udover Mette til, at tage kvælertag på 

Mette mens hun er gravid samt til at brække Mettes næse 14 dage efter hun har født. I forhold 

til vold og trusler, truer Peter Mette ikke blot med tæsk men også med at slå både hende, deres 

fælles barn og i øvrigt alle Mettes familie og bekendte ihjel. Peter øger bl.a. følelsesmæssig 

og psykisk vold mod Mette, ved at lyve og beskylde Mette for ting han selv gør, samt ved at 

love bod og bedring, ved at isolere Mette ved at tage hendes telefon og internet adgang, 

nøgler og bil, samt siden ved konkret at holde hende og datteren indespærret i tre dage. Samt 

ved efter bruddet, at blive ved med at opsøge og chikanere Mette personligt, sende mere end 

250 mails samt truer via telefon. Derudover øger han chikane ved at lægge private billeder ud 

af Mette på internettet mod hendes vilje. Dertil øger Peter økonomisk og materiel vold, ved at 

tage Mettes pung og ved flere lejligheder hendes bil, samt smadrer en rude i bilen, ved i 2008 

at bryde ind i hendes hjem, smadre døren, stjæle hendes pc og smadre hendes bærbare 

78 www.voldsramtekvinder.dk 

52

computer. Dertil har han oprettet lån og købt telefoner i Mettes navn, hvilket har medført 

registrering hos RKI og hvilket dermed stærkt begrænser Mettes økonomiske handlefrihed. 

Disse forskellige former for vold, giver Peter muligheden for at udøve kontrol og magt jf. 

voldspiralen og Lundgreens teori, han bruger kontrolleret magt, han bruger kontrol ved 

skiftende vold og ømhed (råder bod og bedring), samt ikke mindst ved kontrolleret isolering, i 

Mettes fortælling anfører hun at flytte hele fem gange, hvilket erfaringsmæssigt i sig selv er 

medvirkende til en indsnævring af netværket. Dertil forsøger han, at fordreje tingene til at 

være hendes skyld, hvilket eks. ses da han slår Mette ved besøg hos familien og efterfølgende 

placerer skylden hos Mette i udtalelsen ”det er også altid dig, du skal altid lave drama når du 

er sammen med min familie” hvilket også kan anskues som et led i lundgreens teori omkring 

”voldens normaliseringsproces”. 

Den psykiske terror som Mette beskriver bl.a. i form af trusler om at slå hende og ikke mindst 

børnene ihjel samt beskrivelsen af det meget turbulente forløb på en forholdsvis kort periode 

(siden 2005) sammenholdt med omfanget og graden af den vold Mette beskriver at have været 

udsat for, bidrager til at man som rådgiver i mødet med Mette, må indtænke teorien omkring 

sorg og krise samt posttraumatisk belastningsreaktion. Bl.a. fortæller Mette, at være kørt galt 

og kommet på hospitalet i forbindelse med at Peter har truet hende via telefonen, hvilket 

kunne tolkes som et krise tegn. Dette, at være udsat for konstante trusler om vold og samtidig 

være under observation fra kommunen i forhold til varetagelse af forældrerollen må ligeledes 

formode at bidrage til et pres, der kan bringe Mette i krise. Derudover bruger Peter børnene 

som pressionsmiddel, dels ved at true med at dræbe dem og samtidigt demonstrere i forhold 

til den mindste at han tør gøre alvor af dette, da han forsøger at kvæle barnet med en pude, 

samt at barnet udviser tegn på at være udsat for ruskevold. Ligeledes må det forhold, at få sat 

en kniv for struben samt at holdes som gidsel og indespærret i tre dage sammen med sit barn, 

anses for værende en enorm belastning som alene vil kunne ses som en udløsende faktor for 

en posttraumatisk belastningsreaktion, i det hele taget er der en del faktorer ved partnervold, 

som kan henføres til de metoder torturofre udsættes for, som teorien omkring posttraumatisk 

belastningsreaktion bygger på. Derudover forbindes depressive træk også hermed, i hvilket 

lys Mettes afsluttende udtalelse kan ses ”Jeg er bare træt af alt, deprimeret, er psykisk nede.” 

53

Peters adfærd fremstår meget krænker karakteristisk i Mettes beskrivelse, ved at han givetvis 

er udpræget voldelig og aggressiv i sin adfærd, samt optaget af at placere skyld udenfor sig 

selv. Omkring Mettes beretning i forbindelse med voldsepisoden nytårsaften hos Peters 

familie, hvor søsteren siger ”at jeg bare skulle lægge mig til at sove, så var det overstået til i 

morgen”, tyder på at der i Peters familie kan være voldelige mønstre, da søsteren umiddelbart 

accepterer Peters adfærd, jf. tænkning omkring social arv. 

Case 2 – Lises historie 

Følgende beretning er taget fra bogen ”I kærlighedens vold – om mænds jalousi og vold mod 

kvinder” af Henrik Munkholm, Henrik arbejder som leder af Manderådgivningen i Aalborg, 

som er et behandlingstilbud til voldelige mænd i Nordjylland. Lises historie er et ud af flere 

caseinterviews af både mænd og kvinder i bogen. Casen fremtræder i anonymiseret form. 

”Lise er 32 år. Det er otte år siden, at hun stak af fra Kasper, og siden har hun ikke set ham. 

Men sporene fra forholdet skræmmer hende stadigvæk. Når hun ser en mand, der ligner 

Kasper, skynder hun at gemme sig. Hun hopper ind i en port, løber ind i en park eller knæler 

bag en bil. Og hun bliver i sit skjul, indtil faren er drevet over. Ser hun en bil af samme model 

som Kaspers, er det, som om hun bliver lammet af et elektrisk stød. Hun fryser i sine 

bevægelser og mærker en isnende fornemmelse løbe ned langs rygsøjlen, mens bilen kører 

forbi. 

Lise og Kasper traf hinanden til en fest hos nogle fælles bekendte. De fandt ud af, at de begge 

arbejdede indenfor samme branche og snakkede godt og længe sammen om det. Kemien var 

god fra starten. Kasper virkede både meget moden og åben. Han fortalte om en dramatisk 

skilsmisse, som han lige havde været igennem, og at han havde mistet kontakten til sin datter. 

Han fortalte også om sin opvækst og sine forældre, der ifølge ham var meget kritiske. De 

havde altid forlangt og forventet det umulige af ham. Han havde altid klaret sig godt, men 

alligevel var det aldrig godt nok. De kunne altid finde et kritikpunkt at sætte fingeren på. 

Da de mødtes, var Lise i starten af tyverne. Hun følte, at hun havde fundet en soulmate i den 

cirka ti år ældre mand. Lise er vokset op med en handikappet mor og havde som barn et stort 

ansvar for at få hjemmet til at fungere. Hendes to mindre søskende tog ikke på samme måde 

del i arbejdet der hjemme. Det blev ikke forventet af dem. Lise følte ikke, at der var plads til 

hendes behov og følelser. Hun skulle altid være den voksne og fornuftige og sørge for de 

andre. Venner og kammerater havde hun ikke så meget tid til. Hun havde også svært ved at få 

det til at fungere. De var så anderledes. Levede et andet liv. 

