Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne ...

ERHVERVSANKENÆVNET
Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00
Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk
Kendelse af 25. marts 2011 (J.nr. 2010-0022720)
Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne registrering er blevet til på
grundlag af lovlig beslutning.
Selskabslovens § 16, stk. 3.
(Carsten Møllekilde, Anders Hjulmand og Steen Mejer)
Ved skrivelse af 14. september 2010 har advokat A på vegne af K ApS og K1 klaget
over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. august 2010 har meddelt,
at styrelsen på tegningsreglen for B ApS har offentliggjort, at der er uenighed om
ejendomsretten til anparterne i selskabet og uenighed om den foretagne registrering
af, at C er udtrådt som direktør, og endvidere at styrelsen har offentliggjort en med-
delelse på selskabet om, at der så længe der er uenighed ikke kan foretages registre-
ring af ændringer i selskabet medmindre parterne er enige herom.
Sagens omstændigheder:
I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010 hedder det:
”Efter at have modtaget partsindlæg fra advokat A og advokat D, fremstår
det for styrelsen klart, at der i modsætning til det først af styrelsen antagende
ikke alene er tale om en indsigelse mod en foretaget registrering,
men at der er tale om en tvist og adkomsten til selskabet.
Idet K1, via sin advokat, gør gældende, at K ApS er eneste anpartshaver i
selskabet, hvorfor generalforsamlingen lovligt kunne træffe beslutning om
at afsætte C, da en overdragelsesaftale af halvdelen af anparterne anses for
bortfaldet.
Heroverfor gør C, via sin advokat, gældende, at han er ejer af halvdelen af
anparterne iht. samme overdragelsesaftale, og at generalforsamlingen hvor
han blev besluttet afsat ikke er beslutningsdygtig, idet han ikke har modtaget
indkaldelse hertil.
Afgørelsen af, om der foreligger en overdragelse af anparterne og om
overdragelsen i så fald består, eller må anses som bortfaldet, forudsætter
imidlertid en bevisvurdering, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke er
kompetent til at foretage.

- 2 -
En sådan bevisvurdering henhører under domstolene, hvorfor styrelsen
henviser til, at der anlægges retssag til afgørelse af spørgsmålet om adkomsten
til selskabet, jf. selskabslovens § 109.
Da der således efter styrelsens opfattelse hersker tvivl om adkomsten til
selskabet, har styrelsen truffet afgørelse om, at lukke for alle registreringer
på selskabet indtil styrelsen modtager dokumentation for, at ejerskabet er
afklaret enten ved dom, voldgiftsafgørelse eller forlig.
Eneste undtagelse hertil vil være beslutninger, som i enighed er truffet på
en generalforsamling hvor begge parter har deltaget.
Hertil skal bemærkes, at hvis parterne ikke i enighed udarbejder, godkender
og indsender en årsrapport for selskabet, så styrelsen senest den 30.
november har modtaget årsrapport for selskabet, der er godkendt i henhold
til ovenstående, vil styrelsen oversende B ApS til skifteretten med henblik
på tvangsopløsning.
Da der foreligger en tvist om adkomsten til selskabet har styrelsen ændret
den offentliggjorte tekst på selskabets tegningsregel til følgende:
…”
”[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på,
at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og
hermed de foretagne registreringer].”
Samtidig har styrelsen offentliggjort følgende meddelelse på selskabet:
”Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer
i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er
enige herom.”
I klageskrivelse af 14. september 2010 har advokat A anført:
”Som advokat for K ApS, Cvr. Nr …, der er anpartshaver i B ApS og for
direktør i B ApS, K, indbringes Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse af
17. august 2010 hermed for Erhvervsankenævnet. ….
Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har som følge af sin afgørelse tilføjet følgende
til B ApS’ offentliggjorte tegningsregel:
”Erhvervs- & Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at
der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og hermed
de foretagne registreringer.”
Samtidig er følgende tekst offentliggjort på selskabet:

