Grundstofkort
Grundstofkort
Grundstofkort
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hovedgruppe I (1)<br />
K<br />
1H<br />
Brint<br />
Hydrogen<br />
Hydrogen, græsk for ”vanddanner”. Det simpleste<br />
og vigtigste grundstof overhovedet,<br />
universets hovedbestanddel (70%). Er Solens<br />
og stjernernes brændstof til fusionen og en<br />
vigtig del af syre-basekemi, vand og kulhydrater.<br />
Der forskes i H som fremtidens miljøvenlige<br />
energikilde.<br />
Opdaget af Cavendish, 1766<br />
Atomvægt (gns.) 1,01g/mol<br />
Massefylde 0,00009g/cm³<br />
Smeltepunkt -259,3°C<br />
Kogepunkt -252,8°C<br />
Elektronegativitet 2,1<br />
Normalpotential 0,00V<br />
Vol% af atmosfæren 0,53 ppm<br />
Masse% af jorden 0,15%<br />
Masse% af havet 11%<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
K<br />
Ædelgasser<br />
He<br />
2<br />
Helium<br />
Opkaldt efter den græske solgud Helios. Meget<br />
hyppigt forekommende i universet (23%).<br />
Hovedproduktet af stjernernes (også Solens)<br />
fusion. En ædelgas, der hyppigt bruges i balloner,<br />
fordi den er meget let og i modsætning<br />
til brint ikke kan brænde. He’s atomkerne kaldes<br />
en α(alfa)-partikel.<br />
Opdaget af Lockyer, 1868<br />
Atomvægt (gns.) 4,00g/mol<br />
Massefylde 0,00018 g/cm³<br />
Smeltepunkt Størkner ikke<br />
Kogepunkt -268,9°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 5,3 ppm<br />
Masse% af jorden 0,003ppm<br />
Masse% af havet 0,000007ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
L<br />
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
Li<br />
3<br />
Lithium<br />
Efter lithos, der på græsk betyder sten. Bruges<br />
meget i batterier, der både skal være små<br />
og have en høj kapacitet, fx i kameraer, høreapparater<br />
eller ure. Li-forbindelser anvendes<br />
også i psykofarmaka (medicin mod sindslidelser)<br />
mod maniodepressivitet.<br />
Opdaget af Arfwedson, 1817<br />
Atomvægt (gns.) 6,94g/mol<br />
Massefylde 0,53g/cm³<br />
Smeltepunkt 180,5°C<br />
Kogepunkt 1342°C<br />
Elektronegativitet 1,0<br />
Normalpotential -3,05V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 18 ppm<br />
Masse% af havet 0,2 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
L<br />
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
Be<br />
4<br />
Beryllium<br />
Opkaldt efter det farvede mineral beryl. Let,<br />
hårdt metal, som bruges i atomreaktorer og<br />
rumfartsteknologi, bl.a. fordi det er lettere end<br />
og har højere smeltepunkt end Al. Gnistrer<br />
ikke ved slag og bruges derfor til at stampe<br />
krudt ved fyrværkerifremstilling. Be-mineraler<br />
(bl.a. smaragder) bruges i smykker.<br />
Opdaget af Vauquelin, 1798<br />
Atomvægt (gns.) 9,01g/mol<br />
Massefylde 1,85g/cm³<br />
Smeltepunkt 1278°C<br />
Kogepunkt 2971°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -1,85 V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2 ppm<br />
Masse% af havet 0,00005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)<br />
Me<br />
L<br />
B<br />
5<br />
Bor<br />
Fra borax, latin for Bor-mineralet boraks,<br />
brugt i fremst. af desinfektionsmidler. B og<br />
forbindelsen bornitrid (BN) er ca. lige så<br />
hårdt som diamant. For mange planter er bor<br />
et nødvendigt mikronæringsstof, men de skal<br />
ikke have ret meget for meget, før de forgiftes.<br />
Ildfast glas (pyrexglas) er B-holdigt.<br />
Opdaget af Gay-lussac, 1808<br />
Atomvægt (gns.) 10,81g/mol<br />
Massefylde 2,34g/cm³<br />
Smeltepunkt 2075°C<br />
Kogepunkt 4000°C<br />
Elektronegativitet 2,0<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 9 ppm<br />
Masse% af havet 4,8 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)<br />
L<br />
6<br />
C<br />
Kulstof<br />
Carbon<br />
Fra carbonis, latin for trækul. Det vigtigste<br />
grundstof på mange måder. Alt liv på Jorden<br />
er afhængigt af C, som indgår i bl.a. DNA,<br />
kulhydrat, fedt og protein. Diamanter er også<br />
rent C, og måleenheden mol er defineret ved,<br />
at 1 mol 12 C vejer nøjagtig 12g. Al organisk<br />
kemi er C-baseret.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 12,01g/mol<br />
Massefylde 3,51g/cm³<br />
Smeltepunkt 3692°C<br />
Kogepunkt 4827°C<br />
Elektronegativitet 2,5<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 337ppm<br />
Masse% af jorden 180 ppm<br />
Masse% af havet 28 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)<br />
L<br />
N<br />
7<br />
Kvælstof<br />
Nitrogen<br />
Efter niter, græsk for N-mineralet salpeter.<br />
Med 78% er N2 atmosfærens hovedbestanddel,<br />
meget inaktivt, men vigtigt for naturens<br />
kvælstofkredsløb. Vigtig bestanddel af proteiner<br />
og DNA og derfor et vigtigt næringsstof<br />
for alt liv. Flydende N2 bruges til nedfrysning,<br />
da det er billigt at fremstille.<br />
Opdaget af Rutherford, 1772<br />
Atomvægt (gns.) 14,01g/mol<br />
Massefylde 0,00125g/cm³<br />
Smeltepunkt -210,0°C<br />
Kogepunkt -195,8°C<br />
Elektronegativitet 3,0<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 78,1%<br />
Masse% af jorden 19 ppm<br />
Masse% af havet 0,8 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
L<br />
Hovedgruppe VI (16)<br />
Chalcogener<br />
8<br />
O<br />
Ilt<br />
Oxygen<br />
Efter oxys, græsk for syre. Oxygen = ”syredanner”.<br />
Livsvigtigt for de fleste levende organismer.<br />
O2 bruges i respirationen, og O3<br />
(ozon) i den øvre del af atmosfæren beskytter<br />
mod ultraviolet stråling. Sammen med H danner<br />
O vand (H2O), som alt liv også er afhængigt<br />
af.<br />
Opdaget af Priestly, 1772<br />
Atomvægt (gns.) 16,00g/mol<br />
Massefylde 0,00133g/cm³<br />
Smeltepunkt -219°C<br />
Kogepunkt -183°C<br />
Elektronegativitet 3,5<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 21%<br />
Masse% af jorden 45,5%<br />
Masse% af havet 86%<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VII (17)<br />
L<br />
Halogener<br />
F<br />
9<br />
Fluor<br />
Opkaldt efter F-mineralet flusspat. Mest reaktive<br />
grundstof overhovedet. Ren F2-gas kan<br />
få selv visse ædelgasser til at reagere. Flussyre<br />
(HF) er meget farlig og kan ætse glas og<br />
give svære skader. F styrker tænderne og<br />
bruges i fremstilling af teflon og de nu forbudte<br />
kølemidler CFC-gasser.<br />
Opdaget af Scheele, 1771<br />
Atomvægt (gns.) 19,00g/mol<br />
Massefylde 0,00170g/cm³<br />
Smeltepunkt -220°C<br />
Kogepunkt -188,12°C<br />
Elektronegativitet 4,0<br />
Normalpotential 2,87V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 544ppm<br />
Masse% af havet 1,3ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
L<br />
10Ne<br />
Ædelgasser<br />
Neon<br />
Efter neos, der på græsk betyder ny. Næste<br />
ædelgas efter He. Sjældent på Jorden, men<br />
tredjehyppigst i universet efter H og He.<br />
Bruges sammen med He i røde lasere. Bruges<br />
meget ofte også i lysreklamer (Neonrør). Flydende<br />
Ne bruges nogle gange til nedfrysning<br />
ligesom flydende N2.<br />
Opdaget af Ramsay, 1898<br />
Atomvægt (gns.) 20,18g/mol<br />
Massefylde 0,00086g/cm³<br />
Smeltepunkt -248,6°C<br />
Kogepunkt -246,1°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 18ppm<br />
Masse% af jorden 0,04ppm<br />
Masse% af havet 0,45ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
M<br />
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
Na<br />
11<br />
Natrium<br />
Efter natrun, arabisk for Na-saltet soda. Alkalimetal,<br />
er så blødt, at man kan skære i det<br />
med en smørrebrødskniv. Kan flyde på vand<br />
og reagerer kraftigt med dette. Na forekommer<br />
som salt (NaCl) i havet og er vigtigt for<br />
liv, der bruger Na- og K-ioner til energitransport<br />
ind og ud af cellerne.<br />
Opdaget af Davy, 1807<br />
Atomvægt (gns.) 22,99g/mol<br />
Massefylde 0,97g/cm³<br />
Smeltepunkt 97,7°C<br />
Kogepunkt 883°C<br />
Elektronegativitet 0,9<br />
Normalpotential -2,71V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,3%<br />
Masse% af havet 1,1%<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
M<br />
12Mg<br />
Magnesium<br />
Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Meget<br />
almindeligt metal, stærkere og lettere end<br />
aluminium. Derfor brugt i stærke letvægtslegeringer<br />
til fx flydele eller motorsave. Vigtigt<br />
for knoglerne. Mg og især Mg-pulver kan<br />
brænde med stærk hvid flamme og har derfor<br />
været brugt i kamerablitzer.<br />
Opdaget af Black, 1755<br />
Atomvægt (gns.) 24,31g/mol<br />
Massefylde 1,74g/cm³<br />
Smeltepunkt 650°C<br />
Kogepunkt 1090°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,36V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,3%<br />
Masse% af havet 0,13%<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)<br />
M<br />
Me<br />
13<br />
Al<br />
Aluminium<br />
Opkaldt efter Al-mineralet alun. Ét af de industrielt<br />
vigtigste metaller overhovedet. Det<br />