Kasper og Lise indledte et forhold, og det første halve år huskede Lise som godt. Hun følte, at 

der gik hul på noget. Hun kunne sætte ord på en masse følelser, som hun før havde lukket af 

overfor. Set i bakspejlet kan hun godt se, at han snakkede mest. Hun kan også se, at 

rollefordelingen hurtigt blev, at han var ofret, og hun var trøsteren. Det var ham, det var mest 

synd for, og han elskede at ligge med hovedet på hendes skød. Han snakkede, puttede sig og 

græd indimellem, mens hun lyttede og strøg ham over håret. 

Et par måneder inde i forholdet fik Kasper tilbudt job i en anden landsdel. Han foreslog, at 

Lise flyttede med. Hans ord gjorde Lise glad. Han elskede hende virkelig, og hun var parat til 

at flytte hvor som helst hen med ham. 

54

Lise fik arbejde i salgsafdelingen i et byggefirma, og hun og Kasper fandt en fælles lejlighed. 

Hun følte for alvor, at hun kunne lægge sin barndom og dens problemer bag sig og starte på 

et selvstændigt voksenliv. 

Der gik ikke længe, inden Lise mærkede, at Kasper var svær at leve sammen med. Han var 

meget humørsvingende, mistroisk og gjorde sig mange forestillinger om, hvad Lise lavede. 

Den første uge fik hun lov til selv at tage bussen frem og tilbage til arbejde. Men derefter 

begyndte han at hente og bringe hende. Han ringede også flere gange om dagen, fordi han 

troede, at hun havde affærer med de håndværkere, der kom i byggefirmaet. Nogle gange 

kunne han råbe og skrige i telefonen i en blanding af vrede og sorg. Og han kunne svine 

hende til og skælde hende ud for at være billig og for at svigte ham. Andre gange ringede han 

og stillede en masse kontrollerende spørgsmål. Hvad laver du? Hvem sidder du sammen 

med? Er det kolleger eller kunder? Hvornår er du alene igen? Hvornår kan jeg hente dig? 

For Kasper var det ikke nok, at han ringede til Lise. Han forventede også, at hun ringede til 

ham mindst hver anden time. Gjorde hun ikke det, kunne hun forvente at få et ordentligt 

møgfald af ham. 

Lise forsøgte at protestere over for Kaspers urimeligheder. Men det hjalp ikke. Det prellede 

fuldstændig af på ham. Hun tænkte ikke over, at hun kunne dele sine bekymringer med andre. 

Den slags havde hun aldrig gjort. Hun havde altid haft rollen som den stærke, der klarede 

tingene selv. Var der modgang, bed hun tænderne sammen, indtil den var drevet over. Men 

med Kasper var hun oppe imod en større udfordring, end hun nogensinde før havde været. 

Hun måtte stort set ingenting – udover at blive eskorteret til og fra arbejde. Kurser var 

udelukket. Det samme var venindebesøg. Telefonsamtaler blev begrænset til den nærmeste 

familie, og de fik bare den sædvanlige smøre om vind og vejr og om, hvad de havde set i 

fjernsynet. Så hun følte sig mere og mere som en fugl i bur. 

Lise og Kasper flyttede sammen sidst på efteråret. Da det blev tid til julefrokost på hendes nye 

firma, fik hun gennemtrumfet, at hun kunne deltage i spisningen sammen med sine nye 

kolleger. Efter to timer ville hun blive hentet af Kasper. Og det gjorde hun. Han var helt oppe 

at køre. Han græd, skældte hende ud og udfrittede hende, som om det var et politiforhør. Han 

blev ved med at anklage hende for, at hun havde været sammen med en anden mand. Han var 

bundulykkelig og hulkede højt, mens han gispende fik formuleret, at hun aldrig, aldrig måtte 

svigte ham igen på den måde. Lise prøvede at være den rolige. Hun havde spist med sine 

kolleger og ikke andet. Men hendes ord prellede fuldstændig af på ham. De kørte i fuld fart af 

motorvejen, men pludselig bremsede Kasper bilen og trak ind i nødsporet. Han standsede 

bilen ved en bro, sprang ud og kravlede op på rækværket og truede med at springe ud. Lise 

løb efter ham, og de næste minutter kæmpede hun for, at han ikke skulle springe de mange 

meter ned i afgrunden. Han græd, skældte ud og var helt ude af sig selv. Lise ved ikke, hvor 

længe han kæmpede med ham, men det føltes som en uendelig lang tid. Endelig fik hun ham 

tilbage i bilen, hvor han sad og rystede af angst, sorg og kulde. Hun kørte hjem og lagde ham 

i seng. 

Lise havde stadig medlidenhed med Kasper. Det var synd for ham, at hans ekskone 

behandlede ham så dårligt; at han ikke havde nogen kontakt til sin datter og at hans forældre 

mente, at han selv var skyld i sine problemer. Men efterhånden, som han blev mere urimelig, 

blev det svært at holde fast i den følelse. Lise kan tydeligt huske, hvordan angsten kom 

krybende, når hans bil rullede ind på parkeringspladsen ved hendes arbejdsplads. Hun vidste 

aldrig, hvad der ventede hende. Vidste aldrig, hvilket humør han var i. han kunne godt være 

rolig i bilen og så pludselig tænde af, når de var kommet ind i lejligheden. Andre gange kunne 

mønsteret være omvendt. Lise forklarer, at der ikke var nogen signaler, hun kunne holde øje 

med. Der var ikke noget bestemt, der udløste hans hidsighed. Den kom bare som et pludseligt 

uvejr. Nogen gange når hun stod og lavede mad, kylede han ting efter hende. Kopper, 

tallerkener, glas. Han ramte ikke, men de splintredes mod væggen tæt over hendes hoved. 

55

Engang de var på vej hjem fra arbejde, blev han så vred – hun kan ikke huske over hvad – at 

han kørte hende ud i en skov. Han tog fat i hendes arm, smed hende ud af bilen og kørte sin 

vej. Det var mørkt, og hun anede ikke, hvor hun var. Lise var dybt chokeret og famlede sig 

frem af den øde skovvej. Hun havde aldrig nogensinde før følt sig så ydmyget og forladt. Hun 

var lille Lise alene i verden, hjælpeløs og fortabt. Pludselig var han der igen. Hev hende ind i 

bilen med den samme voldsomhed, som han havde smidt hende ud, og så kørte de hjem til 

lejligheden. 

Nogle dage efter den episode forsøgte Lise at snakke med Kasper. Hun prøvede med det gode 

og sagde, at det var synd for ham, at han var ked af det, og at hun troede, at han havde brug 

for hjælp. For en gangs skyld lyttede han til hende og sagde, at han ville få en samtale hos en 

psykolog. Det fik han også, eller i hvert fald påstod han, at han havde været til samtale. 

Psykologen havde fortalt ham, at han var helt normal og velfungerende. Der var absolut ikke 

noget galt med ham. Det var nok snarere Lise selv, siden hun mente, at de havde problemer. 

Og hvad bildte hun sig ind at overtale ham til at gå til psykolog, når han ikke fejlede noget? 

