Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 3 Danske familiers indkomster
Boks 3.3
Forskellige mål for rådighedsbeløbet
Der opereres med tre forskellige mål for rådighedsbeløbet.
1. Rådighedsbeløb før bolig- og daginstitutionsudgift.
2. Rådighedsbeløb efter boligudgift, før daginstitutionsudgift.
3. Rådighedsbeløb efter bolig- og daginstitutionsudgift
I beregningen af familiens rådighedsbeløb (1) indgår alle familiens indtægter. Ud over skat, arbejdsmar-
keds-, ATP- og SP-bidrag er medtaget nogle udgiftsposter, der typisk er forbundet med erhvervelse af ind-
komsten, herunder A-kasse-, efterløns- og fagforeningskontingent. Udgift til transport mellem hjem og ar-
bejde er ikke medtaget.
De øvrige indkomstbegreber viser, hvad familietyperne har til rådighed efter valg af boligform og -størrelse
(2) samt eventuel daginstitutionsbenyttelse (3). Som det fremgår af figur 1, er niveauet for de forskellige me-
toder forskellige, mens udviklingen omtrent er den samme
Figur Udvikling i rådighedsbeløbene for LO-par med 2 børn i lejebolig, 1995-2013
Indeks (1995 =100)
140
120
100
80
60
Anm.: Udviklingen i de tre rådighedsbeløb er indekseret med målet Før bolig og daginstitution i 1995 som ankerpunkt.
Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.
Det reale rådighedsbeløb for de tre indkomstbegreber beregnes ved at deflatere de nominelle rådighedsbe-
løb med udviklingen i forbrugerprisindekset.
Foruden almindelige prisstigninger forudsættes det, at det anvendte prisindeks fanger ændringer i de for-
brugsbestemte afgifter. Flere grønne afgifter betyder eksempelvis, at forbrugerprisniveauet stiger, hvorved
den reale værdi af familiernes indkomster falder.
Indeks (1995 = 100)
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Før bolig og daginstitution Efter bolig, før daginstitution Efter bolig og daginstitution
Med den aktuelt anvendte metode, hvor afgifter indregnes via prisniveauet, antages det implicit, at alle fami-
lietyper anvender en andel af deres indkomst på de afgiftsbelagte varer, der svarer til vareprisernes andel i
forbrugerprisindekset. Det kan fortolkes som en andel svarende til befolkningens gennemsnitlige forbrug.
140
120
100
Fordeling og incitamenter 2013 59
80
60