- 3 -
”Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer
i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er
enige herom.”
Baggrunden for Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse og registreringer
er en henvendelse fra C, som uberettiget gør gældende at være ejer af 50 %
af anparterne i B ApS.
Min klient afviser, at C er anpartshaver i B ApS.
B ApS blev stiftet den 1. februar 2009 af min klient, K ApS, der er 100 %
ejet af K1. Hele anpartskapitalen på kr. 125.000 blev tegnet af K ApS ved
kontant indskud. Ved stiftelsen var K ApS således eneste anpartshaver i selskabet.
Dette er ubestridt.
Det var intentionen mellem parterne, at 50 % af anparterne i B ApS ved en
kontanthandel skulle overdrages til C, men en sådan overdragelse er aldrig
effektueret, eftersom C aldrig betalte købesummen. Det er ubestridt at købesummen
aldrig er betalt. Følgelig kan en kontanthandel ikke være gennemført.
Som konsekvens er der ikke givet denunciation til B ApS om en anpartsoverdragelse,
og der er heller ikke foretaget notering om ejerskifte i selskabets
ejerbog.
K ApS har vedvarende ejet og ejer fortsat 100 % af anparterne i B ApS.
Selskabslovens § 16 stk. 3, 3. pkt. giver Erhvervs- & Selskabsstyrelsen
hjemmel til at offentliggøre meddelelser i styrelsens it-system, såfremt der
er tvivl om lovligheden af foretagne ændringer. Henset til de konsekvenser
det har for et selskab at få offentliggjort en sådan tekst, må det nødvendigvis
forudsætte, at der foreligger en kvalificeret tvivl om lovligheden.
Ethvert andet resultat vil have den uhensigtsmæssige følgevirkning, at enhver
kan gøre indsigelse om at have ejerskab til et selskab, hvorefter Erhvervs-
& Selskabsstyrelsen vil skulle notere indsigelsen på selskabet, afskære
den objektivt konstaterbare kapitalejers adgang til at råde over de selskabsretlige
forhold samt lave en påtegning i tegningsreglen om en mulig
begrænsning i ledelsens ret til at tegne selskabet.
Der foreligger ikke i nærværende sag en tilstrækkeligt kvalificeret tvivl om
adkomsten til anparterne i B ApS til, at den skete registrering er berettiget.
Der skal her især henses til at:
• Det er uomtvistet, at B ApS er stiftet med K ApS som eneanpartshaver,
• Det er uomtvistet, at den påtænkte kontanthandel aldrig er opfyldt. En
overdragelsesaftale er således aldrig effektueret, og

- 4 -
• Det er uomtvistet, at der aldrig er denuncieret en anpartsoverdragelse
til selskabet, og at der aldrig er sket notering i ejerbogen om nogen
overdragelse.
I fraværet af disse helt basale elementer kan der efter min opfattelse ikke
med nogen rette argumenteres, at der er sket en overdragelse af anparter til
C, og der kan derfor ikke foreligge den nødvendige kvalificerede tvivl om
ejerforholdene i B ApS, der kan berettige til den offentliggjorte tekst.
Som følge af Erhvervs- & Selskabsstyrelsens registreringer har selskabets
bank spærret B ApS’ rådighed over selskabets bankkonto. Udbetalinger til
selskabets kreditorer er således i praksis blevet umuliggjort. Registreringerne
har medført en markant uro og tvivl hos selskabets kunder. Alt til skade
for selskabet, og dermed i sidste ende selskabets kunder, forretningsforbindelser
og kreditorer. Af hensyn til denne personkreds har min klient flere
gange forgæves søgt at formå C til at samarbejde om en normalisering af
selskabets drift. Forespørgsler om blot tilsagn til betaling af selskabets kreditorer
med midler fra selskabets spærrede bankkonto forbliver ubesvarede.
Dette vil på kort sigt uafværgeligt føre til selskabets konkurs.
Det er konsekvenser, som de her anførte, der begrunder, at et så indgribende
retsmiddel, som en offentliggørelse af en tvivl om adkomsten til et selskab,
kun bør bringes i anvendelse, når der foreligger en kvalificeret tvivl – og en
sådan foreligger ikke i nærværende sag.
Jeg er enig med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen i, at spørgsmålet om adkomst
ikke kan afgøres i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens regi. Dette
spørgsmål henhører under de ordinære domstole. Dette må imidlertid ikke af
Erhvervs- & Selskabsstyrelsen bruges som argument for ikke at vurdere, om
tvivlen om adkomst er så kvalificeret, at den berettiger til et så indgribende
retsmiddel som en offentliggørelse om ”tvivl om lovligheden” og dermed
tvivl om tegningsberettigelsen i selskabet. Konsekvensen vil være, at Selskabet
risikerer konkurs inden en eventuel sag ved de ordinære domstole
måtte være afgjort.
Da den nødvendige kvalificerede tvivl ikke foreligger, skal jeg anmode Erhvervsankenævnet
træffe afgørelse om sletning af den af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen
offentliggjorte tekst.
…”
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 4. no-
vember 2010 udtalt:
”…
Sagens faktiske omstændigheder
Den 19. juli 2010 kontaktes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af C, der gør
gældende, at registreringer foretaget af K1 via Erhvervs- og Selskabsstyrel-