er let, billigt at fremstille og forme, det leder<br />
strøm og varme ret godt, og det tæres ikke af<br />
vind og vejr som fx jern, der ruster. Øl/sodavandsdåser<br />
og sølvpapir er af Al. Flyskrog,<br />
gryder og kosteskafter kan fx også være af Al.<br />
Opdaget af Ørsted, 1825<br />
Atomvægt (gns.) 26,98g/mol<br />
Massefylde 2,70g/cm³<br />
Smeltepunkt 660°C<br />
Kogepunkt 2519°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -1,68V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 8,3%<br />
Masse% af havet 0,01ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)<br />
Me<br />
M<br />
14<br />
Si<br />
Silicium<br />
Opkaldt efter silex, latin for flint. Meget almindeligt<br />
halvmetal. Alle elektroniske chips<br />
er bygget på små skiver ultrarent Si. Solceller<br />
kan laves af Si, og også noget særligt glas,<br />
kvartsglas (SiO2), som i modsætning til alm.<br />
glas er gennemtrængeligt for UV-lys. Silikone<br />
laves også af Si.<br />
Opdaget af Berzelius, 1824<br />
Atomvægt (gns.) 28,09g/mol<br />
Massefylde 2,33g/cm³<br />
Smeltepunkt 1410°C<br />
Kogepunkt 3265°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 27,2%<br />
Masse% af havet 3,0ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)<br />
M<br />
15P<br />
Phosphor<br />
Efter phosphoros (græsk). Betyder lysbærer.<br />
Vigtigt for knoglerne. DNA indeholder P.<br />
Næsten alt P i naturen er bundet i phosphat-ioner<br />
(PO4 3- ). Phosphorsyre (H3PO4) findes<br />
i bl.a. cola. Rent P findes i flere former<br />
(hvidt, rødt og sort). Hvidt P er selvlysende<br />
(phosphorescerende) og giftigt.<br />
Opdaget af Brand, 1669<br />
Atomvægt (gns.) 30,97g/mol<br />
Massefylde 2,34g/cm³<br />
Smeltepunkt 44,2°C<br />
Kogepunkt 280°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,11%<br />
Masse% af havet 0,07ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VI (16)<br />
M<br />
16<br />
Chalcogener<br />
S<br />
Svovl<br />
Gult. Udvindes ved vulkaner, hvor det findes<br />
frit. Bruges til fremstilling af svovlsyre<br />
(H2SO4) og til at gøre gummi slidstærkt<br />
(vulkanisering), specielt i bildæk. S er også<br />
vigtigt for alt liv, da det er en del af de fleste<br />
proteiner. Stanken fra rådne æg kommer fra<br />
svovlbrinte (H2S).<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 32,07g/mol<br />
Massefylde 2,07g/cm³<br />
Smeltepunkt 119°C<br />
Kogepunkt 445°C<br />
Elektronegativitet 2,6<br />
Normalpotential -0,48V<br />
Vol% af atmosfæren 1ppm<br />
Masse% af jorden 340ppm<br />
Masse% af havet 870ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VII (17)<br />
M<br />
Halogener<br />
17<br />
Cl<br />
Chlor<br />
Af chloros, græsk for gulgrøn. Det rene<br />
grundstof er en gulgrøn, giftig gasart (Cl2),<br />
som bruges til at desinficere drikkevand og<br />
vand i svømmehaller med, samt til produktion<br />
af PVC-plast. Cl er meget vigtigt for liv i<br />
form af salte og indgår i fx køkkensalt<br />
(NaCl), hvor det er ufarligt.<br />
Opdaget af Scheele, 1775<br />
Atomvægt (gns.) 35,45g/mol<br />
Massefylde 0,00295g/cm³<br />
Smeltepunkt -101°C<br />
Kogepunkt -34,0°C<br />
Elektronegativitet 3,2<br />
Normalpotential 1,36V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 126ppm<br />
Masse% af havet 1,9%<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
M<br />
18<br />
Ædelgasser<br />
Ar<br />
Argon<br />
Af argos, græsk for doven. Første ædelgas,<br />
der blev opdaget. Ret almindeligt i atmosfæren<br />
(ca. 1%) og let at udvinde. Leder varme<br />
dårligt og bruges i gode termoruder. Bruges i<br />
pærer og som beskyttelse ved svejsning, hvor<br />
Ar forhindrer andre gasser i at reagere med<br />
det varme metal.<br />
Opdaget af Rayleigh, 1894<br />
Atomvægt (gns.) 39,95g/mol<br />
Massefylde 0,00166g/cm³<br />
Smeltepunkt -189°C<br />
Kogepunkt -186°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0,93%<br />
Masse% af jorden 0,04ppm<br />
Masse% af havet 0,6ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
N<br />
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
K<br />
19<br />
Kalium<br />
Fra alkali, arabisk for planteaske. K og de<br />
andre alkalimetaller findes i planter, og det<br />
kan udvindes af asken, hvis man brænder<br />
planterne. K er livsvigtigt for vores væskebalance<br />
i kroppen, bruges i kunstgødning sammen<br />
med N og P. Reagerer endnu kraftigere<br />
med vand end Na.<br />
Opdaget af Davy, 1809<br />
Atomvægt (gns.) 39,10g/mol<br />
Massefylde 0,862g/cm³<br />
Smeltepunkt 63,4°C<br />
Kogepunkt 759°C<br />
Elektronegativitet 0,8<br />
Normalpotential -2,93V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,8%<br />
Masse% af havet 380ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
N<br />
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
20<br />
Ca<br />
Calcium<br />
Fra calx, latin for kalk. Ca er meget nyttigt:<br />
Vores knogler indeholder meget Ca (1kg i<br />
kroppen i alt). Skaldyr- og æggeskaller består<br />
hovedsagelig af kalk. Marmor og fx skolekridt<br />
er også af kalk (CaCO3). Kalk spredes<br />
på markerne bl.a. for at netralisere syreregnen.<br />
Opdaget af Davy, 1808<br />
Atomvægt (gns.) 40,08g/mol<br />
Massefylde 1,54g/cm³<br />
Smeltepunkt 842°C<br />
Kogepunkt 1584°C<br />
Elektronegativitet 1,0<br />
Normalpotential -2,84V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 4,7%<br />
Masse% af havet 400ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)<br />
Me<br />
Sc<br />
21<br />
Scandium<br />
Opkaldt efter Skandinavien. Sjældent metal.<br />
Svært at fremstille og meget dyrt. Bruges derfor<br />
ikke til ret meget. Dog bruges der lidt Sc i<br />
nogle særlige lamper, der skal give sollyslignende<br />
lys. Bruges i rumfartsindustrien til at<br />
gøre aluminiumlegeringer hårdere og mere<br />
varmebestandige.<br />
Opdaget af Nilson, 1876<br />
Atomvægt (gns.) 44,96g/mol<br />
Massefylde 2,99g/cm³<br />
Smeltepunkt 1541°C<br />
Kogepunkt 2830°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -2,08V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 25ppm<br />
Masse% af havet 0,00005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)<br />
Me<br />
Ti<br />
22<br />
Titan<br />
Opkaldt efter titanerne fra græsk mytologi.<br />
Lidt af et vidundermetal. Modstår megen varme<br />
og mange syrer og bruges derfor meget til<br />
flystel (samt til fx dyre cykler, brillestel og<br />
golfkøller). Titandioxid (TiO2) bruges som<br />
hvidt farvestof i fx hvidt papir og maling, og i<br />
solcremer, da det reflekterer UV-lys.<br />
Opdaget af Gregor , 1791<br />
Atomvægt (gns.) 47,88g/mol<br />
Massefylde 4,51g/cm³<br />
Smeltepunkt 1668°C<br />
Kogepunkt 3287°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -1,63V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,63%<br />
Masse% af havet 0,001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)<br />
Me<br />
V<br />
23<br />
Vanadium<br />
Opkaldt efter nordisk mytologis skønhedsgudinde<br />
Freja, som også kaldes Vanadis. Blandes<br />
tit i stål, som derved bliver meget stærkt og<br />
sejt. Bruges til fremstilling af svovlsyre, hvor<br />
det kan få produktionen til at gå hurtigere (det<br />
bruges som katalysator). V er livsvigtigt for<br />
nogle organismer.<br />
Opdaget af Sefström, 1831<br />
Atomvægt (gns.) 50,94g/mol<br />
Massefylde 8,77g/cm³<br />
Smeltepunkt 1910°C<br />
Kogepunkt 3407°C<br />
Elektronegativitet 1,6<br />
Normalpotential -1,18V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 136ppm<br />
Masse% af havet 0,002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)<br />
Me<br />
24<br />
Cr<br />
Chrom<br />
Af chroma, græsk for farve. Meget blankt og<br />
hårdt metal. Bruges i og som belægning på<br />
jern for at øge slidstyrken, rustbeskytte og pynte.<br />
Cr-forbindelser har kraftige farver og er<br />
tit kræftfremkaldende. Mange ædelsten har<br />
farven fra lidt Cr. Kroppen skal bruge lidt Cr<br />
for at producere insulin.<br />
Opdaget af Vauquelin, 1797<br />
Atomvægt (gns.) 52,00g/mol<br />
Massefylde 7,19g/cm³<br />
Smeltepunkt 1907°C<br />
Kogepunkt 2671°C<br />
Elektronegativitet 1,6<br />
Normalpotential -0,74V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 122ppm<br />
Masse% af havet 0,00005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)<br />
Me<br />
Mn<br />
25<br />
Mangan<br />
Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Jernlignende<br />
metal, som i mindre mængder kan<br />
gøre jern stærkere. Ædelstenen ametyst er lilla<br />
p.g.a. et lille Mn-indhold. Brunsten (MnO2)<br />
bruges i nogle batterier og til at farve glas<br />
med. Levende organismer har brug for Mn for<br />
at kunne producere B-vitaminer.<br />
Opdaget af Ubestemt ca. 1770<br />
Atomvægt (gns.) 54,94g/mol<br />
Massefylde 7,44g/cm³<br />
Smeltepunkt 1246°C<br />
Kogepunkt 2061°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -1,18V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,11%<br />
