Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 3
3. Danske familiers
indkomster
Nyt kapitel
Indkomstudviklingen i samfundet kan belyses på forskellige måder. En mulighed er at betragte
familier under ét og følge udviklingen i den samlede indkomst, som det er gjort i kapitel 4.
Her vil resultatet være påvirket af blandt andet beskæftigelse og ledighed, den demografiske
udvikling og antallet af studerende. Kommer der eksempelvis flere pensionister, vil indkomsten
isoleret set falde, fordi den typiske pensionist i udgangspunktet har en lavere indkomst
end erhvervsaktive.
En anden mulighed er at se på indkomsten for familietyper med bestemte karakteristika, fx en
LO-arbejder, en funktionærfamilie med 2 børn, et pensionistægtepar eller en dagpengemodtager.
Beregninger lavet for familietyper er velegnede til at illustrere de umiddelbare virkninger
af forskellige økonomisk-politiske tiltag, fx skattenedsættelser og ændringer af reglerne
for kontanthjælp og folkepension.
Typeeksempler kan også illustrere indkomstudviklingen og betydningen af regelændringer
over tid. Typeeksempler er velegnet til dette, da de i sagens natur er baseret på stiliserede og
faste antagelser om arbejdsmarkedstilknytning, samlivsforhold, boligudgift mv. 1
Familietypeberegninger er grundlaget for analyserne i dette kapitel, der blandt andet belyser,
hvor meget rådighedsbeløbet (indkomsten efter skat) er steget siden midten af 1990’erne.
1 Familietyper er kendetegnet ved, at deres karakteristika fastholdes over tid. Det vil sige, at alder og antallet af
børn ikke ændres, ligesom en dagpengemodtager altid får dagpenge, selvom ydelsen er tidsbegrænset. Når man
følger typerne over tid, siger det således ikke noget om indkomstudviklingen for en ”rigtig” familie.
Fordeling og incitamenter 2013 47