Det havde været ydmygende for ham. Sådan kørte han løs, mens hun bare blev tavs og passivt 

tog imod de verbale hug. 

Kasper var fysisk meget stærkere end Lise. Han slog hende ikke, men tog ofte fat i hende og 

ruskede hende. Han har smidt hende ned i gulvet, kylet hende ned i møbler og han har presset 

hende så hårdt ned i deres seng, at den brasede sammen. Med den behandling er der ikke 

noget at sige til, at Lises følelser for Kasper døde ud. Kilden løb fuldstændig tør. Hun blev 

sammenbidt og hård og havde ikke lyst til at gå i seng med ham. Kasper accepterede 

midlertidig ikke et nej, men tog, hvad han ville have. Nogle gange gjorde Lise modstand. 

Andre gange lukkede hun bare af og lod det ske. Dengang tænkte hun det ikke som voldtægt. 

Den opfattelse har hun først fået mange år senere. 

Lise kunne ikke snakke med Kasper om overgrebene. Det var fuldstændig udelukket, siger 

hun. Hun blev bange for at tænde hans vrede og undgik derfor konflikter med ham. Lad bare 

tingene ske og glædede sig over de små ting. Fx de dage hvor der ikke skete noget 

ubehageligt. Det var lig med en god dag. 

Lise begyndte at mærke nogle fysiske symptomer på sit ulykkelige liv. Hun mistede appetitten, 

og kiloene raslede af hende. Det bemærkede hende chef. Han havde også tilfældigvis overhørt 

et par telefonsamtaler mellem Kasper og Lise og kunne godt høre, at deres forhold ikke 

ligefrem var lykkeligt. Lise stak ham en søforklaring om, at det var nogle midlertidige 

problemer, men inderst inde vidste hun godt, at det var ravruskende galt. Men hun følte ikke, 

at hun havde kræfter til at bryde ud. 

Ironisk nok blev det en ulykkelig begivenhed, der gav hende styrke til at komme væk. Når 

Kasper tvang hende til at dyrke sex, var det uden beskyttelse, og en dag kunne Lise 

konstatere, at hun var gravid. Det var en næste ubærlig følelse, at Kasper på den måde havde 

plantet noget levende i hende. Det skulle fjernes hurtigst muligt! Lise tog alene af sted til 

hospitalet og var sygemeldt i nogle dage på grund af smerter i underlivet. Pludselig stod det 

klart for hende. Hvis hun ikke forlod ham, ville hun svinde ind til ingenting og blive reduceret 

til en skygge på væggen. Åndeligt gik hun allerede rundt i en tilstand, der lignede koma. 

Fysisk var det også kun et spørgsmål om tid, inden hun knækkede sammen. Lise ville 

simpelthen dø, hvis hun blev hos Kasper. Så hun måtte væk. En morgen efter han var taget på 

arbejde, pakkede hun en taske og lukkede for sidste gang døren til lejligheden. Hun opsøgte 

en veninde, som hun ikke havde set i mange år. Hun undrede sig, da Lise pludselig stod ved 

døren med stumperne af sit liv i en taske. Men tog pænt imod hende. 

Kasper havde Lises mobilnummer og bombarderede hende med opkald. Han var skiftevis 

vred og ked af det. Han kunne ikke leve uden hende, sagde han og truede med at tage sit eget 

liv. Andre gange truede han med, at han nok skulle finde ud af, hvor hun boede. Det gjorde 

han ikke, men da Lise flyttede for sig selv, opsøgte han hende på hendes nye adresse. Han tog 

56

fat i hende og ville have hende med i sin bil, men Lise fik vredet sig fri og søgte hjælp i 

nabolejligheden. Hendes held var, at det var et opholdssted for nogle rockertyper, der levede 

af at sælge narko. De tog Kasper i hoved og røv og smed ham ned ad trapperne og så ud til at 

nyde opgaven. Siden den dag har Lise ikke set Kasper. 

Det var en stor lettelse at slippe af med ham. Men samtidig var Lise også skrækslagen over at 

stå alene. Hun var bange for at møde ham og syntes, hun så hans spøgelse alle vegne. Lise 

begyndte at komme en del i nabolejligheden og fik smag for de stoffer, der blev forhandlet. 

Hun røg hash og tog også i en periode speed og kokain. Stofferne virkede som en slags 

medicin, der lagde en behagelig dyne hen over hendes mørke tanker. 

Lise skiftede job og fik en stilling med mere ansvar. Det klarede hun trods misbruget, men 

fysisk trak hun store veksler på sin krop. Hun spiste ikke ret meget, og en dag kollapsede hun 

simpelthen på sin arbejdsplads. Hendes læge henviste hende til en psykiater. Han gav hende 

to kontante råd. Drop stofferne og flyt hjem til din gamle hjemegn. Som den pligtopfyldende 

kvinde hun er, fulgte hun begge hans råd. Hendes oplevelser med Kasper blev godt og 

grundigt fortrængt og lagt på en hylde bagest i hendes erindring. Men de kunne ikke bare 

gemmes og glemmes. De har sat sig spor. 

Lise fortæller om den angst og paranoia, hun stadig kan opleve, når hun ser noget, der 

minder om Kasper. Hun føler også, at hun har svært ved at indgå i sociale relationer. Hun er 

meget på vagt og bliver bange, hvis folk hæver stemmen. Så får hun det både fysisk og psykisk 

dårligt, og føler hverken hun kan kæmpe eller flygte. Hun krymper, bliver lille bitte og kan 

kun vente på, at det går over. Lise har båret rundt på sine oplevelser i otte år og har netop 

besluttet sig for at søge psykologhjælp. Der er så mange uforløste ting, som hun har brug for 

at få bearbejdet. Først når hun har fået gjort det, kan hun trække en streg i sandet og sige, at 

Kasper er fortid. Og ikke andet end fortid.” 79 

Delanalyse – Case 2 Lises historie 

Nedenstående analyse er baseret på Lises historie fra hendes forhold med Kasper. Vi vil gerne 

via vores teori og empiri komme frem til, hvor stor betydning det har for den voldsramte 

kvinde at hun får den fornødne hjælp. 

Lise har i sin barndom ikke haft mulighed for at have den slags følelser, som hun fik da hun 

begyndte at komme sammen med Kasper. Hun havde i sin barndom ikke haft tid til at være 

sammen med venner eller have kærester. Ud fra sorg og krise teorien kan ens opvækst have 

betydning for hvordan man er til at takle det at blive ramt af en krise. Lise beskriver selv, at 

hun blev overvældet over de følelser hun pludselig kunne sætte ord på, da hun fandt sammen 

med Kasper. Hvilket også kan formodes at have gjort det sværere for hende da hun blev udsat 

for vold fra Kaspers side, i Sorg og krise teorien kan det være med til at man kan blive ude af 

stand til at bruge sin almindelig sunde fornuft. 

Lise kan beskrives ud fra Offer/krænker identiteten, hvor vi har brugt karakteristika for et 

offer: Lise påtager sig ofte skylden for at trigge Kaspers vrede, hvilket også er derfor hun 

79 Munkholm, Henrik og Søndergaard, Per Straarup: I kærlighedens vold – om mænds jalousi og vold mod 

kvinder. s 54-62. 

