juni 2012 - Federation of Fly Fishers Denmark

Conserving, Restoring & Educating Through Fly Fishing 

FlueFisker 

Medlemsblad for Federation of Fly Fishers Denmark 

Fluefiskeri på kysten efter 

Havbars 

Bind en 

Dead Drift Caddis 

Tag med til 

Laksepremiere 

Tag på fiskeri i natten med 

Bulefluer til åen 

D E N M A R K 

Juni 2012 

Årgang 16 nr. 2

Forsidefoto: Caspar Hansen 

Indhold 

Time Flies 

Formand Jerk Sönnichsen byder 

sommerfiskeriet velkommen. 

Havbars 

Caspar Hansen og Jan Steffensen fanger 

havbars i ind- og udland. 

Laks, fluer og Guinness 

Per Balle fortæller om Laksefluefiskeri 

på den grønne ø. 

2 | FlueFisker - juni 2012 

4 

6 

12 

Laksepremieren i Skjern Å 

Harry Østergaard begejstres over 

årets premiere i det vestjyske. 

Event 2012 

Billeder fra den hidtil mest nørdede 

fluebindingsweekend i FFFD 

Flotte kroppe med herl 

Kaj Kirkeby vikler de skrøbelige fjer 

om fluekrogen. 

Bulefluer ved Vejle Å 

Bent Vilain fra Vejle præsenterer første 

udgave af Læsernes Fluer. 

18 


Norske Sigve Monsen binder dræberfluen 

step by step. 

24 

28 

38 

44 

Krydderi på fluefiskeriet 

Laurits Flowbinner samler krydderurter 

til fluefiskerlivets vand. 

Nyt fra FFFD 

DM i både kast og bind og en opfordring til at 

blive fluebindingsinstruktør. 

Jydekrogen 

Georg Christensen nyder det gode 

sommerfiskeri. 

48 

60 

66

Juni 2012 - årgang 16 nr. 2 

FlueFisker 

6 

38 

44 

12 

24 

28 

Federation of Fly Fishers Denmark | 3

FlueFisker 

Medlemsblad for: 

Federation of Fly Fishers 

Denmark 

D E N M A R K 

FlueFisker udkommer 

kvartalsvis med et oplag på 

1300 stk. 

I 2012 er der planlagt udgivelser 

således: 

Nr. 1 - marts. 

Nr. 2 - juni. 

Nr. 3 - september. 

Nr. 4 - december. 

Bladet sendes direkte til 

FFFD’s medlemmer. 

FlueFiskers redaktion kan 

kontaktes på e-mail: 

fluefisker@fffd.dk 

Ansv. redaktør: 

Steen Ellemose 

(steen@fffd.dk) 

Redaktører: 

Laurits Flowbinner 

(laurits@fffd.dk) 

Jan Steffensen 

(jbs@fffd.dk) 

Øvrig redaktion: 

Torben Berg-Sørensen 

Thomas Schreiber 

Georg Christensen 

Bo Hermansen 

Layout: 

Anders Lifland Nørgaard 

Synspunkter i artiklerne er 

forfatternes egne og ikke et 

udtryk for FFFD’s holdning 

Trykkeri: Uni-Tryk, Åbyhøj. 

ISSN 1600-0145 


Time Flies 

Vi fluefiskere er som folkefærd opmærksomme 

på vejret. Specielt vinden afgør 

for mange fluefiskere, hvor der kan og 

skal fiskes. Vejret dette forår har været 

meget skiftende, specielt marts var for 

årstiden utrolig varm og april blev en 

kold og vandrig omgang. Maj fandt solen 

frem og temperaturen steg hastigt. Lad os 

ikke håbe, at sommeren bliver den meget 

varme og tørre af slagsen. Så vil algerne 

igen blomstre op, med alt hvad dette 

medfører for naturen. 

Sommeren er den tid på året, hvor der er 

størst sandsynlighed for, at møde ”artsfæller” 

ude i naturen. Mange af vores 

medmennesker drager ud i det danske 

kulturlandskab for at nyde fritiden. Jeg 

opfordrer dig som fluefisker til at være 

imødekommende, når folk spørger dig 

om fiskeriet og fangsten. Benyt derimod 

lejligheden til at sætte andre ind i din 

passion for fluefiskeri. Som gruppe er vi 

desværre ikke voksende i antal! Dette gør 

det endnu mere essentielt, at du betragter 

dig som ambassadør for alle fluefiskere. 

Forståelse for vores hobby baner vejen 

for vores ønsker. 

Et andet og nyt sted hvor man kan møde 

ligesindede er i den ny lokalafdeling 

København populært kaldet FFFD CPH. 

Gode kræfter har givet deres tilsagn 

til at sammensætte et program for efteråret. 

Mere om dette inde i bladet. 

Er du FFFD-medlem og bosiddende i 

Københavnsområdet eller Sjælland, så 

har du nu et forum, hvor du kan mødes 

med andre fluefiskere. Har du ideer til 

arrangementer eller lignende, så er de 

meget velkomne. 

Hvor mennesker mødes brydes meninger 

og det samme gør sig gældende 

i vores blad FlueFisker. Artikler som 

bringes er ikke udtryk for FFFD’s holding, 

men derimod den enkelte forfatter. 

FlueFisker er stedet hvor man kan bringe 

artikler, billeder, m.m. som har omdrejningspunkt 

i fluefiskeri. Vores nye redaktion 

er trukket i arbejdstøjet, og dette er 

deres andet nummer af FlueFisker. De 

nye bestyrere af FlueFisker har mange 

ideer, og vi som læsere kan se frem til levende 

blad med inspiration og provokation. 

Danmarks eneste hardcore flueblad 

skal fortsat være noget man glæder sig 

kommer til ens postkasse. Med håbet om, 

at denne sommer giver dig mange gode 

stunder ude ved vandet 

Fiskehilsen 

Jerk Sönnichsen, formand FFFD 

København, maj 2012

FFFD’s Bestyrelse FFFD Udvalg 

Formand: Jerk Sönnichsen, 

Kanslergade 2,1.tv, 2100 København Ø. 

Tlf: 28117575, jerk@fffd.dk 

Næstformand: Lars. Chr. Bentsen 

Samsøgade 37, 2. tv, 8000 Aarhus C 

Tlf: 61718038, lcb@fffd.dk 

Kasserer: Hans Knudsen 

Katrinebjergvej 106, 8200 Aarhus N 

Tlf: 20401918, hans@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Bo Hermansen, 

Oxlundvej 3, 6623 Vorbasse 

Tlf: 31463040, boh@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Henrik Møller 

Thomsen, Øbakkevej 16 A, 2765 Smørum, 

Tlf: 20788755, henrik@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Bo Svarre, 

Knudsbølvej 18, 2610 Rødovre 

Tlf: 29999915, bos@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Thomas Lang, 

Højkolvej 15, 8210 Århus V, 

Tlf: 23806206, thomas@fffd.dk 

Suppleant: Claus Thoft Pedersen, 

Bygholmen 14 B, st. tv, 9000 Aalborg, Tlf: 

24948094, thoft@fffd.dk 

Suppleant: Lars Ligaard, 

Nøddebogade 5. st.tv., 2200 København N. 

lars@fffd.dk 

Kontingent 2012 

Årskontingentet koster: 

Personligt medlemskab kr. 250,- 

Familie medlemskab kr. 375,- 

(alle på én adresse), 

Foreninger kr. 450,- 

Virksomheder kr. 850,- 

Aktivitetsudvalg: Bo Svarre (formand), Kim Bentzen, Kim Christensen, 

John Svarre Rasmussen, Henrik Juhl Pedersen, John Petermann, Kaj Børge 

Simonsen, Preben Kæseler, Claus Damsgaard og Christian Jørgensen. 

Miljøudvalg: Lars Chr. Bentsen (formand), Troels Jerrik Sørensen, Lasse 

Fast Jensen, Kim Matthiesen, Peter Hansen 

Kasteudvalg: Thomas Lang Pedersen (formand) , Lars Chr. Bentsen, 

Martin Kjeldgaard, Stig Hansen, John Petermann 

Hjemmesideudvalg: Henrik Møller Thomsen (formand), Claus Nyhus 

Christensen, Georg Christensen. 

PR Udvalg: Jerk Sönnichsen (formand), Per Jacomo. 

Festivaludvalg: Jerk Sönnichsen (formand), Hans Knudsen, Lars Chr. 

Bentsen. 

Udvalg for FFFD Fly Tying Instructor: Dennis Skelmose Jensen 

(formand), Niels Verner Pedersen, Jens Lund Adamsen, Tommy Olinsson, 

Claus Thoft Pedersen 

DM i Fluebinding: Formand Søren Glerup (DSF/FFFD), Claus Thoft 

(FFFD), Orla Bertram-Nielsen (DSF), Peter Hansen (FFFD), Per Jørgensen 

(DSF), Flemming Sejer Andersen (FFFD), Christian Eriksen (DSF) 

DM i Fluekast: Formand Lars Christian Bentsen (FFFD), Ronny Lagoni 

Thomsen (DSF), Thomas Lang Pedersen (FFFD), Claus Balleby (DSF), Silja 

Longhurst (CFCC), Lasse Karlsson (CFCC) 

Revisorer: Kim Matthiesen, John Hansen, Peter Hansen (suppleant) 

FFFD Lokaludvalg Århus 

FFFD Lokaludvalg Århus har klublokaler på adressen: 

Søren Frichs Vej 51-53, 8000 Aarhus. 

Lokaludvalget består af: Bjarne Laursen, Bent Høy, Heine Alsaker, Claus Nyhus, 

John Petermann, Niels Grønfeldt, Peter Ahlburg, Thomas Lang, Hans Knudsen. 

FFFD Lokaludvalg Fyn 

FFFD Lokaludvalg Fyn er p.t. uden lokaler. 

Kontaktperson er: Rene Gerken, Sdr. Boulevard 226, 3. tv., 5000 Odense C. Tlf 

51890522 

FFFD Lokaludvalg København 

Kontaktperson: Lisbeth Schierbeck, cph@fffd.dk 

FFFD Medlemshåndtering 

Arbejdet med at håndtere FFFD’s medlemsskare klares af Georg Christensen, 

Hvidbjergvej 7A, Høll, 7080 Børkop, Tlf.: 2043 2560 

Georg kan kontaktes på medlem@fffd.dk 


Havbars 

- på dansk og udenlandsk 

6 | FlueFisker - juni 2012

Tekst : Caspar Hansen og Jan Steffensen 

Foto: Caspar Hansen 

“Havbarsen tager ved, når den hugger fluen og er 

selv i beskedne størrelser en fremragende fighter” 


Når havbarsen indfinder sig ved Jyllands 

vestkyst, starter jagten på de rette forhold. Ved en af 

de nordlige destinationer havde vinden været i øst 

et par dage, og der var så tilpas lidt vind, at pontonbåden 

kunne sættes i vandet. Den dag Caspar 

ringer til Jan, ser det ud til at passe. ’Tager du turen 

nordpå?’ Jan tænker, men de sidste to gange har 

de mange kilometer på vejen været forgæves - for 

megen vind den ene gang, torden den anden. Jan 

betakker sig. 

Var der så fisk på pladsen? Denne dag var der ikke 

tvivl om der var action lige rundt om hjørnet – et 

hurtigt kig udover vandet afslørede, at tobiserne flygtede 

panisk fra jagtende havbars, og det kunne kun 

gå for langsomt med at få båden i vandet. Det var en 

af de sjældne dage, der skulle udnyttes til at få kroget 

nogle havbars, og i nogle timer var der fisk, hvis man 

bare kunne følge med tobiserne. 

Så sikkert som amen i kirken, ringer Jans telefon nogle 

timer senere, og Caspar kan berette om over 30 

bars oppe. Det beskriver meget godt de frustrationer, 

der kan være knyttet til havbarsfiskeriet – især hvis 

man ikke lige bor i nærheden. 

Arbejd for fiskene 

Det er sjældent ’en af de sjældne dage’. Oftest skal der 

arbejdes, før man ved om der er havbars på pladsen, 

og fangster på 1-4 fisk er langt mere almindelige, og 

man skal indstille sig på nulture. Så kan det være, at 

man render ind i ”bifangster” i form af makrel, 

hornfisk, endda mindre sej eller torsk, og 

så naturligvis havørreder. De sidste 

er ikke så almindelige, fordi 

fiskeriet foregår om dagen 

på den varmeste tid 

af året. 


Det er bestemt indtrykket, at havbarsen bliver mere 

og mere almindelig langs vestkysten, og at den 

kommer tidligere og tidligere. Hvis vejret er godt, 

så man i starten af maj starte med at orientere sig 

mod havbarsen, men der er ingen tvivl om at juli og 

august er topmånederne. Vore erfaringer stammer 

fra pladser i den nordlige del af Jylland, men der 

kan fiskes og fanges havbars langs den jyske vestkyst 

på langt flere pladser. Blandt de kendte pladser er 

Hirtshals og Klitmøller, men lokalkendskab afslører, 

at der er langt flere pladser. Desuden er fiskeriet slet 

ikke opdyrket som havørredfiskeriet, og der ligger 

sikkert et stort potentiale. 

Vanskelige forhold 

Vejret, og især vinden, er en afgørende faktor for 

fiskeriet. Mange steder gør vestenvind enten fiskeri 

umuligt, farligt eller vandet plumret, så der kan være 

lange perioder, hvor det ikke er muligt at komme af 

sted. Når så forholdene er til det, kan det være tale 

om timerne eller få dage, hvor det er muligt at få 

fluen i vandet. 

Det hjælper at have en med lokalkendskab, og hvis 

man skal gætte sig frem til forholdene, kan det blive 

til lange forgæves køreture. DMI kan kun hjælpe så 

langt, og der er stor variation på hvornår de enkelte 

pladser kan findes, specielt med flue. 

Havbarsen kan fiskes med flue fra land, men det er 

ikke den nemmeste måde at få kontakt med fiskene, 

der som regel går over lidt dybere vand. Det er langt 

bedre i båd, kajak, pontonbåd eller tilsvarende, bare 

man passer på vejret. Vores fiskeri sker fra pontonbåd, 

som er vældig stabil, også lidt blæst. Brændingen 

skal man passe på, og ved fralandsvind er med at 

holde øje med kysten. 

