Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

40
Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse og arbejde
Den resterende del af forskellen i lønindkomst afspejler også, at der blandt lønmodtagere
med den samme uddannelse, arbejdstid og erhvervserfaring er forskel i evner og effektivitet,
som har væsentlig betydning for den enkeltes indkomst.
Noget af forskellen i lønindkomst kan dog også afspejle, at der ikke er reelt lige muligheder
for uddannelse og arbejde, blandt andet fordi færre unge med en ressourcesvag opvækst får
en kompetencegivende uddannelse end andre unge.
Beregningerne til tabel 1 tager udgangspunkt i forskellene i årslønninger før skat i 2010. I beregningerne
indgår helårsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 18-64 år. Beregningsmetoden
svarer til den dekomponeringsmetode af Gini-koefficienten, der er beskrevet i bilag 4.3.
Det er således antaget, at årslønnen kan opdeles i forskellige komponenter, herunder én der
vedrører arbejdstid, og én der vedrører uddannelse.
Komponenten vedrørende arbejdstid er opgjort på den måde, at timelønnede lønmodtagere,
hvis arbejdstid (betalte timer) er lavere end den gennemsnitlige arbejdstid for alle timelønnede
lønmodtagere, har fået et individuelt løntillæg, der svarer til, at de havde den gennemsnitlige
arbejdstid, mens timelønnende lønmodtagere med en arbejdstid over gennemsnittet har
fået et individuelt lønfradrag. Beregningen vedrørende arbejdstid omfatter alene timelønnede,
da oplysninger om arbejdstid for fastlønnede, herunder navnlig oplysninger om overtimer, er
usikre.
Komponenten vedrørende uddannelse er opgjort som forskellen mellem den gennemsnitlige
årsløn for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på et givet uddannelsesniveau og den gennemsnitlige
årsløn for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med højst en grundskoleuddannelse.
I beregningen er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inddelt i følgende uddannelsesniveauer:
Grundskole (inkl. uoplyst), gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort
videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, bacheloruddannelse og
lang videregående uddannelse. Anvendes en mere detaljeret uddannelsesgruppering, vil afkast
af uddannelse måske kunne forklare en større del af forskellene i lønindkomster. Fx er
der stor forskel på lønindkomsterne blandt personer med en lang videregående uddannelse
afhængig af uddannelsesretning.
Beregningsmetoden tager ikke højde for, at uddannelse og arbejdstid kan være korreleret
med hinanden eller andre variable med betydning for lønindkomsten, som ikke indgår i beregningerne,
fx stillingsniveau. Det indebærer, at den isolerede effekt af arbejdstid og uddannelse
ikke bliver beregnet helt korrekt.
Det bemærkes endvidere, at det beregnede afkast af uddannelse ikke er afkast i normal forstand,
det vil sige, hvor der er taget højde for andre kontrolvariable, fx ved hjælp af matching.
Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, om en sådan beregning vil føre til, at en mindre eller
større del af forskellen i lønindkomst kan tilskrives afkast af uddannelse.
Fordeling og incitamenter 2013