- 5 -
sens selvregistreringssystem (Webreg) i B ApS, CVR-nr. ..., den 16. juli
2010, er foretaget uberettiget.
Styrelsen modtager herefter ligeledes henvendelse fra C’s advokat.
Styrelsen anmoder den 26. juli 2010 K1, der som anmelder af registreringen
foretaget den 16. juli 2010 i B ApS, indestår for, at registreringen er lovligt
foretaget, om en redegørelse for registreringen.
Da K1’s registrering i Webreg ikke er bilagt dokumentation for beslutningen
om at afsætte C som direktør, vælger styrelsen samtidig at offentliggøre
en meddelelse om, at der er gjort indsigelse mod registreringen af 16. juli
2010 i selskabet, samt tilføje dette i forbindelse med selskabets tegningsregel.
I selskabets tegningsregel der lyder: ”Selskabet tegnes af den samlede direktion”,
tilføjer styrelsen følgende ordlyd:
”[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der
overfor styrelsen er gjort indsigelse mod registrering foretaget den 16.
juli 2010 i CVR-nr. …, B ApS. Indsigelsen vedrører den registrerede
ledelses adgang til at tegne selskabet.].”
Derudover offentliggøres følgende meddelelse i styrelsens registreringssystem:
”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der
overfor styrelsen er gjort indsigelse mod registrering foretaget den 16.
juli 2010 i CVR-nr. …, B ApS. Indsigelsen vedrører den registrerede
ledelses adgang til at tegne selskabet.”
Den 4. august 2010 modtager styrelsen redegørelsen fra advokat A, som repræsenterer
K1 og K ApS.
Styrelsen modtager herefter flere partsindlæg fra parternes advokater.
Den 17. august 2010 træffer styrelsen afgørelse om, at der er tvist om adkomsten
til selskabet, og at tvisten må løses ved domstolene, jf. selskabslovens
§ 109. Styrelsen træffer derudover afgørelse om følgende:
At lukke for alle registreringer på selskabet indtil styrelsen modtager dokumentation
for, at ejerskabet er afklaret enten ved dom, voldgiftsafgørelse eller
forlig.
At eneste undtagelse hertil vil være beslutninger, som i enighed er truffet på
en generalforsamling, hvor begge parter har deltaget.
At hvis parterne ikke i enighed udarbejder, godkender og indsender en årsrapport
for selskabet, så styrelsen senest den 30. november 2010 har modta-

- 6 -
get årsrapport for selskabet, der er godkendt i henhold til ovenstående, vil
styrelsen oversende B ApS til skifteretten med henblik på tvangsopløsning.
Derudover træffer styrelsen den 17. august afgørelse om at ændre den offentliggjorte
tilføjelse til selskabets tegningsregel til følgende:
”[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på,
at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i selskabet og
hermed de foretagne registreringer].”
Samtidig har styrelsen offentliggjort følgende meddelelse på selskabet:
”Så længe der er uenighed, kan der ikke foretages registrering af ændringer
i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er enige
herom.”
Retligt grundlag
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i henhold til § 16, stk. 2, i selskabsloven
træffe beslutning om, at en anmeldelse skal sættes i bero, til det er afgjort,
hvem der har adkomst til selskabet. Denne beføjelse kan anvendes af styrelsen,
hvis der består en tvist om adkomsten til selskabet. Der er ligeledes
hjemmel til at offentliggøre oplysninger om, at der er tvist om ejerforholdene.
Dette gør styrelsen på den ovenfor beskrevne måde ved at tilføje en tekst i
en ”skarp” parentes til selskabets tegningsregel samt offentliggøre en meddelelse
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem.
Styrelsen offentliggør tilføjelsen til selskabets tegningsregel, da hensynet er,
at offentligheden skal gøres bekendt med, at der er tvist om adkomsten til at
råde over selskabet. Samtidig er en tegningsudskrift den billigste udskrift for
selskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udbyder.
Følgende fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 3, i selskabsloven:
”Det opleves i stigende grad, at der i selskaber opstår tvivl om lovligheden
af registrerede eller anmeldte forhold, eksempelvis fordi der er
tvivl om ejerskabet til selskabet. Der kan være tale om et selskab, hvor
to personer begge hævder, at de er den retmæssige ejer af selskabets
kapitalandele eller af en sammenfaldende del af kapitalandele. I en
sådan situation kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig
klarhed fastslå, om en anmeldt beslutning er blevet til på det
korrekte grundlag. Samtidig kan den beskrevne situation resultere i, at
der ikke kan træffes beslutninger på et selskabs generalforsamling, enten
fordi der er uenighed om ejerforholdet eller, fordi ingen af de to
kapitalejere har majoriteten af stemmerne.
I stk. 3 foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
træffe beslutning om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i

