Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udvikling
Figur 4.15
Udviklingen i lavindkomstgrupper (50 pct. af medianindkomsten) efter varighed
1.000 personer 1.000 personer
400
400
360
360
320
320
280
280
240
240
200
200
160
160
120
120
80
80
40
40
0
0
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
2-årig lavindkomstgruppe 3-årig lavindkomstgruppe 1-årig lavindkomstgruppe
Anm.: Figuren viser, hvor mange personer der har indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i de anførte
perioder.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Stigningen i lavindkomstgrupperne skal ses i lyset af, at den typiske indkomst, og dermed
lavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten), er forøget forholdsvis kraftigt i perioden.
En del af stigningen i lavindkomstgrupperne er således udtryk for realvækst i lavindkomstgrænsen.
Den 1-årige lavindkomstgruppe kunne alternativt opgøres med udgangspunkt i lavindkomstgrænsen
i et tidligere år reguleret med prisudviklingen. Denne grænse er et mål for det indkomstniveau,
der skal til for at købe en bestemt, fast mængde varer i de enkelte år, dvs. hvor
købekraften fastholdes.
Tager man udgangspunkt i lavindkomstgrænsen i 2000 (reguleret med prisudviklingen), udgør
lavindkomstgruppen i 2011 knap 220.000 personer, hvilket er omkring to tredjedele af antallet
i lavindkomstgruppen afgrænset på almindelig vis. Antallet af personer med indkomst
under den faste grænse i 2011 er ca. 10.000 højere end antallet af personer i lavindkomstgruppen
i 2000, jf. tabel 4.4. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at flere af de
unge tager en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Antallet af børn i lavindkomstgruppen
opgjort med den faste grænse er faldet med ca. 5.000 personer siden 2000.
Fordeling og incitamenter 2013 83