Masse% af havet 0,002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)<br />
Me<br />
Fe<br />
26<br />
Jern<br />
Efter ferrum, afledt af firmus, latin for fast.<br />
Verdens mest populære metal! Bruges over<br />
alt til fx biler, bygninger, våben og rør. Uden<br />
Fe kunne vores blod ikke transportere ilt (O2)<br />
rundt i kroppen. Stål er Fe med et lavt indhold<br />
af C og evt. tilsat lidt Mn, Cr eller V. Jordens<br />
indre består af flydende Fe. Fe er magnetisk.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 55,85g/mol<br />
Massefylde 7,87g/cm³<br />
Smeltepunkt 1538°C<br />
Kogepunkt 2760°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,45V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 6,2%<br />
Masse% af havet 0,01ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)<br />
Me<br />
27<br />
Co<br />
Cobalt<br />
Efter kobold, tysk ord for en lille bjergtrold.<br />
Er ligesom Fe og Ni et magnetisk metal. Nogle<br />
Co-forbindelser har en flot blå farve, som<br />
bruges både i glas og keramik. Bruges til at<br />
fjerne svovl fra olie. Strålingen fra den radioaktive<br />
isotop 60 Co bruges til at dræbe kræftsvulster<br />
og til at øge holdbarheden af frugt.<br />
Opdaget af Brandt, 1735<br />
Atomvægt (gns.) 58,93g/mol<br />
Massefylde 8,85g/cm³<br />
Smeltepunkt 1495°C<br />
Kogepunkt 2927°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,277V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 20ppm<br />
Masse% af havet 0,00005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)<br />
Me<br />
Ni<br />
28<br />
Nikkel<br />
Efter Nickel, tysk ord for en ond bjergånd.<br />
Både godt og skidt metal. Magnetisk ligesom<br />
Fe og Co. Allergifremkaldende: Rigtig mange<br />
lider af Ni-allergi. Bruges i rustfrit stål, panserstål<br />
og genopladelige batterier. Bruges<br />
også i margarinefremstillingen, hvor det hjælper<br />
til med at lave planteolier til fast fedtstof.<br />
Opdaget af Cronstedt, 1751<br />
Atomvægt (gns.) 58,69g/mol<br />
Massefylde 8,91g/cm³<br />
Smeltepunkt 1455°C<br />
Kogepunkt 2913°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,26V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 99ppm<br />
Masse% af havet 0,0005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)<br />
Me<br />
29<br />
Cu<br />
Kobber<br />
Efter cuprum, det latinske ord for kobber.<br />
Rødligt metal. Let at forarbejde, meget godt<br />
til at lede varme og strøm. Bruges pga. farven<br />
ofte i smykker. Næsten alle ledninger er af<br />
Cu. Mange af kroppens enzymer indeholder<br />
Cu, men i større mængder er Cu giftigt. Bronze<br />
og messing indeholder bl.a. Cu.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 63,55g/mol<br />
Massefylde 8,96g/cm³<br />
Smeltepunkt 1085°C<br />
Kogepunkt 2562°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential 0,34V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 68ppm<br />
Masse% af havet 0,003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)<br />
Me<br />
30<br />
Zn<br />
Zink<br />
Måske af ”seng”, persisk for sten. Meget<br />
anvendt metal. Vigtigt for kroppens enzymproduktion.<br />
Jern galvaniseres ofte, dvs. belægges<br />
med et tyndt lag Zn, som beskytter<br />
mod rust. Bruges i mange legeringer, bl.a. i<br />
messing, der er en Cu-Zn-legering. Zinksulfid<br />
(ZnS) er selvlysende og bruges på urvisere.<br />
Opdaget af Kendt siden oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 65,39g/mol<br />
Massefylde 7,13g/cm³<br />
Smeltepunkt 420°C<br />
Kogepunkt 907°C<br />
Elektronegativitet 1,6<br />
Normalpotential -0,76V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 76ppm<br />
Masse% af havet 0,01ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)<br />
Me<br />
N<br />
31Ga<br />
Gallium<br />
Efter Gallia, latin for Frankrig. Bruges sammen<br />
med As og P til halvlederfremstilling<br />
(bl.a. lysdioder, ensrettere og forstærkere) i<br />
elektronikindustrien. Sjældent. Smelter i hånden<br />
og størkner kun vanskeligt igen. Bruges i<br />
Hg-fri termometre. Er det grundstof med<br />
størst afstand mellem smelte- og kogepunkt.<br />
Opdaget af Boisbaudran, 1875<br />
Atomvægt (gns.) 69,72g/mol<br />
Massefylde 5,91g/cm³<br />
Smeltepunkt 29,8°C<br />
Kogepunkt 2204°C<br />
Elektronegativitet 1,6<br />
Normalpotential -0,53V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 19ppm<br />
Masse% af havet 0,005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)<br />
Me<br />
N<br />
32<br />
Ge<br />
Germanium<br />
Efter germania, latin for Tyskland. Lagde<br />
grundstenen for elektronikken. Den første<br />
transistor var af Ge, der er en halvleder, hvor<br />
der nu primært bruges Si. Bruges i gammastråledetektorer<br />
og i glas med højt brydningsindeks,<br />
fx lyslederkabler, vidvinkellinser og<br />
anden optik til fx natkikkerter.<br />
Opdaget af Winkler, 1886<br />
Atomvægt (gns.) 72,61g/mol<br />
Massefylde 5,32g/cm³<br />
Smeltepunkt 938°C<br />
Kogepunkt 2833°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,25V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,5ppm<br />
Masse% af havet 0,0001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)<br />
Me<br />
N<br />
33<br />
As<br />
Arsen<br />
Fra arsenikos, græsk for tapper eller mandig.<br />
Forbindelsen As2O3 er giften arsenik, der især<br />
førhen brugtes til bl.a. mord, trykimprægnering<br />
og sprøjtegift. Der er arsenik nok i verden<br />
til at slå Jordens befolkning ihjel 5 gange.<br />
As bruges til at ”dope” Si i elektronik og til at<br />
gøre bløde metaller hårdere, fx Pb i hagl.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 74,92g/mol<br />
Massefylde 5,78g/cm³<br />
Smeltepunkt<br />
Sublimerer ved<br />
Kogepunkt<br />
614°C<br />
Elektronegativitet 2,0<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,8ppm<br />
Masse% af havet 0,003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
N<br />
Hovedgruppe VI (16)<br />
Chalcogener<br />
34<br />
Se<br />
Selen<br />
Efter Selene, græsk for Månen. Vigtig antioxidant,<br />
men giftig i for store mængder. Findes<br />
i 3 former: Rød, sort og grå. Gråt Se er en<br />
halvleder og bruges i elektronik. Lys øger<br />
Se's ledningsevne, og det kan bruges i fotoceller,<br />
lysmålere. Se kan bruges på kopimaskiners<br />
tromler. Glas bliver rødt, hvis der tilsættes<br />
Se.<br />
Opdaget af Berzelius, 1817<br />
Atomvægt (gns.) 78,96g/mol<br />
Massefylde 4,79g/cm³<br />
Smeltepunkt 221°C<br />
Kogepunkt 685°C<br />
Elektronegativitet 2,4<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,05ppm<br />
Masse% af havet 0,004ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VII (17)<br />
N<br />
35Br<br />
Halogener<br />
Brom<br />
Efter bromos, græsk for stank. Giftig, rødbrun<br />
væske, der afgiver giftige dampe, der er meget<br />
tungere end luft. Br er meget vigtigt i den<br />
kemiske industri og indgår i fremstilling af<br />
mange stoffer. Bruges i halogenpærer og tilsættes<br />
Pb-holdig benzin. Forbindelsen AgBr<br />
er det lysfølsomme stof i sort-hvide film.<br />
Opdaget af Balard, 1826<br />
Atomvægt (gns.) 79,90g/mol<br />
Massefylde 3,12g/cm³<br />
Smeltepunkt -7,2°C<br />
Kogepunkt 58,8°C<br />
Elektronegativitet 2,8<br />
Normalpotential 1,09V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,5ppm<br />
Masse% af havet 65ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
N<br />
36Kr<br />
Ædelgasser<br />
Krypton<br />
Af kryptos, græsk for skjult. Sjælden og dyr<br />
ædelgas. Er isolerende, hvilket bruges i halogenpærer<br />
til at opnå kraftigere lys. Er ikke<br />
så ædel som He, Ne og Ar, da F faktisk kan<br />
reagere med Kr. Kernereaktorer producerer<br />
lidt radioaktivt Kr, der kan bruges bl.a. i medicinske<br />
undersøgelser af lungerne.<br />
Opdaget af Ramsay, 1898<br />
Atomvægt (gns.) 83,80g/mol<br />
Massefylde 0,0035g/cm³<br />
Smeltepunkt -157°C<br />
Kogepunkt -153°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 1,14ppm<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0,0003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
O<br />
37Rb<br />
Rubidium<br />
Efter rubidus, latin for mørkerød. Giver en<br />
flot, mørkerød flammefarve, deraf navnet.<br />
Svært at fremstille, derfor meget dyrt. Meget<br />
reaktionsvilligt, bryder i brand i luft. Bruges i<br />
fotoceller og måske i fremtiden batterier, og<br />
den radioaktive isotop Rb-87 bruges til datering<br />
af meget gamle fossiler og klipper.<br />
Opdaget af Bunsen, 1861<br />
Atomvægt (gns.) 85,47g/mol<br />
Massefylde 1,53g/cm³<br />
Smeltepunkt 38,9°C<br />
Kogepunkt 688°C<br />
Elektronegativitet 0,8<br />
Normalpotential -2,92V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 78ppm<br />
Masse% af havet 0,12ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
O<br />
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