- 7 -
bero, indtil forholdet er afklaret, f.eks. ved at ejerskabet til kapitalandelene
er afklaret. Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering
i styrelsens it-system eller ved, at modtagne anmeldelser
sættes i bero i styrelsen.
Afklaringen af ejerskabet til et selskab vil i henhold til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens erfaring ofte forudsætte en bevisbedømmelse mv.,
som ligger uden for styrelsens kompetence. Den endelige adkomst til
selskabet kan afklares på flere måder. Der kan eksempelvis være tale
om en aftale mellem de involverede parter, mægling, voldgift eller en
domstolsafgørelse.
Efter de gældende regler er det ikke muligt for offentligheden at få
kendskab til, at der i et konkret selskab er tvivl om ejerforholdene. Det
vurderes imidlertid, at det er relevant for offentligheden, herunder
eventuelle fremtidige aftalepartnere mv., at få kendskab til denne tvivl.
Det foreslås som følge heraf i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
i styrelsens it-system kan offentliggøre oplysning om, at der
er tvivl om ejerforholdene.
Hvor der er tvivl om ejerforholdene i selskabet, er det Erhvervs- Selskabsstyrelsens
erfaring, at konflikter omkring selskabet blandt andet
medfører, at de pågældende modstridende parter ikke kan blive enige
om, hvem der skal lede selskabet og dermed være registreret som ledelse
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Efter de gældende
regler fører det til, at de to parter i tvisten foretager gentagne registreringer
eller anmeldelser om ledelsesændringer i det pågældende
selskab. Det bliver således tilfældigt, hvem der på et givent tidspunkt
er registreret som ledelse i selskabet.”
Der er i bemærkningerne netop lagt vægt på, hensynet til offentligheden,
herunder fremtidige aftaleerhververe.
Der er ikke i selskabslovens § 16, eller i bemærkningerne opstillet særlige
betingelser, som skal være opfyldt, for at styrelsen kan beslutte at offentliggøre,
at der er tvist om adkomsten til selskabet.
I teorien er det derfor tilstrækkeligt, at en person retter henvendelse til styrelsen
med påstand om, at der er tvist om adkomsten til selskabet.
Da det imidlertid er en bebyrdende afgørelse i relation til selskabet, fortager
styrelsen forinden en partshøring, og foretager på baggrund af parternes indlæg
en vurdering af, om parten, der har fremsat indsigelsen, har sandsynliggjort,
at der foreligger en tvist om adkomsten.
Der er ikke tale om, at parten skal bevise, at denne har en faktisk eller retlig
adkomst til selskabet, men parten må sandsynliggøre at der er en tvist om
adkomsten i en sådan grad, at påstanden ikke fremstår som åbenbar grundløs.

