Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

48
Kapitel 3 Danske familiers indkomster
Figur 3.1
Udviklingen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper siden midten af 1990’erne
Alle familietyper har siden midten af
1990’erne oplevet en stigning i deres reale
rådighedsbeløb
En væsentlig del af stigningen kan tilskrives
økonomiske reformer mv.
Funktionærer har i de senere år haft en
højere gennemsnitlig lønstigningstakt
end LO-arbejdere.
Fordeling og incitamenter 2013
Stigningen har ligget på mellem ½-2
pct. om året i gennemsnit. Erhvervsaktive
og pensionister har haft den
største fremgang i rådighedsbeløbet.
For de erhvervsaktive kommer halvdelen
af fremgangen i rådighedsbeløbet
fra lavere skat på arbejde. For
pensionister er det især indførsel og
senere forhøjelser af den supplerende
pensionsydelse, der bidrager til
en forholdsvis høj stigning i rådighedsbeløbet.
En væsentlig forklaring på denne
udvikling kan tilskrives sammensætningseffekter,
og der kan således ikke
spores øget lønspredning. Lønnen
for de 5 pct. med de laveste
lønninger har over hele perioden ligget
på ca. 65 pct. af medianlønnen.
3.1 Udviklingen i familiernes rådighedsbeløb siden
midten af 1990’erne
Alle familietyper i analysen har i dag flere penge til rådighed, end de havde for 20 år siden.
Generel økonomisk vækst i samfundet samt økonomiske reformer har betydet, at familiernes
rådighedsbeløb siden midten af 1990’erne er steget med mellem ½ og 2 pct. om året, når der
er taget højde for prisstigninger.
Set over perioden er det familier med beskæftigede voksne, samt familier bestående af pensionister,
der har oplevet den største fremgang. Familier med personer i de erhvervsaktive
aldre, der modtager indkomstoverførsler, fx dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, har også
haft en realstigning i rådighedsbeløbet, om end stigningen har været mindre end for familier
med beskæftigede og pensionister, jf. figur 3.2.