38<br />
Sr<br />
Strontium<br />
Opkaldt efter den skotske by Strontian. Giver<br />
en stærkt rød flammefarve og bruges derfor i<br />
fyrværkeri. Reagerer voldsomt med vand. Det<br />
radioaktive Sr-90 dannes i atomreaktorer og<br />
er meget farligt ved udslip, da det kemisk<br />
minder om Ca og derfor optages i kroppens<br />
knogler, hvor strålingen ødelægger marven.<br />
Opdaget af Hope, 1792<br />
Atomvægt (gns.) 87,62g/mol<br />
Massefylde 2,54g/cm³<br />
Smeltepunkt 777°C<br />
Kogepunkt 1382°C<br />
Elektronegativitet 1,0<br />
Normalpotential -2,89V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 384ppm<br />
Masse% af havet 8ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)<br />
Me<br />
Y<br />
39<br />
Yttrium<br />
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Forbindelsen<br />
Y3Fe5O12 bruges i mikroovne og radarer<br />
til at fremkalde mikrobølger. Sammen<br />
med Eu daner Y det stof, der giver den røde<br />
farve på TV-skærmen. Bruges også i en forbindelse,<br />
der giver vellignende kopidiamanter<br />
(simili). Mange superledere indeholder Y.<br />
Opdaget af Gadolin, 1794<br />
Atomvægt (gns.) 88,91g/mol<br />
Massefylde 4,47g/cm³<br />
Smeltepunkt 1526°C<br />
Kogepunkt 3336°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,37V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 31ppm<br />
Masse% af havet 0,0003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)<br />
Me<br />
40<br />
Zr<br />
Zirconium<br />
Efter zargun, arabisk for guldfarvet efter farven<br />
på mineralet zirkon. 90% af alt Zr bruges<br />
i atomreaktorer, da det ikke optager neutroner<br />
fra reaktoren og bremser kerneprocesserne.<br />
Danner ikke radioaktive isotoper i reaktoren.<br />
Er også meget modstandsdygtigt, selv ved<br />
høje temperaturer. Der er meget Zr på Månen.<br />
Opdaget af Berzelius, 1824<br />
Atomvægt (gns.) 91,22g/mol<br />
Massefylde 6,51g/cm³<br />
Smeltepunkt 1855°C<br />
Kogepunkt 4409°C<br />
Elektronegativitet 1,4<br />
Normalpotential -1,53V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 162ppm<br />
Masse% af havet 0,000026ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)<br />
Me<br />
Nb<br />
41<br />
Niobium<br />
Efter Niobe, datteren af den græske sagnfigur<br />
Tantalos. Meget varmebestandigt, hårdt og<br />
modstandsdygtigt metal. Bruges i møntpresser.<br />
Opløses ikke engang i kongevand. Bruges<br />
lidt i smykker. Superledere kan laves af legeringer<br />
af Nb, Sn, Zr og Ti. Stål med Nb i er<br />
meget stærkt og varmebestandigt.<br />
Opdaget af Hatchett, 1801<br />
Atomvægt (gns.) 92,91g/mol<br />
Massefylde 8,57g/cm³<br />
Smeltepunkt 2477°C<br />
Kogepunkt 4744°C<br />
Elektronegativitet 1,6<br />
Normalpotential -1,10V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 20ppm<br />
Masse% af havet 0,00001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)<br />
Me<br />
Mo<br />
42<br />
Molybden<br />
Efter molybdos, det græske navn for Pb. Sølvhvidt<br />
og meget varmebestandigt. Bruges som<br />
katalysator til at fjerne S fra råolie. Vigtigt<br />
mikronæringsstof, der hjælper til ved DNAdannelsen.<br />
Forbindelsen MoS2 anvendes som<br />
smøremiddel, også under ekstreme forhold, fx<br />
i rumfartøjer og hurtigtroterende værktøj.<br />
Opdaget af Scheele, 1781<br />
Atomvægt (gns.) 95,94g/mol<br />
Massefylde 10,2g/cm³<br />
Smeltepunkt 2623°C<br />
Kogepunkt 4639°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,20V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,2ppm<br />
Masse% af havet 0,01ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)<br />
Me<br />
Tc<br />
43<br />
Technetium<br />
Efter technetos, græsk for kunstig. En radioaktiv<br />
outsider blandt stabile grundstoffer. Ekstremt<br />
sjældent! Fremstilles kunstigt som biprodukt<br />
i atomreaktorer. Bruges i lægevidenskaben<br />
til at påvise svulster, indre skader eller<br />
problemer med lungerne. 1mg Tc kan gøre et<br />
helt kg stål fuldstændig rustfrit.<br />
Opdaget af Perrier, 1937<br />
Atomvægt (gns.) 97,91g/mol<br />
Massefylde 11,5g/cm³<br />
Smeltepunkt 4877°C<br />
Kogepunkt 2157°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential 0,4V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,0000000005ppm<br />
Masse% af havet 0ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)<br />
Me<br />
Ru<br />
44<br />
Ruthenium<br />
Opkaldt efter Ruthenia, gammelt navn for<br />
Rusland. Ru er meget hårdt og stærkt og modstår<br />
alle syrer, også kongevand. Gør legeringer<br />
meget stærke og beskytter dem også mod<br />
korrosion. Bruges i visse typer elektroniske<br />
kredsløb og i kirurgiske instrumenter, der skal<br />
være meget hårde og skarpe.<br />
Opdaget af Klaus, 1844<br />
Atomvægt (gns.) 101,07g/mol<br />
Massefylde 12,4g/cm³<br />
Smeltepunkt 2310°C<br />
Kogepunkt 4150°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential 0,45V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,001ppm<br />
Masse% af havet 0,0000000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)<br />
Me<br />
Rh<br />
45<br />
Rhodium<br />
Efter rhodon, græsk for rose. Bruges i dugfri<br />
tandlægespejle og som katalysator i biler til at<br />
gøre udstødningen mindre giftig og mange<br />
steder i industrien, bl.a. til at hæve benzins<br />
oktantal og til at fremstille eddike- og salpetersyre.<br />
Rh ligner sølv, men er stærkere,<br />
sjældnere og mange gange dyrere.<br />
Opdaget af Wollaston, 1803<br />
Atomvægt (gns.) 102,91g/mol<br />
Massefylde 12,41g/cm³<br />
Smeltepunkt 1964°C<br />
Kogepunkt 3795°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential 0,80V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,0001ppm<br />
Masse% af havet 0,0000000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)<br />
Me<br />
Pd<br />
46<br />
Palladium<br />
Opkaldt efter asteroiden Pallas, der også er<br />
visdommens gudinde i græsk mytologi. Kan<br />
optage over 800 gange sit eget rumfang H i<br />
sig. Ret let at bearbejde, korroderer ikke,<br />
bruges i kontakter og tændrør til fx fly. Bruges<br />
i hårde tandfyldninger og broer (til tænder).<br />
Hvidguld er en legering af Pd og Au.<br />
Opdaget af Wollaston, 1803<br />
Atomvægt (gns.) 106,42g/mol<br />
Massefylde 12,02g/cm³<br />
Smeltepunkt 1554°C<br />
Kogepunkt 3125°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential 0,987V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,015ppm<br />
Masse% af havet 0,000 000 000ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)<br />
Me<br />
47<br />
Ag<br />
Sølv<br />
På latin argentum, afledt af argunas, indisk<br />
for skinnende. Landet Argentina har også sit<br />
navn herfra. Bedst til at reflektere lys og til at<br />
lede strøm og varme. Bruges derfor i spejle<br />
og i højkvalitetsledninger. Bruges i fotografiske<br />
film og i tonede briller. Smidigt og let at<br />
forarbejde. Bruges i smykker og dyrt bestik.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 107,87g/mol<br />
Massefylde 10,5g/cm³<br />
Smeltepunkt 962°C<br />
Kogepunkt 2162°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential 0,800V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,08ppm<br />
Masse% af havet 0,0003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)<br />
Me<br />
48<br />
Cd<br />
Cadmium<br />
Efter cadmia, gammel latinsk betegnelse for<br />
zinkcarbonat. Giftigt tungmetal, der desværre<br />
er meget anvendeligt. Bruges i genopladelige<br />
batterier, til rustbeskyttelse, som belægning<br />
på plast, der skal ligne metal, og som kontrolstænger<br />
i kernereaktorer. Der er meget Cd<br />
i solsikkekerner, og rygere får Cd fra røgen.<br />
Opdaget af Strohmeyer, 1817<br />
Atomvægt (gns.) 112,41g/mol<br />
Massefylde 8,65g/cm³<br />
Smeltepunkt 321°C<br />
Kogepunkt 767°C<br />
Elektronegativitet 1,7<br />
Normalpotential -0,403V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,16ppm<br />
Masse% af havet 0,0001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)<br />
Me<br />
O In<br />
49<br />
Indium<br />
Opkaldt efter farven indigo. Giver indigoblå<br />
flammefarve, deraf navnet. Sjældent, dyrt og<br />
meget blødt. Bruges ved fremstilling af transistorer,<br />
infrarød-lysfølsomme detektorer, Hgfri<br />
termometre sammen med Ga og Sn, i korrosionsbestandige<br />
legeringer og som belægning<br />
på lejer, der skal smøres ekstra godt.<br />
Opdaget af Reich & Richter, 1863<br />
Atomvægt (gns.) 114,82g/mol<br />
Massefylde 7,31g/cm³<br />
Smeltepunkt 156,6°C<br />
Kogepunkt 2076°C<br />
Elektronegativitet 1,7<br />
Normalpotential -0,343V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,24ppm<br />
Masse% af havet 0,02ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)<br />
O<br />
Me<br />
50<br />
Sn<br />
Tin<br />
På latin stannum, ukendt betydning. Tin kommer<br />
af tysk. Meget anvendt. Blødt, med lavt<br />