Grejet 

Havbarsen tager ved, når den hugger og er selv i 

beskedne størrelser en fremragende fighter. Desuden 

kan vejrforholdene gøre fiskeriet nemmere med lidt 

tungere grad, så standarden er stænger i #7 eller 8

og hjul, der kan tåle, at man 

kommer ind i backingen. Selv 

når barsene jager i overfladen, 

er det en fordel at komme 

lidt ned med fluerne, så lettere 

synkende liner er nok 

det mest anvendte. Man bør 

også have tungere liner med, 

specielt hvis man skal fiske 

en plads med mere end 2-3 

meter vand, og på dage med 

overfladeaktivitet går det også 

fint med flydeline. 

Der er mange bud på havbarsfluer, 

men blandt vores 

favoritter findes belastede 

Clousers i grønne, hvide og 

brune farver og fiskeimitationer. 

Især Runar’s Deceiver 

har vi fisket en del med efter 

at være inspireret af nordmanden 

Runer Kabbes og hans 

film om havbarsfiskeri (se 

sektionen med links), men 

mange andre fiskeimitationer 

er sikkert også gangbare. 

Farverne er oliven, brun, 

sort og til tider pink foruden 

naturligvis hvid. 

På udenlandsk 

Havbars kan fiskes mange 

steder rundt omkring Danmark. 

Vi har erfaringer med 

Oslofjorden og Irland. 

Fiskeriet i Oslofjorden kan 

ske både fra land og båd (også 

pontonbåd), og når fiskene er 

der, er fiskeriet ikke så afhængigt 

af vejr og vind. 


Helt tæt på Oslo er der mange fine pladser, men 

fiskeriet er ikke for tiden hvad det har været. Vil man 

have lidt inspiration, så tag et kig på Rune Kabbes 

DVD ’Havbars’. 

Erfaringerne med fiskeriet i Irland stammer fra sommeren 

2010, hvor Caspar tilbragte fire dage i jagten 

på havbars i det sydlige Irland i området omkring 

Wexford. Der var tale om kyst/vadefiskeri med 

guide, da der var tale om nyt vand og et helt anderledes 

kystlandskab end det vi kender herhjemme. 

En anden væsentlig faktor i det irske barsfiskeri 

er tidevandet. Efter nøje planlægning med guiden 

blev der udvalgt en periode i august lige omkring 

fuldmåne, hvor tidevandsforskellen er størst. Og her 

snakker vi forskelle på flod og ebbe på op imod 4 

meter. Der blev fisket på forskellige typer af pladser 

lige fra rullestenskyst og det de kaldte boulder 

shoreline, som er strækninger med store stenformationer 

i vandet til flodmundinger med sandbanker 

som barsen lå på lur bag og grådigt kastede sig over 

småfisk og fluer, der kom driver hjælpeløst med 

strømmen. 


Tidevandet er som sagt en væsentlig faktor i fiskeriet, 

og på sten- og klippekysten startes fiskeriet 

ved lavvande. Man kravler så langt ud på stenene, 

som er forsvarligt og fisker mellem stenene, og der 

dannes strømkanaler hvor bølgerne skyller igennem. 

Disse pladser er bars hotspots. Her er guidens 

vigtigste opgave at holde øje med vandet for det 

kommer hurtigt ind. Guide Jims anvisninger om at 

det altså var NU man skulle trække lidt længere ind 

skulle tages bogstaveligt. Eller var det blevet til en 

svømmetur i bedste fald. Modsat er det med fiskeriet 

i flodmundingerne. Her fiskes i faldende vand. Bedst 

er det hvis vandet begynder at falde sidst på natten 

eller meget tidlig morgen. Barsen er trukket med 

højvandet ind i floden om aftenen i ly af mørket og 

trækker så med tidevandet ud igen, hvor de kan ses 

jage i overfladen på vej ud. Helt ude ved udmundingen 

dannes sandbanker, som barsen ligger på skjul 

bag klar til bagholdsangreb. Guiden Jim Hendrick er 

født og opvokset i Wexford og har samlet erfaringer 

gennem et helt liv omkring fiskeriet efter bars som 

er hans store passion. 

Nærmere oplysninger om barsfiskeriet og meget mere kan findes på 

Jim Hendricks hjemmeside http://www.probassfisher.com. 

Artiklens forfattere kan kontaktes: 

Caspar Hansen, email caspar_hansen@stofanet.dk, mobil 53549330. 

Jan Steffensen, email jbs@fiskpaaflue.dk, mobil 61263458. 

Flere links til inspiration: 

http://www.grejonline.dk/default.php?vis=artikel1 

http://www.ulnits.dk/rejser/Irland-2.htm 

http://www.brakvand.com/index.php/flue-fisk/havbars-pa-flue/187-havbars 

http://nfisk.no/BindingogArtikler/RunarsDeceiver/tabid/144/Default.aspx

ORVIS 

Helios - nu også til 

ultralet kystfluefiskeri... 

Inspireret af 2 af vore kunder, der har “tonset” 

havørreder op på ultralet fluegrej, har vi fået 

Orvis til at bygge to ultralette saltvandsmonterede 

stænger specielt til os.... 

Stængerne er bygget på Orvis Helios klinger - 

det bedste der findes... 

Fås i 9’ klasse 4 og 9’ klasse 5, begge er med 

TipFlex, og fantastisk kastende... 

Da vi, i september, var landet rundt med 

stangdemonstration, var der stor begejstring 

for stængerne... 

Kom selv ind og prøv dem på vor kastebane.... 

Tag kr. 6000,- med, så kan den ene blive din... 

Apotekergade 5, Haderslev: +45 7452 1955 

Dalumvej 67, Odense: +45 6612 1500 

Rosengårdcentret, Odense: +45 6315 0299 

www.go-fishing.dk * mail@go-fishing.dk 


Laksefluefiskeri på den grønne ø 

Laks, fluer og 

Min første oplevelse med de irske laks var i 

1986, hvor jeg mødte min gode ven Laurits Flowbinner 

på en lille bro midt ude i Connamara i det 

vestlige Irland. Vi lavede en fiskeaftale dagen efter, 

drifting efter laks på en lille sø. Turen var uforglemmelig, 

der blæste en hård kuling og regnen stod ned 

i stænger, det var en sand kamp mod elementernes 

rasen. Vi brugte det meste af tiden på at ro båden 

op mod vinden efter driftene, og da der var gået et 

par timer, opgav vi med meget lange og ømme arme. 


Det blev ikke til laks på turen, men som vi lystfiskere 

altid tænker, det bliver der en anden gang. 

Den anden gang blev i 2004. Min datter var begyndt 

at spille Bodhrân (irsk rammetromme) og årets 

sommerferie gik til Tuppercurry, hvor der var Summerschool 

i irsk folkemusik. Som lystfisker var det 

et interessant sted, da River Moy, en af Irland bedst 

laksefloder, løb få kilometer derfra. Vi boede lidt ude 

på landet, og havde kun 300 m til River Moy. Det 

viste sig, at laksene først ankom til området i august,

Guinness 

men længere nede ad floden var der gode muligheder. 

Vi kørte til Ballina og så den berømte Ridge Pool, 

hvor der på et godt år fanges ca. 2500 laks. Der 

blev snakket og kigget laksefiskeri samt forhørt om 

mulighederne for en fiskedag. Det viste sig umuligt, 

da alt var booket ved juletid i en lodtrækning blandt 

flere tusinde ansøgere. Det gjorde nu ikke noget, 

da prisen var ca. 1000 kr. for seks timers fiskeri, lidt 

rigeligt for en familiefar på ferie. I en af Ballinas grejbutikker, 

der alle ligger med udsigt til floden, fortalt 

Tekst og foto: Per Balle 

de om et godt og prisvenligt fiskeri på East 

Mayo Anglers associations fiskeri ved Foxford. 

Dagen efter gik turen igen til river Moy, og efter en 

god og informativ snak med riverkeeperen og en 

lystfisker var jeg klædt på til fiskeriet. De kiggede 

lidt skævt efter min danske havørred- og laksefluer 

og mente de havde forkerte farver og størrelser. Efter 

en lille times fiskeri havde jeg landet en laks og fire 

havørreder på mine fluer, hvorefter de blev erklæret 

for brugbare. 


Turen sluttede af i Galway, hvor der skulle shoppes, 

spilles musik og hygges. Jeg havde sørget for, at vi 

havde god tid i Galway, da River Corrib der afvander 

Loch Corrib løber midt gennem byen. Et kig ned 

i floden fra Salmon Weir Bridge, viste et fantastisk 

syn med utrolig mange laks, det måtte prøves. Jeg 

kontaktede fiskerikontoret og talte med Seamus 

Hartigan, der er leder af fiskeriet. Der var som i Ballina 

ingen ledige pladser, men jeg kunne jo forsøge 

at få en plads næste år! Vi snakkede hyggeligt videre, 

jeg havde nogle hilsener med til ham fra Danmark. 

Efter en ½ time kiggede han på mig og sagde: ”You 

can have the New Beat tomorrow”. The New Beat er 

et lille fiskevand lige nedenfor Samon Weir Bridge, 

som minder meget om en stærkt strømmende elv 

på Vestlandet i Norge. Den var jeg med på, 400 m 

godt laksefiskeri for mig selv til kun 15 euro for en 

hel dag. Det blev en uforglemmelig dag, med masser 

af springende laks og ørreder. Mine fluer var alt for 

store, og det blev kun til en enkelt laks og nogle små 


havørreder. Da jeg kom 

hjem fra Irland ansøgte 

jeg om fiskeri året efter. 

Ikke nok med at jeg fik 

to fiskedage året efter, det 

blev også til et brugernummer, 

der efterfølgende 

sikrede mig mindst 

en årlig fiskedag. Siden da er turen hvert år gået til 

Irland med Galway som udgangspunkt. I de senere 

år har min gode ven David Clarke været med, og vi 

har mødt en masse spændende mennesker, oplevet 

race week (et af Irlands størte hestevæddeløb), hørt 

god musik, drukket guiness og ikke mindst fisket. 

Vores fluefiskeri er ikke så traditionelt som irernes, 

der stort set fisker med de samme fluer år efter år. Vi 

har introduceret monkey-flies med skindvinger, min 

lille grå Samsø-flue ”Pers special” og piftet lokalemønstre 

op med lazerwrap.

Galway Gold 

Sæsonen 2011 var præget af mange grilse, som 

ifølge irerne ”ikke kunne fanges”. Vi forsøgte os 

med monkey-flies og efter fire kast fangede jeg 

den første. Det blev starten på nogle dages fiskeri 

med monkey-flies og vi løftede fiskeriet på the 

Weir fra et gennemsnit på under tre laks om dagen 

til over 10 laks om dagen. Fluerne er generelt 

meget små i forhold til fiskeri herhjemme og i 

Norden typisk str. 8-14. 

Monroe Killer Dark 

Fluerne: 

Specielt ”Pers Special” har vist sig at være en forrygende 

flue i høj sol og lav vandføring. 

Krog: Tiemco 707DS, str. 10-12 

Bindetråd: gul 

But: 2 tørn gul lazerwrap 

Hale: bundt hacklefibre fra grizzle hackle 

Rib: tynd guldtinsel 

Krop: Crystal seal - burnt tan 

Hoved: kuglekædeøjne 

Fiskeri med monkey-flies kræver lange kast nedstøms, 

for at vinklen mellem krog og skindvingen 

bliver så lille som muligt, ellers hugger laksen på 

vingen uden at blive kroget: 

Skindvinge Monkey-Fly: 

Bindetråd: sort 

Krop: sort tungstenkugle på plastrør. 

Vinge: smal strimmel sort egernskind (indfarvet) 5-8 

cm 

Fronthackle: lille sort eller gult hanehackle. 

Kinder: små junglecockfjer. 

En lokalflue som foretrækkes af mange i høj sol er 

Galway Gold. En enkel og velfangende flue, der bestemt 

vil gøre sig i Norge efter fiskeri på grilse. 

Galway Gold: 

Krog: Mustad 80525BL str.10 

Bindetråd: gul eller sort. 

Krop: guldtinsel 

Hackle : gul hanehackle bundet ned. 

Vinge: sort egernhår. 

Af andre fluer kan nævnes: Munroe Killer Dark, 

Stoats Tail og Galway Green. Når turen går til Irland 

er Peter O´Reillys bog ”Flies of Ireland” et godt udgangspunkt. 

Den kan lånes/hjemskaffes via dit lokale 

bibliotek. 


Forfatteren med irsk laks 

Irland stoppede det kommercielle laksefiskeri i 

2010, hvorfor det i dag kun er lystfiskerne der må 

fange vildlaks. Der er en stor opgang af springers 

(laks med 2-3 hav år, 4,5-8 kg) i forårsmånederne og 

fra slutningen juni starter opgangen af grilse (et hav 

år, typisk 2,5 kg). Sammen med grilsen ankommer 

nogle få store laks på 7-8 kg, hvilket som hovedregel 

er den største størrelse i de fleste floder. For at 

fiske laks skal der løses en Licens (statsafgift), der 

kan være på enten en dag, to uger eller et år. Den 


giver ret til en årlig fangst af max. 10 

laks. Der udleveres tags sammen med 

licensen og enhver laks der hjemtages, 

skal tagges umiddelbart efter fangsten, 

ellers er den ulovlig og man kan blive 

pålagt en større bødestraf. Laks fanget 

i saltvand tæller med i kvoten og skal 

ligeledes tagges. Havørredbestanden 

er flere steder i krise og der er indført 

fredning de fleste steder. Desuden 

skal der til floderne løses permit 

(fiskekort). Permit priserne svinger 

meget fra flod til flod, men det er 

generelt rimelig priser. 

Vi foretrækker at bo på B&B, hvilket 

koster fra 25-40 euro pr. mand om 

dagen alt efter lokalitet og kvalitet. 

Oplysninger om fiskeri i Irland kan 

findes på 

www.fishing inireland.info 

Der findes nogle fine filmklip på Youtube fra Galway 

f.eks: Galway Salmon Weir Bridge (så mange er 

der på en god dag!) eller Atlantic Salmon at Corrib 

Fishery.

Photonic Passage er japansk produceret og er i særklasse verdens stærkeste fl uorocarbon! 

Fluorocarbons fordele er indlysende – med en vægtfylde højere end almindelig nylon bryder det overfl 

aden bedre, desuden er lysets brydning betydelig lavere i fl ourocarbon, dette gør materialet næsten 

usynligt i vandet. 

