Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

78
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udvikling
En række ændringer af indkomstbeskatningen har også bidraget til at øge indkomstforskellene.
Siden foråret 1998 er der gennemført en række større skattereformer, der gennemgående
har haft til formål at reducere skatten på arbejde, herunder den sidst tjente krone. De fleste
af reformerne har haft begrænset betydning for indkomstforskellene målt ved Ginikoefficienten,
jf. tabel 4.2.
Tabel 4.2
Gini-koefficient under andre regimer for beskatning af person- og kapitalindkomst
Fordeling og incitamenter 2013
Gini-koefficient
Regler før ”Pinsepakken” (1998) 25,1
- Pinsepakken (fuldt indfaset) 0,1
- Forårspakken (fuldt indfaset) 0,1
- Lavere skat på arbejde (2007) 0,1
- Forårspakke 2.0. (fuldt indfaset, dog inkl. udligningsskat) 0,5
- Genopretningsaftalen (effekt i 2011) -0,1
Gældende 2011-regler 25,7
- ”Danmark i arbejde” 0,2
2022-regler 25,9
Anm.: Der tages udgangspunkt i de faktiske indkomster i 2011, som sammenlignes med det indkomstniveau,
de enkelte personer ville have haft, hvis de oplistede ”skattereformer” ikke havde været gennemført
– dog antages der at være samme regler for ejendomsværdiskat og for aktieskat som de aktuelle
i alle valgte skatteregimer. Andre justeringer af skattesystemet, herunder kompenserende nedsættelser
af bundskatten som følge af forhøjelser i kommuneskatterne, indgår ikke. Der er set bort
fra ændringer i satser for overførselsindkomster gennemført samtidig med reformerne og med andre
ændringer i overførselsindkomster, der kan siges at være gennemført som følge af disse reformer,
fx indførelse af den supplerende pensionsydelse og ændringer i ydelserne til førtidspensionister
på gammel ordning. Der er også set bort fra en række ændringer i afgifterne, der har fordelingsmæssige
implikationer, men som ikke beregningsteknisk slår ud i den disponible indkomst. Beregningerne
er lavet forholdsvis skematisk og kan være lidt upræcise for personer med meget lave
indkomster og/eller store fradrag, hvilket kan påvirke den samlede opgørelse af Gini-koefficienten
svagt. På grund af afrunding summerer tabellens tal ikke.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Hvis skattereglerne i 2011 havde været som før Pinsepakken (bortset fra omlægningen af lejeværdibeskatningen),
ville indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i 2011 have været
ca. 25,1 pct., dvs. ca. 0,7 pct.-point lavere end det faktiske niveau. Dette kan fortolkes som
de isolerede effekter af skatteomlægningerne i den efterfølgende periode - ”Pinsepakken”,
”Forårspakken”, ”Aftalen om lavere skat på arbejde” og ”Forårspakke 2.0” samt ”Genopretningsaftalen”.