smeltepunkt. Bruges til beskyttelse af konservesdåser<br />
(fortinning). Sn bruges i loddetin.<br />
Stanniol var en gang af Sn, men er nu af Al<br />
(alufolie). Bronze er en legering af Sn og Cu.<br />
Bøjer man en Sn-stang, knaser det (tinskrig).<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 118,71g/mol<br />
Massefylde 7,3g/cm³<br />
Smeltepunkt 232°C<br />
Kogepunkt 2602°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,137V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,1ppm<br />
Masse% af havet 0,003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)<br />
Me<br />
O<br />
51Sb<br />
Antimon<br />
Efter anti-monos, græsk for ”imod ensomhed”.<br />
Giftigt. Bruges i meget stærke legeringer<br />
med Sn og Cu til fx aksler i supertankere<br />
og i Pb for at gøre dette hårdere. Forbindelsen<br />
Sb2O3 er brandhæmmende. Sb-forbindelser er<br />
giftige med stærke farver og bruges pga farven<br />
som farvestof i gummi, maling og plast.<br />
Opdaget af ? før 3000 f.v.t.<br />
Atomvægt (gns.) 121,76g/mol<br />
Massefylde 6,69g/cm³<br />
Smeltepunkt 631°C<br />
Kogepunkt 1587°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,2ppm<br />
Masse% af havet 0,0005ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VI (16)<br />
Chalcogener<br />
Me<br />
O<br />
52Te<br />
Tellur<br />
Efter tellus, latin for Jorden. Kan som det<br />
eneste stof indgå i kemiske forbindelser med<br />
Au i naturen. 90% af alt Te bruges i legeringer<br />
for at gøre dem enten stærkere, hårdere eller<br />
lettere at bearbejde. Bruges også i IR-sensorer<br />
i fx varmebilledkameraer. Danner termoelektriske<br />
forbindelser med Bi og Pb.<br />
Opdaget af Müller, 1782<br />
Atomvægt (gns.) 127,60g/mol<br />
Massefylde 6,24g/cm³<br />
Smeltepunkt 450°C<br />
Kogepunkt 988°C<br />
Elektronegativitet 2,1<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,001ppm<br />
Masse% af havet 0,0000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VII (17)<br />
Halogener<br />
O<br />
53I<br />
Iod<br />
Efter io-eides, græsk for violfarvet. Smelter<br />
ikke ved opvarmning, men fordamper (sublimerer).<br />
I er vigtigt for, at vores skjoldbruskkirtel<br />
kan fungere som den skal. I DK er køkkensaltet<br />
tilsat I. Bruges i halogenpærer, solbriller,<br />
sort-hvid-film, analyse af fedtstoffers<br />
umættethed og til desinfektion.<br />
Opdaget af Courtois, 1811<br />
Atomvægt (gns.) 126,90g/mol<br />
Massefylde 4,35g/cm³<br />
Smeltepunkt 113,5°C<br />
Kogepunkt 184°C<br />
Elektronegativitet 2,5<br />
Normalpotential 0,536V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,46ppm<br />
Masse% af havet 0,05ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
O<br />
Ædelgasser<br />
54<br />
Xe<br />
Xenon<br />
Efter xenos, græsk for fremmed. Xe er meget<br />
sjældent og dyrt. Er 4 gange tungere end luft<br />
og isolerer derfor særdeles godt. Er ikke lige<br />
så ædel som de andre ædelgasser, da det kan<br />
reagere med fx O og F under særlige forhold.<br />
Bruges i meget lysstærke pærer, fx i fyrtårne<br />
og biografer.<br />
Opdaget af Ramsay, 1898<br />
Atomvægt (gns.) 131,29g/mol<br />
Massefylde 5,49g/cm³<br />
Smeltepunkt -112°C<br />
Kogepunkt -108°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0,086ppm<br />
Masse% af jorden 0,000001ppm<br />
Masse% af havet 0,000047ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
55<br />
Cs<br />
Caesium<br />
Efter caesius, latin for himmelblå. Meget reaktionsvilligt.<br />
Anv. i fotoceller og kameraer<br />
og måske i fremtidens ionmotorer i rumraketter.<br />
Et sekund defineres ud fra svingninger i<br />
det radioaktive Cs-133. En anden isotop, Cs-<br />
137, fås fra atomreaktorer og bruges som<br />
gammakilde på skoler og i strålebehandlinger.<br />
Opdaget af Bunsen & Kirchhoff, 1860<br />
Atomvægt (gns.) 132,91g/mol<br />
Massefylde 1,90g/cm³<br />
Smeltepunkt 28,4°C<br />
Kogepunkt 671°C<br />
Elektronegativitet 0,7<br />
Normalpotential -2,92V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,6ppm<br />
Masse% af havet 0,0003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
Ba<br />
56<br />
Barium<br />
Efter barys, græsk for tung. Misvisende navn,<br />
da Ba ikke er særlig tungt. Giftigt. Giver grøn<br />
flammefarve, som bruges i fyrværkeri. Bruges<br />
som kontraststof ved røntgenundersøgelser af<br />
tarme og mave, hvor det er i en ugiftig, tungtopløselig<br />
forbindelse, BaSO4. Dette bruges<br />
meget som hvidt stof i fx gummi og fotopapir.<br />
Opdaget af Scheele, 1774<br />
Atomvægt (gns.) 137,33g/mol<br />
Massefylde 3,59g/cm³<br />
Smeltepunkt 727°C<br />
Kogepunkt 1640°C<br />
Elektronegativitet 0,9<br />
Normalpotential -2,91V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 390ppm<br />
Masse% af havet 0,03ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)<br />
Me<br />
La<br />
57<br />
Lanthan<br />
Efter lanthano, græsk for ”jeg skjuler mig”.<br />
Sølvhvidt og meget blødt. Har lagt navn til de<br />
næste 14 grundstoffer, lanthanoiderne, der<br />
alle minder om La. Reagerer hurtigt, men<br />
ikke voldsomt, med vand og luft. Vigtig del<br />
af mange superledere. Bruges i få legeringer, i<br />
dyr optik og til at udvinde Pu fra atomaffald.<br />
Opdaget af Mosander, 1839<br />
Atomvægt (gns.) 138,91g/mol<br />
Massefylde 6,17g/cm³<br />
Smeltepunkt 920°C<br />
Kogepunkt 3455°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,52V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 35ppm<br />
Masse% af havet 0,0003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
58<br />
Ce<br />
Cerium<br />
Opkaldt efter asteroiden Ceres, også navnet<br />
på den romerske gudinde for kornavl. Jerngråt<br />
metal. Bryder i brand ved 150°C. Bruges<br />
derfor i tændsten på lightere. Anv. som katalysator<br />
i olieindustrien. Forbindelsen CeO2<br />
bruges i selvrensende ovne, slibemiddel til<br />
linser og skærme og til at øge lysstyrken i<br />
gaslamper.<br />
Opdaget af Klaproth, 1803<br />
Atomvægt (gns.) 140,12g/mol<br />
Massefylde 6,7g/cm³<br />
Smeltepunkt 799°C<br />
Kogepunkt 3424°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,48V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 66ppm<br />
Masse% af havet 0,000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Pr<br />
59<br />
Praseudym<br />
Afledt af græsk og betyder noget i retning af<br />
”grøn tvilling”. Blødt og sølvhvidt. Reagerer<br />
med vand og luft. Gør Mg-legeringer meget<br />
stærke. Pr-oxider bruges til at farve keramik<br />
gul og grøn og sammen med Nd i særlige brilleglas,<br />
der absorberer gult lys, så glasblæsere<br />
har lettere ved at se på det glødende glas.<br />
Opdaget af Welsbach, 1885<br />
Atomvægt (gns.) 140,91g/mol<br />
Massefylde 6,78g/cm³<br />
Smeltepunkt 931°C<br />
Kogepunkt 3510°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,35V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 9,2ppm<br />
Masse% af havet 0,0000006ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Nd<br />
60<br />
Neodym<br />
Efter neo didymos, græsk for ”ny tvilling”.<br />
Sølvhvidt. Bruges sammen med Fe og B i de<br />
kraftigste magneter, der kan fremstilles (Ndmagneter),<br />
og de bruges især i høretelefoner<br />
og små elmotorer Forbindelsen Nd2O3 giver<br />
glas en flot, rødviolet farve. Bruges sammen<br />
med Pr i briller, der absorberer gult lys.<br />
Opdaget af Welsbach m. fl., 1885<br />
Atomvægt (gns.) 144,24g/mol<br />
Massefylde 7,0g/cm³<br />
Smeltepunkt 1016°C<br />
Kogepunkt 3066°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,43V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 40ppm<br />
Masse% af havet 0,000003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Pm<br />
61<br />
Promethium<br />
Efter den græske sagnfigur Prometheus.Sølvhvidt.<br />
Ekstremt sjældent, dyrt og svært at<br />
fremstille, bl.a. pga. en kort halveringstid på<br />
knap 18 år. Er ligesom Tc en radioaktiv ”outsider”,<br />
da grundstofferne ellers først er radioaktive<br />
fra nr. 84 (Po). Bruges i selvlysende<br />
malinger og i små atomkraftbatterier.<br />
Opdaget af Marinsky m.fl., 1945<br />
Atomvægt (gns.) 144,91g/mol<br />
Massefylde 7,2g/cm³<br />
Smeltepunkt 1042°C<br />
Kogepunkt 3000°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,42V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden Næsten 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
62<br />
Sm<br />
Samarium<br />
Opkaldt efter den russiske mineingeniør<br />
Samarski. Stålblankt og rimelig modstandsdygtigt<br />
over for luftens ilt, men brænder ved<br />
150°C. Ligesom Nd god i superkraftige magneter,<br />
og Sm-magneter kan holde ved højere<br />
temperaturer end Nd-magneter. Farver også<br />
glas og bruges som kontrolstave i reaktorer.<br />
Opdaget af Boisbadraun, 1879<br />
Atomvægt (gns.) 150,36g/mol<br />
Massefylde 7,54g/cm³<br />
Smeltepunkt 1072°C<br />