Det perfekte forfangsmateriale til alt alt fra det heftigste saltvandsfl ue 

efter eks. sky permit, til det delikate tørfl uefi skeri med en 

størrelse #22 jassid i krystalklart vand... 

Photonic Passage tippet materiale leveres på 

30 m spoler og fås i følgende dimensioner: 

Dimension Brudstyrke 

0.104 mm 8X 1.09 kg 

0.115 mm 7X 1.59 kg 

0.148 mm 6X 2.15 kg 

0.165 mm 5X 2.72 kg 

0.185 mm 4X 3.40 kg 

0.210 mm 3X 4.31 kg 

0.240 mm 2X 5.67 kg 

0.260 mm 1X 6.58 kg 

0.285 mm 0X 7.48 kg 

Dimension Brudstyrke 

NYHED – nu er den hér! 

0.310 mm 0½X 7.90 kg 

0.330 mm 01X 8.16 kg 

0.360 mm 02X 9.98 kg 

0.390 mm 03X 10.89 kg 

0.435 mm 04X 13.38 kg 

0.470 mm 05X 15.60 kg 

0.520 mm 06X 17.51 kg 

Photonic Passage føres også i færdig taperede 

forfang og i to længder: 12- og 15 fod. 

Taperet forfang 12 fod: fra 0.115 (7X) til 0.390 (03X). 

Taperet forfang 15 fod: fra 0.148 (6X) til 0.285 (0X). 

The Fly Company . tlf. 86 45 18 88 . www.fl yco.dk 


Laksepremieren i 

Ved Skjern Å blæser det altid, på premieredagen 

kom vinden fra nordvest i rigelige mængder. 

Fluefiskeriet foregår da fra den nordlige bred, med 

stangen over venstre skulder – hvis man altså har 

brugt tid på at lære sig dette kast. 

Så er det en fornøjelse at se fluelinen glide over åen i 

en fin smal bue, naturligvis godt hjulpet på vej af den 

kraftige vind. 


Der var mødt mange fiskere op ved Skjern Å bred 

denne morgen. Og mange af dem vil huske denne 

morgen i mange år frem. Det blev en formidabel 

premiere ved Danmarks flotteste laksevand. 

Fra tidlig morgen blev det fortalt om flotte fangster 

af storlaks, og dagen sluttede med et resultat på cirka 

75 fangede laks fra Skjern Å.

Skjern Å 

Aftenen inden 

Vi var i år otte mand, som samledes til hjemmebag og 

kaffe søndag den 15. april kl. 15.00 

i lejlighederne Storegade i Borris. Stemningen var 

rolig og blikket i øjnene fortalte at nu, endelig efter et 

halvt års venten, måtte vi atter kaste vores flue over 

Skjern Å vidunderlige flotte vand. Premieredagen 

var flyttet yderligere 14 dage frem, til mandag den 

Tekst og foto: Harry Østergaard 

16. april, i stedet for den 1. april som det har været 

i nogle år, men hvad betød det, når det forhåbentlig 

får flere store laks op i den øverste del af åen, tidligt 

på sæsonen. 

Premieremiddagen aftenen før fiskeriet, var som 

vanlig tre retter. Menuen var ikke overraskende, den 

samme som sidste år - det laves der ikke sådan om 

på. 


Under middagen blev der talt om de nye kvoter og 

reguleringer, som gerne skulle resultere i, at laksene 

får bedre muligheder for atter at kunne reproducere 

sig selv. 

Udlægning af gydegrus kan man se resterne af langs 

åens bredder, giver forhåbninger om 

at laksene, når de bevæger sig op ad åen, får flere 

muligheder for at finde egnede gydepladsen, samt 

giver disse lystfiskerne nye fine fiskepladser. 

Laksene 

Når vi ser på de fangede laks fra premieredagene, 

bliver man en glad fluefisker. Store blanke forårslaks 

men en meget høj gennemsnitsstørrelse. En Skjern Å 

laks på 105 cm. vejer ca. 12,5 kilo, og dem er der en 

del af i åen tidlig på sæsonen. 

Det er glædeligt at flere og flere fluefiskere er at finde 

langs åen. Denne fine måde at overliste laksen på, 

hører jo til den ’rette’ måde, at gøre det på. Når man 

først har mærket suget i fluestangen, når laksen har 

taget flue, så er det for sent at stritte imod, så er må 

man bare overgive sig til laksefluefiskeriet. 

Det giver naturligvis stof til eftertanke med en premiere 


som den i år. 150 laks i løbet af de første fire dage, 

kvotestop på store laks over 75 cm efter godt og vel 

en uge. Men det er vel i sagens kerne, det som vi har 

arbejdet hen imod - en flot bestand af store laks i 

Danmarks flotteste laksevand. 

Forholdene 

At der i år blev fanget et så stort antal laks, de første 

dage af sæsonen, er der flere gode svar på. 

Et af dem kan være, at vinteren har været mild i 

forhold til de sidste to vintre, og at laksen er steget 

siden februar måned, og stillet sig til rette på de gode 

pladser. Vinden var i øst et stykke tid inden den 16. 

april, hvilket gør at slusen er åben i vest, og laksene 

frit kan gå ind i fjorden. Vandtemperatur på ca. 8-10 

grader har heller ikke været med til at gøre fiskeriet 

sværere. 

Resten af sæsonen 

Torsdag den 19. april blev en særlig dag ved Skjern 

Å, den danske fluerekord på laks er nu hvor den 

hører hjemme, nemlig ved Skjern Å, nordmanden 

Olaf Solberg landedeen flot blanklaks på 20,4 kilo 

og 121 cm den største danske fluelaks 

nogensinde, og dem er der flere af i 

Skjern Å. 

I skrivende stund søndag den 13. maj 

er der landet 300 laks i sæsonen, og 

dagen før blev der i Skjern Å landet en 

håndfuld laks med et snit på omkring 

meteren, fisk mellem 10 og 12 kilo, det 

tegner godt for sæsonen. Nu venter vi 

blot på den næste opgang, som kommer 

i midten af maj, og herefter sommerlaksen, 

og senere smålaksene. 

Det er skønt at være laksefluefisker i 

Danmark.

Medlemsportræt 

Harry Østergaard 

Jeg er født i Aarhus 27. marts 1957, og udlært 

i sportsbranchen, først detail og senere engros, 

hvor jeg arbejdede med salg af fiskegrej i en 10 års 

periode. Arbejdet med salg i forskellige brancher 

har givet mange oplevelser, og jeg har mødt mange 

forskellige mennesker i gennem årene, en positiv 

oplevelse på alle måder. I de sidste 10 år har jeg 

arbejdet i modebranchen, hos Hindsgaul mannequins 

hvor jeg har solgt mannequiner til forretningskæder 

og lign. Jeg har været gift med Lene siden 

1983, hvor vi har haft tilholdssted i Aarhus. Vi har 

ingen børn, og det gør naturligvis af jeg har kunnet 

bruge mere tid på mit fiskeri, som til tider har 

været ganske omfattende. Jeg startede mit fiskeri ved 

Aarhus havn da jeg var 6 år gammel, vel at mærke 

på egen hånd, men hurtig fandt andre fiskere ud 

af, at jeg kom ofte på min lille røde cykel, og de var 

flinke at hjælpe mig tilrette. Det er blevet til mange 

år med fiskestangen i alt 49 år, og det har været en 

glæde og fornøjelse at være i naturen både i DK og 

senere i Norge og Sverige da laksefiskeriet begyndte 

at krybe ind under huden. Begyndelsen på fluefiskeriet 

må vel nok hænge sammenmed at jeg tilmeldte 

mig et kursus på aftenskole for voksne, som hed 

”fiskebiologi”. Læreren hed Harry Nielsen, og det 

viste sig jo hurtigt allerede efter den første aften, at 

det handlede om fluebinding og kun fluebinding, og 

det passede mig fint. At jeg, en dreng på 12 år, måske 

ikke passede helt i selskabet, hvor de øvrige deltagere 

let kunne havde været mine bedsteforældre, betyder 

ikke noget når det vi samledes om var vores fælles 

interressse. På kurset blev der afholdt en fisketur til 

Karup Å hvor jeg fangede min første bækørred på 

flue, vel at mærke min egen flue, bundet få måneder 

forinden. Ved min konfirmation fik jeg penge til 

at købe en bedre fluestang, end den jeg havde i 

forvejen, og så hjalp det efterfølgende, at der blev 

tillige læst en del bøger om emnet. Jeg blev medlem 

af Sportsfiskeren i Aarhus, som havde fiskeret i 

Lyngbygaard Å, hvor jeg fiskede meget i årene frem, 

transporten foregik på cykel, det var eneste mulighed. 

Når fiskeriet har fyldt så meget som det har 

i mit liv, kommer man til et tidspunkt hvor man må 

tage en beslutning om, i hvilken retning ens fiskeri 

skal udvikle sig. Jeg har taget en beslutning for mit 

fiskeri, som jeg er meget glad for. I dag fisker jeg 

kun i Danmarks flotteste laksevand Skjern Å, og jeg 

fisker kun efter laks med flue, det hænder naturligvis 

at en havørred tager fluen, men det tager vi med, 

spinnefiskeriet er helt lagt på hylden, og jeg forsøger 

at komme til åen mindst en gang om ugen i sæsonen, 

jeg kan heldigvis ikke holde mig væk. 

Det bliver til mange ture i løbet af året, og jeg bliver 

efter hver gang, mere og mere sikker på, at min 

beslutning er rigtig for mig. Det er jo en gave sendt 

fra oven at projekt Skjern Å, blev søsat i sin tid, og 

at det samtidig udvikler sig i positiv retning, er jo 

bare en lykkelig udvikling. For en laksetosse som 

mig er lykken at finde lige der. Jeg har fisket med alt 

som sælges til lystfiskeri i gennem årene, og det har 

været meget spændende. Jeg har deltaget i forskellige 

testteams med henblik på udvikling af nyt grej, 

samt fiskemetoder. Men intet kommer på siden af at 

kaste en flue, som man selv har bundet og efterfølgende 

mærke suget fra blanklaksen, den ro forinden 

løslinen forsvinder mellem fingrene, og tyngden af 

fisken, der mærkes i stangen. Derfor fisker jeg med 

flue! Fluefiskeri er naturligvis og så meget andet en 

selve fiskeriet, timerne med fluebinderi, tankerne 

om udvikling af nye fluer, i fredningssæsonen 

kredser tankerne om fiskeriet, det er fluefiskeri når 

det er bedst. Er der noget som samværet med ens 

fluefiskevenner, enten ved åen, i FFFD lokalerne, 

eller ved havebordet om sommeren om en god 


fluesnak. Den ophøjede ro som omgiver fluefiskeriet, 

holder jeg meget af. Da jeg jo er laksefisker og kun 

fisker Skjern Å i DK, fylder tohåndsstangen jo en del, 

rytmen i kastet og linens flugt over vandet, fryder 

mit øje, så jeg fisker mest nedstrøms vådflue gennem 

hele sæsonen, dog har vi tørflueplaner klar til sommersæsonen, 

dersom der kommer sommervandstand 

med klar lav vandstand, nu får vi se. 

Det er jo glædeligt for os laksefiskere, at vores sæson 

er på 6 måneder i DK, det skulle jo gerne resultere 

i flere kontakter i løbet af sæsonen, og derfor skulle 

der jo gerne være noget at tage af. Men dersom vi 

skærer helt ind til benet og får alt fedtet væk, er det 

største øjeblik på året ved laksevandet årets første 

”springer”, den første aprillaks man lander, det er en 

forløsning uden sidestykke, al den venten og al den 

forberedelse gennem en mørk vinter slippes løs i et 

splitsekund, det er laksefiskerens gyldne øjeblik. 

Jeg kan nævne en anden oplevelse jeg har fra Norge, 

en stille torsdag morgen i juni måned 2006, alt var 

stille, havørnen sad på sin rede og fuglenes musik 

var alt at høre, dog lige indtil en formodet lille 

brunørred tog den store Sunray. Hanlaks kan tage 

flue meget forsigtigt, og det gjorde denne fisk, det 

passede meget fint til omgivelserne denne morgen, 

men holdt jo ikke helt de næste 10 minutter. 

Brunørreden var en hanlaks på 106 cm og 11,5 kg! 

En dejlig morgen som man aldrig glemmer. Sunray 

fluen var min egen variant. 

Man skulle måske tro, at det vil være de helt store 

laks som man husker bedst, og som betyder mest 

for en selv, men det er ikke altid det rigtige svar. 

Det kan også være specielle omstændigheder eller 

en usædvanlig fight kan man huske til evig tid. Jeg 

har været heldig at lande store laks i Norge, under 

premiere fiskeriet i juni måned, hvor jeg har fisket 

sammen med det samme hold i mange år, og det har 

givet mange store oplevelser. Jeg ved ikke om den 

første over 15 kg er den som betyder mest, det er det 

måske, eller den dag hvor resultatet var 2 laks - 10,1 

og 10,5 kg. Eller den 31. maj i 2011, hvor jeg landede 

den største laks i Nord Trøndelag i maj måned 

samme år, 12 timer efter landedes en ny laks på 17,7 

kg. Men jeg tror jeg må tilbage til 18. april 2011, en 

flot dag med sol og blå himmel, Kim Flindt og jeg 

kørte mod Skjern Å, endnu på dette tidspunkt uden 

fast fisk denne sæson, men det skulle hurtigt ændre 

sig. Som jeg tidligere har nævnt er den første laks 

på sæsonen en som betyder rigtig meget . Vi fiskede 

en af de gode pladser, hvor jeg tidligere har fået fisk 

tidlig på sæsonen, jeg havde fornøjelsen at gå som 

nr. 4 i rækken ned over stykket, hvor der findes en 


lille grusbanke 2-3 meter ude i åen ved egen bred. 

Ofte tænker man ved sig selv, er jeg kommet for 

langt, 2 skridt tilbage nyt kast, fluen svinger ind mod 

pladsen og fluen bliver taget hårdt og kontant, 88 cm 

7,5 kg årets første” springer ” løse skæl - 725 sterling 

sølv. Årets første blanke laks i april er årets oplevelse, 

selv om det ikke var den største dette år. 

