[pdf] Ergoterapi i fængsel

BAcHELoR
MENiNGSFULD
AKTiViTET i
FæNGSLER
Ergoterapi i fængsel
Ergoterapeuter kan tilføre nye perspektiver til den resocialisering,
der foregår i de danske fængsler. Det viser bachelorprojektet
”Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler”
Bachelorprojektet ”Et ergoterapeutisk
perspektiv på resocialisering i danske
fængsler” konkluderer, at indsatte går i
stå og mangler motivation for udvikling
på grund af mangel på meningsfuld
aktivitet. Det hæmmer muligheden
for succesfuld resocialisering. Kriminalforsorgen
ønsker at tilrettelægge
aktiviteter, hvor indsatte kan udvikle
ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og
kompetencer, så de støttes og motiveres
til et liv uden kriminalitet. Denne
vision om terapeutisk anvendelse af
aktiviteter indbyder til ergoterapeutisk
involvering.
I forbindelse med vores bachelorprojekt
fik vi lov til at interviewe to indsatte
i lukket fængsel. Beretningerne
om, hvordan indsatte lever under forhold,
hvor jungleloven hersker, og
hvor manglen på meningsfuld aktivitet
er signifikant, gjorde stort indtryk
på os.
Udover arbejdet i dagstimerne, der
af en respondent bliver beskrevet som
”dum i arbejde”, er der kun mulighed
for bordtennis, pool og styrketræning.
Styrketræning og opbygning af store
muskler er vejen til magt, så hvis ikke
man har intention om at tilkæmpe sig
en plads i hierarkiet, er træning i træ-
ningsrummet ikke en mulighed.
Den ene respondent fortæller, at argumentation
og intellektuel diskussion
ikke er en del af hverdagen. Det rystede
os at erfare, hvordan kulturen
blandt de indsatte er præget af paranoia
og mistænksomhed. En respondent
fortæller, hvordan han altid sidder
med ryggen til en mur, så der ikke
kan foregå noget bag ved ham.
95 % Ventetid Og 5 % rædsel
Den samme respondent sammenligner
fængslet med krig, hvor der er 95 %
ventetid og 5 % rædsel og terror.
Det er en barsk verden, som påvirker
de indsattes evner til at kunne resocialiseres.
Set med et ergoterapeutisk
perspektiv bliver de indsatte påvirket
negativt på deres roller, identitet og
handleevne. Den praktiske udførsel af
roller umuliggøres af fængslingen, og
identiteten ændres. Fængslingen kan
desuden medføre internalisering af
nye roller, som gør det ekstra svært for
indsatte at adaptere til livet udenfor
igen.
Uden mulighed for at afprøve deres
forskellige færdigheder får indsatte en
urealistisk opfattelse af egen handleevne.
Den specielle kultur i fængslet be-
Af Henrik Møller Wyke, Karen Davidsen og
Lene Dollerup Ravnborg, ergoterapeuter.
Uddannet foråret 2008 fra VIA University
College, Campus Holstebro
tyder, at de ikke på eget initiativ kan
arrangere eller deltage i aktiviteter, der
falder udenfor normerne.
Vi spurgte respondenterne, hvad de
var gode til. En spørger retorisk hertil, om
vi ved, han har siddet inde i tre år. Han
aner ikke, hvad han er god til længere.
En indsat udtaler, at han så muligheden
for at afprøve sine sociale færdigheder,
da vi efterspurgte respondenter.
Han var usikker på, om han var i stand
til at føre en intellektuel samtale. Dette,
mener vi, siger noget om både kulturen
i fængslet, og om hvordan de
indsatte mangler samtalepartnere.
De manglende muligheder for vedligeholdelse
af færdigheder og opfattelse
af handleevne kan betyde, at de løsladte
vil undgå aktiviteter, de ikke har
afprøvet under fængslingen. Eksempelvis
at indgå i sociale sammenhænge.
Overskrides de uskrevne regler
blandt indsatte, kan det få fatale konsekvenser.
Der eksisterer et afstraffelsessystem,
som udmøntes efter ganske
andre regler end ude i samfundet. Har
en indsat trådt ved siden af normerne,
får vedkommende bank. En respondent
beskriver, at de slår hinanden ned
og kan finde på at hoppe på folks hoveder.