Kogepunkt 1790°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,41V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 7ppm<br />
Masse% af havet 0,0000002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Eu<br />
63<br />
Europium<br />
Opkaldt efter Europa. Sølvhvidt. Giver med<br />
hjælp fra Y den røde farve i prikkerne på<br />
fjernsyn med billedrør, og hertil bruges 95%<br />
af alt Eu, der bliver produceret. Bruges nu<br />
også i ekstra følsomme røntgenfilm. Eu er det<br />
mest reaktive Lanthanoid. Eu-pulver bryder<br />
fx spontant i brand i atmosfærisk luft.<br />
Opdaget af Demarcay, 1896<br />
Atomvægt (gns.) 151,97g/mol<br />
Massefylde 5,25g/cm³<br />
Smeltepunkt 822°C<br />
Kogepunkt 1596°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,41V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,1ppm<br />
Masse% af havet 0,00000004ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
64<br />
Gd<br />
Gadolinium<br />
Navn efter mineralet gadolinit, igen efter den<br />
finske kemiker Gadolin. Sølvhvidt med en<br />
gullig tone. Bruges som lysforstærker i røntgenbilleder<br />
og på TV- og radarskærme. Ved<br />
nedkøling til under stuetemperatur bliver Gd<br />
og flere andre lanthanoider tiltrukket af en<br />
magnet. Godt som kontrolstænger i reaktorer.<br />
Opdaget af Marignac, 1880<br />
Atomvægt (gns.) 157,25g/mol<br />
Massefylde 7,87g/cm³<br />
Smeltepunkt 1314°C<br />
Kogepunkt 3264°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,40V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 6,1ppm<br />
Masse% af havet 0,0000006ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Tb<br />
65<br />
Terbium<br />
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvgråt<br />
og så blødt, at man kan skære i det med en<br />
kniv. Kan ligesom Gd og Eu gøre røntgenfilm<br />
mere følsomme. Anvendes i lasere, der udsender<br />
grønt lys og i de grønne prikker på<br />
TV-skærme. Bruges også som tilsætning til<br />
halvledere.<br />
Opdaget af Mosander, 1843<br />
Atomvægt (gns.) 158,93g/mol<br />
Massefylde 8,25g/cm³<br />
Smeltepunkt 1359°C<br />
Kogepunkt 3221°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,39V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,2ppm<br />
Masse% af havet 0,0000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Dy<br />
66<br />
Dysprosium<br />
Betyder på græsk ”vanskelig at få fat i”.<br />
Sølvfarvet metal, der er stabilt i luft, men let<br />
angribes af syrer. Er trods navnet ikke så<br />
svært at få fat i, men det er ikke så anvendeligt.<br />
Bruges i kontrolstænger i kernereaktorer,<br />
men også som katalysator i olieindustrien og<br />
sammen med As, Sb eller P i elektronik.<br />
Opdaget af Boisbadraun, 1886<br />
Atomvægt (gns.) 162,50g/mol<br />
Massefylde 8,6g/cm³<br />
Smeltepunkt 1411°C<br />
Kogepunkt 2561°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,35V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 4,5ppm<br />
Masse% af havet 0,0000002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Ho<br />
67<br />
Holmium<br />
Efter Holmia, latin for Stockholm. Sølvglinsende,<br />
blødt metal. Korroderer langsomt i<br />
luft. Ho-lasere udsender UV-lys, som kan<br />
bruges ved fx meget præcise øjenoperationer.<br />
Når det nedkøles til et stykke under stuetemperatur<br />
er Ho det lanthanoid, der tiltrækkes<br />
stærkest af en magnet.<br />
Opdaget af Soret, 1878<br />
Atomvægt (gns.) 164,93g/mol<br />
Massefylde 8,8g/cm³<br />
Smeltepunkt 1472°C<br />
Kogepunkt 2694°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,32V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,3ppm<br />
Masse% af havet 0,0000007ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Er<br />
68<br />
Erbium<br />
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvfarvet,<br />
blødt metal. Bruges til at farve glas og<br />
porcelænsemalje lyserød. Kan forstærke grønne<br />
lyssignaler i lyslederkabler, hvilket kan<br />
blive meget vigtigt, når lyslederkabler bliver<br />
mere anvendt til dataoverførsel. Kemisk ligner<br />
Dy, Ho og Er hinanden utrolig meget.<br />
Opdaget af Mosander, 1843<br />
Atomvægt (gns.) 167,26g/mol<br />
Massefylde 9,07g/cm³<br />
Smeltepunkt 1529°C<br />
Kogepunkt 2862°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,30V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 3,5ppm<br />
Masse% af havet 0,0000002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Tm<br />
69<br />
Thulium<br />
Efter Thulium, 2000 år gammel latinsk betegnelse<br />
for Skandinavien. Sølvhvidt, blødt og<br />
næst efter Pm det sjældneste lanthanoid. Magnetiske<br />
Tm-forbindelser bruges i videobånd,<br />
hvor de let reagerer på magnetfeltsændringer<br />
fra skrivehovedet. Radioaktivt Tm-170 kan<br />
bruges til at undersøge maskindele for revner.<br />
Opdaget af<br />
Atomvægt (gns.) 168,93g/mol<br />
Massefylde 9,32g/cm³<br />
Smeltepunkt 1545°C<br />
Kogepunkt 1946°C<br />
Elektronegativitet 1,2<br />
Normalpotential -2,28V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,5ppm<br />
Masse% af havet 0,00000004ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Yb<br />
70<br />
Ytterbium<br />
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Blødt<br />
med sølvagtig glans. Reagerer langsomt med<br />
vand og luftens ilt. Bruges sammen med andre<br />
lanthanoider i visse katalysatorer. Det radioaktive<br />
Yb-169 anvendes i bærbare røntgenkilder,<br />
som både bruges af læger og til undersøgelse<br />
af maskindele.<br />
Opdaget af Marignac, 1878<br />
Atomvægt (gns.) 173,04g/mol<br />
Massefylde 6,97g/cm³<br />
Smeltepunkt 824°C<br />
Kogepunkt 1194°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,22V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 3,1ppm<br />
Masse% af havet 0,0000002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider<br />
Me<br />
Lu<br />
71<br />
Lutetium<br />
Efter Lutetia, gammelt latinsk navn for Paris.<br />
Sølvhvidt metal. Det lanthanoid med højeste<br />
massefylde og smeltepunkt. Meget dyrt og<br />
bruges derfor kun til få ting, fx lysstof ved<br />
høje temperaturer. Indholdet af det radioaktive<br />
Lu-176 i meteoritter bruges til at aldersbestemme<br />
disse.<br />
Opdaget af Welsbach, 1905<br />
Atomvægt (gns.) 174,97g/mol<br />
Massefylde 9,84g/cm³<br />
Smeltepunkt 1663°C<br />
Kogepunkt 3393°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -2,26V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,5ppm<br />
Masse% af havet 0,0000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)<br />
Me<br />
Hf<br />
72<br />
Hafnium<br />
Efter Hafnia, latin for København. Ligner<br />
rustfrit stål, men er mere korrosionsbestandigt.<br />
Absorberer neutroner, bruges derfor som<br />
kontrolstænger i reaktorer. Zr og Hf er nok de<br />
to grundstoffer, der kemisk er mest ens. Niels<br />
Bohr forudsagde Hf's eksistens og kemiske<br />
egenskaber, før det blev opdaget.<br />
Opdaget af Coster, 1922<br />
Atomvægt (gns.) 178,49g/mol<br />
Massefylde 13,3g/cm³<br />
Smeltepunkt 2233°C<br />
Kogepunkt 4603°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -1,70V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 5,3ppm<br />
Masse% af havet 0,000007ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)<br />
Me<br />
Ta<br />
73<br />
Tantal<br />
Opkaldt efter den græske sagnkonge Tantalos.<br />
Særdeles korrosionsbestandigt tungmetal<br />
med styrke som stål. Anv. derfor i kunstige<br />
knogler og led, i særlig tråd til at sy knogler<br />
sammen med og i rør, der ikke må tæres. Forbindelsen<br />
TaC er næsten så hård som diamant<br />
og har det højest kendte smeltepunkt: over<br />
4000°C.<br />
Opdaget af Ekeberg, 1802<br />
Atomvægt (gns.) 180,95g/mol<br />
Massefylde 16,7g/cm³<br />
Smeltepunkt 3017°C<br />
Kogepunkt 5458°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -0,81V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2ppm<br />
Masse% af havet 0,000002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)<br />
Me<br />
W<br />
74<br />
Wolfram<br />
Af Wolf-Rahm, tysk for ulvefråde. Kaldes<br />
også tungsten. Er det metal med det højeste<br />
smeltepunkt og bruges derfor også i glødetråde<br />
i pærer. W er hårdt og stærkt. Bruges i fx<br />
kuglepennespidser og i stållegeringer (Wolframstål).<br />
Forbindelsen WC er næsten lige så<br />
hård som diamant og bruges i fx tandlægebor<br />
Opdaget af Scheele, 1781<br />
Atomvægt (gns.) 183,84g/mol<br />
Massefylde 19,3g/cm³<br />
Smeltepunkt 3422°C<br />
Kogepunkt 5555°C<br />
Elektronegativitet 1,7<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 1,2ppm<br />
Masse% af havet 0,001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)<br />
Me<br />
Re<br />
75<br />
Rhenium<br />
Efter Rhenus, latin for Rhinen. Sølvhvidt metal,<br />
ekstremt hårdt og korrosionsbestandigt,<br />
med næsthøjeste smeltepunkt efter W. Dyrt.<br />
Bruges med Pt i katalysatorer i olieindustrien<br />