Da jeg jo har lavet en plan for mit fiskeri, og ved 

hvad jeg vil med samme, er det det lette fluefiskeri, 

gerne tørflue efter laks i Skjern Å som trækker 

hårdt, jeg håber naturligvis at den store komme en 

dag. Jeg har tiden og mulighederne til rådighed, så 

det er blot at arbejde og vente, for jeg ved at den 

kommer en skønne dag! En stor laks fra Skjern Å, er 

det fineste man som laksefluefisker kan tænke sig i 

Danmark. Dersom den ikke kommer, er det ok for 

mig, jeg har allerede 3 over 15 kg på tasken fra vores 

naboland Norge, men en Dansk storlaks ( mellem 

15-20 kg ) på flue må man gerne have på ønskelisten, 

og det har jeg. 

Mit medlemsskab af FFFD og interessen tager sin 

begyndelse i selskab med flere af FFFD medlemmer, 

på første sal hos John Petermann i hans tidligere 

grejbutik på Silkeborgvej i Aarhus. Her mødte man 

fluefiskere med samme interesser som en selv og det 

gav et skub i den rigtige retning, og tiden herefter er 

jo for Aarhus afdelingen gået rigtig godt. En stor del 

af medlemsskabet i FFFD er jo venskabet i klubben, 

det at vi aften efter aften er sammen med vennerne 

til klubaftener, er en god oplevelse. Det at finde 

den rette hylde i udvalget af fiskeriforeninger i DK, 

kan være en prøvelse i sig selv, men som fluefisker 

burde valget være let, jeg er ligeledes stor tilhænger 

af forskelligheden i vores forening, ved en klubaften 

er der ofte stor spredning på hvad vi binder og 

hvor samtalen bevæger sig hen. I FFFD fortæller 

kursusprogrammet og aktivitetsplanen at her sker 

der noget, og ikke for de få, men et bredt udvalg af 

aktiviteter, som henvender sig til de fleste medlemmer, 

uanset fluefiske interesse. Man kan sige at jeg er 

landet på den rette hylde, og tak for det. 

Som jeg ser det har vi gang i mange gode tiltag, både 

lokalt og foreningen i det hele taget, 

Næste fluefiskefestival i Kolding kommer jo i foråret 

2013 som vi ser frem til, der har vi nogle hyggelige 

dage sammen, og dersom alle hjælper til, kan det 

kun blive XO.

... 

Så kom den, 

i switch og tohånds 

Vi har prøvet mange fluestænger – enhånds, switch og 

tohånds – kastet, fisket og fanget fisk på dem. Så da 

Sage ONE enhåndsmodellerne kom frem sidste år, var 

vi mange der så frem til switch og tohånds modellerne af 

denne fantastisk letkastende stang – men nu er den hér... 

Kom forbi og prøv denne ultimative fiskemaskine. 

SAGE ONE Switch 

ONE 4116-4 11’6” #4 kr. 6.690,- 

ONE 5116-4 11’6” #5 kr. 6.690,- 

ONE 6116-4 11’6” #6 kr. 6.690,- 

ONE 7116-4 11’6” #7 kr. 6.990,- 

ONE 8116-4 11’6” #7 kr. 6.990,- 

SAGE ONE 2-hand 

ONE 5126-4 12’6” #5 kr. 7.090,- 

ONE 6126-4 12’6” #6 kr. 7.090,- 

ONE 7126-4 12’6” #7 kr. 7.190,- 

ONE 7136-4 13’6” #7 kr. 7.490,- 

ONE 8126-4 12’6” #8 kr. 7.290,- 

ONE 8136-4 13’6” #8 kr. 7.490,- 

ONE 9140-4 14’ #9 kr. 7.990,- 

ONE 10130-4 13’ #10 kr. 7.590,- 

ONE 10150-4 13’ #10 kr. 8.290,- 

Kom ind og se vores bud på verdens bedste solbrille. 

Vi har fået forhandlingen af de fantastiske Smith Action 

Optics polariserede solbriller – mere lækker og velsiddende 

solbrille skal man lede længe efter... kom ind og 

se det store udvalg. 

Randersvej 397 . 8380 Trige . Tlf. 86 23 25 27 . www.grejbiksen.dk 


Fluebinding 



Sist sommer fikk jeg øynene opp igjen for våre 

alles kjære Europa 12 eller E12. Det å fiske vårfluer 

dead drift ga meg et løft i mitt fiske med vårfluer. 

Dead Drift Caddis er inspirert nettopp av dette fisket 

og de flotte “head and tail” vakene stor ørret gjør 

når de slurper i seg trette vårfluer. Som navnet tilsier 

fiskes denne vårflueimitasjonen i fri flyt. Som trigger 

ved nedstrøms fiske kan du gi fluen korte stopp en 

gang i blant. Se hva som skjer? 

Tekst og foto: Sigve Monsen 

Mønster: 

Krok: TMC 102Y #11 

Kropp: Hjemmelaget CDC og polyamid 

dubbing isped litt fiber fra grizzly 

hackle, Eventuelt CDC dubbing 

Vinge: CDC Dark Gray 

Hackle: Grizzly, Golden brown 

Følehorn: Moose 


Fluebinding 



Billedgalleri 

Fotos: Bjarne Laursen, Carsten Lai, 

Fabio Federighi, Micke Lindström, 

Martin Rudin, Philippe Geneix, 

Bo Hermansen, Steen Ellemose 

Event 2012 

Det blev i Kerteminde at FFFD afholdt sit første 

store fluebindingsevent, hvor de mest hærdede fluebindingsentisiaster 

kunne få deres bindelyst styret og 

lidt til. Det blev selvfølgelig nørdet - meget nørdet! 


På de næste sider kan du kigge nørdernes fluer 

efter i sømmene. Og måske blive fristet til at deltage 

når chancen byder sig igen i 2014



Tørfluer/nymfer 

Tørflue-nymfeholdet var helt fyldt op og der blev 

gået til den, med alt fra Niels Åge Skovbos robuste 

og hurtigt bundne fluer, til svenske Martin Rudins 

naturalistiske fluer. Den italienske duo, Fabio 

Federighi og Gianluca Nocentini viste som altid 

spændende fluer, såvel enkle men vellignende som 

Fabios meget realistiske græshoppe og majfluenymfe. 

Derudover blev vi af Phillippe Geneix præsenteret 

for en særlig variant af Paraloop tørfluer, med brug 

af tandelastik. 

Der var en familiær og løssluppet stemning, mens de 

fire hold cirkulerede mellem binderne. Vi kunne alle 

have brugt mindst en hel weekend med hver af de 

fem instruktører. 

Steen Ellemose 



Lakse/havørredfluer 

Det var lagt op til at man virkeligt ville få noget for pengene og det fik man i den 

grad. Kendskab til nye materialer, og ideer man kunne arbejde videre med når man 

kom hjem til fluebindingsbordet. 

Binderne var Jesper Petersen med hans simple levende ”Alive” fluer, med Pelsgarn. 

Timo Kontio som tog os igennem nogle klassiske finske fluer, med de meget mundrette 

navne såsom, Sarvijaakko og Kalkkalen Vaalae, Mickael Lindström med hans 

store forkærlighed for skindfluer, og hvordan fluerne arbejder i vandet, samt Olli 

”Superglue” Ojamo, med hans 5 min. fluer, som skulle være simple og kunne bindes 

hurtigt. 

Vi var delt i to hold med hver to instruktører, så de bandt på skift. Det blev til 

mange nye ideer og input i løbet af weekenden, og jeg tror ikke kun at det var 

kursisterne der fik noget med hjem, da diskussionen gik lystig på tværs af bordet, 

imellem kursisterne og instruktørene. 

Bjarne Laursen 


Fluebinding 

Yellow Sally Slørvinge (tørflue) 

Slørvinger træffes hovedsageligt ved strømmende vand, 

og er meget følsomme over for forurening. Den voksne 

slørvinge har typisk 2 haletråde og 2 antenner. Bagkroppen 

har 10 led, forkroppen 3 led, 6 ben og 2 par vinger, 

som er næsten lige store, dog er bagvingerne lidt bredere. 

I hvile foldes vingerne fladt over ryggen. Hunnen er ofte 

lidt større end hannen, som hos flere arter har så korte 

vinger, at de ikke kan flyve. Flyvende slørvinger ses som 

oftest kun i godt vejr tidligt om morgenen eller sent aften. 

Generelt er slørvingerne dårlige flyvere og ender jævnligt 

på vandet. Æggene lægges på overfladen. Imitationen 

af de æglæggende hunner kaldes på engelsk Fluttering 

Stoneflies, som efter mine erfaringer fiskemæssigt er den 

mest givtige af slørvingeimitationerne. 

Som imitation af slørvinger behøves kun ganske få i forskellig 

størrelse, idet de opbygningsmæssig ligner hinanden 

meget og kun adskiller sig fra hinanden med hensyn 

til størrelse og farve. Dog har de mindste arter en forholdsvis 

slankere krop sammenlignet med de større. De største 

har et vingefang på 5 – 6 cm, medens de mindste har et 

vingefang på 1½ - 2 cm. Farvemæssigt fremstå enkelte 

arter meget gule, få fremstår mørkegrå men de fleste er 

brunlige eller gulbrune. Gennemgående er de lysere på 

undersiden end oversiden. 

Slørvinger ses fra februar til oktober. Fra februar til april 

(February Red), april til juli med højdepunkt i maj/juni 

(Yellow Sally – den store), den lille Yellow Sally i samme 

periode men med højdepunkt i maj. 

Første gang jeg så en imitation af en Fluttering Stonefly 

var på et kursus med Oliver Edwards i 2003, hvor han 

demonstrerede en imitation af slørvingen February Red. 

Ophavsmanden til Oliver Edwards flue var Veli Autti – 

en kendt finsk fluefisker og fluebinder. Fluen blev bundet 

med en extended body af CDC. Jeg har haft rigtig gode erfaringer 

med såvel February Red som Yellow Sally bundet 


efter Oliver Edwards opskrift, hvorfor de naturligt blev 

inspiration til de imitationer, som jeg i dag anvender, og 

som er lidt lettere at binde end originalen.. 

Yellow Sally (Isoperla Grammatica) – den store tilhører 

gruppen af medium slørvinger, dvs. op til 14 mm. Den har 

forholdsvis lange haletråde og antenner. 

Bagkroppen er gul, vingerne citrongule, forkroppen og de 

kraftige ben er lidt mørkere end bagkroppen. Yellow Sally 

– den lille er ca. 9 mm og ligner ellers den store. 

Mønster: 

Krog: TMC 2499SP-BL str. 14 - 16 eller 

TMC 121Y str. 13 – 15 

Tråd: Hvid, som kan splittes med nål 

Hale: Gule gåsebiots eller gul grævling 

Antenner: Gule gåsebiots eller gul grævling 

Bagkrop: Gul 1½ mm foam 5 mm bred 

Vinger: 1 – 1½ cm bred strimmel fra fry 

sepose, som strækkes, til ca. 6 mm 

bred. Farves Ochre gul med tuschpen 

Forkrop: Old Yellow CDC fra Marc Petitjean i 

splittet tråd 

Bagkroppen mindes på en lille synål. Fremgangsmåden 

fremgår af internetsiden www.jsonsweden.com/en/instruction-videos-fly-tying 

på videoen ”Realistic stonefly 

bodies”. Dog tørner jeg ikke en underkrop af foam, men 

binder den leddelte bagkrop direkte på nålen. Vingerne 

bindes ind, så de danner et X midt på forkroppen. CDC 

lægges i en Magic Tool, klippes og lægges i en splittet 

tråd, som spindes. CDC’en tørnes fra, hvor bagkroppen 

er bundet ind, bag vingerne, mellem vingerne og foran 

vingerne. Der afsluttes med whip-finish. Ønskes en mere 

livagtig imitation, kan oversiden af bagkroppen farves let 

Ochre gul. 

/Kaj Kirkeby

Flueæsken 

”Flueæsken” er en tilbagevendende klumme, hvor vi hver gang præsenteres 

for en ørred/stallingflue, en kystflue og en havørred/lakseflue til åen. Kaj, 

Jan og Laurits præsenterer her hver en flue, enten fra egne æsker eller 

fra andre fluebindere. I vil kunne finde mere om fluerne på fffd.dk og det er 

vores håb at det vil udvikle sig til en mønstersamling til glæde for foreningens 

medlemmer. 

Den Gyldne Kutling 

Min hjemmefjord vrimler forår og efterår med små kutlinger 

i brune og gråbrune nuancer, og en flue der minder 

fiskene om de naturlige kutlinger kan på visse dage være 

rigtigt godt fangende. Mønstret kan jeg ikke tage æren for, 

men måske nok enkelte variationer. Den første udgave 

blev i 2007 bundet af Christian Krogh fra Brønderslev 

med henblik på selvsamme fjord. 

Jeg varierer forskellige nuancer over det oprindelige mønster, 

og her er den, der oftest forlader bindestikket: 

Mønster: 

Krog: Streamerkrog str. 4-6 (Tiemco 777SP) 

Bindetråd: Brun eller grå 

Hale: Naturkanin (gråbrun nuance) 

Krop: Oval guldtinsel (1/3 af kroppen) og 

brun dubbing , f.eks. STF (2/3 af 

kroppen). Jeg børster derefter dub 

bingen godt ud 

Hackle: Agerhøne (og det er her jeg varierer i 

lyse og mørkenuancer) 

Hoved: Kuglekædeøjne i passende størrelser 

og brun dubbing 

Om foråret fisker jeg den oftest belastet, mens efterårets 

fiskeri som regel foregår over ganske lavt vand, hvor en 

ubelastet flue er nemmere at have med at gøre. Begge versioner 

er sammen med 8-10 andre fluer altid i min basisflueboks 

– den boks jeg kører 20 km hjemefter, hvis jeg 

har glemt den til en dags fiskeri. 

Om Den gyldne kutlings postpræstation – 3 halvmeter 

efterårsørreder taget på samme plads i 20 cm vand, 

stående 3 meter oppe på standen og inden jeg rigtigt 

havde fået linen ud og var begyndt at kaste. 

/Jan Steffensen 


L.F. Mörrums Special 

Kristi Himmelfartsferien gav mulighed for er kort tur til 

Mörrum i det vestlige Blekinge. Åen virkede fuld af fisk 

og både temperatur og vandføring var ideelle for årstiden. 

Specielt til fluefiskeriet. 

Fluefiskerne klumpede sig sammen på nogle af de mest 

kendte pools som 1 & 4. Det gav god plads på mange andre 

attraktive pools. Et besøg på Pool 5’s vestside, mindre 

end 100 meter fra køerne på Pool 4, tilbød strækningen 

uden andre fiskere. En chance som var for god at lade gå 

fra sig. 

