Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

54
Kapitel 3 Danske familiers indkomster
Boks 3.2
Opgørelse af lønstigningstakter – forskellige metoder
Ved opgørelsen af lønstigningstakter foretages ofte korrektioner, der skal reducere betydningen af ændringer
i statistikgrundlaget fra år til år (fx i DA’s Strukturstatistik). En af disse korrektioner er, at der sædvanligvis ta-
ges udgangspunkt i de samme virksomheder. Det vil sige, at man betragter lønnen i de virksomheder, der
indgår i statistikken i to på hinanden følgende år, hvormed der ses bort fra nyetablerede og lukkede virksom-
heder. Såfremt der ikke tages højde for nyetablerede og lukkede virksomheder, kan udviklingen i gennem-
snitslønnen fra år-til-år være meget præget af sammensætningseffekter: Hvis eksempelvis mange virksom-
heder med et højt lønniveau lukker, vil det trække lønudviklingen ned, og den opgjorte lønstigningstakt vil ikke
give et retvisende billede af lønudviklingen i de virksomheder, der fortsat eksisterer.
Ved fastlæggelsen af familietypernes løn er det tilstræbt at finde et lønniveau, der kan siges at være typisk for
hhv. LO-arbejdere og funktionærer i de enkelte år. Det betyder også, at eventuelle sammensætningseffekter
skal slå igennem på lønniveauet, fordi de påvirker, hvad lønnen er for en typisk LO-arbejder og funktionær.
Der er derfor taget udgangspunkt i den gennemsnitlige løn i DA’s Strukturstatistik, hvor hele datagrundlaget
(dvs. alle virksomheder) indgår. Det er i denne sammenhæng ikke en betingelse, at virksomhederne indgår i
opgørelsen året før eller efter. Opgørelsesmetoden betyder, at sammensætningseffekter kan have stor be-
tydning for lønstigningstakten.
Figur 1 viser, at det i de fleste år kun betyder meget lidt, hvilken metode der benyttes. Men for LO-arbejdere
udviser de to metoder en betydelig forskel i 2010 og 2011. Lønudviklingen er mere afdæmpet, hvis alle virk-
somheder indgår i beregningen. Det skal ses i lyset af, at virksomhedsdemografien har spillet en større rolle i
2010 og 2011, end den har gjort i tidligere år.
Figur Udvikling i gennemsnitslønnen for hhv. LO-arbejdere og funktionærer efter opgørelsesmetode
Indeks
(1995 = 100)
200
180
160
140
120
100
80
Fordeling og incitamenter 2013
LO-arbejdere Funktionærer
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
Alle virksomheder i året
Samme virksomheder mv. fra år til år
Indeks
(1995 = 100)
Indeks
(1995 = 100)
200
Anm.: Det anvendte lønbegreb er fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time.
Kilde: DA Strukturstatistik.
200
180
160
140
120
100
80
Lønniveauet har været omtrent uændret fra 2009 til 2011 for LO-arbejderen. Dette dækker
over et negativt bidrag fra ændret beskæftigelsessammensætning på tværs af brancher, hvilket
isoleret set trækker den årlige lønstigningstakt ned med 0,4 pct.-point, jf. figur 3.6.
180
160
140
120
100
80
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
Alle virksomheder i året
Samme virksomheder mv. fra år til år
Indeks
(1995 = 100)
200
180
160
140
120
100
80