i produktion af benzin med højt oktantal og<br />
med W i meget varmebestandige legeringer,<br />
der kan bruges i jetmotorer og glødetråde<br />
Opdaget af Tacke m.fl., 1925<br />
Atomvægt (gns.) 186,21g/mol<br />
Massefylde 21,02g/cm³<br />
Smeltepunkt 3186°C<br />
Kogepunkt 5596°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,0004ppm<br />
Masse% af havet 0,00004ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)<br />
Me<br />
76<br />
Os<br />
Osmium<br />
Af osme, græsk for (grim) lugt. Blåhvidt, giftigt,<br />
dyrt og det metal med den højeste massefylde<br />
overhovedet: Dobbelt så tungt som Pb.<br />
Førhen brugte man Os som glødetråd i pærer,<br />
men nu bruges det billigere W. Forbindelsen<br />
OsO4 lugter grimt, fordamper let og er giftig.<br />
Bruges fx til påvisning af fingeraftryk.<br />
Opdaget af Tennant, 1804<br />
Atomvægt (gns.) 190,23g/mol<br />
Massefylde 22,58g/cm³<br />
Smeltepunkt 3033°C<br />
Kogepunkt 5012°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,0001ppm<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)<br />
Me<br />
Ir<br />
77<br />
Iridium<br />
Efter iris, det græske ord for regnbuen. Platinhvidt<br />
metal, næsten lige så tungt som Os.<br />
Slidstærkt og meget korrosionsbestandigt.<br />
Bruges i højtemperatursmeltedigler og i legering<br />
med Pt, W og Os, og det giver hhv.<br />
meget korrosionsbestandige, elastiske ved<br />
høje temperaturer og slidstærke legeringer.<br />
Opdaget af Tennant, 1803<br />
Atomvægt (gns.) 192,22g/mol<br />
Massefylde 22,55g/cm³<br />
Smeltepunkt 2446°C<br />
Kogepunkt 4428°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,001ppm<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)<br />
Me<br />
Pt<br />
78<br />
Platin<br />
Efter platina, der er spansk og betyder ”lillesølv”.<br />
Dyrere, tungere og hårdere end guld.<br />
Har et højt smeltepunkt, der gør det svært at<br />
bearbejde. Meget modstandsdygtigt ædelmetal.<br />
Bruges i katalysatorer, korrosionsbestandige<br />
redskaber, smykker, barberblade og i<br />
særlige tandfyldninger, der holder hele livet.<br />
Opdaget af Indianerne før 1500<br />
Atomvægt (gns.) 195,09g/mol<br />
Massefylde 21,45g/cm³<br />
Smeltepunkt 1768°C<br />
Kogepunkt 3825°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential 1,19V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,005ppm<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)<br />
Me<br />
79<br />
Au<br />
Guld<br />
På latin aurum, efter Aurora, morgenrødens<br />
gudinde. Let at forarbejde, dyrt og ret sjældent.<br />
Ruster og nedbrydes ikke. Bruges derfor<br />
og pga. den flotte farve i smykker. Bruges<br />
også i elektronik, hvor vigtige dele beskyttes<br />
af et tyndt lag Au. Tidligere anvendt i mønter.<br />
Modstår alle syrer undtagen kongevand.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 196,97g/mol<br />
Massefylde 19,32g/cm³<br />
Smeltepunkt 1064°C<br />
Kogepunkt 2856°C<br />
Elektronegativitet 2,4<br />
Normalpotential 1,5V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,004ppm<br />
Masse% af havet 0,000004ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)<br />
Me<br />
Hg<br />
80<br />
Kviksølv<br />
På latin hydrargyrum, der betyder vandsølv.<br />
Eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur.<br />
Meget giftigt. Bruges i lysstofrør<br />
og sparepærer, da Hg-dampe giver et godt<br />
hvidt lys. Bruges i nogle batterier. Hg-legeringer<br />
kaldes amalgamer og brugtes tidligere<br />
i plomber. Danner også let amalgam med<br />
Au.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 200,59g/mol<br />
Massefylde 13,55g/cm³<br />
Smeltepunkt -38,8°C<br />
Kogepunkt 357°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential 0,854V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,085ppm<br />
Masse% af havet 0,00003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)<br />
Me<br />
Tl<br />
81<br />
Thallium<br />
Efter thallos, græsk for ”spirende grøn<br />
kvist”. Blødt, meget giftigt. Giver sammen<br />
med Hg en legering, flydende ned til -60°C.<br />
Har været brugt i polartermometre. Bruges i<br />
optik til IR-lys og i fotoceller. Tl-forbindelser<br />
tilsættes glas for at sænke smeltepunktet. Radioaktivt<br />
Tl-201 bruges i nogle hjerteundersøgelser.<br />
Opdaget af Crookes, 1862<br />
Atomvægt (gns.) 204,38g/mol<br />
Massefylde 11,9g/cm³<br />
Smeltepunkt 304°C<br />
Kogepunkt 1473°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,336V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,85ppm<br />
Masse% af havet 0,00002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)<br />
Me<br />
Pb<br />
82<br />
Bly<br />
Hverken oprindelsen til det latinske navn<br />
(plumbum), eller det danske (bly) kendes.<br />
Godt til at standse radioaktiv stråling og røntgenstråling.<br />
Pb-forbindelser bruges i benzin<br />
til at hæve oktantallet. Årligt havner der knap<br />
1 mio. tons Pb i naturen fra bilernes udstødning.<br />
Pb bruges også i bilbatterier. Er giftigt.<br />
Opdaget af Kendt i oldtiden<br />
Atomvægt (gns.) 207,2g/mol<br />
Massefylde 11,34g/cm³<br />
Smeltepunkt 327,5°C<br />
Kogepunkt 1749°C<br />
Elektronegativitet 1,8<br />
Normalpotential -0,126V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 14ppm<br />
Masse% af havet 0,00001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)<br />
Me<br />
Bi<br />
83<br />
Bismuth<br />
Navn har usikker oprindelse, måske fra tysk,<br />
som så er oversat til latin. Ugiftigt. Højeste<br />
nr. ikke-radioaktivt grundstof. Bruges i miljøvenlige<br />
hagl, brandalarmer og som katalysator<br />
ved acrylfremst. Bi-forbindelser bruges i gult<br />
porcelæn, ved brilleglasfremst. og til perlemorfarve<br />
i sminke. Udvider sig ved størkning.<br />
Opdaget af Kendt siden 1300-tallet<br />
Atomvægt (gns.) 208,98g/mol<br />
Massefylde 9,8g/cm³<br />
Smeltepunkt 271°C<br />
Kogepunkt 1564°C<br />
Elektronegativitet 1,9<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,009ppm<br />
Masse% af havet 0,00002ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VI (16)<br />
Chalcogener<br />
Me<br />
Po<br />
84<br />
Polonium<br />
Opkaldt efter Polen. Blødt, sølvhvidt og ligner<br />
Pb. Ekstremt sjældent og særdeles giftigt.<br />
Udsender kraftig alfastråling, hele 140W pr.<br />
gram, som får luftens N til at gløde blåt omkring<br />
metallet. Energien kan bruges i batterier<br />
til satellitter. Metallet fordamper ret hurtigt,<br />
så det skal opbevares under meget sikre forhold.<br />
Opdaget af Curie, 1898<br />
Atomvægt (gns.) 208,98g/mol<br />
Massefylde 9,2g/cm³<br />
Smeltepunkt 254°C<br />
Kogepunkt 962°C<br />
Elektronegativitet 2,0<br />
Normalpotential 0,65V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden Næsten 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VII (17)<br />
Halogener<br />
85<br />
At<br />
Astat<br />
Efter astatos, græsk for ikke-stabil. Det sjældneste<br />
af alle naturligt forekommende grundstoffer.<br />
Man har regnet ud, at der er bare<br />
43mg At på hele Jorden i alt. Har en halveringstid<br />
på bare 8 timer, så der gar ikke mange<br />
dage, før det At, man har, er væk igen. At<br />
bruges derfor ikke til noget som helst.<br />
Opdaget af Corson m.fl. 1940<br />
Atomvægt (gns.) 209,99g/mol<br />
Massefylde g/cm³<br />
Smeltepunkt 302°C<br />
Kogepunkt 350°C<br />
Elektronegativitet 2,2<br />
Normalpotential 0,2V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe VIII (18)<br />
P<br />
Ædelgasser<br />
Rn<br />
86<br />
Radon<br />
Navnet er afledt af et andet grundstofnavn,<br />
radium (Ra). Lugt- og farveløs, halveringstid<br />
3,6 døgn. Dannes hele tiden i jorden. Ikke så<br />
farlig, men omdannes til det meget farligere<br />
Po, der sætter sig på støvet, vi indånder. Ca.<br />
300 lungekræfttilfælde om året i DK skyldes<br />
for meget Rn i husene pga. dårlig udluftning.<br />
Opdaget af Dorn, 1900<br />
Atomvægt (gns.) 222,02g/mol<br />
Massefylde 0,0092g/cm³<br />
Smeltepunkt -71°C<br />
Kogepunkt -62°C<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren Næsten 0<br />
Masse% af jorden 4·10-13 ppm<br />
Masse% af havet 6·10-16 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe I (1)<br />
Alkalimetaller<br />
Me<br />
Q<br />
87Fr<br />
Francium<br />
Opkaldt efter Frankrig. Det naturligt forekommende<br />
grundstof med den korteste halveringstid.<br />
Bare 22 minutter, så er halvdelen<br />
væk. Ekstremt sjældent, men ikke så sjældent<br />
som At. Fr bruges derfor ikke til noget. Dannes<br />
også hele tiden ved henfald af radioaktive<br />
stoffer i jorden.<br />
Opdaget af Perey, 1939<br />
Atomvægt (gns.) 223,02g/mol<br />
Massefylde 4,0g/cm³<br />
Smeltepunkt 27°C<br />
Kogepunkt 677°C<br />
Elektronegativitet 0,7<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden Næsten 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe II (2)<br />
Jordalkalimetaller<br />
Me<br />
