Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

52
Kapitel 3 Danske familiers indkomster
3.3 Familier i beskæftigelse
De familietyper, der var i beskæftigelse, har oplevet en stigning i det reale rådighedsbeløb på
omkring 1-1½ pct. pr. år siden midten af 1990’erne. Det er mere end familier i de erhvervsaktive
aldre, der modtager overførsler, har oplevet. Det skyldes primært lavere skat på arbejde,
og dermed stærkere incitament til at være i beskæftigelse frem for at stå uden for arbejdsmarkedet.
For LO-familier kan knap halvdelen af væksten i det reale rådighedsbeløb forklares ved, at
lønstigningen har været højere end de generelle prisstigninger i samfundet (reallønsfremgang),
mens den resterende halvdel kan henføres til lavere skat på arbejde, jf. figur 3.4.
Figur 3.4
Bidrag til den gennemsnitlige årlige vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, 1995-2013
Pct. Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Privatansatte funk.,
2 børn*
Anm.: *) angiver, at familien bor i en ejerbolig. Rådighedsbeløbet er efter boligudgifter.
Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.
For funktionærfamilier har bidraget fra skattereformer til fremgangen i rådighedsbeløbet været
omtrent det samme som for LO-familierne. Lavere skat på arbejde har øget væksten i det
reale rådighedsbeløb med ca. ½ pct.-point om året. Både funktionær- og LO-familierne har
fået glæde af beskæftigelsesfradraget, lavere bundskat samt fjernelse af mellemskatten.
Funktionærfamilier har herudover haft glæde af, at grænsen for, hvornår der skal betales topskat,
er hævet.
Fra 1995 til 2009 har lønudviklingen for LO-arbejdere og funktionærer været omtrent den
samme. I 2010 og 2011 er den opgjorte lønstigning for funktionærer derimod højere end for
LO-arbejdere, jf. figur 3.5. Denne udvikling skal fortolkes med forsigtighed og er følsom over
for valg af opgørelsesmetode.
Fordeling og incitamenter 2013
LO-par, 2 børn LO-par, 2 børn* Enlig LO-arbejder*
Bidrag fra lavere skat på arbejde
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0