57

oftest forsøger ikke at gøre ham sur. Forskeren Eva Lundgren mener, at grunden til at kvinden 

ikke forsøger, at gøre voldsudøveren sur skyldes at hendes selvtillid er blevet ødelagt ved at 

han gentagne gange har udsat hende for vekslende vold og varme. Dette kan vi også se i Lises 

situation ved, at hendes negative billede af sig selv forstærkes hver gang Kasper får et af sine 

udbrud, og det er med til at tappe hende for selvværd og på den måde mister hun styrken til at 

kunne svare Kasper igen. 

Eva Lundgren forklare, at den voldsramte kvinde når hun går med volden selv og ikke har 

nogen at kunne snakke med den om, nemt kommer til at opbygge skyldfølelsen og hun 

påtager sig derfor skylden for volden. Hvilket vi i Lises situation også kan se at hun gør op til 

flere gange. Hun fortæller fx om en episode, hvor Kasper ville tage livet af sig selv ved at 

springe ud fra en bro, fordi han mente at hun havde været urimelig ved at tage til en fest 

sammen med hendes arbejdskollegaer. Lise vælger også her, at påtage sig skylden for det 

skete og gør alt hvad hun kan for at forhindre Kasper i at springe. Hun synes stadig, at det er 

meget synd for ham at hans ekskone havde været så urimelig overfor ham; vi kan her se en 

adfærd hvor Lise forsøger, at fortælle sig selv at det ikke er deres forhold der er skyld i at 

Kasper opførelse, men at det skyldes hans tidligere forhold til ekskonen. Lise forsøger, at gøre 

det forståeligt at Kasper handler som han gør. 

Lises fortæller, at Kasper kunne være meget kontrollerende, han forbød hende fx i at se 

hendes veninder og familie, selv telefonsamtalerne blevet skåret ned til et minimum. Eva 

Lundgren mener, at når kvinden isoleres på den måde, kommer manden til at dominere hende 

følelsesmæssigt, og hun bliver derfor mere afhængig af ham. 

Udover dette var han også kontrollerende på den måde at han hele tiden skulle, spørge indtil 

hende når hun var på arbejde. Han kunne ringe i tide og utide. Vi kan ved hjælp af Hvordan 

kommer vi den voldsramte familie i møde konstatere at dette er et tegn på følelsesmæssig eller 

psykisk vold. 

Lise har været udsat for at Kasper har forsøgt, at kontrollere hende ved hjælp af skiftende 

ømhed og vold, hvilket vi kan se ved, at Lise fortæller, at nogle gange efter, at Kasper havde 

haft en udbrud tvang han hende til seksuel omgang med ham. Eva Lundgren siger nemlig, at 

manden oftest ønsker, at trøste kvinden efter han har været voldelig overfor hende, og det er 

derfor ikke ualmindeligt at volden afsluttes med voldtægt. 

Da Lise opdager at hun er gravid gør hun endelig det, at hun pakker sine ting og rejser over til 

en veninde mens Kasper er på arbejde. Men vi kan konstatere ifølge Hvordan kommer vi den 

voldsramte familie i møde at, det blot udløser Verbal vold eller trusler i form af, at Kasper i 

første omgang truer med at tage sit eget liv, da han mener, at han ikke kan leve uden hende. 

58

Og et andet eksempel er, at han siger til hende at han nok skal finde hende. Efter at Lise har 

forladt Kasper kommer hun i det forkerte selskab, hun fortæller at hun begyndte at tage stoffer 

og at de hjalp hende til ikke at tænke på de mørke minder. Det er mange konsekvenser for den 

voldsramte kvinder, stofferne er her i Lises situation bare en af mange. Nogle af de andre 

konsekvenser der har været for Lise, er at hun i dag lider af angst og paranoia, dette kommer 

til udtryk hvis hun i det daglige ser nogle ting som minder hende om tiden sammen med 

Kasper. Hun har svært ved at håndtere hvis folk hæver stemmen overfor hende eller andre, 

hun bliver lillebitte og ved ikke om hun skal flygte eller blive. I Voldsramte kvinders 

arbejdsliv fortæller flere kvinder om, at de har svært ved at få en normal hverdag til at 

fungere. Som voldsramte er de fleste kvinder psykisk nedbrudte og kan derfor have mindre 

overskud til at få hverdagen til at fungere. Lises er nu indforstået med, at hvis hun skal 

komme over de oplevelse og mørke minder hun har fra tiden med Kasper, er hun nødt til at få 

noget psykolog hjælp. 

Sammenfattende analyse 

I dette afsnit sættes de to delanalyser og cases først i relation til opgavens øvrige indhold, der 

næst relateres dette til empowerment perspektivet og afsluttende sættes casene ind i et 

handlings- og indsatsperspektiv. 

Mette og Lise – og de voldsramte kvinders livssituation 

Begge kvinder i casene har været udsat for vold i parforholdet og de mekanismer der i 

tidligere afsnit er beskrevet i forbindelse hermed, dog med forbehold for de individuelle 

forskelle der naturligvis er i begge kvinders beretninger. F.eks. Har Mette været udsat for 

fysisk vold af særlig grov karakter, fra en mand med udpræget krænker karakter, hvorimod 

Lises historie bærer mere præg af psykisk og følelsesmæssig vold. Dertil er en anden markant 

forskel i fortællingerne, at Mettes historie overvejende omhandler forholdet til Peter og tiden 

fra hun mødte ham i slutningen af 2005 og er meget konkret i sin gengivelse af 

hændelsesforløbet, eller mere fakta præget om man vil, hvorimod Lises historie 

fortælles/fortolkes af en tredje part og er mere tilbageskuende og beskrivende, med fokus i et 

psykologisk årsags/forklaringsperspektiv. Om begge kvinder kan siges at de væves ind i 

voldsspiralen, samt voldens normaliseringsproces. Der er ligeledes forskelle og ligheder i de 

konsekvenser volden har for kvindernes livssituation. Begge kvinder oplever voldens 

isolations tendenser, ved at få begrænset deres netværk bl.a. grundet flytninger. Begge 

kvinder kan meningsfuldt anskues i lyset af offer/krænker teori, dog med den nuance at Lise 

59

modsat Mette, også meget indtager en frelser position. For Mette, har volden bl.a. også store 

økonomiske og materielle konsekvenser, hendes fortælling afsluttes med at hun konkret er 

bange for at hun og børn bliver sat på gaden, da hun ikke kan betale husleje. I Lises historie 

vægtes voldens psykiske konsekvenser. Store dele af begge kvinders beretninger, trods de 

individuelle træk der naturligvis altid vil være i et hvert menneskes liv og oplevelser, vækker 

meget af beskrivelserne genkendelse i forhold til den viden og forståelse vi i opgavens 

indledende afsnit har beskrevet omkring partnervold sammen med de forhold der i øvrigt kan 

gøre sig gældende i voldsramte kvinders livssituation. 