Fiskemakkeren tog første tur nedover med fluen, og da jeg 

skulle til at begynde, blev flueæsken åbnet og midt mellem 

et virvar af rørfluer lå mit gamle mønster Mörrums 

Special bundet på dobbeltkrog. 

Allerede midt i firserne begyndte jeg at eksperimentere 

med en flue til fiskeriet efter laks og havørred i Mörrumsåen, 

stærkt inspireret af nogle af de garvede fluefiskere i 

Mörrum, der dengang sagde at man skulle ”gå på rødt”. Så 

jeg valgte et rødt palmerhackle, der sammen med fronthacklet 

af rød brystfjer fra guldfasan, gav fluen en markant 

rød ”glorie” når fluen blev holdt op mod lyset. Samtidigt 

med at den sorte krop og den mørkebrune vinge gav 

fluen en god silhuet. 

Fluen blev bundet på forfanget og kastene blev lagt ud 

over strømmen. Midt på strækningen er der en spids sten 

ude i strømmen, der har givet gode fisk gennem tiderne. 


Fluebinding 

Flueæsken 

Ved andet kast til stenen, faldt hugget lige en meter bag 

og en meter ud for stenen. Det blev bare til to rusk og en 

mægtig bule i vandet. 

Verden er ond. Faktisk har jeg aldrig fanget laks på Mörrums 

Special. Fem til seks mistede fisk er det blevet til. 

Hvoraf en var så stor, at jeg ikke kunne holde den nede på 

Pool 9’s kraftige strøm. 

Til gengæld har den givet laks i Norge, Skotland og på Irland. 

Ligesom kunder, der har købt fluen på grund af det 

tillokkende navn, har fanget laks og havørred i Mörrum 

og en masse andre steder på den. Desuden har fluen givet 

mange havørreder i danske åer. Specielt i skumringsfiskeriet. 

Mønster: 

Krog: Partridge db. lw. 1/0 – 8 eller Tiemco 

Bindetråd: Rød 

Tag: Fin oval sølvtinsel 

Hale: 4 - 6 påfuglesværd fibre 

Butt: Langluvet påfugleherl 

Palmerhackle: Rød hane 

Rib: Oval sølvtinsel 

Krop: Sort flossilke 

Vinge: Talutky egern eller mørkbrun sølvræv 

Collarhackle: Rød brystfjer fra guldfasan 

/Laurits Flowbinner

Saracione Mark IV 

Fluehjul fra amerikanske Saracione 

står for skønhed og styrke. 

Dette fantastiske hjul til fluefiskere 

er det ypperste til 

alle lakse- og havørredfiskere 

Godt grej giver gode oplevelser 

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 61 77 · horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu 


Fluebinding 

Tekst : Kaj Kirkeby 

Foto: Steen Ellemose 

Herl fra haler og vingefjer har gennem årtier 

været anvendt som kropsmateriale til fluer fra laksefluer 

og havørredfluer over vådfluer, streamers og 

tørfluer til nymfer. De ældst anvendte er påfugleherl, 

som samtidig er et af de mest brugte kropsmaterialer 

gennem tiderne til fluebinding. 

Starten på anvendelsen af påfuglefjer udsprang af 

Englands placering som en opdagelsesnation og 

kolonimagt i 1700 og 1800 tallet. Fra fjerne egne blev 

indført eksotiske fugle og fjer til modeindustrien og 

adlen i England. Naturligt fandt mange af disse eksotiske 

fjer vej til fluebindere og i første omgang først 

og fremmest til anvendelse ved binding af laksefluer. 

Påfugleherlenes popularitet er ikke mindst forårsaget 


Flotte 

af, at herlene gennem tiden har været tillagt særlige 

fisk tiltrækkende kvaliteter som skær, livlighed, 

farve, evne til at holde luftbobler, fleksibilitet og anvendelsesmuligheder. 

Herlene tages fra påfugle hannens 

halefjer(øjenfjer). De har en naturlig blå-grøn 

eller grøn-blå farve, med mindre de har været udsat 

for meget sollys, som giver dem en bronzeagtig 

skær. Bronzefarven betragtes af mange som ekstra 

attråværdig. Herlene fås også indfarvede. Hvilke af 

farverne, der giver flest fisk, er et åbent spørgsmål, 

men da mange mener, at tillid til fluen er særdeles 

vigtig for fangsten, er der frit valg. 

Påfugleherl er generelt ikke særlig stærke, hvilket er 

vigtigt at vide, når de anvendes. Ved helt små fluer

kroppe med herl 

(mindre end str. 20) anvendes ofte kun en herl. For 

større fluer anvendes flere herl, som først snos og derefter 

snos om bindetråden for at give ekstra styrke. 

Snoningen betyder samtidigt, at de små sidefibre 

strittet ud og giver en mere fyldig og bevægelig krop. 

Undertiden kan det være en fordel at fugte herlene 

inden de snos og tørnes. 

Alternative fremgangsmåder: 

Hvis mønstret kræver en metal rib, så tørn ribben 

modsat af herlene. 

Bind herlene ind foran ved krogøjet, tørn tråden til 

krogbøjning fulgt af de tørnede herl. Tørn derefter 

tråden gennem herlene for at sikre dem (anvend en 

tråd af neutral farve). 

Kajs Krog 

En anden måde at anvende påfugleherl på er, at 

strippe herlene for de små fibre. De strippede herl er 

tofarvede og illuderer derfor på glimrende vis kroppe 

på døgnfluer og myg/myggepupper. Samtidigt betyder 

herlene spinkelhed, at der kan bindes tørfluer 

og myg/myggepupper med de tynde kroppe, som de 

virkelige insekter har. 

At strippe herlene kan være lidt drilagtigt. Der er flere 

teknikker, men de mest anvendte er de to første af følgende 

tre: 

1) Et viskelæder gnides ad herlen fra spids mod rod 

enden. Herlen bør ligge på et fast og glat underlag. 

2) Brug neglene på pegefinger og tommeltot til at 

trække de små sidefibre af. Fremgangsmåden kræver 

lidt øvelse, da herlen let knækker. 

3) Dyp herlen i klorin og skyl efter med vand. Klorinen 

kan svække herlen yderligere. 

Den strippede herl kan gøres lidt stærkere og smidigere 

ved enten at dyppe den i vand eller smøre den let 

med lidt håndlotion. Den strippede herl bindes som 

oftest ind ved krogbøjningen og tørnes frem mod 

krogøjet. Da herlen som nævnt ikke er særlig stærk 

og let ødelægges af fisketænder, er det klogt at have 

flere eksemplarer af fluen, når den en dag virkelig 

fanger. 


Fluebinding 

For at lave en solid herlkrop, kan man sno 

herlene om tråden. Dette gøres på følgende 

måde: 

Herlene bindes ind ovenpå krogen og 

tråden (den er rød så den er let at se på 

billederne) hænger ned under krogen 

Før herlene halvvejs rundt om krogen 

i samme retning som bindetråden og 

sno herlene om denne. 

Den færdige herlkrop er meget solid 


Løft herlene op lodret over krogen 

Hold i både herl og tråd når kroppen 

tørnes.

Frank Sawyer 

For omkring 75 år siden kom riverkeeper Frank Sawyer 

med sine berømte nymfer, Pheasant Tail, Grey 

Goose, Swedish Nymph og Bow Tie Buzzer som var 

bundet med kobbertråd, herl fra fasanhale og grågås. 

Nymfer, som den dag i dag er fiskefangere ud over det 

sædvanlige. Dette var starten på en ny anvendelse af 

herl fra haler og vingefjer. Det specielle ved herl fra 

haler og vinger er, at de har små ”kroge” på herl stammen 

(næsten som velcro), der binder de enkelte herl 

sammen. Tørnet giver disse små ”kroge” en krop med 

et loddent udseende. 

Herlene fra fasanhale fås i mange farver, både natur 

og indfarvet. Jeg er mest glad for de naturfarvede, 

fordi de imiterer flere naturlige nymfer. Fasan herlene 

behandles som påfugle herl, jf. ovenfor, dvs. snos om 

bindetråden eller styrkes med en metal- eller trådrib. 

Til forskel fra mange andre herl kan fasanherl skabe 

en taperet krop ved for hver tørn at sno herlene 

yderligere et par omgange. I øvrigt er fasan herl også 

glimrende som rygskjold. Frank Sawyers anvendelse 

af herl fra gåsens vinger var som nævnt en nyhed. I 

dag anvendes herl fra mange forskellige fugles haler 

og vinger. Dog skal man være opmærksom på at no- 

gle fugles herl fra center halefjer og primære vingefjer 

er så brede og kraftige, at de er svære at sno og derfor 

er bedre anvendt som erstatning for biots på små 

fluer. De fleste herl har dog ikke fasan herlene evne til 

at skabe en taperet krop. Her må tapering skabes med 

bindetråden. 


Fluebinding Andre muligheder for kroppe med herl 

Andre gode herlmaterialer er 

struds og hejre. Sidstnævnte kan 

man ofte finde som fjer fuglene 

har tabt langs åen. 

To eksempler på en quillkrop; 

natur og indfarvet orange 


Fasanhalefjer fås både naturfarvede, 

indfarvede (sort) samt bleget 

og genindfarvet (lys oliven) 

Tre eksempler på en krop med 

herl; Fasanhale, samme bleget og 

indfarvet, hejre

Caddis Flymf 

Vernus Flymf 

Alt til fluefiskeren! 

Hos Sport Dres sætter vi en ære i kompetent betjening, bredt 

udvalg af kvalitetsgrej samt, ikke mindst, en finger på “fiskepulsen” 

- kort sagt hos os går du ikke forgæves! 

DK’s største fiskegrejsbutik - www.fiskegrej.dk Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf: 3888 4648 


Læsernes fluer 

Bulefluer 

Bent Vilain, der er et aktivt medlem af Vejle Sportsfiskerforening, 

skriver om sine favoritter 

Sommernatten mærkes på huden. Køligheden, 

stilheden og skarpheden. Fornemmelsen af at være 

til stede i øjeblikket. Alle sanser er vakt, kasterytmen 

bekræfter følelsen af nærvær og koncentration. Øjnene 

følger den svage bule, som fluen danner på den 

blanke overflade. Vi fyldes af spænding og forventning, 

når vi fisker efter åens storvildt. Havørreden. 

Natfiskeri efter havørred er noget, der med sikkerhed 

fanger fluefiskeren. Har man først oplevet intensiteten 

i dette fiskeri, er man for altid fortabt. Kun 

savnet af den gode nattesøvn og andre livsbekræftende 

behov kan få tankerne på afveje. I mange danske 

åer har dette fiskeri gennemlevet en forrygende 

udvikling. Nye teknikker indfinder sig. Det, der var 

god latin for år tilbage, afløses af nye teknikker. Der 

eksperimenteres, og oplevelser gengives i drabelige 

fortællinger. Nogle af bulefluerne, som ved Vejle å 

har givet anledning til gode fortællinger, er disse 

to fluer fra et par af mine fiskekammerater, Kent 

Gude og Per Andersen. Kents favorit ”Kosten”: Klart 

plastrør ca. 3 -4 cm langt, vingen, et enkelt bundt 

bucktail. Vingen bindes øverst på røret. Vingen 

klippes af foran røret, så den fremstår som en plan 

flade, der giver fluen modstand i vandet. En af Kents 

kammerater opfandt fluen. 

Kent fortæller om fluen: Der er sikkert mange 

varianter af denne flue, men dette her er modellen, 

som jeg fanger på. Ved høj vandstand eller sidst på 

natten, bruger jeg ofte en lidt større udgave af fluen. 

Fluen fiskes på flydeline. Jo mere bule fluen laver, jo 

bedre. En erfaring jeg har gjort er, at hvis fisken først 

er gået efter fluen og man hører fisken vender, så kan 

man roligt stramme op, for så er der kontakt. En anden 

oplevelse er, at hvis fisken går efter fluen uden at 

hugge (det sker sjældent) lad da fluen drive løst ned 

ad åen. Ofte kommer belønningen, det kontante hug. 

Krogen skal hænge løst, men med krogstyr. 

Pers favorit hedder ”Banditten”: Plastrør ca. 3-4 cm 


langt. Kroppen er af hvid floss. Hacklerne er hanehackler. 

Vingen er polarræv. Fronthacklet bindes ofte 

med dobbelt hackle. 

Per fortæller om fluen: Banditten fisker jeg med 

forholdsvis lange kast ned ad åen. Når fluen begynder 

at fiske, tager jeg linen ind i hurtige tag. Fluen 

buler nu, og fisker som den skal. Hurtigt indtag 

af fluen, synes jeg, giver resultat. Noget, som man 

bestemt bør prøve, er et langt kast parallelt med åen, 

efterfulgt af hurtig indtagning. Egen bred overses tit. 

Fluen fiskes på flydeline, og krogen sidder i et fast 

krogestyr. 

Ronny Lagoni, kendt fra bl.a. fluefiskerskolen.dk, har 

sine hemmelige stier ved Vejle å. Her deler han sin 

favoritbuleflue med FlueFiskers læsere: 

Fluen kalder jeg for en Scierra Zonker og den kombinerer 

nogle vigtige aspekter ved en natflue: 

Fluen er bygget op over farverne sort, blå, gul og 

sølv. Gul og sølv står i skarp kontrast til det sorte i 

fluen, hvilket gør, at fluen mod forskellige baggrunde 

fremtræder relativt tydeligt. Zonkervingen har god 

fylde og god bevægelighed i vandet, hvilket jeg har 

erfaring for virker godt. Jeg binder fluen med et dobbelt 

fronthackle for at skabe fylde på fronten af fluen, 

det gør, at den flytter en del vand og derfor buler 

godt uden at skøjte. 

Den bindes på et protube 2’er rør i klar plast 4 - 8 cm 

langt. 

Butt: neon gul mini-flatbraid 

Krop: sølv mini flatbraid 

rib: oval sølvtinsel 

palmerhackle: sort hane 

Vinge: sort kanin-zonker magnum taperet på hele 

vingens længde (på meget lange fluer fungerer opossum 

bedre, da det ikke suger nær så meget vand) 

flash: krinkle mirror flash i gul 

fronthackler: sort og lyseblå hane bindes ind og 

tørnes sammen så hacklerne mixes.

ved Vejle Å 

Vi vil se dine fluer! 