En anden udtaler:
•••
ergoterapeuten l juli 2008 l 35

BAcHELoR
MENiNGSFULD
AKTiViTET i
FæNGSLER
”… Der er slet ikke nogen mennesker,
der bliver bedre mennesker af at
sidde i fængsel…”
Whiteford beskriver, at aggressivitet
eller depression kan være følger af
manglende muligheder for aktivitet.
Det brutale afstraffelsessystem blandt
indsatte viser aggressivitet med al tydelighed.
Aggressivitet kan skyldes
mange ting, men vi finder det meget
sandsynligt, at sammenhængen er der.
Vi ser denne barske kultur som en barriere
for eventuel implementering af
ergoterapeutiske individuelle forløb.
Det vil være oplagt at undersøge eventuelle
adfærdsændringer blandt de
indsatte, hvis de fik mulighed for
meningsfulde aktiviteter.
paradOks
Det er paradoksalt, at man begrænser
mennesker i meningsfuld aktivitetsudøvelse,
og samtidig opfordrer dem
til at udvikle og resocialisere sig.
De indsatte har ikke tillid til fængselsfunktionærerne,
som både skal varetage
kontrol og sikkerhed og støtte
og motivation. En respondent siger om
det:
”... Du skal faktisk hen og have hjælp
af en, som lige har sagt: ”Du er den
største idiot, og her er der 50 kroner i
bøde. Det er den samme mand, som
du skal bede om hjælp…”
Indsatte efterspørger hjælp og støtte i
forhold til resocialisering. De foreslår,
at denne hjælp skal komme fra en uvildig
autoritet eller myndighed, som ikke
deltager i fuldbyrdelsen af deres
straf. Vores projekt tyder på, at kriminalforsorgen
med fordel kunne adskil-
36 l ergoterapeuten l juli 2008
le den kontrollerende og den støttende
rolle. For at dette i praksis kan lade sig
gøre, foreslår vi, at en ekstern faggruppe
kan varetage den støttende og motiverende
rolle. Netop her mener vi, at
ergoterapi er et oplagt valg.
pauseknappen trykket ind
Vi oplevede, at respondenterne havde
en urealistisk opfattelse af egen handleevne.
De havde meget svært ved at
fortælle, om hvad de er gode til.
En realistisk opfattelse af egen handleevne
medfører ifølge Kielhofner motivation
til at udfordre sine færdigheder.
Vi ser positiv udvikling i forhold
til opfattelse af egen handleevne som
værende nødvendig for succesfuld resocialisering.
For at opnå denne positive
udvikling mener vi, at der må være
mulighed for afprøvning af færdigheder
samt ansvar og medbestemmelse.
ergOterapeuter
skal i fængsel
En af respondenterne fortæller om den
påvirkning, fængslingen har:
”… Hvis man er heldig, kan man
komme ud, som man var, og ellers har
man flyttet sig i en negativ retning…”
Citatet påpeger problematikken i den
barske kultur og de manglende muligheder
for personlig udvikling. Det
kræver stærke ressourcer, hvis indsatte
skal undgå at blive påvirkede i negativ
retning og nedbrydes af de massive
kulturpåvirkninger, der er i fængslet.
Vi har i projektet brugt Antonovskys
teori om Oplevelse Af
Sammenhæng (OAS), hvor der lægges
vægt på den enkeltes følelse af at have
tilstrækkelige ressourcer til rådighed.
Opbygningen af de indsattes OAS kan
ske via personlige ressourcer eller støtte
fra personale.
Vi mener, at det ergoterapeutiske aktivitetsperspektiv
kan støtte og motivere
de indsatte til at udvikle sig positivt
til resocialisering og løsladelse.
Ved terapeutisk brug af aktiviteter kan
vi hjælpe til en realistisk opfattelse af
egen handleevne, hjælpe de indsatte til
at opbygge og vedligeholde deres kompetencer.
I udlandet har man allerede gode
erfaringer med ergoterapi i fængslerne.
Så hvorfor ikke også i Danmark?
I USA er ergoterapeuter i gang med
at udvikle evidens for individualiseret
resocialiseringsarbejde med indsatte i
kriminalfOrsOrgen
Kriminalforsorgens hovedopgave er at varetage straffuldbyrdelse.
Denne hoved opgave deles i to:
1. Straffene skal fuldbyrdes med den nødvendige sikkerhed og kontrol
2. De dømte skal støttes og motiveres til gennem personlig og social udvikling at
leve en kriminalitetsfri tilværelse
De to dele sidestilles og behandles med samme vigtighed. En fængselsfunktionær
skal både skabe sikkerhed og udøve kontrol, samtidig med at støtte og motivere
den indsatte til personlig og social udvikling.