- 8 -
Kan parten underbygge sin påstand med anbringender, der gør, at påstanden
ikke umiddelbart kan afvises som værende ubegrundet, finder styrelsen som
udgangspunkt, at betingelserne for at gøre offentligheden opmærksom på
tvisten er til stede, jf. selskabslovens § 16, stk. 3.
Styrelsens vurdering af den konkrete sag
Indledningsvis skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gøre opmærksom på, at
der i henhold til det styrelsen oplyste stadig er tvist mellem K ApS og C om
adkomsten til selskabet, ligesom styrelsen skal gøre opmærksom på, at Advokat
A ikke repræsenterer selskabet B ApS, men alene den ene af stridens
parter; K ApS og dennes anpartshaver.
Styrelsen skal derfor understrege, at styrelsen er af den opfattelse, at det stadig
er uafklaret hvorvidt, C er anpartshaver, og dermed om K1’s registreringen
af C, som værende udtrådt af direktionen af B ApS var berettiget.
I den konkrete sag er der klart en tvist mellem K ApS og C om adkomsten
til selskabet, idet parterne ikke er enige om, hvem der har adkomsten.
Som eksempel anfører C følgende til styrelsen i sin mail af 19. oktober
2010:
”Som direktør og 50% ejer, og medlem af direktionen, er jeg blevet
gjort opmærksom på at K1 som ejer den anden halvdel af selskabet
ulovligt har fjernet mig som ejer af selskabet og direktionen.
Der forligger ingen generalforsamlingsbeslutning eller nogen anden
for grundlag for den beslutning K1 har gennemført.
Jeg skal anmode erhvervs og selskabsstyrelsen om omgående at rette
fejlen og informere K1 om tilbagerettelsen.
Jeg skal endvidere informere om at der er anmeldt en politianmeldelse
for bedrageri mod K1 for et væsentligt beløb som han uberettiget har
overført til sit selskab K ApS”
Heroverfor gør K ApS’ og K1’s advokat blandt andet følgende gældende i
sit brev af 3. august 2010:
”…K ApS har vedvarende ejet og ejer fortsat 100% af anparterne i B
ApS.
Som eneanpartshaver traf K ApS den 16. juli 2010 beslutning om at
afmelde C som direktør i B ApS.
Som eneanpartshaver har K ApS gyldigt kunne beslutte ændringen i B
ApS’ direktion. K1 har som dirigent for generalforsamlingen og som
tegningsberettiget i K ApS forestået anmeldelsen til Erhvervs og Selskabsstyrelsen.”

- 9 -
På baggrund af parternes samlede indlæg, finder styrelsen det sandsynliggjort,
at der kan foreligge en aftale om overdragelse af halvdelen af anparterne
mellem de stridende parter.
Styrelsen finder derfor, at indsigelsen er tilstrækkeligt sandsynliggjort til, at
hensynet til offentligheden berettiger, at styrelsen offentliggør, at der er en
tvist om adkomsten til selskabet.
Styrelsen finder sig imidlertid ikke kompetent til at vurdere, hvem der har
adkomsten til selskabet, idet dette beror på en bevisvurdering, som styrelsen
ikke finder sig kompetent til at foretage, herunder fortolkning af den eventuelle
aftale mellem parterne.
Styrelsen finder, at dette må afklares af parterne ved de almindelige domstole.
…”
Advokat D er på vegne af C efter anmodning den 22. oktober 2010 meddelt tilla-
delse til at indtræde i sagen til støtte for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om Erhvervsankenævnet.
I skrivelse af 1. december 2010 har advokat A yderligere anført:
”…
Indledningsvist skal jeg tiltræde Erhvervs- & Selskabsstyrelsens redegørelse
for de faktiske og retlige omstændigheder.
Derimod er jeg uenig i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens konkrete vurdering
af sagen på baggrund af de faktiske og retlige omstændigheder (s 5-6).
I Erhvervs- & Selskabsstyrelsens redegørelse for sin konkrete vurdering af
sagen henviser Erhvervs- & Selskabsstyrelsen til, at det er klart, at der er en
tvist om adkomsten til selskabet.
Der vil i sagens natur altid være en tvist, når en person påstår at have ejerskab
til et selskab, og ejeren påstår det modsatte.
Det vil dog være uhensigtsmæssigt og i strid med baggrunden for Selskabslovens
§ 16 stk. 3, at enhver udokumenteret påstand om helt eller delvist
ejerskab af et selskab kunne medføre offentliggørelse af en tekst om tvist
om adkomsten til selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt for anvendelse af
hjemlen i Selskabslovens § 16 stk. 3, at en person mener sig berettiget til
helt eller delvist ejerskab.
Henset til de alvorlige konsekvenser en registrering af en adkomsttvist har
for selskabet, må der stilles et kvalificeret krav til den part, der gør indsigel-