Empowerment 

Tidligere i opgaven, har vi argumenteret for hvorfor vi finder det relevant, at tænke 

empowerment i forhold til voldsramte kvinder, dette mener vi også giver mening i relation til 

de to kvinder i casene, hvis fortællinger som før nævnt indeholde elementer og 

problematikker i tråd med mange af de andre voldsramte kvinders historier vi har læst i 

forbindelse med vores research til denne opgave. I afsnittet Empowerment perspektivet, 

fremfører vi pointer fra professor John Andersen, som også argumenterer for at empowerment 

netop findes anvendeligt i forhold til at modvirke afmagt og hvor målet er inklusion af 

underprivilegerede grupper og individer. Særligt Mette i vores case materiale, må siges at 

være fastlåst i en afmagtssituation, hvor hun mangler både økonomiske og materielle 

ressourcer, samt ikke mindst det personlige overskud til at kunne se en vej ud af hendes og 

børnenes tilsyneladende håbløse situation, samt har mistet tilliden til at det offentlige hverken 

kan eller vil hjælpe hende. I mødet med Mette finder vi det således meningsfuldt også at 

anskue Mettes situation, ud fra de livsbetingelser der præger hendes virkelighed og det at 

være voldsramt, mere end at se på Mettes individuelle fejl og mangler, men at fokusere på 

hvilke ressourcer der kan tilføres Mette og andre voldsramte kvinder, med en målsætning om 

netop at forbedre livsbetingelser, og ikke kun i et her og nu perspektiv, men også på langsigt. 

Endvidere i forbindelse med vores research, er vi flere gange stødt på det synspunkt, at 

kvinderne vægter den støtte de finder i hinanden, altså de voldsramte i mellem, eks. de der bor 

sammen på krisecentre og/eller deltager i selvhjælpsgrupper for voldsramte kvinder. Et andet 

eksempel er udtalelser der understøtter dette på forskellige forums eller chats på nettet hvor 

voldsramte kvinder kan udveksle erfaringer og således støttes i at de ikke er alene med deres 

erfaringer, hvilket kan ses som vertikal empowerment. Dette kan også sættes i relation til 

identitetsempowerment, som kan medvirke til at bryde med individualiseringen af et socialt 

problem, som det at være voldsramt. Hvilket igen hænger sammen med statusmæssig 

60

empowerment, som bl.a. handler om at ændre på moralsk stempling af grupper som eks. 

voldsramte kvinder, dette gøres bl.a. ved at skabe modforestillinger til eksisterende 

synspunkter, hvilket bl.a. er baggrund og intention med denne lille opgave samt lægger i hele 

den indledende introduktion til diskurstænkningen, hvor man kan sige at magt og køn 

synspunktet netop er en modpol til at se voldsramte kvinder som ”ofre med mangler”. 

Derudover kan man forestille sig i et empowerment perspektiv at forskellige grupper på det 

horisontale niveau organiseres og står sammen i kampen mod vold i familien, som man eks. 

ser i forbindelse med forskellige kampagner, eller i forhold til at påvirke lovgivning eller 

kommunale indsatser og budgetter. Man kan forestille sig at det her ville have betydning at 

der indledningsvist i alle kommuner blev taget initiativ til at lave en politik på området. 

Empowerment i relation til rådgiver – bruger relation, så fremgår det af afsnittet omkring 

voldsramte kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, at langt fra alle af disse kvinder er i 

kontakt med en kommunal sagsbehandler omkring voldsproblematikken, men at flere af disse 

har haft kontakt til en sagsbehandler vedr. andre problemer, altså tyder dette på at der er 

behov for at flere sagsbehandlere får mere viden omkring vold i familien, samt har et skærpet 

fokus i kontakten med borgere på om vold kunne være en af årsagerne til netop denne borgers 

problemer, i det at kunne bedrive empowerment ved at ”empower” borgeren, så forudsætter 

dette jo helt basalt viden om at volden eksisterer. Dette ligger også i Croft og Beresfords 

tilgang, både ved at organisere bl.a. forvaltningen så den er åben og dermed indbyder til folks 

deltagelse, samt i dette at udstyre folk med ressourcer. 

Altså anser vi som tidligere nævnt empowerment som en brugbar strategi i arbejdet med 

voldsramte kvinder og andre marginaliserede, undertrykte og udstødte, samt også såkaldte 

”almindelige mennesker” som befinder sig i en midlertidig situation hvor de har brug for 

støtte. 

Indsats 

I forhold til de ovenstående afsnit som har afsæt i en analytisk og teoretisk tænkning, hvilket 

jo er en nødvendig og nyttig forforståelse, men i det praktiske sociale arbejde, i forhold til 

indsats og konkret individuel sagsbehandling må ”den rette hjælp” altid tage udgangspunkt i 

en individuel vurdering, hvor vi jo i denne opgave kun kan tilrettelægge den rette hjælp, ud 

fra et begrænset kendskab til personerne i casene, som ikke skildrer hele personens situation 

og ej heller giver et billede at hele den aktuelle situation i begge cases, samt forholde os til 

61

den rette hjælp ud fra ”idealtypiske handlemåder” eller ”best practice”, med Cullbergs ord i 

mente, at ”Teorien er en hjælpekonstruktion, der får noget af virkeligheden til at træde 

tydeligere frem. Den må ikke blive et fængsel for vore tanker” 80 Endvidere er viden om den 

aktuelle situation i det hele taget befordrende i forhold til tilrettelæggelse af indsats, som 

Kokkinn understreger, er der to aktører i forandringsprocessen, hvor den vigtigste er klienten 

og den anden socialarbejderen - som skal tage udgangspunkt i klienten og ”starte der klienten 

er”. 81 Hvilket vores teoretiske viden om bl.a. Kriseteori og Posttraumatisk 

Belastningsreaktion, understreger vigtigheden af. I forhold til, at tilrettelægge den rette hjælp 

ud fra et helhedsorienteret perspektiv, understøttes det centrale i bl.a. at arbejde tværfaglig og 

tværsektorielt i afsnittet omkring voldsramte kvindes tilknytning til arbejdsmarkedet, da 

voldsramte kvinders situation og mulige løsninger på disse rækker ind i mange områder af 

livet. Guldager pointerer netop også i forhold til helhedsorienteringen, at denne er tværfaglig, 

samt at man skal se på ”den samlede livssituation” ved, at ”man ideelt set skal kende alle de 

forskellige (fysiske, psykiske, juridiske, socialpsykologiske og sociologiske) forhold, der er 

vigtige for at forstå den syges oplevelse, handlinger og handlemuligheder.” 82 

Ud fra regeringens handlingsplan, som blev udsendt i 2005, kan vi se at politisk fokus, 

oplysninger og en tværfaglig indsats alle er nødvendige aspekter i indsatsen for at bekæmpe 

vold mod kvinder. Vi mener dog, at der stadig er brug for en kontinuerlig indsats på området 

og at et stærkere fokus på forebyggelsen, ville kunne hjælpe endnu flere kvinder. Det er 

vigtigt, at få givet ofrene den nødvendige støtte, at få bremset volden, at få styrket 

myndighedernes tværfaglige indsats og ikke mindst at få øget viden om volden. Hertil mener 

vi det er vigtigt, at kvinderne ikke er det mindste i tvivl om hvor de kan søge den rette hjælp, 

måske det ikke skal være statsforvaltningen, men et helt andet sted disse kvinder kan 

henvende sig. Vi mener, det er relevant at der lægges langt mere fokus på at gøre opmærksom 

på problemet, at få det gjort mindre tabuagtigt. Hertil tænker vi, at plakater de steder hvor 

kvinderne kommer, ville kunne vække en god opmærksomhed omkring problematikken. 