I næste nummer vil vi gerne bringe 

din geddeflue! Send fluen og en 

mønsterbeskrivelse til: 

Thomas Schreiber, Ågade 8, 

Spørring, 8380 Trige, eller send et 

godt billede og en mail med opskriften 

til schreiber@fffd.dk 

I decembernummeret er temaet 

vinterfluer til kysten og til marts 

er det naturligvis premierefluen til 

laksen vi vil se. Du kan allerede nu 

sende dine favoritfluer! 

Kosten 

Banditten 

Scierra Zonker 


Krydderi på 

Mange lystfiskere laver selv deres kryddersnaps og 

bruger urter fundet langs vore fiskevande. 

Her præsenteres to gode sommerurter. 

Strandmalurt. 

Strandmalurten kan plukkes langs de fleste af 

vore flade strandenge her i Østjylland. Personligt 

foretrækker jeg den der plukkes langs Besser Rev på 

Samsøs østside. Men strandengen ved Kalø Slotsruin 

eller det yderste af Randers Fjord omkring Udbyhøj 

er sikkert ligeså gode. 

Strandmalurten er en undseelig lille grålig plante, 

der sine steder kan dække store arealer. Men er selve 

planten undseelig af størrelse, så er den så meget 

større i smagen, og første gang man stikker næsen 

hen over glasset med essens virker duften næsten 

lammende. Fortyndet i det rette forhold, så får du en 

himmerigsoplevelse som varer længe på tungen. 

Pluk seks til otte kviste og put dem i et glas og dæk 

dem med Brøndum Klar. Husk på at essensen skal 

fortyndes op til 1:10 for at få den rette smag, så du 

behøver altså ikke ret meget essens for at have til 

flere flasker. 

Kvistene af strandmalurt skal kun trække i fire til 

fem dage, hvorefter du har en umbrabrun essens, 


som absolut helst skal stå og hvile i et par måneder, 

før du får den fulde smag frem i denne herlige 

kryddersnaps. Jo ældre essensen bliver, des do 

mindre bliver blandingsforholdet. En ti år gammel 

gammel essens skal således måske kun fortyndes i 

forholdet 1:6. Til gengæld er smagsoplevelsen da 

også så meget større. 

Vellugtende Gulaks 

I det sene forår og forsommeren finder man vellugtende 

gulaks langs solbeskinnede skråninger, hvor 

der er godt med læ. Selv plukker jeg gulaksen på de

Tekst og foto: Laurits Flowbinner 

fluefiskeriet 

sydvendte skråninger langs Gudenåen mellem Voervadsbro 

og Klostermølle omkring pinsetid. Altså 

sidst i maj og indtil midten af juni. 

Hvis du kender den polske vodka Zybrowka, den 

med græsstrå i flasken og en bison på etiketten, så vil 

du genkende smagen. Den polske vodka anvender 

festgræs, men efter min mening, er vellugtende 

gulaks meget bedre. 

Snapsen kan laves på tre forskellige måder. Pluk fem 

til 7 strå og put dem i en flaske Brøndum Snaps Klar 

og lad så flasken stå i mindst seks måneder, hvorefter 

du så kan begynde, at smage på snapsen og mærke 

om smagen passer dig. 

Metode to går ud på at plukke 20 til 30 strå og 

overhælde disse med Brøndum Snaps Klar og så 

lade snaps og græs trække i én til to dage, hvorefter 

snapsen er drikkeklar efter filtrering gennem et kaffefilter. 

Den tredje består i at plukke de samme 20 til 30 strå 

og lade disse tørre i skyggen i en uges tid, hvorefter 

du kan fryse stråene ned. Tag 8 til 10 strå op af fryseren 

og put dem i en flaske eller et glas med tætsluttede 

låg og hæld en hel flaske Brøndum Snaps Klar 

over. Efter tre dage prøver du at stikke næsen ind 

over snapsen første gang. Behager lugten dig, skal du 

prøvesmage snapsen. Er smagen ikke fremtrædende 

nok, så lad snapsen stå endnu et par dage. Men efter 

én uge bliver snapsen meget stærk med en næsten 

ubehagelig lugt og smag. 


Vejle Å sva 

Vi ser Georgs udtalelse som et forsøg på lidt 

fredsommeligt drilleri og tager gerne bolden op. En 

god og saglig debat er kun til gavn for os alle. 

Opdræt og udsætninger af ørred er noget, der altid 

har optaget sportsfiskerne. Svigter fangsterne, så skal 

der sættes fisk ud, og det skal sgu være mange og 

nu! I Georgs piskesmæld læser man, at Fyn er fin og 

Vejle er til grin. Georg svinger pisken over sportsfiskerforeningerne 

og deres udsætningsarbejde eller 

rettere mangel på samme. Vejle Sportsfiskerforening, 

(VSF), er en af adressaterne. 


Desværre er artiklen unuanceret og ikke fair overfor 

de mennesker, som har lagt et kæmpe arbejde i fiskeopdræt 

og restaurering af biotoper. Det er små 30 år 

siden, VSF valgte at starte opdrætsarbejdet. Årsagen 

var, at det på det tidspunkt stort set var umuligt at 

fange en havørred i Vejle å. De dambrugsfisk, som 

tidligere var blevet udsat, fandt ikke tilbage til åen. 

Dengang som nu var alt arbejde på frivillig basis. Så 

blev fisketegnet indført i 1993, og der blev mulighed 

for at søge midler herfra til udsætning.

I sidste nummer af FlueFisker skrev Georg Christensen et debatindlæg 

under overskriften: Fyn er fin - Vejle er til grin. 

I dette nummer svarer Bent Vilain fra Vejle Å Sportsfiskerforening 

rer igen 

Nu var det ikke sådan, at man kunne udsætte, hvad 

man havde lyst til. Der skulle udsættes yngel, halvårs 

og etårsfisk. Derudover kunne der søges om et antal 

smolt til udsætning i mundingen. Mængden af 

yngel, halvårsfisk og etårs fisk blev bestemt ud fra 

bestandsundersøgelser foretaget i hele vandsystemet. 

Samtlige små bække med tilløb til hovedløbet blev 

elfisket for at bestemme mængden af den naturlige 

yngel. Der skulle så suppleres op med opdrætsfisk 

til den mængde yngel, den pågældende bæk 

kunne bære. Disse undersøgelser blev foretaget af 

ferskvandsbiologer fra det daværende Danmarks 

Miljøundersøgelser. Vandløbene blev kontrolleret 

hver femte år, og udsætningsplanerne blev løbende 

revideret. 

Vi er gennem alle årene blevet vejledt og rådgivet 

af biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser og 

Danmarks Tekniske Universitet (D.T.U. Aqua). Vi fik 

foretaget en genundersøgelse af vores opdrætsfisk. 

Undersøgelsen viste, at vi med stor sandsynlighed 

havde fat i den oprindelige havørredstamme. 


Ovenfor: Åen er ved Tørskind lagt 

tilbage i det oprindelige løb. I 2011 

blev 3.000 m3 gydegrus udlagt i de nye 

slyngninger. I alt har Vejle kommune 

udlagt 10.000 m3 gydegrus i hovedløbet. 

Kommunens åmænd observerede 

omkring 100 gydebanker i det nye løb 

ved Tørskind i efteråret 2011. 

T.h.: Naturlig ørredyngel i Vejle Å 

Et super godt samarbejde med det, der dengang 

hed Vejle Amt, har gjort, at opstemninger er blevet 

fjernet, og åen er lagt tilbage i det oprindelige løb 

mange steder. 

Jeg ved ikke, hvor Georg har sine oplysninger fra 

vedrørende opgangsmønstret i Vejle å. Et faktum 

er dog, at opgangen starter tidligere på året, end 

den gjorde for år tilbage. Vi er usikre på, hvad det 

skyldes men, jeg tror på, at årsagen skal findes i den 

prægning, der sker af bestande. De ved nu, hvor de 

kommer fra og hvor de skal hen! I dag styres udsætningsplanerne 

i Danmark 100 % af D.T.U. Aqua. 

Beslutningen om at stoppe udsætningerne i Vejle og 

Rohden å er taget i samarbejde med D.T.U. Aqua. 

Bestandsundersøgelsen i forbindelse med revision af 

udsætningsplanen viste, at behovet for udsætninger 

ikke længere er til stede. 

Man kan ikke bare tonse mundingsfisk ud, som man 

har lyst til og heldigvis for det. Hvis alle interesse- 

organisationer bare kunne gøre, som det passer dem, 

så tror jeg, at naturen hurtigt ville blive smadret. 


Det man hører fra ferskvandsbiologerne er da også, 

at disse massive udsætninger af smolt ikke har den 

store virkning. En stor del af fiskene dør hurtigt, da 

evnen til at overleve i den fri natur ikke er udviklet. 

Største- delen bliver til føde for fugle, andre fisk og 

havpattedyr. 

Når mennesker går ind i avlsarbejde, vil der altid ske 

en selektering, selv om man gør sig umage for at få 

så stor genetisk spredning som muligt i avlsmaterialet. 

Udfaldet bliver sandsynligvis et andet end det 

naturen selv ville vælge. Vi er af den opfattelse, at 

et vandløb, der er selvreproducerende og i harmoni 

med sig selv, er at foretrække. Vejle ås vandsystemer 

har i dag, ifølge D.T.U. Aqua, en beskaffenhed, der 

giver mulighed for at omkring 10.000 havørreder 

kan gyde i vandsystemet. Vi tror, at den manglende 

fangst skyldes andre faktorer, og at massive smoltudsætninger 

ikke er vejen frem. 

De fysiske forhold i de kystnære områder har stor 

indflydelse på havørredens mulighed for tilvækst 

og overlevelse. Undersøgelser, ganske vist af ældre

dato, viser at ørrederne fra Vejle og Rohden å har 

deres opvækstområder i Vejle fjord og langs kysterne 

på Nordfyn. Fyn har fået særbehandling i mange 

år i forbindelse med tildeling af smoltudsætninger. 

Kommunen har sammen med produktionshøjskolen 

Elsesminde drevet et opdrætsanlæg. Odense kommune 

pumper mange penge i projektet, så selvfølgelig 

skal det bruges kommercielt. 

Man skal huske at sportsfiskerforeningerne ikke er 

turistorganisationer. 

Vi synes selv, at vi har nået målsætningen med vores 

opdrætsarbejde, og vi er faktisk stolte af resultatet. 

Muligheden for at fiske i den smukke ådal eller i 

fjorden, hvor der kan fanges en ørred, der er kommet 

til verden under naturlige forhold, synes vi er ægte 

sportsfiskeri og ægte glæde. 

Svar fra Georg Christensen: 

Den provokerende artikel i marts-udgaven var skrevet 

for at skabe lidt debat, og det skete også, næsten til 

overflod. Især på forum på fffd.dk er der mange der 

har ytret sig 

Jeg er ked af, at Vejle Sportsfiskerforening opfatter det 

som et angreb på dem. Jeg har tilbage i 60’erne haft 

min sportsfiskeropvækst i foreningen, har været med 

til el-fiskeri og juniorarbejde, og jeg har den største 

respekt for det kæmpearbejde, som foreningen har 

ydet gennem mange, mange år. En tyk streg under 

at det ikke er et angreb på VSF. Det er derimod 

et ønske om at få etableret et samarbejde mellem 

foreningerne og det offentlige, som kan gavne såvel 

lystfiskerne som turisterhvervet. 

(forkortet af redaktøren) 

Grundet de 3 måneder mellem hvert nummer, 

er FlueFisker ikke velegnet til en debat med svar 

og gensvar. Dette er forum på FFFD.DK mere 

velegnet til. Derfor opfordres alle medlemmer 

til at tilmelde sig forum og holde sig opdateret 

med dette. I bladet bringes gerne kontroversielle 

indlæg og disse kan naturligt afføde en replik. Det 

er der plads til og jeg ser gerne FlueFisker som en 

platform, hvor velovervejede og velunderbyggede 

holdninger kan præsenteres i et sobert sprog. 

Steen Ellemose, redaktør 


Boca Paila 

Tropisk saltvandsfiskeri er det noget for dig? Så 

er chancen der, idet FFFD i 2013 igen arrangerer en 

tur til Mexico næste år. Destinationen er Boca Paila 

Lodgen på Yucatán-halvøen. 

Boca Paila hører hjemme på listen over de bedste 

steder i verden for en tropisk saltvandsfluefisker. 

Stedet tilgodeser såvel nybegynderen som den meget 

rutinerede saltvandsfisker. I år fangede FFFD-teamet 

til sammen 285 fisk fordelt på 10 arter. Endvidere 

lavede vi tre Super Grand Slam og to Grand Slam, så 

der er mange muligheder i området. 

Boca Paila lodgen er en sted, hvor alt er i orden 

(luksus vil mange mene). Du har din egen bungalow 

med toilet og bruser med direkte adgang til stranden. 

Der er et meget rigt dyreliv i området, som er et 

naturreservat. Du vil på turen kunne møde krokrodiller, 

søkøer, delfiner, havørne, pelikaner og en 

mængde andre dyr. Vejrmæssigt kan du forvente en 

dagstemperatur mellem 26,0 – 32.0 grader. 

Data for turen 

Tidsperiode: Uge 7, 2013 (søndag den 10. til søndag 

den 17. februar). 

En typisk dag i lodgen forløber således: Vi mødes 

i spisehuset kl. 07.00 til valgfri morgenmad. Du 

mødes med din guide på Muelle Dock, hvor der 

stævnes ud kl. 08.00. Din fiskeguide kender området 

og kan altid finde de forskellige fiskearter. Frokosten 

med som indtages i løbet af fiskedagen. Du er tilbage 

ved Lodgen i tidsrummet kl. 16.00 – 17.00. Kl. 18.30 

er der aftensmad. Før middagen mødes vi som regel 


til lidt snacks og god historier fra dagen. 

Prisen er ikke endeligt fastlagt, idet jeg forhandler 

med lodgen om en favorabel pris for os. Det tager 

lidt tid når en mexicaner og en jyde skal forhandle 

igen! Så snart jeg har priser modtager du dem på 

mail. Af denne prisliste vil det fremgå hvad det 

koster at være en fisker i en båd for sig selv, to fiskere 

sammen om en båd og pris for ikke-fiskende deltager, 

herunder barn/børn for den som måtte ønske 

dette. Har selv min kone og børn (6 & 10 år) med for 

sjette gang. 