fængsler og efter deres løsladelse.
Projektet er ikke afsluttet, men de har
allerede vist gode resultater.
mangler i praksis
Udbuddet af aktiviteter i det lukkede
fængsel, vi besøgte, var meget begrænsede.
Mulighederne var indsnævret til
bordtennis, pool og træning. Der er
også arbejdspligt i danske fængsler.
Der er dog ikke altid arbejde.
Vores respondenter fortalte, at der
var gået flere uger uden arbejde, hvor
de indsatte alligevel skal være i værkstederne.
Selvom arbejdet for en del af
de indsatte er kedeligt og ensformigt,
er det positivt, da det får tiden til at gå.
Manglen på meningsfuld aktivitet
har stor betydning for de indsatte, som
fortalte om psykiske påvirkninger, resignation,
identitetstab og aggressive
handlinger. Ud fra teorierne om mennesket
som et aktivt væsen vil manglen
på meningsfuld aktivitet medføre
symptomer som dem, respondenterne
fortæller om.
I Kriminalforsorgens visioner indgår
intentioner om at tilrettelægge aktiviteter,
der giver de indsatte mulighed
for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt,
selvtillid og kompetencer. Disse
visioner er rigtig gode set i et aktivitetsperspektiv,
men vores undersøgelse
tyder på, at de indsatte ikke oplever
intentionerne i praksis.
Med denne artikel, og en tilsvarende
i Direktoratet for Kriminalforsorgens
fagblad, håber vi at kunne bidrage til
debat og fokus på dette potentielle udviklingsområde.
•
resume
”Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler” er et
bachelorprojekt, der undersøger oplevelser af at være frataget mulighederne
for at deltage i meningsfuld aktivitet i forhold til resocialisering. Undersøgelsen
påpeger meningsfuld aktivitet som sundhedsdeterminant, og vi ser derfor,
at ergoterapi har potentiale for resocialiseringen.
Projektet er resultatet af en kvalitativ, hermeneutisk undersøgelse, som tager
udgangspunkt i hvordan indsatte oplever resocialiseringen og aktivitet i lukkede
danske fængsler.
fOrslag til Handling
Undersøgelsen har inspireret følgende handleanvisninger til forbedring
af resocialiseringsindsatsen i Kriminalforsorgen:
Det skal sikres:
• At den indsatte modtager og forstår information om vejlednings­ og
aktivitetsmuligheder i fængslet
• At Kriminalforsorgen tilgodeser og prioriterer aktivitetsperspektivets
betydning for den indsatte
• At fængselsfunktionærernes dobbeltrolle tages op til revurdering, så de ikke
både skal varetage kontrol og sikkerhed og resocialisering af de indsatte
• At der afsættes tid og ressourcer til individuelle forløb
• At det individuelt tilrettelagte forløb påbegyndes allerede ved indsættelse
• At resocialiseringen løbende evalueres, dokumenteres og kvalitetsudvikles.
Dette både kvalitativt og kvantitativt
• At resocialiseringsprocessen tager udgangspunkt i den indsatte og inddrager
den indsattes baggrund og familiære forhold
• At dagligdagen i fængslet tilrettelægges med fokus på meningsfuld aktivitet
og udvikling af færdigheder og aktivitetsformåen
• At resocialiseringsindsatsen følges op af en indsats også efter endt afsoning
Der er udviklingspotentiale inden for Kriminalforsorgens rammer. Langt de
fleste af ovennævnte punkter kan etableres inden for de rammer, som visionerne
og principprogrammet afstikker. Det afgørende er, at Kriminalforsorgen
prioriterer ressourcer til resocialiseringsindsatsen, og anvender meningsfuld
aktivitet i sam arbejdet med de indsatte. Som det er nu, vender 35 % tilbage
til fængslet inden for to år. Set over et livs forløb er procenten langt højere.
Det koster aktuelt 1.937 kr. pr døgn at have en person indsat i et lukket
fængsel. Det har altså økonomiske omkostninger for samfundet at have så
mange indsat i fængsel. Det er vores mening, at vi som samfund gør os selv
en bjørnetjeneste, ved ikke at hjælpe de indsatte til at blive bidragende samfundsborgere
både socialt og økonomisk.
ergoterapeuten l juli 2008 l 37