Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 1
1. Sammenfatning
Nyt kapitel
1.1 Små indkomstforskelle og stærkere incitamenter
Et af de centrale spørgsmål i fordelingsdebatten er, om man via reformer kan styrke de økonomiske
incitamenter samtidigt med, at de relativt små indkomstforskelle bibeholdes.
Danmark er blandt de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Sådan har det været
gennem årtier. De seneste reformer, herunder af skattesystemet, ændrer ikke på det billede,
jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Indkomstforskelle i OECD-lande
Pct. Pct.
40
35
30
25
20
15
NOR DNK FIN SWE DEU NLD NZL ITA CAN JPN GRC UK USA
1985 2010 2011, inkl. skattereform
Anm.: Gini-koefficient for ækvivaleret disponibel indkomst. Opgørelsen omfatter hele befolkningen. For
nogle lande vedrører opgørelsen året før eller efter de angivne årstal. Se i øvrigt kapitel 4 vedrørende
fordelingsvirkning af skattereformen fra 2012.
Kilde: OECD og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De relativt små indkomstforskelle i Danmark afspejler en relativt lille lønspredning, og at skatter
og overførsler omfordeler en stor del af indkomsten i det danske samfund.
I mange OECD-lande er indkomstforskellene steget i de seneste to årtier. Udviklingen dækker
blandt andet over, at de økonomisk mest velstillede har haft større indkomstfremgang
end andre indkomstgrupper. Det gælder også i Danmark, men den relative fremgang for de
mest velstillede har været mere moderat end i de fleste andre lande, jf. figur 1.2.
40
35
30
25
20
15
Fordeling og incitamenter 2013 7