Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse <strong>og</strong> arbejde<br />
Bilag 2.1 Indkomstforskelle <strong>og</strong> individuelle valg<br />
N<strong>og</strong>le er ufrivilligt uden arbejde i kortere eller længere perioder, fx på grund af ledighed eller<br />
sygdom. Men en lang række individuelle valg påvirker <strong>og</strong>så den enkeltes indkomst. Det gælder<br />
fx valg af uddannelse, arbejdstid <strong>og</strong> arbejdsindsats, orlov, tilbagetrækningstidspunkt, ønske<br />
om at være selvstændig frem for lønmodtager osv.<br />
Det er imidlertid ikke muligt præcist at afdække, hvor stor en del af indkomstforskellene, som<br />
kan tilskrives individuelle valg. Det skyldes, at man ikke har kendskab til, i hvilken udstrækning<br />
den enkeltes indkomst beror på et frivilligt valg. N<strong>og</strong>le får en uddannelse, fordi de er<br />
godt begavet, mens andre ikke får den uddannelse, de har evnerne til, fordi de ikke har haft<br />
de samme muligheder som andre, fx på grund af en opvækst med mange svigt.<br />
En sammenligning af forskellene i livsindkomst versus et enkelt års indkomst giver en indikation<br />
af, at en betydelig del af indkomstforskellene beror på individuelle valg, jf. kapitel 5. Forskellene<br />
i livsindkomst er således godt det halve af forskellene i et enkelt års indkomst, hvilket<br />
blandt andet skyldes, at langt de fleste har lavere indkomst, mens de er under uddannelse,<br />
<strong>og</strong> når de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end mens de er i beskæftigelse. Det<br />
skyldes <strong>og</strong>så, at selvstændige har mere svingende indkomster end lønmodtagere.<br />
Med en skematisk beregning er det endvidere muligt at illustrere, at en væsentlig del af forskellen<br />
i lønindkomst i det enkelte år afspejler variation i arbejdstid <strong>og</strong> afkast af uddannelse.<br />
Beregningen indikerer, at 41 pct. af forskellen lønindkomst for timelønnede kan tilskrives variation<br />
i arbejdstid, mens 20 pct. af forskellen i lønindkomst for lønmodtagere på fuld tid kan<br />
tilskrives variation i afkast af uddannelse, jf. tabel 1.<br />
Tabel 1<br />
Bidrag fra arbejdstid <strong>og</strong> uddannelse til forskel i lønindkomst<br />
Bidrag fra variation i arbejdstid til forskel i årsløn for timelønnede lønmodtagere 41 pct.<br />
Bidrag fra variation i afkast af uddannelse til forskel i årsløn for lønmodtagere på fuld tid 20 pct.<br />
Anm.: Tabellen viser hvor stor en andel af Gini-koefficienten for lønindkomst før skat, som kan tilskrives<br />
variation i arbejdstid <strong>og</strong> afkast af uddannelse. Beregningen vedr. arbejdstid omfatter helårsbeskæftigede<br />
lønmodtagere i alderen 18-64 år, der er timelønnede. Beregningen vedr. uddannelse omfatter<br />
alle helårsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 18-64 år, der arbejder fuld tid. I begge beregninger er<br />
der set bort fra uddannelsessøgende med bibeskæftigelse.<br />
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.<br />
En del af forskellen i lønindkomst vil endvidere afspejle forskel i erhvervserfaring. Dels fordi<br />
erhvervserfaring har betydning for den enkeltes produktivitet, dels fordi relativt flere opnår<br />
kompetencerne til, <strong>og</strong> vælger, en højere <strong>og</strong> bedre lønnet stilling i takt med, at de får mere erhvervserfaring.<br />
<strong>Fordeling</strong> <strong>og</strong> <strong>incitamenter</strong> <strong>2013</strong> 39
Change language