Disse plakater kunne evt. sidde på siden af busserne, hænge hos lægen eller tandlægen. På 

busstoppesteder osv. Det er vigtigt, at kvinderne bliver gjort opmærksom på at det ikke er en 

normalitet at leve med vold i hverdagen, og at der i virkeligheden er mulighed for at gøre 

noget ved det. Vi er klar over at der allerede foreligger pjecer, for at gøre kvinderne 

80 Cullberg, Johan: Dynamisk Psykiatri. 

81 Kokkinn, Judy: Profesjonelt sosialt arbeid. Kap. 4 s. 120. 

82 Guldager, Jens mf.: Udsatte børn et helhedsperspektiv. Kap. 1, s. 19. 

62

opmærksomme på fx krisecentrene. Men, som vi ud fra vores materiale omkring 

krisecentrene, kan se så er der et begrænset antal pladser. Og vi må huske på, at det ikke er 

alle kvinder, som har lysten eller muligheden for at komme på krisecenter. Hertil tænker vi, at 

det måske kan være problematisk at kvinderne skal betale penge for et ophold på 

krisecentrene, dette kan måske afholde nogle af kvinderne fra at tage springet. 

Det findes allerede nu anonyme telefonlinjer, hvor de voldsramte kvinder har mulighed for at 

ringe ind. Vi mener, det kunne være relevant at gøre disse telefonlinjer mere synlige, så 

kvinderne på den måde havde muligheden for at kunne snakke med nogle om deres 

problemer. Hvortil det er vigtigt, at disse personer, som sidder ved telefonlinjerne har den helt 

korrekte viden i forhold til at hjælpe den voldsramte kvinde videre, de skal tillige have viden 

om, hvad det indebærer at være voldsramt. Vi tror, at det er langt nemmere for den 

voldsramte kvinde at gribe telefonen og snakke anonymt med en person, og måske på den 

måde for en guidning til, hvordan hun bedst muligt kommer ud af forholdet til hendes 

voldelige mand. Hvis der er børn i familie, er det også vigtigt at der er viden herom, fx hvilke 

konsekvenser det har for børnene, for kvinden vil uden tvivl være bekymret for hvad der ville 

ske med børnene hvis hun skulle forlade sin mand. Der skal være informationer at hente om 

hvor kvinden ville kunne søge hen, så hun ikke behøver at føle sig truet af at hendes mand 

måske finder hende igen. 

Der er desværre rigtig mange kvinder som, selvom de kommer ud af forholdet med deres 

voldelige mand, ender i et sådant forhold igen. Nogle af årsagerne til dette kan måske søges i 

kvindens barndom og opvækst. Endvidere kan kvinden som barn selv have været udsat for 

vold eller været vidne til at far har udsat mor for vold, hvilket vi ved statistisk set øger 

risikoen for selv at havne i et voldeligt forhold. 

Vi får det billede af Lise i hendes beretning, at hun nu er væk fra problemerne med Kasper, 

men at hun stadig føler at hendes oplevelser ligger ubearbejdet, derfor mener vi det er vigtigt 

at Lise nu får det rette hjælp i forbindelse med at få bearbejdet de grimme oplevelser og 

mørke minder hun går og gemmer på. Lise fortæller selv, at hun havde fået hjælp hos en 

psykiater, dog ved vi ikke hvor mange gange hun er kommet hos denne. Lise giver på den 

måde selv udtryk for at hun er motiveret for at få hjælp. Vores forforståelse bygger blandt 

andet på viden omkring voldens mekanismer som er medvirkende til at Lise i dag ikke føler at 

hun helt kan slippe de mørke minder. Endvidere ser vi Lises helbredsmæssige problemer, hun 

beskriver selv at hun mistede appetitten og hun derfor tabte sig voldsomt meget, men også 

som psykosomatiske reaktioner på situationen, dette gør vi blandt andet ud fra viden omkring 

Posttraumatisk Belastningsreaktion samt viden om sorg og krise reaktioner. I sammenhæng 

63

hermed tab af relationer, da det voldelige forhold ofte er forbundet med ambivalente følelser 

for ofret. Dertil kommer at Lise, udtrykker bekymring for at møde Kasper igen, hun føler at 

hun ser hans spøgelse alle vegne. 

Vi ville som rådgiver kunne hjælpe Lise med at forberede sikkerhed i en evt. kommende 

nødsituation i form af fx telefon, politi og information omkring krisecentrene. Sikre 

regelmæssig kontakt. Det er vigtigt, at Lise føler sig sat i centrum, hun skal lære at fortæller 

om egne følelser og behov. Det er ikke nok at hun forstår med sin fornuft, men nødvendigt at 

hun føler smerten og ikke blot gemmer det til en side. Herefter er det også vigtigt, at Lise får 

plads i enerum således at hun kan fokusere på sig selv og får fred i processen med at tage 

ansvar for sit eget liv. Lise fortæller selv, at hun er lidt bekymret over at skulle stå alene. Vi 

mener, ud fra ovenstående at det kunne være relevant for Lise at få psykologhjælp, til at få 

bearbejdet de mørke minder hun går rundt med. Og måske på den måde komme af med sin 

frygt for alt hvad der minder hende om Kasper. Dette kan måske også hjælpe hende til at hun 

får nemmere ved at indgå i sociale relationer. Lise sige selv at hun gerne ville søge om 

psykologhjælp. Hun føler at hun først kan slå en streg i sandet og komme videre når alle de 

uforløste ting er bearbejdet. 

Mettes situation er meget barsk og hun fortæller selv at hun flere gange har forsøgt at søge om 

hjælp til både overfaldsalarm, polititilhold og økonomisk støtte. Men hver gang har hun fået 

afslag. Mette får kontakt til Sanne fra Foreningen for Voldsramte Kvinder, Sanne hjælper 

Mette med at få en overfaldsalarm. Mette har i hele forløbet mødt meget modgang fra de 

personer som burde have hjulpet hende. 

Vi tolker Mettes udtalelser i forbindelse med hendes beskrivelse af hændelsesforløbet som et 

udtryk for at hun er motiveret for at få hjælp til at komme væk fra volden, selvom hun til sidst 

udtaler at hun har valgt at lege med på Peters leg, hun udtaler at hun synes det var bedre at 

vide hvor han var og hvad han lavede. Derfor valgte hun at holde kontakten til ham selvom 

hun frygtede for sit og sine børns liv. Mette frygter for at hendes børn bliver taget fra hende, 

da hun ikke har råd til at betale for huslejen og kommunen har nægtet at give hende 

økonomisk støtte, de har ikke villet lade hende flytte igen, da hendes børn har brug for trygge 

rammer. Som følge af volden er der tegn på at Mettes selvfølelse er lav, hun mener at det er 

bedst at have Peter indenfor hendes synsfelt. Mette er meget påvirket af den vold, som Peter 

har udsat hende for, derfor kan vi forestille os at hun har internaliseret hans syn på hende, 

hvilket kan ses som en del af voldsspiralen. Vi kan også forestille os at Mette har 

64

mangelfuldt/ikke eksisterende netværk blandt andet på grund af at hun har flyttet så meget 

rundt. 

