Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
98<br />
Kapitel 5 Et mere nuanceret syn på fordeling<br />
Tilsvarende betyder blandt andet bedre afsætningsmuligheder som følge af stigende efterspørgsel<br />
under en højkonjunktur, at overskuddet for de fleste virksomheder er større end i<br />
perioder med lavkonjunktur. Det stigende virksomhedsoverskud medfører større realiserede<br />
kursgevinster, som følge af stigende aktiekurser, <strong>og</strong> større aktieafkast. Stigende aktieindkomst<br />
giver udslag i øgede indkomstforskelle, idet aktieindkomst udgør en større del af indkomsten<br />
for personer i den øvre del af indkomstfordelingen end for personer i den nedre del<br />
af indkomstfordelingen. Modsat i en lavkonjunktur, hvor aktieindkomsten typisk falder <strong>og</strong><br />
dermed bidrager til lavere indkomstforskelle.<br />
Selvstændiges indkomster svinger fra år til år <strong>og</strong> er <strong>og</strong>så påvirket af konjunkturudviklingen.<br />
Fx stiger antallet af selvstændige med lave eller ligefrem negative indkomster typisk under en<br />
lavkonjunktur, hvilket isoleret set øger indkomstforskellene. Samtidig reduceres antallet af<br />
selvstændige med relativt høje indkomster, hvilket isoleret set kan reducere indkomstforskellene.<br />
Under en højkonjunktur kommer flere i beskæftigelse, <strong>og</strong> færre modtager dagpenge eller<br />
kontanthjælp. Det reducerer isoleret set indkomstforskellene. Modsat modtager flere dagpenge<br />
eller kontanthjælp under en lavkonjunktur, hvilket isoleret set øger indkomstforskellene.<br />
Hvordan disse elementer påvirker indkomstforskellene afhænger af en række forhold. Gennemslaget<br />
vil være forskelligt alt efter, hvilken type høj- eller lavkonjunktur, der er tale om, fx<br />
gennemslaget på boligpriser, aktiekurser <strong>og</strong> ledighed.<br />
Andre konjunkturbetingede forhold, som udviklingen i andre former for kapitalindkomst (fx<br />
renteindtægter <strong>og</strong> -udgifter) <strong>og</strong> lønudviklingen, er ikke analyseret i relation til indkomstfordelingen<br />
her, idet de ikke vurderes at have haft stor betydning i den betragtede periode.<br />
5.1.1 Konjunkturudviklingen har haft stor betydning for<br />
indkomstforskellene<br />
I det følgende skønnes over det konjunkturelle bidrag til indkomstforskellene fra boligpriser,<br />
udbytteindkomst mv., indkomst fra selvstændig virksomhed <strong>og</strong> overførsler i form af dagpenge<br />
<strong>og</strong> kontanthjælp.<br />
Den konjunkturelle virkning på indkomstfordelingen opgøres beregningsteknisk som den ændring<br />
i indkomstforskellene, der fremkommer, når det aktuelle niveau for de enkelte betragtede<br />
elementer korrigeres til et strukturelt niveau, jf. boks 5.1.<br />
Frem til 2004 har det opgjorte konjunkturelle bidrag til indkomstforskellene været begrænset,<br />
mens bidraget stiger fra 2005 til 2007.<br />
<strong>Fordeling</strong> <strong>og</strong> <strong>incitamenter</strong> <strong>2013</strong>
Change language