Q<br />
88Ra<br />
Radium<br />
Efter radius, latin for stråle. Blødt, sølvhvidt,<br />
giftigt og sjældent. Lyser ligesom Po blåt<br />
pga. kraftig alfastråling. Tidligere brugt i ure<br />
med selvlysende visere og som strålekilde i<br />
kræftbehandling. Ra minder kemisk om Ca og<br />
ender derfor i knoglerne, hvor det ødelægger<br />
marven og dens evne til at producere blod.<br />
Opdaget af Curie, 1898<br />
Atomvægt (gns.) 226,03g/mol<br />
Massefylde 5,0g/cm³<br />
Smeltepunkt 700°C<br />
Kogepunkt 1140°C<br />
Elektronegativitet 0,9<br />
Normalpotential -2,92V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,000001ppm<br />
Masse% af havet 9·10-11 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)<br />
Me<br />
89<br />
Ac<br />
Actinium<br />
Efter aktis, græsk for stråler. Lyser ligesom<br />
Po og Ra blåt i mørke. Lægger navn til serien<br />
af de næste 14 grundstoffer, actinoiderne.<br />
Giftigt. Bindes i kroppens knogler. Isotopen<br />
Ac-225 er det eneste Ac, man rigtig kan bruge<br />
til noget. Det bruger man som radioaktivt<br />
sporstof til at finde fx lækager.<br />
Opdaget af Debierne, 1899<br />
Atomvægt (gns.) 227,03g/mol<br />
Massefylde 10,1g/cm³<br />
Smeltepunkt 1051°C<br />
Kogepunkt 3200°C<br />
Elektronegativitet 1,1<br />
Normalpotential -2,6V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden Næsten 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Th<br />
90<br />
Thorium<br />
Efter guden Thor fra nordisk mytologi. Blødt,<br />
sølvhvidt metal, angribes langsomt af luftens<br />
O2. 3-4 gange mere almindeligt end U. Noget<br />
bruges i en særlig type formeringsreaktorer.<br />
Th danner ved henfald Rn, så god udluftning<br />
kræves. ThO2 anv. sammen med CeO2 i net,<br />
der i giver gaslamper et meget kraftigere lys.<br />
Opdaget af Bezelius, 1828<br />
Atomvægt (gns.) 232,04g/mol<br />
Massefylde 11,7g/cm³<br />
Smeltepunkt 1750°C<br />
Kogepunkt 4780°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -1,9V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 9,6ppm<br />
Masse% af havet 0,000001ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Pa<br />
91<br />
Protactinium<br />
Efter protos-actinium, græsk for ”den, der<br />
kommer før actinium”. Meget sjældent og farligt.<br />
Henfalder til Ac, derfor navnet. Anv. i<br />
meget små mængder til forsøg med halveringstid,<br />
da Pa-234 har en halveringstid på<br />
bare 70 sek. Fossiler kan aldersbestemmes ud<br />
fra indholdet af isotoperne Th-230 og Pa-231.<br />
Opdaget af Fajans m.fl., 1918<br />
Atomvægt (gns.) 231,04g/mol<br />
Massefylde 15,4g/cm³<br />
Smeltepunkt 1572°C<br />
Kogepunkt 4000°C<br />
Elektronegativitet 1,5<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0,000001ppm<br />
Masse% af havet 5·10-11 ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
U<br />
92<br />
Uran<br />
Opkaldt efter planeten Uranus. Hårdt, sølvhvidt<br />
og lige så tungt som Au. Bruges i kernereaktorer<br />
i atomkraftværker og i atomvåben,<br />
hvor al energien kommer fra fission af isotopen<br />
U-235. U omdannes ligesom alle de andre<br />
radioaktive stoffer langsomt til Pb, som<br />
der således hele tiden bliver mere af.<br />
Opdaget af Péligot, 1841<br />
Atomvægt (gns.) 238,03g/mol<br />
Massefylde 13,9g/cm³<br />
Smeltepunkt 1135°C<br />
Kogepunkt 4131°C<br />
Elektronegativitet 1,4<br />
Normalpotential -1,79V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 2,7ppm<br />
Masse% af havet 0,003ppm<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Np<br />
93<br />
Neptunium<br />
Opkaldt efter planeten Neptun. Sølvfarvet<br />
metal. Kunstigt grundstof. Findes ikke i naturen<br />
som de 92 foregående grundstoffer, men<br />
dannes i kernereaktorer, hvor det kan udvindes<br />
fra atomaffaldet. Det bruges næsten ikke<br />
til noget, andet end til at fremstille Pu med og<br />
i særlige apparater til påvisning af neutroner.<br />
Opdaget af McMillan m.fl., 1940<br />
Atomvægt (gns.) 237,05g/mol<br />
Massefylde 20,4g/cm³<br />
Smeltepunkt 640°C<br />
Kogepunkt 3900°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -1,86V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Pu<br />
94<br />
Plutonium<br />
Opkaldt efter planeten Pluto. Det giftigste<br />
kendte grundstof. En halv milliontedel gram<br />
er farligt for os. Sølvhvidt, reagerer let med<br />
andre stoffer, også O2. Små klumper Pu (ned<br />
til 1kg) kan eksplodere som atombomber.<br />
Bruges i såkaldte formeringsreaktorer, der giver<br />
mere energi af samme mængde brændsel.<br />
Opdaget af Seaborg m.fl., 1940<br />
Atomvægt (gns.) 244,06g/mol<br />
Massefylde 19,8g/cm³<br />
Smeltepunkt 640°C<br />
Kogepunkt 3230°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -1,25V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
95<br />
Am<br />
Americium<br />
Opkaldt efter Amerika, hvor det første gang<br />
blev fremstillet. Sølvhvidt metal. Bruges til<br />
ret mange ting, fx i røgalarmer, måling af<br />
benzinstanden i flys tanke, måling af pladers<br />
tykkelse, ionisering af luft på steder, hvor<br />
støv ikke må lægge sig, gammastrålingskilder<br />
til skolebrug, og i legering med Be som neutronkilde.<br />
Opdaget af Seaborg m.fl., 1944<br />
Atomvægt (gns.) 243,06g/mol<br />
Massefylde 13,7g/cm³<br />
Smeltepunkt 994°C<br />
Kogepunkt 2600°C<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -2,32V<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
96<br />
Cm<br />
Curium<br />
Efter ægteparret Pierre og Marie Curie, der<br />
fik nobelprisen i fysik i 1903. Altid varmt pga<br />
stærk radioaktivitet. Cm-242 afgiver 120W<br />
varme pr. gram og kan bruges i små batterier.<br />
Cm-244 afgiver mindre varme, men kan holde<br />
længere. Cm-stråling bruges på trykkerier<br />
til at finde manglende sider i tryksager.<br />
Opdaget af Seaborg m.fl., 1944<br />
Atomvægt (gns.) 247,07g/mol<br />
Massefylde 13,3g/cm³<br />
Smeltepunkt 1345°C<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Bk<br />
97<br />
Berkelium<br />
Opkaldt efter Berkeley-universitetet, hvor det<br />
blev fremstillet første gang. Bk bruges ikke til<br />
noget, andet end til forskning. Det fremstilles<br />
ved at beskyde Am med He-kerner (alfapartikler),<br />
eller Cm med neutroner, hvor det bagefter<br />
via betahenfald vil danne Bk. Processen<br />
er langvarig og besværlig.<br />
Opdaget af Seaborg m.fl., 1949<br />
Atomvægt (gns.) 247,07g/mol<br />
Massefylde -<br />
Smeltepunkt 1050°C<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet -<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
98<br />
Cf<br />
Californium<br />
Opkaldt efter staten Californien. Sølvgråt metal.<br />
Det sidste praktisk anvendelige grundstof.<br />
Udsender ekstremt kraftig neutronstråling,<br />
som kan bruges til at sætte atomreaktorer i<br />
gang, til at spore olie eller vand i jordprøver,<br />
eller til at dræbe svulster med. Selv få gram<br />
Cf må opbevares i 50t tunge tanke af Pb.<br />
Opdaget af Thompson m.fl., 1950<br />
Atomvægt (gns.) 251,08g/mol<br />
Massefylde 15,1g/cm³<br />
Smeltepunkt 900°C<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Es<br />
99<br />
Einsteinium<br />
Opkaldt efter forskeren Albert Einstein, der<br />
bl.a. fremsatte relativitetsteorien. Efter<br />
sprængningen af den første brintbombe i 1952<br />
på en ø i Eniwetok-atollen fandt man omkring<br />
den søndersprængte ø nogle spor af Es. Med<br />
en halveringstid på bare lidt over 1 år er der<br />
ikke noget, Es rigtig kan bruges til.<br />
Opdaget af Ghiorso m.fl., 1952<br />
Atomvægt (gns.) 252,08g/mol<br />
Massefylde -<br />
Smeltepunkt 860°C<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Fm<br />
100<br />
Fermium<br />
Opkaldt efter Enrico Fermi, nobelpristager i<br />
fysik i 1938, for forsøg med fremstilling af supertunge<br />
grundstoffer ved beskydning med<br />
neutroner. Blev fundet samme sted som Es,<br />
på stedet, hvor der havde været en lille ø, før<br />
verdens første brintbombe blev fyret af på<br />
dette sted. Halveringstid på bare 100 døgn.<br />
Opdaget af Ghiorso m.fl., 1952<br />
Atomvægt (gns.) 257,1g/mol<br />
Massefylde 0g/cm³<br />
Smeltepunkt 1527°C<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider<br />
Me<br />
Md<br />
101<br />
Mendelevium<br />
Opkaldt efter den russiske kemiker Dmitri<br />
Mendelejev, opfinderen af det periodiske system.<br />
Md er kun taget med netop pga. navnet,<br />
for det har ingen praktisk anvendelse. Der er<br />
fremstillet så lidt Md, at man ikke engang kan<br />
se det i et alm. mikroskop og hverken har<br />
kunnet måle smeltepunkt eller massefylde.<br />
Opdaget af Ghiorso m.fl., 1955<br />
Atomvægt (gns.) 258,1g/mol<br />
Massefylde -<br />
Smeltepunkt -<br />
Kogepunkt -<br />
Elektronegativitet 1,3<br />
Normalpotential -<br />
Vol% af atmosfæren 0<br />
Masse% af jorden 0<br />
Masse% af havet 0<br />
Produceret af Henrik Søllner