Den akutte hjælp tager som det første udgangspunkt i samtalen, hvor det er vigtigt at have et 

ikke dømmende udtryk/tone og at stille åbne spørgsmål. Aktiv lytning og det at skabe en 

tryghed for Mette er vigtigt, Mette har på nuværende tidspunkt sikkert ikke meget tilovers for 

kommunen. Det er vigtigt, at man som rådgiver er tydelige i at man tror på hvad hun fortæller, 

ellers opnår man ikke at skabe en tillid mellem Mette og os som rådgiver. Vi kan tilbyde 

Mette flere samtaler. Det er også vigtigt, at gøre det klart for Mette at vi som rådgiver har 

tavshedspligt, dog underretningspligt i forbindelse med børnene. Den praktiske hjælp består i 

at arrangere beskyttelse af Mette, hvilket Mette op til flere gange har givet udtryk for at hun 

ønsker. Spørge indtil hvad der bekymre Mette nu og her og på den måde i fællesskab finde ud 

af hvad der kan hjælpe. Være bevidst om ikke at presse på, det skal være Mettes egen 

beslutning for hvad der skal ske nu. Derudover kan det være aktuelt, at Mette søger om at få 

økonomisk hjælp til at få dækket forskellige økonomiske poster, eksempelvis hjælp til 

indskudslån til en lejlighed, ansøgning om enkeltydelser til anskaffelse af møbler mv. alt dette 

er selvfølgelig afhængig af Mettes situation lige pt. Mette skal desuden rådgives i forhold til 

retsprocessen, omkring politianmeldelse, hertil skal det nævnes at det er vigtigt med hensyn 

til dokumentation af volden, gratis advokatbistand, mulighed for at søge erstatning, om fri 

proces samt muligheden for anonymrådgivning hos retshjælpen. Og information om mulighed 

for navne og adr. beskyttelse jf. Lov om centrale personregister § 28. 

Konklusion 

Vi har under udarbejdelsen af denne opgave dels fået langt mere viden omkring 

problematikken, men i høj grad også fået øjnene op for den kompleksitet der lægger i det at 

være voldsramt kvinde og få brudt med volden. Vi har fået øjnene op for de mange 

konsekvenser partner vold har og ikke kun for kvinden, men også for eventuelle børn, for 

samfundet og for de mænd der udøver volden. Vi har erfaret via gennemgang af eksisterende 

litteratur om emnet, at der hvert år er et stort antal kvinder der alene i Danmark, udsættes for 

partnervold, samt at fænomenet forekommer i alle samfundslag. Vi er derfor også bekendt 

med, at der formodentlig er en stor gruppe af kvinder vi ikke har særlig stor viden omkring, 

fordi de eksisterende muligheder for at få hjælp, som eks. kvindekrisecentre, simpelthen ikke 

henvender sig til disse kvinder. Ligeledes formoder vi, at det også for nogle kvinder, som ikke 

tidligere har været i kontakt med det offentlige system, kan være grænseoverskridende og 

måske svært overskueligt at skulle henvende sig på en social forvaltning. Og for de kvinder 

65

der har været i kontakt med systemet, men fundet hjælpen nyttesløs eller mangelfuld, er det 

en barriere at nå disse, da de har mistet tilliden til at systemet kan hjælpe dem, ligesom det gør 

sig gældende for Mette i vores case. Hvortil det må konkluderes, at tiltag rettet mod at hjælpe 

voldsramte kvinder må være mangesidet og foregå på flere niveauer. Derudover har vi fundet 

ud af at det at være voldsramt kvinde, kan gribe ind på mange områder at livet, hvor nogle af 

de generelle træk der kan være fælles i forhold til kvinderne livssituation, kan være at de lever 

i isolation, med begrænset eller ikke-eksisterende netværk, hvilket bevirker at hun ofte vil stå 

alene med problemerne, hvorfor det er centralt at hjælpe hende til bl.a. at genopbygge 

netværket. Dertil kan kvinderne være belastet psykisk. Hvilket kan vise sig i form af 

manglende selvtillid, psykosomatiske lidelser samt depression. Vi har konstateret at tegn på 

sorg og krise er opmærksomhedspunkter i arbejdet med voldsramte kvinder, samt tegn på 

posttraumatisk belastningsreaktion. Vi har endvidere erfaret at volden kan have indflydelse på 

kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at en tværfaglig indsats hvor forskellige 

myndigheder arbejder tæt sammen om at hjælpe den voldsramte bidrager til at kvalificere 

indsatsen. Endvidere formoder vi, at der kan lægge en udfordring i at arbejde med den 

psykologiske side af partnervold i forhold til nogle kvinders ubevidste bevæggrunde til at 

være i et forhold til en voldelig mand, hvor årsager skal søges i det manglende selvværd, 

ressourcer samt i kvindens opvækst, dette fokus skal således tjene til at kvinden ikke ender op 

i et nyt voldeligt forhold, et perspektiv som således også er at finde i offer/krænker 

tænkningen. I relation til kvalificering af indsatsen, finder vi at der stadig er behov for øget 

viden og uddannelse af medarbejdere på sagsbehandlerniveau, da øget viden om eks. voldens 

mekanismer må anses som et basalt element i at tilrettelægge den rette hjælp. Her kan 

indsatsen forbedres ved, at kommuner og virksomheder udarbejder politikker på området, 

samt ved at der udpeges nøglemedarbejdere med særlig viden, som andre medarbejdere kan 

henvende sig til for at få støtte og rådgivning. Vi forestiller os også, at der kunne etableres 

specialist teams, med repræsentanter fra forskellige myndigheder og faggrupper, i tråd med de 

initiativer der bl.a. ses i jobcenterregi på sygedagpenge området. Vi finder også, at viden kan 

optimeres ved at temaer om vold i familien i højere grad integreres i undervisningen på 

socialrådgiverstudiet, på pædagog og lærerseminarer samt på forskellige sundhedsfaglige 

uddannelser. Afsluttende finder vi, at der er mange gode intentioner med Regeringens 

Handlingsplan, men at mange initiativer kan være længe undervejs, samt at det kunne være 

interessant om de mål der sættes harmonerer med de midler der tildeles indsatsen, da en 

kvalificering af indsatsen i høj grad også må formodes at være et spørgsmål om tilstrækkelige 

ressourcer. Vi har i denne opgave nået vores mål, i vores lille produktion af viden at bidrage 

66

til i en empowerment ånd på vores niveau som studerende, i et forsøg på at ændre tingenes 

tilstand, ved at øge vores samt vores medstuderendes viden og som følge deraf syn på en 

underprivilegeret gruppe som voldsramte kvinder også i et køn og magtpolitisk perspektiv. 

