1. Stuart Mill: (af) Kvindernes Underkuelse

Af : Kvindernes Underkuelse ( 106?-\
Stuart Mill
I I
o$. al Geotg Drarfdeg
bui *, en naturlig polititk Lov, 't de, der lider under Trykket af
en fra gammel fid'af bestaaende Magt, aldrig begynder med at
beklagJsig over selve dennc Ma$t men kun over, ilt den udøves
puo *I kuinde Maade. Der har ildtig fattedes Kvinder, som be-
Llug*d" sig over den slette Behandiing, de led af deres Mænd'
Dei vilde -h"u* ,*r., månge flere, hvis Klagen i dette Tilfælde
ikke udæskede ril Genragelie og Forøgelse af den slette Behandling.
Det e r dette, so* iart *"r ethvert Forsøg paa samridigt at
haJndhæv" Mnndens Magr og dog beskytte Kvinden mod dens
Misbrug. undtager man 8ørnene. er Kvinden det eneste væsen,
d*r, ,,"å hun reisligt har bevisr, at hun har tridt en Forurettelse,
pail ny [:liver givet i den skyldiges.l-{aand. Derfor vover Kvind*rn*-heller
åut"n aldrig, selv efrer den mest afskyclige ng
**rt lrngurrige slette Behandling' at benytte sig af de Love' der
12
er Bivne til deres Beskyttelse, og dersom de under lndtryk af en
,iåodrruu*lig I-{arme'eller efter andres Raad tager deres Tilituft
tif deml gaar r{eres hele Stræben straks dere{tcr *d paa at
,"å ,lr, hva.l ie kan, for ar afsløre saa lidet sorn muligr a{ deres
iltyt t" og skaane dercs Tyran for den Tu6;telse, han har fortient.
Alle de sociale og alle de naturlige Betingelser forene sig.om at
gøre der usandsyriligt. at Kvinderne i Forening skulde lcunne
å;s* sig mod MåndJnes Magr. Sdlling er for.saa vidt for-
-Deqes
,tlttigira alle andre underordnede Kiassers, irt tleres Herrer
vent; mere af dern end udvortes Tieneste. Miendene nøjes ikke
med Kvindernes Lydighed, de har ogsaa Brug for deres Følelser.
De vil alle, med Undtagelse af de aller raaeste, i den Kvinde' som
er nærmest forenet rt"red du*, have ikkc alene en nødtvungen,
men eR frivillig Slavinde, ikke blot en Slavinde, men en Favoritinde.
De har &rfor ikke forsømt noget for at træibinde hendes
Aand. De andre Slavers Herrer regner, med Hensyn til Hævdelsen
af Lydighed, paa Frygt, enten paa den Frygt, som de seiv
indgyder, Llt*t puo den religiøse Frygt' Kvindernes Herrer
vil,#fra først af h"u* **r. end sirnpel Lydighed; derfor tog de
ogsaa hele Opdragelsens Kraft i Beslag og. benyttede den til at
såtte dereu fo.maal igennem. Alle Kvinder opdrages fra den
tidlige Barndom af i Jen Tro, ar ldealet for deres Karakter er
gu^rk* modsat ldealet for Mandskarakreren; de afrettes til ikke
I* huuu nogen Vilje, til ikke at aflægge sig selv alene Regnskab,
rnen til at inderkaste sig, og til at afiægge andre Regnskab' Den
gængse Morallære fortæller Kvinden, at hun har den Pligt at
i"o"Jo, andre, og den gæng5e Sentimentalitet føjer ril, at dette
er hendes Narur; hun bør fuldstændigt fornægte sig selv, kun
leve i sine Hengivenhedsfølelser; det vil sige i de faa, man tillader
hende or h"u*' Hengivenheden for den Mand, med hvern
hun er forenet, og for de Børn, der udgør et nyt og u,igenkalde-
Iigt Baand mellem hende og denne Mand. l-lvis vi nu for det før-
,å b*trugtur den naturlige Tiltrækning, der fører de to Køn
uo***n, d"rnæst Hustruens fuldkomne Åfhængighed af Manden,
da hun maa takke hans l'Jaade for enhver Ret eller Fornøielse,
hun har, og endelig betænke Umuligheden af, at hun
kan søge og opnaa Hovedgenstanden for den menneskelige
Attraa,-Agtelse nemlig, eller nogen anden Censtand for Samfundsærgerrigheden,
anderledes end gennem ham, ser vi snart,
13

