Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 3 Danske familiers indkomster
Figur 3.2
Gennemsnitlig årlige vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, 1995-2013
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
Privatansatte funk., 2 børn*
Pensionistpar med én ATP*
Enlig pensionist med ATP
Enlig pensionist
LO-par, 2 børn
LO-par, 2 børn*
Enlig LO-arbejder*
Enlig kontanthjælpsmodtager
Par på kontanthjælp, 2 børn
Enlig dagpengemodtager
Bidrag fra lavere skat på arbejde og højere pensionsydelse
Anm.: Det skraverede område angiver, hvor stor en del af væksten i rådighedsbeløbet, der stammer fra
skattereformer og ydelsesforhøjelser til pensionister indført siden 1995. Tal for 2012 og 2013 er beregnet
på baggrund af skøn fra Økonomisk Redegørelse, Maj 2013. Bilag 3.2 giver en oversigt over
hvilke regelændringer, der indgår i beregningerne. *) angiver, at familien bor i en ejerbolig. Rådighedsbeløbet
er opgjort efter boligudgifter.
Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.
De seneste årtier har der været fokus på at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde
og derved øge arbejdsudbuddet. Det er blandt andet sket gennem en række skattereformer.
Skattereformerne har bidraget til at øge rådighedsbeløbet for erhvervsaktive familier via et
højere beskæftigelsesfradrag, en gradvis afskaffelse af mellemskatten samt en højere grænse
for, hvornår der skal betales topskat. I modsat retning trækker Genopretningsaftalen fra
2010, hvor blandt andet indekseringen af beløbsgrænser blev suspenderet i 2011-2013, og
fradraget for faglige kontingenter begrænset. Endelig har der været et ønske om at sikre
pensionister med de laveste indkomster et større rådighedsbeløb ved at indføre og senere
forhøje den supplerende pensionsydelse mv.
Ses der bort fra skattereformer og diskretionære ydelsesforhøjelser til pensionister, er billedet,
at familierne har haft en mere ensartet stigning i rådighedsbeløbet på i omegnen af ½ -1
pct. om året fra 1995 til 2013.
Pct.
Fordeling og incitamenter 2013 49