Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udvikling
Efterlønsmodtagere og personer i folkepensionsalderen har gennemsnitligt haft en stigning i
disponibel indkomst af samme størrelsesorden som de fuldtidsbeskæftigede. For folkepensionisterne
kan udviklingen til dels forklares ved stigende (private) pensionsudbetalinger samt
større supplerende pensionsydelse (ældrecheck). 3
De gennemsnitlige reale disponible indkomster for fuldt ledige mv. i 2011 er på niveau med
indkomsterne i 2006. Personer i de øvrige grupper, herunder uddannelsessøgende og førtidspensionister,
har i gennemsnit haft en svag indkomstfremgang.
De forskellige grupper af overførselsmodtagere er sammensat af forskellige delgrupper, fx er
der i gruppen fuldt ledige m.fl. både kontanthjælpsmodtagere og modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Sammensætningen på undergrupper varierer over tid, hvilket kan påvirke
udviklingen i gennemsnitsindkomsten i gruppen. Indkomstudviklingen for overførselsmodtagere
er således ikke udtryk for udviklingen i de grundlæggende satser.
Figur 4.4
Udvikling i real disponibel indkomst efter arbejdsmarkedstilknytning,
2006-2011
Pct. Pct.
1,8
1,5
1,2
0,9
0,6
0,3
0,0
-0,3
Fuldtidsbesk.
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Delårsbeskæftigede
Fuldt ledige m.fl.
Uddannelsessøg.
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Andre 18-64-årige
Over 64-årige
Hele befolkningen
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
1,8
1,5
1,2
0,9
0,6
0,3
0,0
-0,3
Figur 4.5
Gennemsnitlig årlig vækst i real disponibel
indkomst efter percentil, 2006-2011
Pct. Pct.
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
0
-1
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
-1
-2
-2
-3
-3
-4
-4
-5
-5
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Grupperne med de laveste indkomster har oplevet et fald i den gennemsnitlige disponible
indkomst siden 2006, jf. figur 4.5. Det kan blandt andet skyldes, at flere unge er i uddannelse
i 2011 end i 2006. Studerende er kendetegnet ved at have en forholdsvis lav indkomst i stu-
3 For efterlønsmodtagere kan der være sket ændringer i sammensætningen af gruppen på de karakteristika, der afgør
hvilken efterlønssats, modtageren er berettiget til. Det drejer sig fx om pensionsformue og tidspunkt for
overgang til efterløn. Endvidere gælder, at der i den første del af perioden var en del efterlønsmodtagere, der fik
beregnet efterløn med en relativt lav sats, da de forud havde modtaget overgangsydelse. For førtidspensionister
ændres sammensætningen af gruppen, da flere får pension under nye regler (og færre under gamle).
Fordeling og incitamenter 2013 73