Vores lodgepris inkluderer tur/retur til lufthavnen 

i Cancun (eller andet sted fra Cancun og sydpå) 

og fiskeri/ophold/mad og drikke. Drikkepenge til 

guiden og ekstra drikke i form af alkohol betales 

derudover. 

Flybilletter køber vi hver især selv til Cancun, 

Mexico. Måske ønsker du ankomme før eller blive 

efter opholdet i Boca Paila Lodgen. Jeg koordinerer 

transporten til Boca Paila lodgen. 

Tilmelding: Er du interesseret, så sender du en mail 

til jerk@fffd.dk. Når prisen er fastlagt, bliver du 

kontaktet om du fortsat ønsker at deltage. Er turen 

overtegnet, vil de medlemmer som først sender mig 

en mail komme i første række. 

Såfremt der er stemning for det, så afholder jeg et 

informationsmøde for deltagerne i løbet af efteråret. 

Turleder: Jerk Sönnichsen (som du er velkommen til 

at kontakte) 

For mere information, se www.bocapaila.com

Vil du med på FFFD’s tur til Boca Paila næste år? 

Her finder du alle informationer og kan samtidig lade dig 

inspirere af billederne fra dette års tur til Boca Paila. 

Tekst: Jerk Sönnichsen 

Foto: Jerk Sönnichsen og Per Gade 

En bonefish har samlet FFFDéren Peter Birchs flue op 

fra bunden, og spurter nu hen over flatsen samtidig med, 

at fluelinen hastigt ryger gennem øjerne på fluestangen. 


Moderne flatsbåde med kraftig motor bringer hurtigt fluefiskeren 

til en ny plads. Bemærk platformen over motoren 

– den står guiden på og stager fluefiskeren i kasteposition. 

Der praktiseres sight fishing så solbriller er et must. 

En typisk babytarpon vejer mellem 10 – 30 pund, men 

vi har set meget større i området. Sidste år mistede Peter 

Birch en meget stor som vejede over 150 pund. 


Der er altid spænding 

i luften om morgen på 

Mullet Dock, inden 

man drager ud på en 

ny fisketur. Hvilken 

fiskeart står på ønskelisten 

i dag? 

Guiderne i lodgen er “verdenskendte”, fordi de alle 

har mange års erfaring i tropiske saltvandsfiskeri. 

Enkelte af dem har over 40 års erfaring! 

Man kan fiske foran lodgen. I år fiskede jeg også i 

selve Bocaens udløb, hvor jeg fangede jacks på 10 

pound og en tarpon på 20 pound.

Endnu en permit har samlet forfatterens krabbeflue 

op. At fange en permit er et af de helt store moment 

i en fluefiskers karriere, , hvis ikke det største. Nogle 

kalder permit for den hellige gral for en fluefisker. 

Jeg har efterhånden fisket en del år fra Boca Paila 

Lodgen, og mit gennemsnit er en permit hver anden 

dag. Et uhørt snit, hvilket siger noget om områdets 

potentiale. Boca Paila kaldes det bedste permit 

område i verden. 

På vej gennem en af de utallige 

mangrove kanaler som findes 

omkring Boca Paila. 

Min søn August med en 

typisk størrelse bonefish. De 

fleste bonefish i Ascension 

Bay er mellem 2 – 5 pund. 

Du kan møde større, men 

meget sjælden over 10 pund. 

Verdensrekorden for flest 

fangende bonefish på en dag 

stammer fra Boca Paila – 84 

bonefish taget af en fluefisker. 


Havørnerede, leguan og krokodille: 

Der er rigtig mange forskellige dyrearter i Sian Kaán 

reservatet. Dette er blot et meget lille udsnit. 


Et højt brag! Min klasse 10 fluestang knækkede 

under fight med en tarpon, men jeg fightede videre 

og landede fisken! I baggrunden ses Mullet Dock. 

Den støvede og 

bumpede vej gennem 

Sian Kaán reservatet 

til Boca Paila 

Lodgen. I mine øjne 

”vejen til paradis for 

en saltvandsfluefisker”.

Solen stiger op i 

horisonten, mens 

Jørn og Per sidder 

foran deres bungalow 

og taler om 

gårsdagens fiskeoplevelser 

og dagens 

fiskeri. 

Forfatteren med en snook på 12 pound. En herlig fighter 

som patruljerer langs mangrovekanten. Amerikanske 

fluefiskere elsker den tropiske fisk som gerne springer ud 

af vandet under fighten, dog ikke så højt og voldsomt som 

en tarpon. 

I Lodgens spisehus ses dette malede kort 

over noget af det store område som vi 

fisker. Et stort lavvandet område med 

masser af mangroveøer. 

De glade deltagere på FFFD’s tur til 

Boca Paila 2012 

Der tages rigtig mange Grand Slam (permit, 

tarpon og bonefish) og Super Grand 

Slam (permit, tarpon, bonefish og snook) 

i løbet af året fra Boca Paila. 

Her ses jeg med endnu et bevis på dette. 

Efterhånden kan jeg tapetsere en hel væg 

med certifikater. Det betyder en del for 

guiderne, hvorimod det ikke længere har 

mit fokus. 


FFFD Miljø Rugekasserne 

I sidste nummer af FlueFisker, 

fortalte vi om Danmarks første 

skoleprojekt med rugekasser til 

lakse- og ørredrøgn. 

Knud H. Pedersen beretter 

hvordan det gik. 

Projektet er gennemført i tæt samarbejde med 

forstander Henning Christensen og lærer i naturfag 

og fysik, Peter Dahl, Blåkilde Efterskole. Torsdag, 

den 2. februar 2012 blev ca. ½ liter lakse-rogn i 

øjenæg-stadiet hældt ud i de to rugekasser, der i 

forvejen var placeret i bækken. 

10 dage senere, den 12. februar, var vi på kontrolbesøg 

ved rugekasserne. Alt så fint ud. Æggene så ud 

til at have klaret omplantningen fra DCV til Tarm 

Møllebæk uden problemer. Fredag, den 2. marts 

var det atter tid til et kontrolbesøg. På trods af 10 

dage med hård frost – også i dagtimerne – var det 

glædeligt at kunne konstatere at kun 3 æg i alt var 

gået til. Der var stort set ingen snavs indvendig i 

rugekasserne. Æggene så meget fine ud. 

Tirsdag, den 20. marts var vi igen på kontrolbesøg, 

grundet flom i bækken under tøbruddet 10 dage 


før. Der var ingen skader sket på hverken rugekasser 

eller deres indhold. Dog så det ud til at den 

nyklækkede yngel havde svært ved at overleve. Ca. 

30% var gået til grunde. Efter en del research fandt vi 

ud af at det formentlig var meget lav vandtemperatur 

i forbindelse med et stort okkerindhold i vandet, der 

tog livet af yngelen lige så snart den var klækket og 

overgået til at ånde gennem gællerne. 

Tirsdag, den 3. april atter på kontrolbesøg. Den 

kolde vandtemperatur i forbindelse med temmelig 

meget okker i vandet, har igen kostet en del yngel 

livet. Samtidig kunne vi konstatere, at der havde 

været en meget omfattende sandvandring. Dette 

havde på ingen måde påvirket rugekasserne, der 

begge var helt uden sandaflejringer. 

Mandag, den 16. april. Efterhånden havde ynglen i 

begge rugekasser fået opbrugt deres blommesække.

ved Blåkilde Efterskole 

Konklusion: 

Hvis de deltagende elever fra Blåkilde Efterskole har 

lært lige så meget som os, der har arrangeret forløbet, 

må det siges at være en udpræget succes. 

Forsøget har bl.a. medført en videreudvikling af 

rugekassen, så den nu også findes i en udgave, der 

kan tåle frost ned til minus 20 grader i en længere 

periode. 

Projektet har også lært os, at det temmelig okkerholdige 

vand i bækken, er meget hård ved nyklækket 

yngel, idet de overgår til at ånde ved gæller når de 

klækker. Ved meget lav vandtemperatur og okkerholdig 

vand, vil yngelen få ødelagt gællerne af 

jernoxid og derved gå til grunde. 

Det kunne også konstateres en særdeles kraftig 

sandvandring, der formentlig vil være til stor fare 

for tilsanding af gydebanker. Ligesom den megen 

okker har en sammenkittende virkning på gruset i 

Der blev åbnet 

for udsvømningshullerne. 

Der 

var meget få døde 

yngel i kasserne, nu 

var vand-temperaturen 

også steget en 

anelse. 

Tirsdag den 1. maj 

blev dagen, hvor rugekasserne blev taget op efter at 

være tømt for den sidste yngel, der ikke selv havde 

forladt kasserne. I den nederste af de 2 kasser var der 

ca. 25-30 stk. yngel og i den øverste var der ca. 10-15 

stk. yngel, der i begge tilfælde blev lukket ud, hvor 

kasserne stod. Dermed er ca. 50 % (ca. 2.000 stk.) af 

de oprindelige ca. 4.000 stk. rogn blevet til lakseyngel 

i Tarm Møllebæk og undervisnings- og vandkvalitetsundersøgelses 

projektet afsluttet for i år. 

en gydebankerne. Eksisterende gydebanker trænger 

til nyt grus, og der er i høj grad brug for et effektivt 

sandfang. Hvis det er muligt, ville et okkerudfældningsbassin 

uden tvivl være til stor gavn for Tarm 

Møllebæk. 

Vi fik også erfaret, at hvis eleverne skal have endnu 

mere ud af fremtidige projekter, vil det være en god 

idé med én ugentlig lektion/eftersyn af rugekasserne. 

Det vil sige at projektet skal på skoleskemaet. 


Nyt fra FFFD 

DM i Fluebinding 2012 

Vanen tro blev der afholdt DM i fluebinding 

i forbindelse med Jagt og Outdoor 

messen i Odense, som i 

år næsten havde droppet 

fiskeri i titlen. 

Der var dog lidt, der lugtede 

af fisk, da der begge 

dage var fluekast opvisning 

og DM i Fluebinding, 

På grund af det meget 

begrænsede udvalg af 

fiskerirelaterede aktiviteter, 

var der mange, der stoppede op og fulgte 

med i deltagernes kamp med de i er år ret krævende 

mønstre. 

Lørdage var det juniorerne der indtog scenen. Jeg 

må tilstå at jeg er imponeret over den meget høje 

kvalitet af fluer, som deltagerne var i stand til at 

frembringe. De bedste af juniorerne kunne sagtens 

være med til senior DM og være med i toppen der 

også. 

Juniorer: 

1. Frederik Brink 

Akvarel af Thomas Weiergang - Thomas Weirgang 

Simms G3 Guide Jakke - The Fly Company 


Weekendophold i Trend Å lystfiskerforenings 

klubhus samt fisketur I Trend Å 

Solar Cap - Danish Outdoor 

2. Dennis Hynkemejer 

Simms Softshell jakke - The Fly Company 

1 fantastisk mappe med dubing - Thoft & Kjær 

3. Claus Møller 

Lamson Fluehjul - The Fly Company 


Om søndagen var 

det seniorerne, der 

stod for tur. 

Det var tydeligt at 

der blandt seniorerne 

var nogle, 

der havde en større 

passion for en af 

fluebindingens dicipliner 

end andre, 

da der var en del af deltagerne, som 

var noget pressede over listen af 

mønstre de skulle igennem. Et af 

mønstrene var en Lady Caroline, 

som er et af de mere krævende 

spey-mønstre. De fleste slap dog 

fra mødet med den smukke dame 

med et fornuftigt resultat. Ligeledes 

drillede Turckś tarantula, som er en flue med hjortehårs 

hoved, en del af deltagerne. 

I toppen var kampen om titlen i år meget tæt og 

vinderen vandt med et mulehår. 

Seniorer: 

1. Jonas Rygaard 

Akvarel af Thomas Weiergang - Thomas Weirgang 

Vision Nite #7/8 Reel - Vision 

Vision Silver 3 delt 9’ #5 fluestang - Vision 

Vison Solider Cap - Vision 

1 fantastisk mappe med dubbing - Thoft & Kjaer 

2. Lars Fabrin 

Vision Koma Plus #5/6 Reel - Vision

Nite Catapult 9’ #5/6 fluestang - Vision 



3. Jonas Ribergaard Rasmussen 

Vision Vibe 125 WF6 line - Vision 

Vision Don Solbriller - Vision 



CPH FFFD - Lokalafdeling i 

Københavnsområdet 

Vi har etableret en lille arbejdsgruppe, som gerne vil 

stå for, at der bliver lavet nogle lokale arrangementer 

i Københavnsområdet, sådan at vi ikke skal til Jylland, 

hver gang vi gerne vil deltage i et arrangement. 

Vi håber derfor at medlemmerne i området vil bakke 

op om initiativet, så vi kan få nogle gode arrangementer 

op og stå. Forslag og idéer til arrangementer 

modtages gerne på e-mail cph@fffd.dk. 

For efteråret er der planlagt følgende: 

Efterårsprogram for CPH FFFD: 

11/10 kl. 18.00 

Kystfluer til efterårssæssonen. KSK’s klublokale, 

vi binder sammen en dygtig instruktør, 12 pladser, vi 

betaler for materialerne 

25/10 kl. 18.00 

Vi binder Put & Take fluer med Mogens Hansen, 

KSK’s klublokale, 12 pladser, vi betaler for materialerne 

Dette års sponsorer og dommere skal have en 

stor tak for at gøre dette års arrangement til en 

bragende succes. 

Jeg vil slutte af med at takke Flemming Sejer 

Andersen, som har været en vigtig brik i 

afviklingen af DM i mange år og som nu desværre 

har valgt at trække sig. 

/Claus Thoft Pedersen 

28/10 Tidspunkt aftales den 25/10 

Vi tester Put & Take fluerne i Karlstrup Sø, pris er 

dagkort prisenen i søen. 

8/11 kl. 18.00 

Vi binder geddefluer med Jacob Fog Topp, KSK’s 

klublokale, 12 pladser, vi betaler for materialerne. 

22/11 kl. 18.00 

Vi snakker om grejet og sammensætningen heraf 

med Jacob Fog Topp, KSK’s klublokale, 12 pladser, 

gratis. 

