Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 5 Et mere nuanceret syn på fordeling<br />
Dette afsnit præsenterer en metode til at opgøre en konjunkturrenset Gini-koefficient. Den viser,<br />
at særligt den konjunkturelle udvikling i boligpriser <strong>og</strong> udbytteindkomst mv. samt store<br />
udsving i selvstændiges indkomster har påvirket indkomstforskellene i 00’erne.<br />
Metoden er baseret på en skematisk opgørelse af konjunkturvirkningen på indkomstforskellene<br />
fra udvalgte indkomstelementer. Opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, men<br />
vurderes at opfange størstedelen af konjunkturvirkningen på indkomstforskellene.<br />
Under en højkonjunktur stiger boligpriserne typisk, <strong>og</strong> dermed øges <strong>og</strong>så afkastet af ejerbolig<br />
1 . Det bidrager isoleret set til større indkomstforskelle, da afkastet af ejerbolig udgør en forholdsvis<br />
stor del af den disponible indkomst for personer i den øvre del af indkomstfordelingen.<br />
Når konjunkturerne vender, <strong>og</strong> boligpriserne falder, reduceres indkomstforskellene igen,<br />
jf. figur 5.2.<br />
Figur 5.2<br />
Afkast af ejerbolig <strong>og</strong> indkomstforskelle givet ved Gini-koefficienten, 2000-2011<br />
Mia. kr. Gini-koefficient<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11<br />
Afkast af ejerbolig Gini-koefficient (højre akse)<br />
Anm.: I 2010 <strong>og</strong> 2011 er Gini-koefficienten teknisk nedjusteret med 0,4 pct.-point, svarende til den skønnede<br />
virkning af loft over indbetaling til ratepensionsordning, jf. bilag 4.2. Imputerede afkast af ejerbolig<br />
beregnes som 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året. Den offentlige ejendomsvurdering<br />
kan afvige fra den faktiske ejendomsværdi, hvilket kan give udslag i, at prisændringer først<br />
med forsinkelse slår igennem på den offentlige ejendomsvurdering, blandt andet fordi den offentlige<br />
ejendomsvurdering typisk kun fastsættes hvert andet år.<br />
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.<br />
1 For at sikre sammenlignelighed imellem boligejeres <strong>og</strong> lejeres disponible indkomster forøges ejernes kapitalindkomst<br />
med et imputeret afkast af ejerboligen, en såkaldt økonomisk lejeværdi. Det afspejler, at boligejere, i form af<br />
ejerboligen, får et formueaktiv, hvis afkast består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen. I modsætning hertil skal<br />
lejere betale husleje ud af den disponible indkomst, jf. boks 4.1 om sammensætningen af den disponible indkomst.<br />
Det imputerede afkast af ejerbolig beregnes som 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året.<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
23<br />
22<br />
21<br />
20<br />
19<br />
18<br />
17<br />
16<br />
15<br />
<strong>Fordeling</strong> <strong>og</strong> <strong>incitamenter</strong> <strong>2013</strong> 97
Change language