- 10 -
se, om at dokumentere eller til vished grænsende sandsynliggøre, at denne
part berettiget er hel eller delvis adkomsthaver.
En sådan sandsynliggørelse endsige dokumentation har C ikke kunnet fremføre
i denne sag.
Erhvervs- & Selskabsstyrelsen begrunder sin vurdering med, at Erhvervs- &
Selskabsstyrelsen:
”På baggrund af parternes samlede indlæg, finder det sandsynliggjort,
at der kan foreligge en aftale om overdragelse af halvdelen af
anparterne mellem de stridende parter.”
Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegør således ikke for hvilke konkrete omstændigheder,
der lægges vægt på, men anerkender at indsigelsen skal være
tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Jeg kan konstatere, at det er uomtvistet, at K ApS, som eneanpartshaver, har
stiftet selskabet og tegnet den samlede selskabskapital, og at C og dennes
advokat, trods fire skrivelser til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, ikke har
kunnet fremlægge dokumentation for at C har erhvervet, endsige fået overdraget,
halvdelen af anparterne i selskabet. Parterne er enige om at C aldrig
har betalt en købesum. C har desuden aldrig optrådt som kapitalejer.
Som redegjort for i mit indledende brev til Erhvervsankenævnet, er det min
opfattelse, at C’s indsigelse ikke er sandsynliggjort, og den henstår fortsat
udokumenteret.
C’s indsigelse bygger på en mundtlig aftale om anpartsoverdragelse mellem
parterne. C har ikke overfor Erhvervs- & Selskabsstyrelsen redegjort for
indholdet af aftalen. Det har til gengæld K ApS. K ApS har redegjort for, at
det var parternes hensigt at indgå en aftale om C’s køb af halvdelen af anparterne
i selskabet mod kontantbetaling af købesummen. Dette er ikke bestridt
af C.
Dette er desuden i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret om, at
aftaler om køb, hvor ikke andet er særligt aftalt, er aftaler om kontantkøb,
dvs. at der ikke sker overgang af én ydelse før den anden.
Denne principielle hovedregel i dansk ret om samtidighed i gensidigt bebyrdende
kontrakter – kontantgrundsætningen - fremgår af Købelovens §§ 14-
16 og er nærmere beskrevet i Købeloven med kommentarer, 2. udgave, s
172-177. Det fremgår heraf, at der er en forhåndsformodning for, at parterne
har aftalt kontantkøb.
Købesummen for anparterne er aldrig betalt. Dette er ligeledes ubestridt af
C. Aftalen om køb blev således aldrig effektueret, og der er aldrig sket
overgang af ydelser. Følgelig har C aldrig denuncieret sin adkomst til selskabet,
og ejerbogen har vedvarende udvist K ApS som enestifter og eneanpartshaver.

- 11 -
Det er uvist, hvad C ønsker at opnå ved sin indsigelse overfor Erhvervs- &
Selskabsstyrelsen, idet en afgørelse af hvorvidt han har adkomst skal foretages
af domstolene. C har ikke taget skridt til at få spørgsmålet afgjort ved en
retssag.
C blev afskediget som direktør i selskabet i juli måned 2010. Denne sag er
opstået i umiddelbar forlængelse af opsigelsen af C. Det er min klients opfattelse,
at C siden da alene har haft til formål at påføre selskabet og min klient
størst mulig skade.
Udover sin indsigelse til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har dette indebåret
en grundløs politianmeldelse af K1, en injurierende skrivelse til selskabets
kunder om, at der i selskabet er konstateret diverse strafbare og ulovlige
forhold, samt at henvendelser vedrørende selskabet kan rettes til C, og senest
at to personer d. 24. november 2010 mødte op på K1’s adresse, hvor de
under truende adfærd meddelte hans kone, at K1 skyldte C et større pengebeløb,
som skulle udbetales til de to personer. Sidstnævnte forhold er politianmeldt.
Jeg vedlægger desuden en nyligt modtaget e-mail fra C til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen
samt selskabets advokats bemærkninger til e-mailen. Jeg lader
indholdet af e-mailen tale for sig selv, men jeg understreger, at C’s påstande
endnu en gang er udokumenterede.
Efter min opfattelse er der en berettigelse og et behov for den nye hjemmel i
Selskabslovens § 16 stk. 3. Denne sags omstændigheder og det forløb der
har udviklet sig siden fyringen af C som direktør, mener jeg dog tilsiger, at
Selskabslovens § 16 stk. 3 ikke bringes i anvendelse i denne sag.”
Ankenævnet udtaler:
I henhold til selskabslovens § 16, stk. 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når sty-
relsen bliver bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af foretagne eller anmeldte
registreringer, træffe beslutning om, at registreringer ikke kan finde sted, før der er
skabt klarhed om forholdet. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om, at regi-
strering ikke kan finde sted, og om begrundelsen herfor. Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sen kan endvidere i styrelsens it-system offentliggøre en meddelelse om grundlaget
for styrelsens beslutning.
Af bemærkningerne til § 16, stk. 3, (lovforslag L 170 2008/2009) fremgår blandt an-
det:

- 12 -
”Det opleves i stigende grad, at der i selskaber opstår tvivl om lovligheden
af registrerede eller anmeldte forhold, eksempelvis fordi der er tvivl om
ejerskabet til selskabet. Der kan være tale om et selskab, hvor to personer
begge hævder, at de er den retmæssige ejer af selskabets kapitalandele eller
af en sammenfaldende del af kapitalandele. I en sådan situation kan Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed fastslå, om en
anmeldt beslutning er blevet til på det korrekte grundlag. Samtidig kan den
beskrevne situation resultere i, at der ikke kan træffes beslutninger på et selskabs
generalforsamling, enten fordi der er uenighed om ejerforholdet eller,
fordi ingen af de to kapitalejere har majoriteten af stemmerne.
I stk. 3 foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe beslutning
om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i bero, indtil
forholdet er afklaret, f.eks. ved at ejerskabet til kapitalandelene er afklaret.
Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering i styrelsens itsystem
eller ved, at modtagne anmeldelser sættes i bero i styrelsen.
Afklaringen af ejerskabet til et selskab vil i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
erfaring ofte forudsætte en bevisbedømmelse mv., som ligger
uden for styrelsens kompetence. Den endelige adkomst til selskabet kan
afklares på flere måder. Der kan eksempelvis være tale om en aftale mellem
de involverede parter, mægling, voldgift eller en domstolsafgørelse.
Efter de gældende regler er det ikke muligt for offentligheden at få kendskab
til, at der i et konkret selskab er tvivl om ejerforholdene. Det vurderes imidlertid,
at det er relevant for offentligheden, herunder eventuelle fremtidige
aftalepartnere mv., at få kendskab til denne tvivl. Det foreslås som følge
heraf i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system
kan offentliggøre oplysning om, at der er tvivl om ejerforholdene.
Hvor der er tvivl om ejerforholdene i selskabet, er det Erhvervs- Selskabsstyrelsens
erfaring, at konflikter omkring selskabet blandt andet medfører, at
de pågældende modstridende parter ikke kan blive enige om, hvem der skal
lede selskabet og dermed være registreret som ledelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
it-system. Efter de gældende regler fører det til, at de to parter
i tvisten foretager gentagne registreringer eller anmeldelser om ledelsesændringer
i det pågældende selskab. Det bliver således tilfældigt, hvem der
på et givent tidspunkt er registreret som ledelse i selskabet.”
Erhvervsankenævnet finder efter de modstridende oplysninger om ejerskabet til an-
parterne i B ApS, at der har foreligget en sådan tvivl herom, at Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed kunne fastslå, om den foretagne regi-
strering af C’s udtræden som direktør i selskabet er blevet til på grundlag af en lovlig
generalforsamlingsbeslutning eller anden lovlig beslutning.

- 13 -
Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på selskabets teg-
ningsregel har offentliggjort en tilføjelse om, at ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
henlede opmærksomheden på, at der er uenighed om ejendomsretten til anparterne i
selskabet og hermed de foretagne registreringer”, samt at styrelsen har offentliggjort
en meddelelse på selskabet om, at ”så længe der er uenighed, kan der ikke foretages
registrering af ændringer i selskabet, heller ikke via Webreg medmindre parterne er
enige herom.”
Herefter stadfæstes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. august 2010.