at der vildc udfordres et Mirakel for" at Lysten til ar behage
Manden ikke skulde blive en Slags Polarsrj;rrne i Opdrageisen
og Dannelsen af Kvindens Karakter. Og da Mændene nu en
Cang var i Besiddelse af dette store Middel til Indflydelse paa
Kvindernes Aand, har de med en instinktrnæssig Egenkærlighed
benyttct sig deraf som det bedste Middel til at holde dem i Underkastelse
verl at fremstille dem Svaghed, Selvfornægtelse,
Overgiven af enhver Egenvilje i Mandens Hænder sorn Indbegrebet
af Kvindernes Magt tilat indtnge.
I.I
Der er ofte rnellem Hustru og Mand rnerl Hensyn til alle ydrc
Anliggender fuldkommen Oterensstemn-relse i Fslelser og fuldkomment
Fællesskab i Anskuelser, uden at derfor den ene er
trængt dybere ind i den andens indre Liv, end om de var blotte
bekendte. Selv i det Tilfælde, hvor en sand Kærlighed forener
dem, forhindrer Myndigheden paa den ene' Side og Underordningen
paa den anden, at der opstaar en fuldkommen Fortrolighed.
Det er godt muligt, at Kvinden ikke har til Hensigt at skjule
noger, men der er dog rnange Ting, som hun ikke lader komme
frem. Mellem Forældre og Børn kan man iagttage samme Sag.
Til Trods for den gensidige Kærlighed, e{er måske i Virkeligheden
forcner en Facler med sin 5øn, hænder der, som alle v6d,
hyppigt at Faderen ikke kender, ja ikke engong aner visse Sider
af sin Søns Karakter, nred hvilken Sønnens Kamnrerater og,
Jævnaldrende er ganske fortrolige. Sandhtden er nemlig den, at
nåar mån er i tn Stilling, der forcskriver en anden at se op til rin,
saa er man ydersr slc-t stillet med I-lensyn til at finde fuldkommen
Oprigtighe.{ og Frimodighed hos denne anden. Frygten for
at synke i den trersonligheds Omdømme eller nriste noget af dens
Hengivenhed, hvem mnn betrngter rned Ærefrygt, er saa,stærk,
at den bibringer sclv en meget ærlig Karakter cn ubevidst Tiibøjelighed
til at vise sig fra den snrukkcste Side, eller, om ikke
fra den smukkcstc, saa dog fra den, sonr den irnden holder mest
af at se. Man kan nred Sikkerhed sige, at to Mennesker næppe
nogensinde har et fuldstændigt Kendskab til hinanden uden paa
den Betingelse, at de ikke blot har Fortroligherl til hinanden nren
er lige stillede.
tr f,vor høj Grad gælder da ikke alt dette, naar den ene af Parterne
ikkc blot staar under den irnc{ens Myndighed, men som
Kvinde altid har lært, nr hendes Piigt bestonr i at underordne alt
14
under Mandens Velvære og Forgodtbefindende, og ikke lade
ham se eller mærke noget hos hende, uden hvad der er ham behageligt.
Alle disse Vanskeligheder forhindrer da, at en Mand
kan eÅu"tue noget gennemført Kendskab til den eneste Kvinde,
som han har tilsirækkelig Lejlighed til at studere. Hvis vi fremdeles
betænker, at det at forstaa 6n Kvinde ikke nødvendigvis
indeholder, ilt mån forstaar en anden; at. selv om man ktrnde
studere mange Kvinder af en vis Stand og i et vist Land. ville man
ikke derfor fotttoo Kvinderne af en anden Stand og i et andet
Lnnd; og at selv om mån endog opfyldte denne Betingelse, vilde
nran endnu kun kende Kvinderne {ra et eneste Tidsrum i Historien,
saa kan vi med Rette påastaa, at Manden kun har kunner
opnar et i beklagelig Crad ufuldstændigt og overfladisk Kendskab
til Kvinden, som hun har været og som hun er, uden noget
Hensyn til hvad hun kunde være blevet, oB at han ikke vil erhvern'e
nogen bedre Kundskab, saa længe iltke Kvinderne selv
faar sag,t os alt, hvad de har at lære os.
Denne Tid er ikke kommen og vil kun langsomt komme. I)et
er en Begivenhed fra i Gaar, at Kvinderne ved dE'res literære
Talent eller i Kraft af Samfundets Tilladelse formaar at henvende
sig til Of{cntligheden. Faa Kvinder vover endnu at sige
Noget, som de Mænrl, af hvem deres literære Bestræbelsers
gode Udfald afhænger, ikke har Lyst til at høre. Lrd os blor erindre,
hvorledes man indtil den seneste Tid har modtaget Udtaielser
nf usædvanlige Meninger eller af formentlig overspændte
Følelser, selv naar disse havde en Mand til Ophnv. Lad os betænke,
hvorledes man endnu den Dag i Dag modtager dem, og vi
vil hirve en svag Id6 om de Hindringer, der møder en Kvinde,
som er opdraget i den Forestiiling, åt Skik og Brug og den offentlige
Mening bør være hendes højeste Love, saa snåri hun i
en Bog vil nedlægge nogrt, som hun henter fra Dybderne i sin
egen Natur. Den storste Kvinde, der har efterladt V;erker af
den Rang, at de kunde give deres Forfattcrinde en fremragende
Plads i sit I-ands Literatur {Fru de Staål}, har troet det nødvendigt
at sætte derte Motto paa sit dristigste Værk; ."En Mand kan
trodse den oflentlige hlening, en Kvinde maa underkaste sig
den". Den storste'Del af hvad Kvinderne skriver om Kvinder, er
kun Smiger for Mændene" Hvis den Kvinde, som skriver, ikke
er gift, ser det ud, som om hun kun skrev for derved lettere at
faa en Mand. Ja mange baade gifte og ugifte Kvinder gaar videre
15

endnu; de udbreder ldeer, hvis Underdanighed overgaar alt,
hvad nogen Mand, som ikke hører til de ganske lavttænkende,
,trruu".illur synes om' Nu til Dags sker dette ganske vist.ikke
saa ofte som i en endnu ikke langt tilbageliggende Tid. Kvinderne
udraler sig friere og er villigere til at tilstaa deres virkelige
Følelser. Lrlyfkuhguis er de, især i England, selv saadanne
Kunstprodulitet, ut deres Meninger bestaar i en Sammensætning
af et lille Element af personlige lagttagelser og Tanker,
blan'det ind i en stor Mængde vedmgne Fordomme' Denne Tingenes
Tilstand vil fra Dag til ntg tabe sig mere, men den vil i en
itor Udstrækning vedvaie, saa længe vore Samfundsinstitutioner
ikke tilstede-r Kvinden at udvikle sin Oprindelighed med
samme Frihed som Manden' Naar den Tid kommer, men ikke
før, vil vi faa ar se og ikke blot at høre alt, hvad man nødvendigvis
maa lære for at lende Kvindernes Narur og vide, hvorledes
Forholdene stemmer med den. [..-]
(186e)