13/12 kl. 18.00 

Fiskepladser på Bornholm, John Rasmussen fra 

Bornholm fortæller om havørredfiskeriet, KSK’s klublokale, 

12 pladser, vi betaler for glögg og æbleskiver 

Tilmeldning til: Cph@fffd.dk 

KSK’s klublokale: Finsensvej 44D (i kælderen) på 

Frederiksberg 


Nyt fra FFFD 

Laksetørflueseminar 2012 

Vi var en lille flok som havde sat Adam i stævne 

for at få lidt af hans viden omkring laksetørfluer 

suget ud af ham. Fredag lagde vi lidt blødt ud 

med historien omkring tørfluer til laks, efter fulgt 

af et par fluer fra Wulff-serien. Som sædvanligt 

skinnede Adams sans for detaljen igennem, 

med gennemgang af fluen proportioner, bl.a. 

med forskellen imellem fiskefluer og ”udstillingsfluer”, 

vingelængde, hackle osv. Så stod 

den på noget for Adam så usædvanligt som 

en flue med skum! en stor stonefly/emerger 

flue, den voldte lidt problemer for nogle med 

dens kraftige faldskærmshackle. 


Den sidste tid (læs 1½dag) blev brugt på hjorthårs 

helvede. vi lagde ud med bomberfluerne, og sluttede 

med ”Bugs” af forskellig art. Her fik vi rigtigt lov til 

at ”masseproducere” så vi kunne få styr på at pakke 

en krop godt inden, vi skulle lære at klippe rigtigt, så 

fluen blev mest muligt flydende. 

Selvom jeg havde bundet en helt del hjorthårsfluer 

inden, lykkedes det alligevel at få kroppene mere tætte 

i løbet af dagene. 

Jeg vil sige stor tak til Adam for hans engagement i 

vores binding, og ærlige kritik og hjælp når vi smed 

hår og fjer forkert på krogen. 

/Bjarne Laursen

Fluer fra da far var dreng 

Tirsdag d. 1. marts afholdt Århusafdelingen et kursus 

med ovenstående titel. 

FFFD Fly Tying Instructor 

FFFD har rundet 1000 medlemmer. Det er svært at 

komme på fluebindingsseminarerne. Få dage efter, at 

seminarerne er offentliggjorte, er de fuldt bookede. 

Vi har derfor brug for flere instruktører, så er du en 

rutineret fluebinder, der har lyst og mener, at du har 

noget at bidrage med, er chancen her. 

FFFD Fly Tying Instructor udvalget gennemfører 

uddannelse af kommende instruktører. 

Det sker ved et instruktørkursus i weekend 16 -18. 

november. 

Aftenen var et ”bind-med arrangement” med hyggen i højsædet. Deltagerne 

blev udfordret med fluer med vinger af bl.a. bronze mallard, 

gåseskulder og svingfjer fra fasan, and og stær af Jørgen Brandt fra 

Gistrup. 

Formålet med kurset er at klæde kommende 

instruktører på til at kunne virke som fluebindeinstruktører 

i FFFD regi i forbindelse med vores 

seminarer og ture. 

Instruktørkurset vil komme til at indeholde en opdelt 

indlæring i form af teori og praktik. 

Kurset indeholder bl.a. navnelære, materialelære, 

planlægningsværktøjer og undervisningsteknik og 

praktisk gennemførelse af lektioner. Du lærer med 

andre ord at planlægge, forberede og gennemføre et 

fluebindingsseminar som instruktør. 

Ovennævnte med henblik at skabe baggrund for, at 

du vil dygtiggøre dig, indgå i instruktørpuljen og 

give dig lyst til at fordybe dig i fluebindingens mange 

kroge og måske gå op til certificering senere. 

Info 

Tilmelding: Senest 15. august pr mail til: 

Dennis på e-mail: dsj@esenet.dk eller 

Adam på e-mail: jladamsen@gmail.com 

Deltagere: 8 

Tid: 16. – 18. november 

Start: Fredag 16. kl. 18.15 

Afslutning: Søndag 18. kl. 13.45 

Sted: Danhostel Vejen Sport, 

Petersmindevej1, 6600 Vejen. 

Pris: 500,- kr. 


Nyt fra FFFD DM i Fluekast 

2012 

Søndag den 20. 

maj 2012 blev 

DM i fluekast 

afholdt på 

Kløvermarken i 

København. Igen 

i år omfattede 

konkurrencerne 

både en-hånds og 

to-hånds fluestang. 

Som noget 

nyt var der åbnet 

for udenlandske 

deltagere – titlen som Danmarksmester 

og den tilhørende vandrepokal kan 

dog kun tilfalde bedst placerede danske 

statsborger. Der deltog i alt 17 deltagere 

fra Danmark og Sverige, 

fordelt på både mænd, kvinder 

og en enkelt junior. Året 

vinder hos herrerne blev 

Henrik Haupt. 

Hos damerne vandt 

Silja Longhurst og juniorerkonkurrencen 

blev vundet 

af Nicolai Stubbe. 

Herrer: 

1. Henrik Haupt (DK) vandt totalt og dermed titlen 

“Danmarksmester i Fluekast 2012”. 

Det er tredie år i træk han har vundet! - Præmie: 

SalmonFly - Gavekort 

2. Nicolai Paasch Eriksen (DK) - Præmie: Guideline- 

LPXe RS V2 9’ #6 

3. Lasse Karlsson (DK) 


Damer: 

1. Silja Longhurst (DK)- Præmie: 

SalmonFly - Gavekort 

2. Anna Stenberg (S) - Præmie: MSX 

Flyrods - 2x Versatile Flylines 

3. Elisabeth Appelgren (S) 

Juniorer: 

1. Nicolai Stubbe- Præmie: 

MSX Flyrods - MSX Sapphire 

7100-4 

2Hånds: 

1. Henrik Haupt (DK) - Præmie: 

ECHO- ECHO3 13’0” 

#7 Instructor 

2. Thomas Lang (DK) - Præmie: 

ECHO- IONReel 6/7 

3. Joakim Karlsson (S) 

DM i fluekast arrangeres i et samarbejde 

mellem Federation of Flyfishers Denmark, Copenhagen 

Flycasting Club, Danmarks Sportsfiskerforbund 

og en lokal forening, der i år var 

Strandkarpen. 

Fotos: Steen Thams

Aktivitetskalender 2012 

JULI 

2 Skjern Å 2 Ahlersgård, 10 - 12 Kim Christensen / 

Borris 

Kim Bentzen 

16 Kysttur Sjælland Fri Bo Svarre / 

Christian Jørgensen 

AUGUST 

kr 

50,- 

Tlf: 74553111 

/ 21778582 

Fri Tlf: 29999915 

/ 28741010 

3-5 Karup Å Karup Å 10 John Svarre kr 800,- Online Straks 

24-26 Tørflueweekend ved 

Hover Å 

Hover Å 14 Kaj Børge Simonsen kr 550,- Online 

25- Laksetur til Bjerkreim Bjerkreim, 15 Kim Christensen / Ca. kr Tlf: 74553111 Straks 

1/9 UDSOLGT 

Norge 

Kim Bentzen 4.500 / 21778582 

SEPTEMBER 


Fri Tlf: 29999915 Straks 


/ 28741010 

12-16 Emå tur Emå 9 Finn Lauge-Simonsen 


22-29 Tørfluetur Slovenien 8 Henrik Juhl Ped- kr Tlf: 75554271 Straks 

ersen 

7500,- 

OKTOBER 

? Farvekursus ? 25 Jerk Sönnichsen Tilgår Tilgår Tilgår 




/ 28741010 

NOVEMBER 

2-4 Fluebindertræffet Kolding 32 Peter Hansen kr 650,- Tlf: 40457043 Straks 

4 Generalforsamling Kolding Fri Bestyrelsen Fri Mød op 




/ 28741010 

DECEMBER 




/ 28741010 

Husk: Deadline for materiale til næste nummer af FlueFisker 

er 1. august 2012 

Straks 

Straks 


Af: Georg Christensen 

Den første sommermåned er begyndelsen på en skøn 

tid, alting står i flor, maj måneds eksplosioner i farver 

og grønne nuancer afløses af en mæthed, som varer 

sommeren over, men som man aldrig kan blive nok 

af. Fuglene har fået unger, er måske i gang med næste 

kuld, og der hersker febrilsk travlhed, efter Skt. Hans 

ebber fuglesangen alt for hurtigt ud, og til sidst er kun 

solsorten tilbage til at underholde far sin høje udkigspost. 

Da ved man, at kalenderen er tippet over på 

det andet halvår, men skam få den, der allerede ser 

efteråret nærme sig. 

Det er skønt at sidde på terrassen og kigge ud over 

vandet, og man kan endnu nyde det uden at være 

plaget af insekter, men som alt andet er de passet ind 

i naturens egen logik, og når fugleungerne er flest, 

skal der meget føde til, og vupti, så er insekterne der 

i store tal, arter såvel som antal. Til glæde for fuglene 

og til stigende irritation for terrassens beboere, men 

det hører sig til. Når man sidder der og klasker myg 

på det bare flæsk, spirer en forståelse for østrigernes 

klappedans i lederhosen, måske er den opstået af 

naturlige årsager, og ikke bare for turisterne. Servus. 

På den anden side så burde de klappe som afsindige 

deroppe i Norge og Sverige, men det ligger måske 

ikke til deres natur. 

Fjorden ligger blank og indbydende, og i juni er vandet 

endnu ikke varmere, end der kan fiskes på de 

strømrige pladser i dagtimerne, og hornfiskene kan 

fanges overalt, efter den første hidsige periode er der 

faldet mere ro over dem, og de er spredt over hele 

fjorden. Når man kommer i kajakken, er man tæt på, 

inden de forsvinder fra overfladen i en hvirvel, og tit 

følger de ganske nær kajakken, næsten transparente, 

og det ser ud som man kun har følgeskab af de store 

øjne. Ikke alle hvirvler er fra hornfisk, enkelte er fra 

ørreder, der lige som hornfisk står tæt under overfladen, 

tilsyneladende på helt vilkårlige steder, på lavt 

vand, på dybere vand, over ålegræsset, og det har altid 


J y d e k r o g e n 

Sommerglæder 

undret mig at finde dem der i sommerens skarpe sol. 

Juni måned byder på fede sommerørreder, i maj 

måned er en del stadig for tynde, og i modsætning 

til åens farvestrålende, sommerslatne bækørreder, så 

er fjordørrederne velproportionerede og i god kondition. 

Man skulle da være et skarn, hvis man kan sidde 

sådan en invitation overhørig. ”Kan du ikke lugte 

det?”, spørger jeg hjemmestyret, da vi sidder på terrassen 

med aftensmaden. ”Årh, dig og dit lugten af 

havørred. Du kan jo bare fise af, og se så at tage en 

fisk med hjem!” Års samliv med en lystfisker giver en 

vis forståelse, og en mand, der kommer glad hjem i 

tusmørket, kan være bedre end en rastløs mand til 

aftenkaffen. Og vi sætter begge pris på en friskfanget 

ørred. 

Hornfiskene sætter jeg også pris på, men årets første 

er nu de mest velsmagende, og når de sidste er fanget 

i september, er jeg for længst holdt op med at spise 

dem. Som fluefisk rynker jeg ikke på næsen af dem, 

eller lider af fedtfinnehovmod, tværtimod finder jeg 

det fornøjeligt at fange dem på klasse 4 grejet, og da 

langt de fleste slår sig af fluen, morer de mig i den tid,

fighten 

varer, og det er 

netop det, det drejer sig om. 

Der bliver såmænd nok hængende, til at jeg 

kan dække behovet for spisefisk. Hornfiskene er en 

velkommen adspredelse. 

Sommeren er Æbelø tid, fordi nætterne er lyse og 

varme, og det er indbydende at pakke kajak-ken med 

fiskegrej, mad og telt til en herlig overnatning på 

strandbredden. Vi kan være mange derovre, og weekenderne 

er præget af trængsel, af fiskere, af travende 

turister og af ilandstegne bådfolk. Det kan være svært 

at finde teltplads på stranden, og man skal respektere 

forbuddet mod camping i skoven. Nogle gange er jeg 

simpelthen roet hjem igen, og andre gange har jeg 

siddesovet i kajakken. Hyggeligt er det imidlertid, 

og med årene kan man genkende mange af de andre 

natfiskere, og der udveksles mange historier, nogle 

endda sandfærdige, andre ret farverige, men så sandelig 

aldrig kedelige. 

En Æbelø-nat i månelys er en oplevelse, hvor fiskeri 

og natur går op i en højere enhed, alting ser anderledes 

ud, og der er stadig lys nok til at skimte ind 

over land, hvor dådyrene trækker fra skovens dyb ud 

over græsskrænterne for at æde, og står man stille, 

kan man betragte sceneriet. Så snart man begynder at 

svinge stangen, forsvinder de lydløst igen. 

Man kan finde sin fiskeplads efter pandelygterne, som 

v i s e r , 

hvor de andre 

befinder sig, 

ikke underligt besættes 

øens hot spots som de første, men 

næsten overalt trækker ørrederne tæt under 

land i mørket, og man kan opleve et 

fiskeri, som drager én tilbage i håb om genoplevelse. 

For mange år siden tog vi til Glomma og oplevede 

et stallingfiskeri, som oversteg alle forventninger, 

vi fangede store stallinger, spiste nogle og genudsatte 

resten, et sandt eldorado, som vi snakkede om 

i mange år. Især øen ved hængebroen neden for Os 

var fantastisk. Adskillige ture gik senere derop, nogle 

som camping med familien, men aldrig med opleelser 

som på den første, og selv om turene var gode, 

var de alligevel lidt skuffende, fordi de altid blev målt 

mod den første. 

Det er en naturlig måde at reagere på, men man snyder 

sig selv for nogle af oplevelsernes mangfoldighed, 

fordi naturen aldrig er helt ens, og det er netop det, 

der er fascinerende ved at se den samme natur under 

forskellige forhold. Måske skyldes det også, at man 

har investeret tid, anstrengelse og penge i turen, og 

at man derfor gerne vil have valuta for det. Man kan 

genkende det i en del af de udenlandske lystfiskerturister, 

som har svært ved at respektere mindstemål og 

fredningsbælter, de skal have så meget som muligt 

med hjem, nu hvor de har købt fisketegn og måske 

dagkort. Et projekt som Havørred Fyn har formået at 

løfte niveauet, og det er en fornøjelse at møde mange 

af de udenlandske fluefiskere ved de fynske strande 

med gensidig respekt og lysten til at udveksle erfaringer 

og oplevelser. Vi ses derude. 


Foto: Steen Ellemose 

Næste nummer af 

FlueFisker 

kommer September 2012

juni 2012 - Federation of Fly Fishers Denmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?