English Abstract 

Battered Women – Who are subjected to domestic violence 

We decided to write about battered women because domestic violence crimes committed 

against women are a staggering number. Also women are more likely to be assaulted by 

husbands, ex-husbands, boyfriends, and ex-boyfriends than by a stranger. There is a 

stereotype that domestic violence occurs only in low-income, poorly educated, minority, or 

"dysfunctional" families. The fact is however that domestic violence can happen to anyone 

regardless of race and socio-economic level. Historically domestic violence has been seen as a 

"family matter" and myths about battered women such as “battered women can always leave” 

are still present. Battered immigrant women are in an exposed position, because they still 

have very few rights under the legal system and may risk deportation if they expose abuse and 

leave their husband. We hereafter based our work on the following statement: “What 

characterizes the lives of battered women and what can social workers do to improve the 

effort to help these women? 

During our research we found that there are many barriers that prevent women from leaving 

abusive relationships: money, children, fear, and social expectations are just a few of them. So 

what is domestic violence? Battering is a pattern of behaviour used by someone to establish 

and maintain power and control over an adult intimate partner and/or family member. Abusers 

use a series of tactics to hold power and control over their victims, such as using isolation, by 

systematically severing her relationships with family, friends, and co-workers, the batterer 

insures that his victim has little support. He becomes her only point of reference, thereby 

defining and controlling her world. Batterers can isolate their partners in a variety of ways, 

from excessive jealousy to restricting their access to education and jobs or controlling where 

they go or with whom they spend their time. Violence develops from verbal, physical, 

emotional, financial, and sexual abuse. In using emotional abuse, the batterer systematically 

breaks her spirit and self-esteem and she may begin to feel as if the abuse is her fault or that 

she must deserve it. Also these forms of abuse are used in multiple combinations, where 

constant violence and criticism leaves women uncertain, humiliated, and much easier to 

67

control. One of the things we argue in the paper is that violence against women should be 

viewed as a social problem that not only demands more knowledge but also is viewed in a 

power and gender perspective. We also suggest teams of specialists and employees whit 

specialized knowledge whit in the departments. Also campaigns to spread the word about the 

abuse we think would make a difference. Another thing that we find would matter is that all 

local administrations in Denmark should have a policy on how to deal whit domestic 

violence. Finally we question weather the Administrations good intentions concerning the 

effort against domestic violence also have the funding to back it up. 

68

Litteraturliste 

Bøger: 

Andersen, Maja Lundemark mf. Empowerment på dansk. Dafolo Forlag. 2000. 

Bjerre, Lise & Maria Lincke Jørgensen. ”Vold mod kvinder med handicap”. 

Formidlingscenter Øst. Ligestillingsministeriet. 2002. 

Clemmesen, Pia Rovsing. ”Den rette hjælp – til voldsramte kvinder”. Frydenlund. 2005. 

Cullberg, Johan. Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels Forlag. 5 udgave, 6. oplag. 1999. 

Davidsen-Nielsen, Marianne og Nini Leick: Den nødvendige smerte. Om tab, sorg, og 

adsillelsesangst. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave. 7. oplag. 2003. 

Guldager, Jens mf. Udsatte børn et helhedsperspektiv. Akademisk forlag. 2008 

Hensen, Per I. og Helle Øbo Petersen. Dialog mod vold. Systime Academic. 2004. 

Hillgaard, Lis, Lis Keiser og Lise Ravn: Sorg og krise. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave. 5 

oplag. 1999. 

Hönigschmid, Cornelia. Støtte i mødrecentre – muligheder, former, netværk af mødre for 

mødre. Max Kreuzer & Niels Rosendal Jensen. Family Support – empowerment af forældre i 

internationalt perspektiv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2005. 

Kokkinn, Judy. Profesjonelt sosialt arbeid. Univesitetsforlaget. 2 udgave. 2 oplag 2006. 

Mogensen, Britta og Sissel Lea Nielsen. Solidaritet eller klientgørelse? - en undersøgelse af 

Dannerhusets ideologi og struktur. Forlaget Sociologi. 2000. 

Munkholm, Henrik og Per Straarup Søndergaard. I kærlighedens vold – om mænds jalousi og 

vold mod kvinder. Documentas. 2006. 

Payne, Malcolm: Teorier i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. 2005. 

Peterstrand-Nilsson, Marianne. Vold i parforhold – den indre verden hos mishandlede 

kvinder. Gyldendal. 1999. 

Tidsskrifter: 

Andersen, John. Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret 

socialforskning? Social kritik nr. 101 – 2005. 

Udgivelser/pjecer: 

Formidlingscenteret for Socialt Arbejde 2002. Hvordan kommer vi den voldsramte familie i 

møde? 

Rapporter: 

Barlach, Lise. LOKK voksenstatistik 2008. Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen 2008. 

Clausen, Susanne. Behandlingsprogrammer for voldelige mandlige partnere. Redegørelser for 

internationale erfaringer. Justitsministeriets forskningsenhed. 2007. 

Helweg-Larsen Karin mf. Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter - 2008. Statens 

Institut for Folkesundhed, Syddansk University og Minister for Ligestilling. 2008. 

Helweg-Larsen Karin mf. Mænds vold mod kvinder. Omfang, karakter og indsats mod vold – 

2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk University og Minister for Ligestilling. 

2007. 

Helweg-Larsen, Karin m.fl. Sundhedsmæssige og arbejdsrelaterede konsekvenser af 

partnervold – Resultater fra befolkningsundersøgelsen 2000. Statens Institut for 

Folkesundhed. 2005. 

Jensen, Vibeke Lybecker. Voldsramte kvinders arbejdsliv. Udsatte-enheden 2006. Styrelsen 

for specialrådgivning og Social Service. Socialministeriet. 

LOKK Årsstatistik 2008 

Olsen, Bente Marianne. Kommunernes beredskab i forhold til vold. Servicestyrelsen 2009. 

69

Schacke, Janne. Voldsramte kvinders arbejdsliv. Servicestyrelsen. 2009. 

Internet sider/artikler: 

http://www.voldmodkvinder.dk/gode_raad.asp 

www.voldsramtekvinder.dk - Mettes historie 

http://www.voldoghandicap.dk 

http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/CEDAW/etniskvold 

http://www.lokk.dk/Billeder/publikationer/statistikker/Voksenstatistik2008.pdf 

http://www.lige.dk/files/PDF/voldshandlingsplan2005.pdf 

http://www.dannerhuset.dk 

http://www.voldmodkvinder.dk 

Andet materiale: 

Regeringens handlingsplan: Handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn i 

familien 2005-2008. 

Lovgivning: 

Serviceloven 

Forvaltningsloven 

Forældreansvarsloven 

Straffeloven 

Retsplejeloven 

Retssikkerhedsloven 

Lov om Almene boliger 

Lov om en Aktiv socialpolitik 

Links 

www.lokk.dk , www.voldsramtekvinder.dk, www.voldmodkvinder.dk, www.manderaad.dk , 

www.vold-i-familien.dk, www.lige.dk, www.moedrehjaelpen.dk, www.servicestyrelsen.dk, 

www.dannerhuset.dk 

70

Voldsramte kvinder - Lisegaarden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?