Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne ...

More documents

Recommendations

Info

- 10 - se, om at dokumentere eller til vished grænsende sandsynliggøre, at denne part berettiget er hel eller delvis adkomsthaver. En sådan sandsynliggørelse endsige dokumentation har C ikke kunnet fremføre i denne sag. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen begrunder sin vurdering med, at Erhvervs- & Selskabsstyrelsen: ”På baggrund af parternes samlede indlæg, finder det sandsynliggjort, at der kan foreligge en aftale om overdragelse af halvdelen af anparterne mellem de stridende parter.” Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegør således ikke for hvilke konkrete omstændigheder, der lægges vægt på, men anerkender at indsigelsen skal være tilstrækkeligt sandsynliggjort. Jeg kan konstatere, at det er uomtvistet, at K ApS, som eneanpartshaver, har stiftet selskabet og tegnet den samlede selskabskapital, og at C og dennes advokat, trods fire skrivelser til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, ikke har kunnet fremlægge dokumentation for at C har erhvervet, endsige fået overdraget, halvdelen af anparterne i selskabet. Parterne er enige om at C aldrig har betalt en købesum. C har desuden aldrig optrådt som kapitalejer. Som redegjort for i mit indledende brev til Erhvervsankenævnet, er det min opfattelse, at C’s indsigelse ikke er sandsynliggjort, og den henstår fortsat udokumenteret. C’s indsigelse bygger på en mundtlig aftale om anpartsoverdragelse mellem parterne. C har ikke overfor Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegjort for indholdet af aftalen. Det har til gengæld K ApS. K ApS har redegjort for, at det var parternes hensigt at indgå en aftale om C’s køb af halvdelen af anparterne i selskabet mod kontantbetaling af købesummen. Dette er ikke bestridt af C. Dette er desuden i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret om, at aftaler om køb, hvor ikke andet er særligt aftalt, er aftaler om kontantkøb, dvs. at der ikke sker overgang af én ydelse før den anden. Denne principielle hovedregel i dansk ret om samtidighed i gensidigt bebyrdende kontrakter – kontantgrundsætningen - fremgår af Købelovens §§ 14- 16 og er nærmere beskrevet i Købeloven med kommentarer, 2. udgave, s 172-177. Det fremgår heraf, at der er en forhåndsformodning for, at parterne har aftalt kontantkøb. Købesummen for anparterne er aldrig betalt. Dette er ligeledes ubestridt af C. Aftalen om køb blev således aldrig effektueret, og der er aldrig sket overgang af ydelser. Følgelig har C aldrig denuncieret sin adkomst til selskabet, og ejerbogen har vedvarende udvist K ApS som enestifter og eneanpartshaver.
- 11 - Det er uvist, hvad C ønsker at opnå ved sin indsigelse overfor Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, idet en afgørelse af hvorvidt han har adkomst skal foretages af domstolene. C har ikke taget skridt til at få spørgsmålet afgjort ved en retssag. C blev afskediget som direktør i selskabet i juli måned 2010. Denne sag er opstået i umiddelbar forlængelse af opsigelsen af C. Det er min klients opfattelse, at C siden da alene har haft til formål at påføre selskabet og min klient størst mulig skade. Udover sin indsigelse til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har dette indebåret en grundløs politianmeldelse af K1, en injurierende skrivelse til selskabets kunder om, at der i selskabet er konstateret diverse strafbare og ulovlige forhold, samt at henvendelser vedrørende selskabet kan rettes til C, og senest at to personer d. 24. november 2010 mødte op på K1’s adresse, hvor de under truende adfærd meddelte hans kone, at K1 skyldte C et større pengebeløb, som skulle udbetales til de to personer. Sidstnævnte forhold er politianmeldt. Jeg vedlægger desuden en nyligt modtaget e-mail fra C til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen samt selskabets advokats bemærkninger til e-mailen. Jeg lader indholdet af e-mailen tale for sig selv, men jeg understreger, at C’s påstande endnu en gang er udokumenterede. Efter min opfattelse er der en berettigelse og et behov for den nye hjemmel i Selskabslovens § 16 stk. 3. Denne sags omstændigheder og det forløb der har udviklet sig siden fyringen af C som direktør, mener jeg dog tilsiger, at Selskabslovens § 16 stk. 3 ikke bringes i anvendelse i denne sag.” Ankenævnet udtaler: I henhold til selskabslovens § 16, stk. 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når sty- relsen bliver bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af foretagne eller anmeldte registreringer, træffe beslutning om, at registreringer ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om, at regi- strering ikke kan finde sted, og om begrundelsen herfor. Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen kan endvidere i styrelsens it-system offentliggøre en meddelelse om grundlaget for styrelsens beslutning. Af bemærkningerne til § 16, stk. 3, (lovforslag L 170 2008/2009) fremgår blandt andet:
Page 1 and 2: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1
Page 3 and 4: - 3 - ”Så længe der er uenighed
Page 5 and 6: - 5 - sens selvregistreringssystem
Page 7 and 8: - 7 - bero, indtil forholdet er afk
Page 9: - 9 - På baggrund af parternes sam
Page 13: - 13 - Ankenævnet tiltræder derfo

Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?